SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Evalueri g af erfari ger ed videre udvikli g af

lokale værktøjer til edre kapa itetsud yttelse

Endelig afrapportering

Oktober 2018

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Indhold

1. Indledning og overordnede vurderinger ............................................................................................... 3

2. Vurdering af de enkelte værktøjer ........................................................................................................ 6

3. Tværgående vurdering af værktøjerne ................................................................................................ 11

Bilag .......................................................................................................................................................... 19

Bilag . A ager og H ido re Hospital: ”Kapa itetso er likket”

.......................................................... 20

Bilag 2. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital: Simuleringsværktøj til prognosticering ...................... 25

Bilag 3. Herlev og Gentofte Hospital: Overvågningssystem til Akutmodtagelsen ............................... 28

Bilag 4. Nordsjællands Hospital: Redskab til at undgå indlæggelser af palliative kræftpatienter ....... 32

Bilag 5. Region Sjælland: To værktøjer til optimering af vagtplanlægning .......................................... 37

Bilag 6. Region Syddanmark: SMS-modul (notificering ved statusskift) .............................................. 41

Bilag 7. Region Syddanmark: Subitizermodul ....................................................................................... 45

Bilag 8. Region Syddanmark: Business Intelligence modul .................................................................. 48

Bilag 9. Region Midtjylland: Notificering af personale ......................................................................... 50

Bilag 10. Region Midtjylland: Ankomstregistrering og kø-kalde system .............................................. 54

Bilag 11. Bevilgede projekter ................................................................................................................ 58

Bilag 12. Om evalueringens gennemførelse (metode og aktiviteter) .................................................. 59

Bilag 13. Interviewguide - bruttoliste ................................................................................................... 61

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

1. Indledning og overordnede vurderinger

Baggrund

I Finansloven for 2016 blev der for perioden 2016-19 afsat midler til en national handlingsplan for den

ældre medicinske patient, hvoraf 415 mio. kr. blev udmøntet med

Aftale om en akutpakke mod over-

belægning

(Akutpakken) fra februar 2016.

Heraf blev der afsat 15 mio. kr. til at (videre)udvikle og udbrede lokale værktøjer, der kan styrke hospi-

talernes overblik over belægningssituationen og understøtte en bedre udnyttelse af senge og perso-

nale mv. De lokale værktøjer skal dermed bidrage til, at hospitalerne har et løbende overblik over den

aktuelle belægningssituation og den tilgængelige kapacitet på hospitals- og afdelingsniveau, hvilket i

henhold til Akutpakken anses som en forudsætning for, at hospitalernes samlede kapacitet anvendes

så effektivt som muligt, så patienterne undgår unødig ventetid, og overbelægningen reduceres.

Der blev i november 2016 udmøntet 13,1 mio. kr. fra puljen til 10 projekter fordelt på fire regioner.

Sundheds- og Ældreministeriet har ønsket, at de erfaringer, som regionerne opnår med at udvikle og

udbrede lokale værktøjer, blev evalueret med henblik på bl.a., at erfaringerne i relevant omfang kan

udbredes til de øvrige regioner for derved at øge udbyttet af midlerne og imødekomme puljens formål

om udbredelse af de lokale værktøjer.

Evalueringen er gennemført af MUUSMANN, der i forhold til denne opgave repræsenterer konsortiet

CONEXUS. Parallelt med denne evaluering gennemfører MUUSMANN i samarbejde med Operate og på

vegne af CONEXUS en evaluering af et af akutpakkens andre elementer

–

udbredelse og videreudvik-

li g af de gode erfari ger ed redska er e fra projekt ”Sikkert Patie tflo ” til alle la dets akuthospi-

taler.

MUUSMANN har i relevant omfang inddraget indsigterne fra evalueringen af implementeringen

af Sikkert Patientflow i vurderingen af de enkelte lokale værktøjer.

Evalueringens indhold

Evalueringen har vist, at de 10 projekter, der modtog tilskud, dækker over et forholdsvis bredt spek-

trum af formål, jf. nedenstående oversigt. Dette har ført til, at der i projekterne anvendes mange for-

skellige typer af teknologi, ligesom de forventede effekter i forhold til kapacitetsudnyttelse, medarbej-

dere og patienter varierer betydeligt mellem projekterne.

Afsnit 2

indeholder en kort beskrivelse af de enkelte værktøjer og MUUSMANNs vurderinger af dem,

mens detaljerede beskrivelser findes i bilag 1-10.

Afsnit 3

indeholder tværgående sammenligninger af værktøjerne i forhold til formål, teknologitype,

implementeringsstatus og effekter.

Se f.eks.

Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow

–

2. afrapportering,

april 2018

(https://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sygehusvaesen/2018/Maj/~/media/Filer%20-%20dokumenter/Patientflow-

afrap-2-maj-2018/Eval-Sikkert-Patientflow-afrap-nr-2.pdf).

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Region/hospital

Region Hovedstaden

Amager og Hvidovre Hospital

Region Hovedstaden

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Region Hovedstaden

Herlev og Gentofte Hospital

Region Hovedstaden

Nordsjællands Hospital

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Værktøj

”Kapa itetso er likket”

Simuleringsværktøj til prognosticering (UDGÅET)

Overvågningssystem til Akutmodtagelsen

Redskab, der i forhold til palliative patienter muliggør hæmoglobinmålinger

i hjemmet og hurtigt svar via elektronisk overførsel af data til laboratoriesy-

stemet.

To værktøjer til optimering af vagtplanlægning

SMS-modul, der giver relevant materiale information ved statusskift for pa-

tienter i forbindelse med operationer.

Subitizermodul, der gennem udtræk af data fra eksisterende systemer giver

overblik over aktuel belægningssituation, patientflow mv.

Business Intelligence model, der gennem udtræk af data fra eksisterende

systemer understøtter den samlede ledelsesinformation.

Notificering af personale på mobilenhedved hændelser relateret til patien-

ternes logistiske forløb

Ankomstregistrering og kø-kalde system

Overordnede vurderinger

Det overordnede formål med puljen til at (videre)udvikle og udbrede lokale værktøjer var at styrke

hospitalernes overblik over belægningssituationen og understøtte en bedre udnyttelse af senge og

personale mv.

Alle værktøjerne har efter MUUSMANNs opfattelse til formål i større eller mindre grad at understøtte

denne ambition enten direkte eller indirekte.

MUUSMANN vurderer videre, at størstedelen af værktøjerne vil opfylde deres formål og dermed give

de fordele, der var forudsat i de oprindelige puljeansøgninger. Dette gælder dog selvsagt ikke det

værktøj, som Frederiksberg og Bispebjerg Hospital opgav at udvikle. Ligeledes vil der først kun drages

en konklusion i forhold til Region Sjællands to værktøjer til vagtplanlægning, når de er færdigtestet.

Den gennemførte evaluering har således efter MUUSMANNs opfattelse sandsynliggjort, at værktøjerne

–

set under ét

–

vil føre til gevinster i forhold til de overordnede formål. Værktøjerne vil således gene-

relt understøtte forbedrede arbejdsgange, bedre overblik og forbedret flow, hvilket styrker grundlaget

for at udnytte kapaciteten bedre og frigøre tid til patientrettede aktiviteter.

Samlet vurderer MUUSMANN

–

når værktøjerne ses under ét

–

at:

▪

De fleste af værktøjerne bidrager

–

eller forventes at bidrage

–

på forskellig vis til at forbedre ar-

bejdsgange, strukturere information og reducere kompleksitet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

▪

Ca. halvdelen af værktøjerne understøtter forholdsvis direkte mulighederne for at styrke overblik-

ket over belægningssituationen og en bedre udnyttelse af kapaciteten, hvilket var formålet med

puljen i henhold til den politiske aftale om Akutpakken. Flere af de resterende værktøjer kan også

bidrage til en bedre kapacitetsudnyttelse, men effekterne er mere indirekte og fremkommer f.eks.

gennem et bedre grundlag for den strategiske styring af patientflow, kapacitet mv.

Værktøjernes forskellighed illustrerer, at der relevant kan arbejdes med at forbedre kapacitetsud-

nyttelsen mv. på mange områder. De fleste af værktøjerne indgår som en naturlig og integreret del

af en igangværende udvikling på hospitalerne, hvor forskellige teknologiske muligheder sammen

bidrager til at skabe

–

og optimere

–

muligheder for at anvende kapaciteten bedst muligt

–

dvs. få

mest muligt ud af ressourcerne.

Flere af værktøjerne er blevet

–

eller er på vej til at blive

–

en integreret del af den daglige drift på

hospitalerne, hvilket understreger relevansen af værktøjerne.

Implementeringen af de færdigudviklede værktøjer i relevant omfang er understøttet af oplæring,

undervisning og inddragelse af personalet i den praktiske anvendelse.

Der med fordel for nogle af værktøjerne kunne have været større fokus på projektstyringen, så

færre havde været forsinkede, og forsinkelserne havde været kortere. Ligeledes synes der for

nogle af værktøjerne ikke at have været en tilstrækkelig prioritering af implementeringen, herun-

der i det mindste en kvalitativ vurdering af effekter, der kunne understøtte beslutninger om udbre-

delse af værktøjerne inden for samme hospital/region eller nationalt.

MUUSMANN skal i forhold til disse vurderinger og vurderingerne i det følgende bemærke, at de er ud-

tryk for kvalitative vurderinger på baggrund af beskrivelserne af teknologierne fra regionernes ansøg-

ninger samt fra interviews og besøg på hospitalerne med udgangspunkt i status for udviklingen/imple-

menteringen af værktøjerne medio 2018. MUUSMANN skal i den forbindelse pege på, at det ikke har

været muligt at kvantificere værktøjernes effekter. Det skyldes bl.a. to forhold:

▪

Der foreligger kun meget sparsom dokumentation (i form af eksempelvis før-eftermålinger) af

størrelsesordenen af deres (forventede og realiserede) effekter. I den forbindelse bemærkes,

at det ikke var et krav ved tilskudsdelingen, at der skulle gennemføres effektmålinger, og at så-

danne under alle omstændigheder kunne have været vanskelige at gennemføre, da værktø-

jerne typisk indgår som delelementer i en større og igangværende udviklingsproces, hvorfor

deres effekter på relevante parametre vil være svære at isolere fra effekterne af andre paral-

lelle tiltag.

Udviklingen af flere af værktøjerne af forskellige årsager er forsinket, hvorfor de ikke på tids-

punktet for evalueringen er implementeret.

▪

Disse forhold betyder endvidere, at det er vanskeligt at udpege ét eller flere af værktøjerne som sær-

ligt lovende eller effektfulde i forhold til at udnytte hospitalernes kapacitet bedre.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

2. Vurdering af de enkelte værktøjer

Amager og Hvidovre Hospital

Formål med værktøj:

Værktøj:

”Kapacitetsoverblikket”

Forenkling af indsamling af data om belægningssituationen, så Akut-

modtagelsen har elektronisk overblik over ledig sengekapacitet på re-

levante afsnit, hvilket bidrager til en bedre prognosticering af belæg-

ningssituationen og kapacitetsudnyttelsen på tværs af hospitalet.

Værktøjet forenkler arbejdsgange i forhold til indsamling af data om

belægningsgraden og bidrager med bedre overblik og mulighed for at

agere på opdaterede data bl.a. på kapacitetskonferencen, således at

kapacitetsudnyttelsen kan optimeres. Hospitalet har ikke opstillet ef-

fektmål, og der er ikke gennemført eller planlagt af før-eftermålinger.

Værktøjet blev taget i brug på enheden i Hvidovre i 2017 og i 2018 på

enheden på Amager.

Værktøjet opfylder formålet, men det er samtidig vurderingen, at det

fre står so et ”isoleret” ærktøj, da der ikke er eta leret dataflo

til/fra Sundhedsplatformen.

Forventede effekter:

Status for udvikling/implementering:

MUUSMANNs vurdering:

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Værktøj: Simuleringsværktøj til prognosticering mv.

Udgået. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har med baggrund i erfa-

ringer fra pilottest besluttet ikke at anvende værktøjet. Hospitalet an-

søgte om at allokere en del af de ikke-forbrugte puljemidler til et an-

det projekt (bed management), men Sundheds- og Ældreministeriet

urderede, at ærktøjet/fu ktio e ” ed a age e t” ikke lå i de

for puljens formål.

Herlev og Gentofte Hospital

Formål med værktøj:

Værktøj: Overvågningssystem til Akutmodtagelsen

Elektronisk real-time overvågning af patienter med behov for eksten-

siv monitorering, hvor data for vitale værdier automatisk overføres til

Sundhedsplatformen.

Værktøjet mindsker behovet for manuel indtastning af vitale værdier i

Sundhedsplatformen, hvilket sparer tid, giver mindre risiko for fejlind-

tastninger og giver bedre mulighed for tidstro dokumentation. Herlev

og Gentofte Hospital har ikke opstillet effektmål, og der planlægges

ikke før-eftermålinger.

Udstyr (4 monitorer og overvågningsskærm) er indkøbt. Værktøjet er

implementeret i driften på Akutmodtagelsen i maj 2018.

Værktøjet opfylder formålet og giver positive effekter på flere para-

metre, herunder direkte i forhold til patienter (tryghed, sikkerhed),

personale (overblik, ro, mere tid til patientrettede aktiviteter) og do-

kumentation (data overføres automatisk til Sundhedsplatformen).

Forventede effekter:

Status for udvikling/implementering:

MUUSMANNs vurdering:

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Nordsjællands Hospital

Formål med værktøj:

Værktøj: Redskab til at undgå indlæggelser af palliative

kræftpatienter

Hæmoglobinmåling i hjemmet og hurtigt svar via elektronisk overfør-

sel af data til laboratoriesystemet LABKA.

Værktøjet vil føre til færre hjemmebesøg og mindre transporttid for

medarbejderne, ligesom der forventes færre indlæggelser og færre

ambulante besøg for målgruppen, hvorved der frigives kapacitet. Der-

til kommer en forventet bedre patientoplevet tilfredshed og kvalitet.

Værktøjet giver potentielt også mulighed for, at patienter selv kan fo-

retage målinger i hjemmet.

Det var oprindelig hensigten, at værktøjet skulle være i drift i 2017,

men det viste sig nødvendigt at etablere samarbejde med anden leve-

randør end den planlagte, hvorfor opstart blev forsinket. I juni 2018

udestår kun enkelte tekniske afklaringer, inden værktøjet implemen-

teres. Værktøjet påtænkes implementeret ultimo september 2018.

Værktøjet rummer betydelige potentialer i forhold til økonomi (færre

indlæggelser, færre besøg, mindre transporttid) og patientinddragelse

(større inddragelse i eget sygdomsforløb), ligesom der er mulighed for

udbredelse til andre patientgrupper. Hvis værktøjet efter implemente-

ring viser sig at have de forventede effekter, er det vurderingen, at

det vil være af stor vigtighed, at projektet gennemføres fuldt ud og

gerne udbredes til andre hospitaler.

Forventede effekter:

Status for udvikling/implementering:

MUUSMANNs vurdering:

Region Sjælland

Formål med værktøj:

Værktøj: To værktøjer til optimering af vagtplanlægning

Forbedring af vagtplanlægningen gennem automatiseret matematisk

optimering under hensyntagen til bl.a. tilgængelige ressourcer, over-

enskomster, serviceniveau og medarbejderpræferencer.

Der forventes gevinster i form af et lavere tidsforbrug ved vagtplan-

lægning, mere optimale vagtplaner og større gennemsigtighed i tilde-

ling af vagter.

I den oprindelige tidsplan var det forudsat, at der ville være foretaget

test af begge værktøjer ved udgangen af 2017. I juni 2018 foreligger

testresultater fra den ene af de tre afdelinger i Region Sjælland, der

indgår som testafdelinger, mens test på de to øvrige afdelinger gen-

nemføres i efteråret 2018. Projektperioden afsluttes ved udgangen af

november 2018, hvorefter regionen vil tage stilling til en eventuel ud-

rulning af værktøjet på regionens hospitaler.

Værktøjerne indeholder i princippet et potentiale for både forbedrede

vagtplaner og dermed en bedre udnyttelse af medarbejderressour-

cerne samt en effektivisering af vagtplanlægningen. Det er dog samti-

dig vurderingen, at anvendelse og tilpasning af værktøjerne til brug på

den enkelte afdeling er forbundet med et væsentligt ressourcefor-

brug, hvorfor det kan vise sig, at nettogevinsterne ved brug af værktø-

jerne er begrænset. En konklusion på dette spørgsmål afventer de

igangværende tests på udvalgte afdelinger på hospitalerne i Region

Sjælland.

Forventede effekter:

Status for udvikling/implementering:

MUUSMANNs vurdering:

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Region Syddanmark

Formål med værktøj:

Værktøj: SMS-modul

Automatisk afsendelse af SMS til relevant personale ved statusskift i

forbindelse med operationer.

Mere effektive arbejdsgange, idet medarbejdere får den rette infor-

mation på det rette tidspunkt og forstyrres mindre, end tilfældet er

ved de nuværende telefonopkald. Desuden mindre spildtid som følge

af ubesvarede telefonopkald. Regionen har ikke opstillet effektmål for

værktøjet, men

o er ejer, o a tallet af SMS’er ka a e des so i -

dikator for sparet tid (ved at undgå telefonopkald).

Region Syddanmark oplyser, at SMS-modulet indføres i en variant af

det oprindeligt planlagte, da leverandøren forventes at indarbejde en

tilsvarende funktionalitet i næste version af Cetrea (se bilag 6 for

yderligere beskrivelse). Dette arbejde pågår pr. juni 2018 og forventes

afsluttet ultimo 2018.

Værktøjet må

–

når det er implementeret

–

forventes at kunne med-

virke til at forbedre arbejdsgange, et mere sikkert informationsflow og

frigive tid for personalet, der samtidig vil opleve færre forstyrrelser og

mere ro, hvilket forventes at forbedre patientoplevelsen.

Forventede effekter:

Status for udvikling/implementering:

MUUSMANNs vurdering:

Region Syddanmark

Formål med værktøj:

Værktøj: Subitizermodel

Sikre overblik over aktuel belægningssituation, patientflow og kapaci-

tet i grafiske modeller og diagrammer, både på Cetrea-tavle og på PC.

Modulet, der sikrer lettilgængelig og relevant information i real-time,

kan understøtte planlægning og forbedret udnyttelse af ressourcer og

kapacitet og reducerer tidsforbrug ifm. at få adgang til data. Regionen

har ikke opstillet effektmål for værktøjet, men overvejer at spørge

personalet om deres erfaringer. Det overvejes endvidere, om indika-

tore ”utilsigtede hæ delser” ka a e des so effekt ål.

Den oprindelige tidsplan følges, hvilket betyder, at alle hospitaler i re-

gionen har haft systemet i anvendelse på et større antal afdelinger si-

den 2017. Modulet er i fuld drift, men udvikles stadig, og fejl/uhen-

sigtsmæssigheder rettes løbende.

Værktøjet lever op til sit formål og bidrager til at opnå en effektiv ka-

pacitetsudnyttelse og sikre patientflow, idet værktøjet indgår i en lø-

bende udvikling af tilgængelighed og anvendelse af real-timedata (ud-

skrivninger, overflytninger m.v.) og dermed understøtter mulighe-

derne for at træffe beslutninger på et opdateret og korrekt grundlag.

Forventede effekter:

Status for udvikling/implementering:

MUUSMANNs vurdering:

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Region Syddanmark

Formål med værktøj:

Værktøj: Business Intelligence modul

Modulet anvender real-time opdaterede data over tid for at skabe

handlingsorienteret ledelsesinformation og dermed bedre forudsæt-

ninger i den strategiske/taktiske kapacitetsplanlægning.

Der er tale om et strategisk værktøj, der kan understøtte ledelses-

mæssige beslutninger i forhold til at forbedre bl.a. kapacitetsudnyttel-

sen. Regionen har ikke opstillet effektmål.

Projektet blev forsinket med ca. �½ år i forhold til den oprindelige tids-

plan, men modulet er i juni 2018 i drift på regionens fem hospitalsen-

heder. Modulet udvikles fortsat, og fejl/uhensigtsmæssigheder rettes

løbende.

Værktøjet lever op til sit formål og understøtter ledelsens muligheder

for at agere på et opdateret grundlag. Værktøjet indgår således i en

løbende udvikling af et opdateret og fleksibelt ledelsesinformationssy-

stem, hvor brugernes (ledelsernes) ønsker indgår som væsentlige kri-

terier.

Forventede effekter:

Status for udvikling/implementering:

MUUSMANNs vurdering:

Region Midtjylland

Formål med værktøj:

Værktøj: Notificering af personale

Etablering af mere effektive og sikre arbejdsgange gennem notifice-

ring af medarbejderne på mobil enhed (telefon og tablet) ved hændel-

ser relateret til patientens logistiske forløb.

Forbedrede arbejdsgange, idet medarbejdere modtager information,

hvor de er, mere sikre patientforløb, da informationen modtages retti-

digt, og færre forstyrrelser, da notifikationen på mobile enheder er-

statter telefonopkald. De færre forstyrrelser forventes også at bidrage

til bedre patientoplevelser. Der er hverken fastlagt effektmål eller

planlagt før-eftermålinger.

Status pr. juni 2018 er, at værktøjet er i drift på Akutafdelingen på

Aarhus Universitetshospital. Regionens øvrige akutafdelinger har mu-

lighed for at implementere værktøjet, når/hvis de ønsker det.

Værktøjet opfylder sit formål og medvirker til at skabe overblik, for-

bedre arbejdsgange og frigive tid for mange ansatte på Akutafdelin-

gen. Værktøjet, som supplerer/udvider anvendelse af løsninger, der

allerede er i anvendelse indenfor Klinik Logistik, understøtter dermed

arbejdet med at skabe sikre patientflow og bedre kapacitetsudnyt-

telse.

Forventede effekter:

Status for udvikling/implementering:

MUUSMANNs vurdering:

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Region Midtjylland

Formål med værktøj:

Værktøj: Ankomstregistrering og kø-kalde system

Værktøjet indebærer, at der etableres et samlet overblik over alle de

patienter, der er ankommet til

–

og under behandling i

–

Akutafdelin-

gen. Herudover vil der være en køfunktion, som angiver ventetid, og

en kaldefunktion, som angiver, hvor patienten skal gå hen.

En mere effektiv ankomstregistrering, der reducerer medarbejdernes

tidsforbrug og sikrer et godt overblik over ventende patienter. Derud-

over får patienterne let adgang til information om placering i køen,

ventetider mv., hvilket forventes at føre til bedre patientoplevelser.

Der hverken fastsat effektmål eller planlagt før-eftermålinger.

Status pr. juni 2018 er, at værktøjet på grund af udfordringer med at

finde en leverandør fortsat er under udvikling, men forventes at bllive

sat i drift i marts/april 2019.

Forudsat, at værktøjet færdigudvikles som planlagt, vurderes værktø-

jet at indeholde potentialer både i forhold til forbedrede patientople-

velser i forbindelse med ankomst og fordeling til undersøgelses/be-

handlingsrum samt i forhold til at forbedre arbejdsgange for persona-

let, herunder reducere tidsforbruget ved at registrere patienter ved

ankomst og svar på spørgsmål om forventet ventetid mv.

Forventede effekter:

Status for udvikling/implementering:

MUUSMANNs vurdering:

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

3. Tværgående vurdering af værktøjerne

I det følgende præsenteres nogle tværgående hovedtræk ved de lokale værktøjer under temaerne:

▪

Formål

Teknologitype og samspil med andre IT-systemer

Implementeringsstatus, herunder oplæring af medarbejdere

Effekter i forhold til kapacitet/flow, organisation/medarbejdere og patienter

Formål

Alle værktøjerne har som formål at skabe mere effektive arbejdsgange, der både kan frigive tid for de

sundhedsfaglige medarbejdere og bidrage til bedre patientoplevelser. Der er dog stor variation i, hvor-

dan værktøjerne forventes at bidrage til disse formål,

jf. tabel 1.

Nogle af værktøjerne understøtter di-

rekte nye og mere effektive arbejdsgange, mens andre gør det ved f.eks. at skabe et bedre grundlag

for den strategisk/taktiske styring af kapacitet og flow.

Tabel 1. Værktøjernes formål

Værktøj

Amager og Hvidovre Hospital:

”Kapacitetsoverblikket”

Frederiksberg og Bispebjerg Hospital:

Simuleringsværktøj til prognosticering

Herlev og Gentofte Hospital:

Overvågningssystem til

Akutmodtagelsen

Nordsjællands Hospital:

Redskab til at undgå indlæggelser af

palliative kræftpatienter

Region Sjælland:

To værktøjer til optimering af

vagtplanlægning

Region Syddanmark:

SMS-modul

Region Syddanmark:

Subitizermodul

Region Syddanmark:

Business Intelligence modul

Region Midtjylland:

Notificering af personale

Region Midtjylland:

Ankomstregistrering og

kø-kaldefunktion

Primære formål

Overblik/prognose for sengekapacitet

Udgået

Elektronisk overvågning af patienter med behov for eks-

tensiv monitorering

Optimering af arbejdsgange/undgå indlæggelser

Optimering af vagtplanlægning

Optimering af arbejdsgange

Overblik over belægningssituation, patientflow og kapa-

citet

Ledelsesinformation vedrørende belægningssituation,

patientflow og kapacitet med henblik på strategisk/tak-

tisk planlægning.

Optimering af arbejdsgange

Effektiv ankomstregistrering for patienter og personale.

Forbedre logistik i forhold til udnyttelse af undersøgel-

ses- og behandlingsrum

Såfremt værktøjerne viser sig at leve op til deres formål, vil de alle medføre, at der blive frigivet res-

sourcer. Disse frigivne ressourcer kan i princippet anvendes til at sikre, at

”sygehusenes

samlede kapa-

citet anvendes så effektivt som muligt, så patienterne undgår unødvendig ventetid, og så overbelæg-

ningen reduceres”,

hvilket var udgangspunktet for den afsatte pulje i Akutpakken.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Efter MUUSMANNs opfattelse gælder, at ca. halvdelen af værktøjerne har formål, der forholdsvis di-

rekte adresserer kapacitetsudnyttelsen og sikre patientflow og dermed Akutpakkens overordnede for-

mål. Det gælder bl.a. de værktøjer, der bidrager til bedre overblik i Akutmodtagelsen og mere effektive

arbejdsgange i forhold til notifikation af relevante medarbejdere ved statusskift for patienter. Formålet

med de øvrige værktøjer adresserer Akutpakkens intentioner mere indirekte gennem f.eks. mere opti-

male vagtplaner og bedre ledelsesinformation, der potentielt kan understøtte en bedre ressourcean-

vendelse på sigt.

Teknologitype og samspil med andre IT-systemer

De uddelte puljemidler er overvejende anvendt til udvikling og implementering af nyt software, mens

der for enkelte af værktøjerne også har været tale om indkøb af hardware af forskellige typer,

jf. tabel

Tabel 2. Teknologitype og samspil med andre IT-systemer

Værktøj

Amager og Hvidovre Hospital:

”Kapacitetsoverblikket”

Frederiksberg og Bispebjerg Hospital:

Simuleringsværktøj til prognosticering

Herlev og Gentofte Hospital:

Overvågningssystem til

Akutmodtagelsen

Nordsjællands Hospital:

Redskab til at undgå indlæggelser af

palliative kræftpatienter

Region Sjælland:

To værktøjer til optimering af

Vagtplanlægning

Region Syddanmark:

SMS-modul

Region Syddanmark:

Subitizermodul

Region Syddanmark:

Business Intelligence modul

Region Midtjylland:

Notificering af personale

Teknologitype

Software

Udgået

Hardware (monitorer og overvåg-

ningsskærm) samt tilhørende

software

Hardware (POCT-udstyr, kuffert)

samt tilhørende software

Software (automatiseret vagt-

planlægning)

Samspil med andre IT-systemer

Der er ikke dataoverførsel mellem

værktøjet og andre IT-systemer

Udgået

Der er integration med Sundheds-

platformen

Der er integration med Sundheds-

platformen og LABKA

Hvis værktøjet sættes i drift efter

test på pilotafdelinger, skal der

ske en integration til andre syste-

mer

Samspil med øvrige Cetrea-pro-

dukter indenfor Klinisk Logistik

Samspil med øvrige Cetrea-pro-

dukter indenfor Klinisk Logistik

Samspil med øvrige Cetrea-pro-

dukter indenfor Klinisk Logistik

Del af integration af værktøjer in-

den for Booking, Klinisk Logistik,

Præhospitalets Patientjournal og

Elektronisk Patient Journal

Del af integration af værktøjer in-

den for Booking, Klinisk Logistik,

Præhospitalets Patientjournal og

Elektronisk Patient Journal

Software

Region Midtjylland:

Ankomstregistrering og

kø-kaldefunktion

Software

Det generelle billede i forhold til værktøjernes integration og samspil med andre IT-systemer er, at

værktøjerne indgår eller vil indgå som en del af

–

eller er forbundet med

–

andre IT-systemer, herunder

i flere tilfælde Sundhedsplatformen og Cetrea. Det indikerer, at de fleste værktøjer indgår i

–

og bidra-

ger til

–

en samlet og sammenhængende udvikling i regionerne/på hospitalerne.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

For et enkelt af værktøjerne

– ”Kapa itetso er likket” på A ager og H ido re Hospital –

gælder dog,

at det

er ”isoleret” fra

hospitalets andre IT-systemer, hvilket bl.a. betyder, at data indtastes specifikt til

brug for værktøjet og ikke flyder over i andre IT-systemer.

Implementeringsstatus, herunder oplæring af medarbejdere

Samlet var fem af de ti værktøjer, der har fået tildelt midler fra puljen til (videre)udvikling af lokale

værktøjer til bedre kapacitetsudnyttelse, implementeret eller næsten implementeret i juni 2018,

jf. ta-

bel 3.

Ét værktøj er udgået, mens fire værktøjer fortsat er under udvikling eller i en testfase. Heraf for-

ventes to implementeret i løbet af 2018, mens et værktøj forventes implementeret i 2019. Region

Sjællands værktøjer vedrørende optimering af vagtplanlægning forventes færdigtestet i løbet af 2018,

hvorefter Region Sjælland tager stilling til eventuelt anvendelse og udbredelse.

Tabel 3. Status for implementering af og oplæring i værktøjerne pr. juni 2018

Værktøj

Amager og Hvidovre Hospital:

”Kapacitetsoverblikket”

Frederiksberg og Bispebjerg Hospital:

Simuleringsværktøj til prognosticering

Herlev og Gentofte Hospital:

Overvågningssystem til

Akutmodtagelsen

Nordsjællands Hospital:

Redskab til at undgå indlæggelser af

palliative kræftpatienter

Region Sjælland:

To værktøjer til optimering af

vagtplanlægning

Region Syddanmark:

SMS-modul

Region Syddanmark:

Subitizermodul

Region Syddanmark:

Business Intelligence modul

Region Midtjylland:

Notificering af personale

Region Midtjylland:

Ankomstregistrering og

kø-kaldefunktion

Status på implementering

Implementeret

Udgået

Implementeret

Oplæring

Undervisning gennemført

Udgået

Undervisning gennemført og læ-

ring i forbindelse med anvendelse

Undervisning af relevant perso-

nale forventes gennemført

Samarbejde mellem testafdelin-

gernes vagtplanlæggere

Workshops afholdt med henblik

på afklaring af kravspecifikationer

og ønske

Oplæring af relevante medarbej-

dere i modulet er gennemført

Oplæring af relevante medarbej-

dere i modulet er gennemført

Introduktion givet til relevante

medarbejdere

Undervisning vil blive gennem-

ført, når værktøjet sættes i drift

Projektperioden forlænget til

30.9.2018

Projektperioden forlænget til

30.11.2018. Herefter stillingtagen

til udrulning

Implementering af variant af plan-

lagte modul i gang og forventes

gennemført ultimo 2018

Implementeret eller under imple-

mentering på alle hospitaler i re-

gionen

Implementeret eller under imple-

mentering på alle hospitaler i re-

gionen

Implementeret på Akutafdelingen

på Aarhus Universitetshospital

Løsningen forventes i drift pr.

1.3.2019

Det bemærkes, at det af udbudsmaterialet fra Sundheds- og Ældreministeriet fremgik, at det var for-

ventningen, at arbejdet med (videre)udvikling af de lokale værktøjer blev afsluttet ved udgangen af

2017. Efterfølgende har Sundheds- og Ældreministeriet efter ansøgning fra region/hospital godkendt,

at projektperioden blev forlænget for flere af projekterne.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Dette ændrer dog ikke ved, at udviklingen af mange af værktøjerne er væsentligt forsinket i forhold til

de oprindelige projektplaner. For nogle af projekterne skyldes forsinkelserne, at de oprindeligt på-

tænkte leverandører ikke viste sig i stand til at stå for udviklingen, hvorfor der måtte gennemføres en

proces for at finde en ny leverandør. For nogle af de andre projekter er forsinkelserne tilsvarende be-

grundet med uventede hændelser. Det er dog samlet set MUUSMANNs opfattelse, at flere af forsinkel-

serne kunne have været undgået eller mindsket, hvis regionen/hospitalet i højere grad havde priorite-

ret udviklingen og den efterfølgende implementering af de respektive værktøjer.

Fælles for alle værktøjer er, at der i forbindelse med implementeringen er eller påtænkes gennemført

undervisning eller anden oplæring af relevant personale i forhold til håndtering og anvendelse af de

nye værktøjer.

Effekter

MUUSMANN vurderer overordnet, at størstedelen af værktøjerne vil opfylde deres formål og dermed

give de fordele, der var forudsat i de oprindelige puljeansøgninger. Dette gælder dog selvsagt ikke det

værktøj, som Frederiksberg og Bispebjerg Hospital opgav at udvikle. Ligeledes vil der først kun drages

en konklusion i forhold til Region Sjællands to værktøjer til vagtplanlægning, når de er færdigtestet.

MUUSMANNs vurdering vedrører alene, om de forventede effekter kvalitativt vurderes at være ind-

truffet eller med rimelighed kan forventes at indtræffe, når værktøjerne implementeres. Det har såle-

des ikke været muligt at kvantificere størrelsesordenen af effekterne.

Det skyldes overvejende, at regionerne/hospitalerne ikke i forbindelse med projektansøgningen opstil-

lede målbare effektmål, men alene angav de potentielle effekter kvalitativt, og kun i begrænset om-

fang har planlagt

–

eller gennemført

–

kvantitative før-efter målinger. MUUSMANN bemærker i den

forbindelse, at idet værktøjerne generelt indgår som et element ud af mange i hospitalernes arbejde

med at forbedre arbejdsgange, kapacitetsudnyttelse og patientflowet, vil det for størstedelen af værk-

tøjerne være svært

–

hvis ikke umuligt

–

at estimere deres isolerede effekt på udviklingen i de rele-

vante parametre.

Kapacitet og flow

Alle værktøjer har ført til eller forventes at ville føre til mere effektive arbejdsgange som følge af f.eks.

færre manuelle processer i forhold til dataindsamling og smartere kommunikation til medarbejdere

om patientstatus skift,

jf. tabel 4.

Med andre ord vil værktøjerne under et frigive tid for det sundheds-

faglige personale, hvorved hospitalets kapacitet alt andet lige forøges.

For ca. halvdelen af værktøjerne vedrører effektiviseringerne forholdsvis direkte til den del af hospita-

lernes daglige arbejde med sikre patientflow og nedbringelse af overbelægningen, der er knyttet til

Akutmodtagelsen. Det gælder bl.a. de værktøjer, som gennem tidstro data om belægning og flow ska-

ber overblik, der gør det muligt at træffe de bedst mulige beslutninger i forhold til patienternes vej

gennem hospitalet. Effekterne i forhold til kapacitet og flow er for de resterende værktøjer mere indi-

rekte, men dermed ikke nødvendigvis mindre væsentlige i forhold til den samlede ressourceanven-

delse.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Tabel 4. Effekter i forhold til kapacitet og flow

Værktøj

Amager og Hvidovre Hospital:

”Kapacitetsoverblikket”

Forventede effekter

Bedre og opdateret overblik over

kapacitet

Forenklet arbejdsgang i forhold til

dataindsamling

Udgået

Bedre overblik

Frigivet tid hos personale som

følge af automatisk dataoverførs-

ler

Færre indlæggelser og ambula-

toriebesøg

Mindre transporttid for udgående

medarbejdere

Mere optimale vagtplaner og

bedre ressourceudnyttelse

Reduceret tidsanvendelse til vagt-

planlægning

Mere effektive arbejdsgange, her-

under reduceret tidsforbrug ved

information om statusskift

Bedre og opdateret overblik over

kapacitet, belægning og flow

Bedre kapacitetsudnyttelse og po-

tentielt mere sikre patientflow

(færre utilsigtede hændelser)

Forbedret grundlag for at træffe

de rigtige ledelsesmæssige beslut-

ninger

Mere effektive arbejdsgange, her-

under reduceret tidsforbrug ved

information om statusskift

Frigørelse af ressourcer i receptio-

nen.

Før-eftermålinger

Nej

Frederiksberg og Bispebjerg Hospital:

Simuleringsværktøj til prognosticering

Herlev og Gentofte Hospital:

Overvågningssystem til

Akutmodtagelsen

Nordsjællands Hospital:

Redskab til at undgå indlæggelser af

palliative kræftpatienter

Region Sjælland:

To værktøjer til optimering af

Vagtplanlægning

Udgået

Nej

Det planlægges at opgøre antallet

af undgåede indlæggelser via

journalaudit.

Før-efteropgørelse af antal vagt-

planer, som overholder overens-

komster på testafdelinger, forven-

tes gennemført.

Økonomisk potentiale beregnes.

Nej

Region Syddanmark:

SMS-modul

Region Syddanmark:

Subitizermodul

Nej

Region Syddanmark:

Business Intelligence modul

Region Midtjylland:

Notificering af personale

Region Midtjylland:

Ankomstregistrering og

kø-kaldefunktion

Nej

I forhold til effektmålinger planlægger Nordsjællands Hospital bl.a. at gennemføre før-eftermålinger af

antal indlæggelser samt at undersøge patienttilfredsheden ved indførelse af værktøjet. Ligeledes plan-

lægger Region Sjælland at opgøre, om og i givet fald hvor meget de to optimeringsværktøjer forbedrer

vagtplanerne i forhold til bl.a. overholdelse af overenskomster, ligesom det økonomiske besparelses-

potentiale er planlagt opgjort, når testfasen er afsluttet.

Udover disse overvejer Region Syddanmark, om og hvordan de kan undersøge effekterne af to af deres

værktøjer. Der er dog ikke taget stilling til, om disse effektmålinger skal gennemføres.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Organisation og medarbejdere

Udover ændrede og i de fleste tilfælde mere effektive arbejdsgangen påvirkes organisationen og de

relevante medarbejderes arbejdsdag på forskellig vis af værktøjerne, når de implementeres,

jf. tabel 5.

Tabel 5. Effekter i forhold til organisation og medarbejdere

Værktøj

Amager og Hvidovre Hospital:

”Kapacitetsoverblikket”

Frederiksberg og Bispebjerg Hospital:

Simuleringsværktøj til prognosticering

Herlev og Gentofte Hospital:

Overvågningssystem til Akutmodtagelsen

Effekter i forhold til organisation/personale

Bedre overblik over belægning

Udgået

Større overblik og mere ro

Mindre risiko for fejl/forsinkelser ved manuel indtastning

af data, der nu overføres automatisk til Sundhedsplat-

form

Mindre spildtid til bl.a. transport, der kan anvendes til

patientrettede aktiviteter

Større transparens i vagtplanlægningen

Mere ro og færre forstyrrelser i det daglige arbejde med

patienter

Bedre overblik over belægning mv.

Forbedret ledelsesinformation/beslutningsgrundlag

Mere ro og færre forstyrrelser i det daglige arbejde med

patienter

Mere ro og færre forstyrrelser i receptionen

Nordsjællands Hospital:

Redskab til at undgå indlæggelser af palliative

kræftpatienter

Region Sjælland:

To værktøjer til optimering af vagtplanlægning

Region Syddanmark:

SMS-modul

Region Syddanmark:

Subitizermodul

Region Syddanmark:

Business Intelligence modul

Region Midtjylland:

Notificering af personale

Region Midtjylland:

Ankomstregistrering og kø-kaldefunktion

Flere af værktøjerne har til formål at skabe bedre overblik, således at de relevante medarbejdere har

det rette grundlag for at træffe beslutninger. Dette mindsker risikoen for fejlbeslutninger, som der ef-

terfølge de å rettes op, og so typisk ”stresser” orga isatio så el el so de

enkelte medarbej-

dere.

Andre af værktøjerne har som formål at effektivisere kommunikationen til medarbejderne om status-

skift for patienterne, hvorved de nuværende telefonopkald afløses af beskeder til mobile enheder.

Dermed skal medarbejderne ikke længere afbryde den aktivitet, de er i gang med, for at besvare et te-

lefonopkald, men kan se beskeden, når det passer ind i arbejdet i øvrigt. Det vil give medarbejderne en

roligere arbejdsdag med færre forstyrrelser.

Endelig betyder et par af værktøjerne, at manuel indtastning af data erstattes af automatiske data-

overførsler. Dermed elimineres/mindskes risikoen for fejl(indtastninger) og uhensigtsmæssige forsin-

kelser i dataindtastningen, hvilket også letter det pres, som medarbejderne måtte opleve.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Patienter

Enkelte af værktøjerne retter sig direkte mod patienter/pårørende,

jf. tabel 6.

For resten af værktø-

jerne gælder, at der forventes forskellige typer af indirekte påvirkning af patienterne.

Tabel 6. Effekter i forhold til patienter/pårørende

Værktøj

Amager og Hvidovre Hospital:

”Kapacitetsoverblikket”

Frederiksberg og Bispebjerg Hospital:

Simuleringsværktøj til prognosticering

Herlev og Gentofte Hospital:

Overvågningssystem til

Akutmodtagelsen

Nordsjællands Hospital:

Redskab til at undgå indlæggelser af

palliative kræftpatienter

Region Sjælland:

To værktøjer til optimering af

vagtplanlægning

Region Syddanmark:

SMS-modul

Udgået

Giver øget tryghed og sikkerhed

for patienter og pårørende

Hurtigere svar på blodprøver

Færre indlæggelser og ambula-

toriebesøg

Større inddragelse i eget forløb

Frigørelse af tid, der kan anven-

des i patientbehandlingen

Frigørelse af tid, der kan anven-

des i patientbehandlingen

Patientoplevelse af at være ven-

tet og velkommen.

Øget patientsikkerhed

Frigørelse af tid, der kan anven-

des i patientbehandlingen

Forbedret grundlag for hurtigere

at kunne indlægge patienter på

den rigtige afdeling

Frigørelse af tid, der kan anven-

des i patientbehandlingen

Frigørelse af tid, der kan anven-

des i patientbehandlingen

Patientoplevelse af at være ven-

tet og velkommen.

Øget patientsikkerhed

Bedre information om ventetid og

sted for undersøgelse via kø-kal-

desystem

Direkte effekter

Indirekte effekter

Forbedret grundlag for hurtigere

at kunne indlægge patienter på

den rigtige afdeling

Udgået

Region Syddanmark:

Subitizermodul

Region Syddanmark:

Business Intelligence modul

Region Midtjylland:

Notificering af personale

Region Midtjylland:

Ankomstregistrering og

kø-kaldefunktion

De direkte effekter for patienterne spænder fra den større tryghed, som en tydelig overvågning af pati-

enter med behov for intensiv monitorering giver, til bedre information om ventetid mv., når patien-

terne har registreret deres ankomst i Akutmodtagelsen.

De indirekte effekter omfatter bl.a. de mere sikre patientflow, der forventes at være resultatet af de

værktøjer, der sigter på at give bedre overblik over kapacitet, flow og belægning. For andre af værktø-

jerne vil patienterne opleve sundhedsfagligt personale, der i mindre grad afbrydes af telefonopkald,

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

mens de f.eks. er i gang med at tage sig af en patient, hvortil kommer større sikkerhed for, at medar-

bejderne er forberedte, når en ny patient ankommer til afdelingen/afsnittet.

Endeligt gælder for alle værktøjerne, at de i større eller mindre grad forventes at frigive tid som følge

af mere effektive arbejdsgange. Alt andet lige vil denne frigivne tid kunne anvendes til patientrettede

aktiviteter, hvilket må formodes at kunne bidrage til at forbedre den samlede patientoplevelse.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Bilag

I præsentationen af værktøjerne i bilag 1-10 er hovedvægten lagt på følgende at:

▪

Beskrive værktøjet

Angive regionernes/hospitalernes (overvejelser om) effektmål

Præsentere status for implementering af værktøjerne i juni 2018.

Der er i et vist omfang også angivet regionernes/hospitalernes overvejelser i forhold til værktøjernes

betydning for patient, organisation og økonomi, jf. evalueringens MTV-lignende tilgang.

Det bemærkes, at da datakilderne til at foretage beskrivelser af de enkelte værktøjer består af regio-

nernes/hospitalernes puljeansøgninger samt enkelte interviews med hver region/hospital, er der visse

forskelle i detaljereringsgraden i præsentationen af de enkelte værktøjer. Detaljeringsgraden i beskri-

velsen af de enkelte værktøjer afspejler forskelle i detaljeringen af de enkelte puljeansøgninger.

De enkelte præsentationer i bilag 1-10 har en identisk struktur:

▪

Baggrund

Problemer eller udfordringer som teknologien skal løse

Anvendelse og funktion

Effekter

Patient

Organisation

Økonomi

Status

–

juni 2018

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Bilag 1. Amager og Hvidovre Hospital:

”Kapacitetsoverblikket”

Baggrund

Amager og Hvidovre Hospital var i 2014-

5 e del af det atio ale projekt ”Sikkert Patie tflo ”, h or

fokus var at skabe flow ved at anvende ressourcer og kapacitet optimalt. Projektet omfattede Akut-

modtagelsens medicinske del samt de medicinske sengeafsnit på Hvidovre Hospital. I forbindelse med

projektets planlagte afslutning blev det fortsatte arbejde integreret i Amager og Hvidovre Hospitals

strategi for

sammenhængende

patientforløb.

Teknologi

Problemer eller udfordringer som teknologien skal løse

Oplysninger om belægningssituationen blev tidligere indtastet i et regneark, som blev gemt på et fæl-

lesdrev. Hospitalet havde udfordringer med at skabe mulighed for at dele regnearket, således at afde-

lingerne lokalt kunne indtaste belægningsoplysninger. Regnearket blev således opdateret ved, at den

koordinerende sygeplejerske indsamlede kapacitetsoplysninger for Akutmodtagelsen samt telefonisk

kontaktede de medicinske sengeafsnit to gange i døgnet med henblik på at få information om antallet

af ledige senge. Herudover mødes de relevante medarbejdere ved kapacitetskonferencer kl. 11.30.

Da opdatering således skete tre gange i døgnet, var der længere perioder i løbet af døgnet, hvor der

ikke var opdaterede oplysninger om udviklingen i kapaciteten i afdelingerne, hvilket vanskeliggjorde en

optimal styring. Endvidere indebar arbejdsgangen vedrørende opdatering af kapacitetsdata, at der

skulle rettes telefonisk henvendelse, hvilket blev oplevet som en besværlig og tidskrævende arbejds-

gang.

Amager og Hvidovre Hospital har derfor udviklet og indført et værktøj til bedre kapacitetsstyring, som

skal understøtte følgende formål:

▪

Værktøjet skal gøres elektronisk og driftssikkert.

De enkelte afsnit skal selv kunne opdatere data lokalt og løbende, således at data til enhver tid er

opdaterede og kan danne grundlag for at træffe hensigtsmæssige beslutninger i forhold til over-

flytninger og i forhold til udligning af kapacitetsudnyttelse på tværs af hospitalet. Det bemærkes,

at praksis er, at

”Kapacitetsoverblikket”

opdateres morgen og aften med baggrund i telefonisk

kontakt mellem Akutmodtagelsen og sengeafsnit. Endvidere opdateres i forbindelse med kapaci-

tetskonference.

De medicinske sengeafsnit på hospitalet skal selv kunne indrapportere, så der sker en samlet opti-

mal anvendelse af sengekapaciteten på hele hospitalet.

Indtastning og visning af data skal kunne foregå via internettet eller tilsvarende medie.

▪

Anvendelse og funktion

Amager og Hvidovre Hospital har fået udviklet et værktøj,

”Kapa itetso er likket”, so ka enyttes

til at indsamle data for alle relevante sengeafsnit på en mindre tidskrævende

–

og mere sikker

–

måde,

idet sengeafsnittene selv har mulighed for at opdatere og indtaste oplysninger i

”Kapacitetsoverblik-

ket.”

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Afsnittene afholder dagligt tværfaglige tavlemøder, hvor alle patienter påføres udskrivningsdato, og

hvor patienter, der skal udskrives samme dag, får påført et klokkeslæt for udskrivelsen. Disse oplysnin-

ger bruges i dialogen vedrørende kapacitet med Akutmodtagelsen.

I praksis benyttes

”Kapacitetsoverblikket”

ved, at Akutmodtagelsen telefonisk kontakter sengeafsnit-

tene morgen og aften og i den forbindelse opdaterer

”Kapacitetsoverblikket”. ”Kapacitetsoverblikket”

anvendes endvidere på kapacitetskonference kl. 11.30, hvor konferencen starter med, at hvert senge-

afsnit oplyser, hvor mange belagte senge der pt. er i afsnittet, samt hvilke planlagte udskrivninger og

indlæggelser der forventes de kommende timer. Disse oplysninger angives i 2-timers intervaller: Fra kl.

10.00 til kl. 12.00, fra kl. 12.00 til kl. 14.00, fra kl. 14.00 til kl. 16.00 og fra kl. 16.00 til kl. 18.00. De

nævnte intervaller vises i tidsrummet 10.00-12.00, mens der i andre tidsrum vises andre tidsintervaller.

Oplysningerne indtastes i

”Kapacitetsoverblikkets”

Indtastningsmodul. Herefter klikkes på

”Kapacitets-

overblikkets” Overbliksmodul, som med rød/grønne markeringer og tal beregner og viser den aktuelle

belægning på afsnittene samt viser den forventede belægning (prognose) de kommende timer på bag-

grund af oplysningerne i Indtastningsmodulet. Med baggrund i denne status foretages herefter på ka-

pa itetsko fere e e fordeli g af ” eldte” patie ter til afs itte e.

Oplysninger om patientdata fra

Sundhedsplatformen indgår også som grundlag i denne fordeling.

Illustration af Indtastningsmodul:

Illustration af Overbliksmodul:

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

MUUSMANN overværede en kapacitetskonference på Amager og Hvidovre Hospital den 7. juni 2018,

hvor den ovenfor beskrevne arbejdsgang blev anvendt. I den forbindelse tilkendegav nogle af de delta-

gende sygeplejersker, at

”Kapacitetsoverblikket”

bidrager med overblik og struktur i forhold til udvik-

lingen af kapaciteten. Der var dog også tilkendegivelser af, at

”Kapacitetsoverblikket”

med fordel kan

justeres:

▪

Når der tastes forkert i

”Kapacitetsoverblikket”,

skal alle allerede indtastede værdier indtastes

igen.

Når der under indtastning i

”Kapacitetsoverblikket”

ikke tastes det hele ind hurtigt nok, forekom-

mer det, at alle allerede indtastede værdier forsvinder og skal indtastes igen.

Det bør overvejes, om 2-timers intervallerne er optimale.

”Kapacitetsoverblikket”

giver mulighed for, at Akutmodtagelsen nemt og løbende kan få overblik over

kapaciteten på de relevante sengeafsnit og se, hvilke afsnit der har ledig kapacitet, hvorefter der kan

rettes telefonisk henvendelse til sengeafsnit med ledig kapacitet med henblik på overførsel af patien-

ter. Denne funktionalitet kræver dog, at sengeafsnittene løbende indtaster kapacitetsoplysninger i

”Ka-

pacitetsoverblikket”. I praksis indtastes oplysningerne dog kun i forbindelse med tavlemøder kl. 8.00,

om aftenen samt på kapacitetskonferencen.

Der er ikke umiddelbart planer om at udvikle værktøjet, så data til

”Kapacitetsoverblikket”

automatisk

kunne hentes fra Sundhedsplatformen.

”Kapacitetsoverblikket”

er alene et prognoseværktøj, og data

lagres hverken i værktøjet eller i Sundhedsplatformen.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

”Kapacitetsoverblikket”

er indtil videre indført på de intern medicinske afdelinger på Hvidovre Hospital

og på Amager Hospital, hvor afsnitssygeplejerskerne har fået undervisning i anvendelse af værktøjet.

Værktøjet er meget intuitivt

–

hvilket begrænser behovet for undervisning. Der har ikke været spørgs-

mål til anvendelsen.

Effekter

Der er ikke opstillet deciderede effektmål, men Amager og Hvidovre Hospital vurderer, at kapaciteten

udnyttes bedre til gavn for de sengeliggende patienter, og at

”Kapacitetsoverblikket”

bidrager med

bedre overblik og mulighed for at agere på opdaterede data.

Endvidere giver værktøjet langt bedre betingelser for, at Akutmodtagelsen kan målrette sit opkald om

overførsel af patienter til sengeafsnit med ledig kapacitet. Når data er opdaterede, er der mulighed for

at ringe til det rigtige afsnit (afsnit med ledig kapacitet). Som tidligere anført, forudsætter dette, at

data løbende opdateres, men i praksis opdateres data kun to til tre gange i løbet af døgnet.

Værktøjet forventes også at kunne bidrage til at fordele overbelægning på de involverede afsnit, da

der er synlighed om kapaciteten på afsnittene. Amager og Hvidovre Hospital har ikke foretaget en op-

gørelse af, i hvilket omfang dette sker i praksis.

Værktøjet kan bidrage til at etablere faste retningslinjer, løse situationer med stort antal patienter

samt at øge flowet.

Patient

”Kapacitetsoverblikket”

bidrager med øget kvalitet og sikkerhed for patienterne, idet de hurtigere ind-

lægges på en afdeling, som har plads til og venter på dem. Da der er tale om et planlægningsværktøj,

oplever patienterne ikke direkte nogen ændring i deres forløb på hospitalet.

Værktøjet kan anvendes løbende døgnet rundt og erstatter en uhensigtsmæssig og usikker arbejds-

gang. Der vurderes ikke at være nogen risiko for patienterne ved anvendelse af værktøjet.

Organisation

Der sker ændring af enkelte arbejdsgange, idet der med anvendelse af

”Kapacitetsoverblikket”

foreta-

ges opdatering af kapacitetsoplysninger via indtastning, fremfor at Akutmodtagelsen skal ringe og ef-

terspørge disse oplysninger. Værktøjet bidrager dermed med mere ro og overblik.

Der har været afholdt uddannelse i at anvende værktøjet. Værktøjet er let at anvende, og der er derfor

ikke planlagt yderligere undervisning/uddannelse i anvendelsen.

Økonomi

Budgettet er 500.000 kr. til udvikling og implementering af værktøjet. De forventede årlige driftsudgif-

ter til hosting og support vil ligge på ca. 6.000 kr. pr. måned.

Der spares tid ved, at der ikke længere skal opdateres og vedligeholdes regneark.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Amager og Hvidovre Hospital forventer ikke at foretage beregninger af eventuelle økonomiske gevin-

ster ved indførelse af teknologien.

Status

–

juni 2018

”Kapacitetsoverblikket”

er i anvendelse på Amager og Hvidovre Hospital.

Der har været undervisning i anvendelse af

”Kapacitetsoverblikket”

på Amager og Hvidovre Hospital,

og der er udarbejdet en brugermanual i anvendelsen af

”Kapacitetsoverblikket”,

som er tilgængelig for

alle tre hospitalsenheder.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Bilag 2. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital: Simuleringsværktøj til prognostice-

ring

Baggrund

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital angav i puljeansøgningen, at hospitalet ønskede at anskaffe et

simuleringsværktøj til brug for prognosticering, flowoptimering, ressourceallokering på områder med

højt og overvejende akut patientflow, primært akutmodtagelsen og de fælles operationsområder (ope-

rationsstuer og opvågningsfaciliteter).

Efter en pilottest besluttede hospitalet imidlertid i 2017 ikke at anvende værktøjet, jf. nedenfor. Be-

skrivelsen i de følgende relaterer sig derfor til de forventninger, der oprindeligt var til værktøjet.

Teknologi

Problemer eller udfordringer som teknologien skal løse

Det var formålet at udvikle et værktøjet, der kunne anvendes ved behov for bedre prognosticering,

flowoptimering og ressourceallokering på områder med højt, overvejende akut patientflow.

Anvendelse og funktion

Værktøjet var primært tænkt anvendt i de syv indgange for akutte patienter på Bispebjerg og Frede-

riksberg Hospital. Det var endvidere tanken, at det på sigt skulle kunne bruges som planlægningsværk-

tøj i forhold til opførelsen af Nyt Hospital Bispebjerg, herunder bl.a. optimering af anvendelsen af ope-

rationsstuer.

Værktøjet skulle kunne anvendes til simuleringsopgaver ved eksempelvis overordnet logistik i forbin-

delse med bl.a. rengøring, vareleverancer, patientforløb og estimering af behov for kapacitet, herun-

der rum, åbningstider og personale. Det var forventningen, at disse simuleringer kunne bidrage til at

understøtte beslutninger om, hvorvidt der eksempelvis skulle foretages ændringer i de fysiske rammer,

eller om der bemandingen skulle øges/ændres.

Værktøjet skulle fungere ved, at der blev lagt en række oplysninger ind i programmet som grundlag for

simuleringerne. Der var dels tale om fast data som f.eks. fysiske rammer, dels en række variable som

patientinput pr. time, gå-hastighed for patienter og personale, tidsforbrug ved f.eks. reception, opera-

tion, knivtid og post-OP, behandlings- og konsultationstid i akutområdet og antal patienter, den en-

kelte medarbejder kan håndtere.

Værktøjet skulle på baggrund heraf kunne anvendes til både simuleringer i forhold til optimering af

den nuværende situation og i forhold til mere langsigtede ændringer, f.eks. i forhold til at flytte rundt

på rum, udvidelse af rum eller mindre afstand mellem forskellige rum på afdelingen.

Anvendelse af værktøjet forventedes at ville kræve inddragelse af nøglemedarbejdere fra afdelingen,

som ville skulle give en række oplysninger/data, der derefter indtastedes i værktøjet. Der ville i et vist

omfang også kunne bruges nogle data fra det patientadministrative system. Planen var, at der skulle

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

uddannes 2-3 superbrugere (administrative medarbejdere), som skulle indsamle data fra afdelinger og

indtaste data i værktøjet.

Værktøjet ville ikke indebære indkøb af hardware eller udvikling af software, men derimod licenskøb af

det fungerede/udviklede værktøj samt tilkøb af konsulentydelser fra leverandøren af systemet.

Effekter

Samlet set var det forventningen, at værktøjet ville kunne skabe overblik over den konkrete og forven-

tede kapacitet på områder præget af højt flow og mange akutte patienter. Derudover kunne værktøjet

skabe indblik i, hvilke udfordringer ændringer i indtaget af patienter medfører. Hermed ville værktøjet

have muliggjort optimeret og fleksibel planlægning og kapacitetsudnyttelse

I forbindelse med pilotprojektet var det forventningen, at ventetiden (patientkvalitet) i akutmodtagel-

sen ville kunne nedbringes. Endvidere var det forventningen, at værktøjet ville kunne bidrage til at op-

timere flowet på operationsstuer.

Patient

Organisationen ville have fået ny viden, som kunne give bedre service og bedre patientoplevet kvalitet.

Organisation

Værktøjet ville have medført ny, supplerende arbejdsfunktion for medarbejdere, og det var planen, at

der skulle have været gennemført undervisning i anvendelse af værktøjet.

Økonomi

Pilottest gennemført. De resterende puljemidler er ikke forbrugt.

Status

–

december 2017

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital foretog i foråret 2016 en pilottest af værktøjet i samarbejde med

en konsulent fra leverandøren. Dette indebar bl.a., at der blev indsamlet en række oplysninger/infor-

mationer via det kliniske personale.

Pilottesten vedrørte et udvalgt spor af patienter i forhold til reduktion af ventetiden, hvor der blev fo-

retaget simuleringer af, hvordan patientflowet ville se ud, hvis der var flere stuer eller mere personale,

og hvordan der skulle vælges blandt disse alternativer.

Pilottesten viste imidlertid, at der skulle anvendes store ressourcer fra klinikken i form af interviews for

at give input til værktøjet. Samtidig gav værktøjet ikke i tilstrækkelig grad nye resultater og indsigter i

forhold til, hvad hospitalet i forvejen var i besiddelse af.

Med baggrund i denne proces og de resultater, som værktøjet forventedes at kunne give, vurderede

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, at den viden og de resultater, som værktøjet ville kunne bidrage

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

ed, ikke ille stå ål ed i dsatser e for u det ed at ”fodre” ærktøjet ed de ød e dige i for-

mationer i en travl hverdag. Derfor blev det i sommeren 2017 besluttet ikke at gå videre med værktø-

jet. Beslutningen om ikke at anvende værktøjet blev foretaget med inddragelse af Akutafdelingen, som

støttede beslutningen.

Når beslutningen først blev truffet på det tidspunkt, skyldes det, at den mellemliggende periode siden

pilottesten havde været præget af travlhed i forhold til forberedelse og implementering af Sundheds-

platformen.

I forhold til det nye byggeri (Nyt Bispebjerg Hospital) trækkes på studerende fra DTU vedrørende simu-

leringer samt på værktøj fra Hitachi. Denne inddragelse af ressourcer vurderer Bispebjerg og Frederiks-

berg Hospital som betydelig bedre end det værktøj, der er beskrevet i nærværende evaluering.

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital fremsendte efter beslutningen om ikke at anvende værktøjet en

forespørgsel via Region Hovedstaden til Ældre- og Sundhedsministeriet om at allokere en del af de be-

vilgede puljemidler til at undersøge mulighederne for at implementere et modul i Sundhedsplatformen

om kapacitetsstyring af senge. Modulet er ikke i brug i øjeblikket. Inddragelse af dette modul ville

kræve, at 2-3 nøglemedarbejdere skulle frikøbes fra deres kliniske arbejde nogle måneder. Sundhed-

og Ældreministeriet har imidlertid vurderet, at dette ikke ville ligge inden for puljens formål.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Bilag 3. Herlev og Gentofte Hospital: Overvågningssystem til Akutmodtagelsen

Baggrund

Patienter i Akutmodtagelsen har ofte behov for ekstensiv monitorering enten med baggrund i svær

sygdom eller på grund af tilstande som eksempelvis hovedtraume eller hjertelidelse, som tilsiger nøje

patientovervågning. Der er således behov for et værktøj, som kan foretage elektronisk overvågning af

disse patienter.

Med overvågningssystemet minimeres manuel indtastning af vitale værdier med brugerflade til Sund-

hedsplatformen, og værktøjet giver mulighed for at mindske reaktionstiden i tilfælde, hvor patienter

har behov for akut hjælp. Det er samtidig forventningen, at der vil kunne frigives tid til patientrelate-

rede opgaver.

Teknologi

Problemer eller udfordringer som teknologien skal løse

I patientflowet fra modtagelsen i akutafdelingen til operationsgangen eller intensivafdelingen vil det

for et udvalgt antal (kritisk syge) patienter være relevant at have et værktøj, som kan foretage kontinu-

erlig overvågning af vitale værdier. Værktøjet er således relevant for afdelinger, hvor der er behov for

tæt observation og dermed hyppige målinger hos akutte patienter.

Monitoreringen af patienter med behov for ekstensiv overvågning kunne således tidligere indebære

manuel indtastning af vitale værdier (blodtryk, puls, saturation, respirationsfrekvens) i Sundhedsplat-

formen hver 5. minut. Indtastningen blev varetaget af sygeplejersker og var en tidskrævende opgave,

som ikke i sig selv skabte kvalitet eller værdi for patienten. Endvidere kunne der i akutte situationer

ikke foretages indtastning og dokumentation af tidstro værdier, men måtte prioritere behandling af

patienten, hvorefter værdier blev efterregistreret.

Dette indebar en risiko for utilsigtede hændelser, da det tidligere anvendte apparatur godt kunne ind-

stilles at foretage målinger f.eks. hvert 5. minut, men disse data blev ikke direkte overført til Sundheds-

platformen. Der var risiko for at handle på forkerte eller forældede data.

Anvendelse og funktion

På operationsgangen og på Intensiv Afdeling er der blevet installeret et overvågningssystem, hvor data

flyder over i Sundhedsplatformen.

Formålet med at indføre et lignende system i Akutmodtagelsen er:

▪

Aflastning af plejepersonalet, som kan prioritere patientrelateret arbejde fremfor indtastning af

værdier.

Langt bedre mulighed for tidstro dokumentation.

Mulighed for centralt at kunne overvåge flere patienter på én gang og dermed mindske reaktions-

tiden i de tilfælde, hvor patienten har akut behov for hjælp.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Med indkøb og opsætning af monitorer kan relevante data om patientens tilstand vises real-time på en

monitor på den enkelte stue og samtidig flyde realtime ind i Sundhedsplatformen. Dette betyder, at

der kan handles på real-time data i forhold til patienten, samtidig med at data gemmes i Sundhedsplat-

formen og er tilgængelige for alle

–

herunder og læger og sygeplejersker.

Monitorerne er sat op på de stuer, hvor de mest syge patienter erfaringsmæssigt ligger. Sikkerhedsin-

tervaller og grænseværdier vil blive indarbejdet i værktøjet, så der kommer alarm, hvis grænseværdi-

erne brydes.

Billede af overvågningsskærm i vagtstuen

–

data for op til 4 monitorer kan vises

Uagtet det nye monitorerings- og overvågningssystem vil sygeplejerskerne helt som tidligere tilse og

klinisk vurdere patienterne.

Akutmodtagelsen har for puljemidlerne indkøbt fire monitorer samt en central monitor, som kan

samle og vise resultater/værdier fra op til fire monitorer, samtidig med at data gemmes i Sundheds-

platformen. Dette foregår uden indtastninger eller andre manuelle tiltag.

Effekter

Akutafdelingen har ikke opsat egentlige effektmål, da der overvejende er tale om kvalitative gevinster.

Afdelingen forventer, at indførelse af værktøjet (monitorerne) vil bringe mere ro i afdelingen, da ma-

nuelle indtastninger undgås, og risikoen for fejl og utilsigtede hændelser reduceres.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Erfaringerne efter to måneders (maj 2018-juni 2018) anvendelse af overvågningssystemet er, at syste-

met bidrager til ro og overblik. Værdierne gemmes, og historikken kan derfor gennemses med henblik

på eventuelt at foretage handlinger i forhold til patienten.

Når data skal gemmes i Sundhedsplatformen, skal personalet aktivt validere og gemme data, når det er

rele a t år der sker ”et eller a det” . Perso alet er i ga g ed læri g og erfari gsop yg i g i for-

hold til, hvornår data skal gemmes, og hvilke data der gemmes.

Ved utilsigtede hændelser kan der med indførelse af værktøjet sandsynligvis foretages bedre kerneår-

sagsanalyser, idet der er dokumentation for udvikling og ændringer i vitale værdier, og der etableres

således et bedre grundlag for at nå til bunds i

–

og lære af

–

fejl.

Ved at undgå manuelle indtastninger forventes endvidere, at der kan frigives tid for sygeplejerskerne,

som kan bruges til patientrettede aktiviteter. Værktøjet giver tidstro og elektronisk registrering frem-

for, at personalet skal skrive på sedler/papir.

Patient

Kontinuerlig overvågning vil give ekstra tryghed for patienten, når det oplyses, at der er kontinuerlig

overvågning. Pårørende/patient kan koncentrere sig om hinanden i stedet for at bekymre sig om at

observere skærmen. Det kan medvirke til at give tryghed og sikkerhed, når patienten ved, at der bliver

holdt øje med en.

Personalets foreløbige erfaringer (efter to måneders anvendelse af værktøjet) er, at de pårørende er

meget trygge ved overvågningen. De pårørende orienterer sig også mod skærmen og kan bruge tiden

ere ”for uftigt”, i stedet for at ære eky ret.

Organisation

Sygeplejerskerne er ved at lære værktøjet at kende, herunder i forhold til anvendelse og læsning af

data. Der elimineres en arbejdsgang, idet sygeplejerskerne ikke længere skal indtaste data.

Det er afdelingens forventning, at den tid, der frigives, kan anvendes til direkte patientkontakt/opga-

ver. Overvågningen giver desuden de unge sygeplejersker en ekstra sikkerhed, når de ikke helt har den

kliniske sikkerhed endnu, og der kan reageres hurtigere, når vitalparametrene for en patient ændrer

sig.

Økonomi

Herlev og Gentofte Hospital forventer ikke at foretage beregninger/vurderinger af det økonomiske be-

sparelsespotentiale.

Status

–

juni 2018

Den oprindelige plan var, at systemet ville være i drift i løbet af 2017. Forskellige tekniske forhold (net-

værk, strøm) har imidlertid medført, at implementeringen blev forsinket.

Status pr. 30. juni 2018 er, at de fire monitorer og overvågningsskærm er indkøbt og taget i brug i maj

2018.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Det bemærkes, at Akutafdelingen har indkøbt yderligere otte monitorer og to overvågningsskærme for

midler fra andre puljer. De fleste af disse enheder er også i drift pr. den 30. juni 2018.

Overvågningssystemet er i anvendelse på matriklerne i både Herlev og i Gentofte, og processen med at

etablere flow af data over i Sundhedsplatformen er næsten færdiggjort.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Bilag 4. Nordsjællands Hospital: Redskab til at undgå indlæggelser af palliative

kræftpatienter

Baggrund

Nordsjællands Hospital ønsker at videreudvikle et værktøj til at undgå indlæggelse af kræftpatienter,

der modtager palliativ behandling i eget hjem. Der anvendes HemoCue til hæmoglobinmåling i forbin-

delse med hjemmebesøg hos kræftpatienter, der er i forløb, hvor de tilses i eget hjem for lindrende

behandling, og der kan således måles hæmoglobintal ved hjemmebesøg. Værktøjet samt tilhørende

datakommunikation afprøves af hospitalets udkørende palliative team.

Teknologi

Problemer eller udfordringer som teknologien skal løse

I den nuværende situation kører sygeplejerske (fra palliativt afsnit, Onkologisk Afdeling) på hjemmebe-

søg hos patienten, foretager blodprøve og kører tilbage til sygehuset med blodprøven. Hvis blodprø-

ven viser, at patienten har brug for blod, bestilles blod fra blodbanken, og sygeplejersken kører igen til

patientens hjem og giver blodet. Alternativt gives blodet ved ambulant kontakt på sygehuset. I mange

tilfælde iser resultatet, at patie te ikke har for la lodpro e t, h orfor sygeplejerske kører ”for-

gæ es”.

Med indførelse af værktøjet vil sygeplejerskerne stadig køre på hjemmebesøg, men værktøjet skal give

mulighed for at overføre data fra patientens hjem til Klinisk Biokemisk Afdeling, LABKA, hvorefter der

kan foreligge svar på prøven i løbet af få minutter via notifikation. Sygeplejersken skal således ikke

køre tilbage til hospitalet med blodprøven og sparer derfor transport. Det bemærkes, at der i nogle til-

fælde anvendes mobilt laboratorium (udekørende bioanalytiker, som tager blodprøve og kører den til-

bage til laboratoriet) til blodprøvetagning i patientens hjem.

Værktøjet åbner også for muligheden for, at patienterne selv efter oplæring vil kunne foretage målin-

gen i hjemmet. I dette tilfælde vil der kunne spares et besøg yderligere hos patienten.

Værktøjet giver endvidere mulighed for, at hæmoglobinmålingerne bliver behovsstyret. I den nuvæ-

rende situation foretages målinger med faste tidsintervaller. Patienterne vil fremover potentielt selv

kunne afgøre, hvornår de ønsker at foretage måling, og hurtigt få svar på målingen.

Anvendelse og funktion

Værktøjet er en tablet som har to kommunikationskanaler. Den ene kanal omhandler opsamling af

data fra Point Of Care Testing (POCT) måleinstrumenter til tablet, og den anden kanal omhandler vide-

resendelse af data fra tablet til det nationale laboratoriedatanetværk, MEDCOM.

POCT-udstyr er små og som regel håndholdte analyseapparater, hvor der kan foretages laboratorie-

analyser hos patienten. Fordelen ved POCT- udstyr er, at det er mobilt, der foreligger hurtigt svar, og

transport af prøven fra patient til laboratorium undgås.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Illustration af POCT-udstyr:

Forudsætningerne for anvendelse af værktøjet:

▪

Etablering af OPI-samarbejde mellem leverandør af patientnært udstyr, en leverandør af telemedi-

cinske løsninger samt Klinisk Biokemisk Afdeling (Nordsjællands Hospital) med henblik på overfø-

relse af data via værktøjet til det danske sundhedsdatanet, MEDCOM, og ind i Klinisk Biokemisk

Afdelings laboratoriesystem, LABKA

Klinisk Biokemisk Afdeling udleverer udstyr til patienten, instruerer patienten i korrekt anvendelse

af udstyret og tester dataoverførsel

Samarbejde med Onkologisk Afdeling og Palliativ Afdeling om afprøvning

▪

Den samlede proces for laboratorieanalyse og dataflow illustreres nedenfor:

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

I princippet kunne man aflæse værdier fra POCT-udstyret og telefonere disse værdier ind til hospita-

let/lægen, men dermed ville dokumentationsdelen mangle. En af styrkerne ved metoden er netop do-

kumentationsdelen, hvor data overføres til

–

og gemmes i

–

Sundhedsplatformen.

Målgruppen er palliative kræftpatienter i forløb, hvor de tilses hjemme for lindrende indsats. Disse pa-

tienter vil kunne profitere af, at der foretages hæmoglobinmåling i forbindelse med hjemmebesøg, da

alternativet ville være måling under indlæggelse på Akutafdelingen (uden for normal åbningstid) eller

ambulant (í normal åbningstid) eller måling i hjemmet via udkørende sygeplejerske eller bioanalytiker.

Endvidere foreligger svar på blodprøven langt hurtigere med anvendelse af værktøjet.

Effekter

Det er forventningen, at værktøjet kan bidrage til effektiv kapacitetsudnyttelse via reduktion af indlæg-

gelser (akutafdeling) og antal ambulante besøg (ambulatorie, Onkologisk Afdeling) for kræftpatienter,

der opholder sig i eget hjem og modtager palliativ behandling. Det er endvidere forventningen, at an-

tallet af indlæggelser i Akutafdelingen (uden for normal åbningstid) vil kunne reduceres via måling i

hjemmet, når der ikke findes lavt hæmoglobin som indlæggelsesårsag.

Data til u dersøgelse af ”u dgåede” i dlæggelser

og ambulante kontakter vil skulle trækkes via Sund-

hedsplatformen. Klinisk Biokemisk Afdeling forventer at ville foretage opgørelser af antal indlæggelser

og a tal a ula te esøg i ”Eftergruppe ” og sa

e holde ed før-gruppen

af patienter (før indfø-

relse af teknologien).

E d idere for e ter Kli isk Bioke isk Afdeli g at foretage jour alaudit til at afdække ”u dgåede” a -

bulante kontakter og indlæggelser.

Det er endvidere forventningen, at indførelse af værktøjet vil bidrage til øget patientoplevet tilfreds-

hed og kvalitet, idet værktøjet bidrager med hurtigere svar og mulighed for at handle på tidstro data.

Dette giver større mulighed for at arrangere relevant intervention og dermed bedre behandling, her-

under bedre koordination af indsatsen der, hvor patienten opholder sig. Det er endvidere forventnin-

gen, at det også vil påvirke patienttilfredsheden positivt, at patienten med indførelse af værktøjet får

en mere aktiv rolle i egen sygdom og føler sig inddraget.

Klinisk Biokemisk Afdeling forventer, at patienttilfredsheden vil blive undersøgt via en spørgeskemaun-

dersøgelse, hvor spørgeskemadesignet har været anvendt ved et tilsvarende pilotprojekt på OUH, der

omhandlede patienter, som var i aktiv kemoterapibehandling.

Endvidere forventer Klinisk Biokemisk Afdeling, at der vil blive gennemført før-eftermålinger på svarti-

der og/eller udlevering af blod og/eller givning af blod. Disse data vil blive udtrukket fra LABKA.

Det mobile laboratorium bruges i nogle situationer som alternativ til sygeplejerskernes blodprøvetag-

ning. Klinisk Biokemisk Afdeling vil opgøre antallet af kørsler med det mobile laboratorium før og efter

indførelse af værktøjet. Forventningen er, at antallet af bestillinger til det mobile laboratorium vil blive

reduceret med indførelse af værktøjet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Anvendelse af værktøjet vil fremadrettet kunne udvides til også at omfatte udstyr anvendt til patienter

på kommunale aflastningspladser, plejehjem og i forbindelse med selvmonitorering for kroniske pati-

enter.

Patient

Teknologien har direkte betydning for patienterne, idet der gives hurtigere svar på blodprøver, og ind-

læggelser og ambulante besøg undgås. Patienterne vil endvidere opleve større grad af inddragelse i

eget sygdomsforløb.

Teknologien er relevant for to grupper af patienter. Den ene gruppe er den akut syge patient, hvor de

biokemiske målinger kan være med til at kvalificere grundlaget for, om en patient skal indlægges. Den

anden gruppe er den kronisk syge patient, hvor teknologien kan erstatte besøg på hospitalet.

Værktøjet vedrører kræftpatienter i palliative forløb i eget hjem og potentielt også kronikere og andre,

hvor blodprøver indgår i behandlingen.

Udstyret er forholdsvis let af betjene, men kræver dog oplæring og rutine at anvende. Anvendelse af

udstyret til selvmonitorering hos patienter vil derfor betyde, at der skal foregå oplæring af patienterne.

Proceduren med at tage fingerprøver kendes fra f.eks. selvmonitorering af sukkersyge, hvor der dagligt

foretages flere tusind undersøgelser af patienter selv i eget hjem. Der er en lille risiko for blødning og

en meget lille risiko for infektion. Risikoen skønnes ikke større end for selvmonitorering af sukkersyge,

hvilket er en standardbehandling i Danmark.

Organisation

Der er tale om et telemedicinsk koncept, hvor borgeren ikke behøver komme på sygehuset.

Værktøjet vil endvidere betyde, at der vil være mindre interaktion med patienterne, hvilket for mange

patienter vil medføre større autonomi og mindre stigmatisering, da de vil komme til at bruge mindre

tid på sygehuset. For andre patienter må det omvendt accepteres, at netop tæt kontakt med sygehu-

set

–

og ophold på sygehuset

–

giver tryghed, hvorfor målinger i hjemmet kan give utryghed. Det må i

disse tilfælde vurderes, om disse patienter er egnede til, at målinger af hæmoglobin foretages i hjem-

met. Dette betyder, at lægerne sammen med patienten skal designe det tilbud, der er relevant for den

enkelte patient. Opgaven bliver at tilpasse og finde ud af, hvem der skal have tilbuddet.

Der vil samtidig være behov for at indføre en arbejdsgang, som omhandler løbende kontrol af, om pa-

tienterne bruger teknologien rigtigt. Kontrollen forventes gennemført via parallel analysering. Hvor pa-

tienter selv foretager måling, og hvor der samtidig foretages målinger via personale. Analyseresulta-

terne ved de to målemetoder skal gerne være ens.

Økonomi

I det senest godkendte budget udgør udgifter til etablering 260.500 kr., og udgifter til personale til op-

start er opgjort til 268.000 kr.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Status

–

juni 2018

Det var oprindeligt forventningen, at værktøjet kunne være i drift i foråret 2017, men dette måtte op-

gives, da den teknologi, som efter planen skulle anvendes vedrørende den elektroniske dataoverførsel,

ikke kunne godkendes af Regionen Hovedstadens telemedicinske enhed.

Udstyret er nu (juni 2018) klart. Det eneste, der mangler, er installation af routeren/modtagedelen på

VPN samt udviklingen af mindre kuffert med mindre batteri, idet den eneste tilgængelige kuffert vejer

9,5 kg.

Klinisk Biokemisk Afdeling har i april 2018 ansøgt om forlængelse af projektperioden, således at projek-

tet afsluttes senest 30. september 2018. Forlængelsen af projektperioden er godkendt af Sundheds- og

Ældreministeriet.

Det er den 21. august 2018 lykkedes at lave den første trådløse dataoverførsel. I de kommende uger vil

systemet blive optimeret, og der vil også blive gennemført analyse af sundhedspersonalets og patien-

ternes vurdering af udstyr og funktionalitet.

Klinisk Biokemisk Afdeling forventer at udsende en pressemeddelelse om teknologien og dens mulig-

heder i efteråret 2018.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Bilag 5. Region Sjælland: To værktøjer til optimering af vagtplanlægning

Baggrund

Region Sjælland ønsker at analysere potentialerne for at optimere vagtplanlægning og vagtplaner. Der

ønskes yderligere implementering af beslutningsstøtteværktøjer, der anvender matematiske optime-

ringsmetoder til at generere vagtplaner, som kan bruges i praksis på afdelingerne. Disse elementer gi-

ver gode forudsætninger for bedre udnyttelse af tilgængelige ressourcer samt bedre kvalitet og fair-

ness i vagtplanerne for personalet.

Teknologi

Problemer eller udfordringer som teknologien skal løse

Det er vagtplanlæggere på de enkelte afdelinger, der er ansvarlige for at udarbejde vagtplanerne med

støtte fra Region Sjælland IT-system til vagtplanlægning. Denne fremgangsmåde betyder, at det er

vagtplanlæggeren selv, som skal sikre, at en række krav og ønsker overholdes. Det kan f.eks. dreje sig

om overholdelse af overenskomster og lokalaftaler. Antallet af krav og ønsker gør vagtplanlægning til

en kompliceret og tidskrævende opgave.

Automatiseret vagtplanlægning baseret på matematisk optimering indeholder et stort gevinstpotenti-

ale. Da fremgangsmåden er datadreven og analytisk, er det muligt at udnytte de tilgængelige ressour-

cer optimalt under hensyn til overenskomst, arbejdsmiljø, serviceniveau og medarbejderpræferencer.

Yderligere kan der frigøres ressourcer fra selve planlægningen, som dermed kan anvendes i produktio-

nen.

Automatiseret vagtplanlægning skaber overblik over tilgængelige ressourcer samtidig med, at disse

udnyttes fuldt ud. Gennem optimeringen vurderes der at være et besparelsespotentiale på et tocifret

millionbeløb pr. sygehus. Dette understøttes af et speciale fra DTU, der peger på et stort besparelses-

potentiale ved optimering af vagtplaner.

Funktion og anvendelse

Den automatiserede vagtplanlægning har til formål at forbedre vagtplanlægningen på sygehusene.

Der udvikles en matematisk optimeringsmodel samt software, der understøtter denne. Efterfølgende

testes modellen på tre afdelinger. Opbygningen af modellen finder sted i samarbejde med den enkelte

afdeling for at kunne danne brugbare vagtplaner.

Formålet med værktøjet er at frigive tid fra vagtplanlægningsopgaven og samtidig i højere grad imøde-

komme ønsker/præferencer til vagter. Endvidere skal værktøjet bidrage med beslutningsstøtte i for-

hold til vagtsammensætningen.

Løsningen forventes implementeret på en server i Region Sjælland.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Udarbejdelsen af den optimale vagtplan foretages i to dele:

1) Etablering af den teoretisk optimale vagtplan med udgangspunkt i de ressourcer, der er til rådig-

hed, og det forventede bemandingsbehov.

2) Produktion af brugbare vagtplaner ved brug af matematiske optimeringsmetoder med udgangs-

punkt i nuværende vagtplansbegrænsninger og de ressourcer, der er til rådighed.

Værktøj 1

Værktøj 1 anvendes til at belyse, hvordan den optimale vagtplan kan etableres. I bestræbelserne på at

sikre optimale vagtplaner bemandes vagterne således, at de økonomiske rammer udnyttes bedst mu-

ligt. Værktøjet belyser og analyserer vagtplanlægningen med baggrund i tre overordnede input:

▪

De budgetterede ressourcer, herunder antal ansatte i en given faggruppe.

De overordnede overenskomstmæssige rammer, herunder lokalaftaler for alle ansatte.

De forventede ressourcebehov bygget på viden om sæsonvariation, variation i løbet af ugen samt

variation over dagen.

Anvendelse af værktøjet giver en teoretisk besparelse og dermed en indikation af mulighederne i vagt-

planlægningen. Den konkrete besparelse afhænger af, i hvilket omfang det er muligt at optimere de

tilgængelige ressourcer under den nuværende vagtplanlægning.

Værktøj 2

Værktøj 2 indebærer opbygning af en matematisk optimeringsmodel, der kan producere brugbare

vagtplaner til afdelingen. Denne matematiske optimeringsmodel beregner den optimale vagtplan ud

fra alle givne dataputs, som f.eks. bemandingskrav, overenskomst, medarbejderønsker og kompeten-

cer. Dermed skabes et beslutningsstøtteværktøj til afdelingens vagtplanlægger, hvilket kan bidrage til

at løse den komplekse vagtplanlægningsopgave. Den matematiske model kan endvidere optimere an-

vendelsen af vikarer i forbindelse med vakante stillinger. Der er et tilsvarende system på Sydvestjysk

Sygehus.

Samlet set forventes automatiseret vagtplanlægning at give værdi i form af betydelige besparelser,

mere gennemsigtighed om ressourcer, bedre vagtplaner, mere fairness i vagtplanerne blandt persona-

let samt sikkerhed i forhold til overholdelse af overenskomster.

Algoritmerne, som er udviklet til værktøjet, kan potentielt udbredes til alle vagtbærende afdelinger på

alle hospitaler. Det vil imidlertid kræve en større indsats at udvikle et egentligt driftssystem, idet der

skal udvikles en effektiv implementeringsstrategi, som understøtter både den lokale tilpasning af sy-

stemet samt forandringsprocessen, og der skal sikres integration til regionens øvrige systemer for bl.a.

at sikre korrekt lønudbetaling.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Illustration af den matematiske model

–

værktøj 2

Effekter

Der forventes kvalitative gevinster i form af gennemsigtighed i tildeling af vagter.

Regio Sjælla d il udar ejde k alitati e KPI’ere, der

ere vagtplanlægningen.

ålrettet ka

anvendes i arbejdet med at evalu-

Der vil efter testperioden blive foretaget en afdelingsvis evaluering, hvorefter der tages stilling til, om

værktøjet skal i drift efter projektperioden. Dette foretages i samarbejde mellem PFI og projektgrup-

perne på hver af de tre testafdelinger.

Region Sjælland vil gennemføre en samlet evaluering af erfaringer og resultater efter projektperiodens

afslutning i november 2018. Herefter vil regionen tage stilling til eventuel udrulning af værktøjet.

Patient

Patienterne er ikke direkte berørt af teknologien, men der vil potentielt blive frigjort ressourcer, som

kan anvendes til patientbehandling.

Organisation

Blandt konsekvenserne af optimal vagtplanlægning er tilfredshed hos personalet samt øget fokus på

ta ker e o ”de attrakti e ar ejdsplads”.

Vagtplanlæggeren kan have faglig baggrund som overlæge,

sygeplejerske eller sekretær.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Økonomi

Der skønnes en årlig besparelse, som dog vil variere fra afdeling til afdeling.

Effekten forventes imidlertid at være stor nok til at tilbagebetale systemet i løbet af en kortere år-

række, hvilket dog i høj grad er afhængigt af, hvordan en eventuel implementering gennemføres. Den

forventede effekt er betinget af, at den enkelte afdeling ikke som udgangspunkt har en planlægger,

der gennem erfaring allerede opnår en tilnærmelsesvis optimal vagtplanlægning.

De matematiske optimeringsmetoder indikerer en teoretisk besparelse på vagtplanlægningen. Denne

besparelse indeholder flere elementer. Bl.a. en frigivelse af medarbejderressourcer som følge af større

gennemsigtighed om ressourcer, en besparelse på vagttillæg og en tidsbesparelse for vagtplanlægge-

ren. Der er vanskeligt at forudsige det faktiske besparelsespotentiale, idet en erfaren vagtplanlægger

vil kunne tage højde for en del af de forhold, der indgår i optimeringsværktøjet, og kompleksiteten i

vagtplanlægningen vil variere betydeligt mellem forskellige typer af afdelinger.

Status

–

juni 2018

Da store dele af værktøjet skal tilpasses lokale forhold, testes vagtplanlægningsværktøjet på tre afde-

linger i Region Sjælland. Siden december 2017 er værktøjet således blevet testet på et afsnit på Anæ-

stesiafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus. Herefter testes værktøjet på yderligere to afdelinger på

henholdsvis Nykøbing Falster Sygehus og Næstved-Slagelse-Ringsted Sygehuse. De tre testafdelinger er

udvalgt med henblik på at sikre test på afdelinger med forskellige vilkår. Der er eksempelvis stor for-

skel på sammensætningen af læger og sygeplejersker og store forskelle på overenskomster og arbejds-

tidsaftaler mellem afdelingerne. Der er endvidere stor forskel på en afdeling med intensivsygeplejer-

sker i forhold til et ambulatorium, der kun har åbent i dagtimerne på hverdage.

Projektet har været ramt af forsinkelser, og Region Sjælland har fået godkendelse fra Sundheds- og Æl-

dreministeriet af en forlængelse af projektperioden, således at projektet afsluttes 30. november 2018.

Region Sjælland vil gennemføre en samlet evaluering af erfaringer og resultater efter projektperiodens

afslutning. Herefter vil regionen tage stilling til en eventuel udrulning af værktøjet.

De foreløbige erfaringer (juni 2018) baseret på test af værktøjet på Anæstesiafdelingen på Nykøbing

Falster Sygehus viser, at det specifikke afsnit kan spare 8 timer på vagtplanlægningsopgaven hver 4.

uge. Disse foreløbige erfaringer kan ikke umiddelbart generaliseres til andre afdelinger og afdelingsty-

per, idet det bl.a. er forventningen, at jo større og mere kompliceret et afsnit er, jo større vil besparel-

sespotentialet være.

De foreløbige erfaringer viser samtidig, at indførelse af optimeringsværktøjet kræver lang løbende dia-

log med vagtplanlægger og med afdelingens ledelse. Fokus er en vagtplan, som er mere fair. Optimale

vagtplaner vil forventeligt kunne bidrage til optimering af personalesammensætningen, men det er der

ikke erfaringer med endnu.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Bilag 6. Region Syddanmark: SMS-modul (notificering ved statusskift)

Baggrund

Regio Sydda ark ar ejder ålrettet ed i dførelse af pri ipper e i ”Sikkert Patie tflo ” sa t

ed ”De sydda ske for edri gs odel” i sa ar ejde ed Virgi ia Maso Medi al Ce ter. O drej-

ningspunktet for aktiviteterne er at skabe værdi for patienten. Værdierne skal findes inden for føl-

gende områder: Sammenhæng i patientforløb, klinisk kvalitet, patient- og pårørendeinddragelse, pati-

entsikkerhed og effektiv ressourceudnyttelse.

Med henblik på at understøtte processerne i Sikkert Patientflow ønsker Region Syddanmark systema-

tisk at anvende real-time data, som skal sætte personalet i stand til systematisk at anvende den tilgæn-

gelige viden om patientforløb i relation til et operationsforløb, således at ressourcerne anvendes effek-

tivt, og at overbelægning og spildtid undgås.

Der er tale om en fælles løsning, som omfatter tre sygehusenheder i Region Syddanmark: Odense Uni-

versitetshospital, Sygehus Lillebælt og Sygehus Sønderjylland.

Nedenfor angives indhold og status for SMS-modulet, som var det værktøj, som Region Syddanmark

oprindeligt søgte om

–

og fik

–

midler til. I praksis er det dog en variant af dette modul, som indføres,

jf. afsnit om status november 2017 og juni 2018 nedenfor.

Teknologi

Problemer eller udfordringer som teknologien skal løse

I forbindelse med operationer er der en række procedurer og skift

–

de såkaldte statusskift. Der er nor-

malt 10-11 statusskift i forbindelse med en operation. Før indførelse af SMS-modulet skal personalet i

forbindelse med statusskift for patienter, der skal opereres, løbende holde sig orienteret på Cetrea-

tavlen. Oplysninger om statusskift gives samtidig via telefoniske opkald til relevant personale, eksem-

pelvis portører, sterilcentralen og opvågningen.

De mange telefoniske opkald giver en del forstyrrelser samtidig med, at den telefoniske videreformid-

ling om statusskift er afhængig af, at opkaldet besvares.

SMS-modulet er et alternativ til telefoniske opkald. Ved automatisk at notificere relevante medarbej-

dere ved statusskift, skal modulet således medvirke til at minimere forstyrrelser samt til at sikre, at in-

formationer om statusskift gives på rette tid.

Anvendelse og funktion

SMS-modulet kan afsende SMS til relevant personale ved bestemte patient- og operationsstatusskift.

Det enkelte patient- og operationsstatusskift i forhold til patienten vil med anvendelse af SMS-modulet

udløse en besked, som sendes til et eller flere prædefinerede telefonnumre. Disse prædefinerede tele-

fonnumre er fastlagt ved inddragelse af de relevante afdelinger.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Værktøjet kan eksempelvis benyttes til at give en sygeplejerske SMS-besked fra operationsafdelingen

med information om,

at e patie t ka ”præ-for eredes”. Her ed sparer afdeli ge tid ed ikke at

skulle holde sig løbende orienteret på Cetrea-tavlen. Ligeledes får portøren SMS-besked, når patienten

skal køres til og fra operationsstuen, og der gives besked til sengeafdelingen om, at patienten bliver

hentet, og til opvågningen om, at patienten er på vej.

Effekter

SMS-modulet indgår i sygehusenes arbejde med at optimere arbejdsprocesser og kan dermed frigøre

tid, der kan komme patienterne til gode. Endvidere skal modulet medvirke til at sikre gode og sikre

overgange uden unødig ventetid for patienterne og uden spildtid for personalet.

Ved at automatisere funktionerne og sikre, at information automatisk går til det rette personale, spa-

res den tid, der ellers bruges på at ringe rundt og få kontakt til det relevante personale. Der spares så-

ledes en arbejdsgang. Det forventes endvidere, at ventetid på portører kan nedbringes.

Region Syddanmark forventer, at indførelse af SMS-

odulet pri ært il edføre ” løde” ge i ster i

form at mere ro, mindre stress og færre forstyrrelser i forbindelse med arbejdsgangene forbundet med

statusskift ved operationer.

Regionen har ikke planlagt før-eftermålinger til dokumentation af effekter, men det er hensigten, at

der skal følges op på de ” løde” ge i ster.

Regio e oplyser e d idere, at de il o er eje, o a tallet af SMS’er ka a e des so i dikator for

sparet tid (ved at undgå telefonopkald), og om der dermed kan foretages beregninger af tidsbespa-

relse ved ikke at skulle ringe. Den sparrede tid vil i givet fald kunne opregnes til kr.

SMS-modulet er under implementering på tre af regionens sygehuse. SMS-modulet er kun relevant for

sygehuse/afdelinger i forbindelse med operation, hvorfor Psykiatrisygehuset ikke er omfattet. Ligele-

des deltager Sydvestjysk Sygehus ikke, idet sygehuset har valgt en anden løsning til operationsafvikling

og logistisk håndtering af patienter i et operationsforløb.

Cetrea-systemet, som SMS-modulet er integreret i, bliver anvendt i Region Syddanmark, Region

Midtjylland og Region Nordjylland, hvorfor SMS-modulet også umiddelbart vil kunne anvendes i disse

regioner, hvis disse vælger at købe modulet.

Patient

Region Syddanmark forventer ikke umiddelbart, at patienterne direkte vil blive påvirket af indførelsen

af SMS-modulet.

Organisation

Der vil blive sparet en arbejdsgang, idet der ikke længere skal foretages telefonopkald i forbindelse

med statusskift.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Økonomi

SMS-modulet indgik sammen med Subitizermodulet (bilag 7) og Business Intelligence-modulet (bilag 8)

i en samlet puljeansøgning, hvor udgifterne til indkøb af licenser, implementering, support og vedlige-

hold vil omfatte:

Udgiftspost

SMS gateway

Cetrea Subitizer

Cetrea Business Intelligence

Samlet pris for licenser

Implementering (uddannelse, Configuration m.v.)

Support og vedligehold 2017

Support og vedligehold 2018

Support og vedligehold 2019

Support og vedligehold 2020 (udløb 31. maj 2020)

Support of vedligehold 2017-2020

Beløb i kr.

500.000

1.552.000

2.552.000

365.700

108.077

293.352

481.903

233.934

1.117.266

Der er ikke gjort antagelser om

–

eller foretaget beregninger af

–

forventede økonomiske gevinster.

Region Syddanmark overvejer dog, jf. ovenstående, om der kan foretages beregninger af sparet tid.

Status

–

november 2017 og juni 2018

Status i november 2017

Region Syddanmark har i forbindelse med puljeansøgningen haft en forventning om, at arbejdet med

indførelse af SMS-modulet skulle starte i december 2017.

Der blev således i november 2017 planlagt afholdt en workshop den 6. december 2017 med deltagere

(opvågning, sengeafd., anæstesi, portører, Op.) fra Sygehus Sønderjylland (Aabenraa), hvor hovedfor-

målet vil være at afklare, hvornår de involverede skal have beskeder på SMS i forbindelse med status-

skift. Endvidere skal afklares, hvilke telefonnumre som der sendes en SMS til. Herefter følger work-

shops på de andre sygehusenheder i regionen. I forlængelse af afholdelse af workshops vil der blive

sendt en specifikation med ønsker til Cetrea med angivelser af, hvilke telefonnumre der skal sendes

beskeder til og hvornår.

Der er indkøbt en regionslicens, således at alle sygehuse har fuld adgang til anvendelse af systemet

–

dette gælder også Subitizermodulet og Business Intelligence-modulet.

Status i juni 2018

Region Syddanmark har i juni 2018 oplyst, at SMS-modulet ikke er gennemført som oprindeligt plan-

lagt, men derimod vil blive gennemført i en variant af dette. Fremfor at udvikle et nyt modul har regio-

nen i stedet for valgt at implementere en nyudviklet funktionalitet i Cetrea-systemet, der dækker

samme formål.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Af Region Syddanmarks projektafslutningsrapport fremgår således følgende:

”Efter

projektets godkendelse tilbage i 2016 har leverandøren af Cetrea løbende udviklet Cetreaproduk-

terne og med næste version af Cetrea Insight (forventelig ultimo 2018) vil det være muligt at sende no-

tify ved visse events og forløbsstatusser. Vi har derfor valgt at sætte denne delleverance på pause og

har i stedet indledt forhandlinger med Cetrea om at konvertere licensen til SMS Gateway til en licens til

modulet Cetrea Mobility.

Med dette skifte vil vi ikke kun kunne sende status i relation til OP-forløb, men vil også kunne tilbyde

alle Smartsphone-brugere på RSYD-intranettet at kunne tilgå Cetrea Anywhere, og derigennem få ad-

gang til de lister, der ellers er begrænset til

pc’er.”

Det fremgår endvidere, at:

”Med

næste version af Cetrea Insight (forventelig ultimo 2018) vil det være

muligt at sende notify ved visse events og forløbsstatusser, hvorfor vi senest på det tidspunkt vil kunne

videreføre den oprindelige idé med SMS-besked ved OP-forløb. Dog kan modulet allerede fra 1. dag an-

vendes af alle Cetreabrugere i Regionen for adgang til lister via Smartphones.”

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Bilag 7. Region Syddanmark: Subitizermodul

Baggrund

Region Syddanmark arbejder målrettet med indførelse af

pri ipper e i ”Sikkert Patie tflo ” sa t

ed ”De sydda ske for edri gs odel” i sa ar ejde ed Virgi ia Maso Medi al Ce ter. O drej-

ningspunktet for aktiviteterne er at skabe værdi for patienten. Værdierne skal findes inden for føl-

gende områder: Sammenhæng i patientforløb, klinisk kvalitet, patient- og pårørendeinddragelse, pati-

entsikkerhed og effektiv ressourceudnyttelse.

Med henblik på at understøtte processerne i Sikkert Patientflow ønsker Region Syddanmark systema-

tisk at anvende real-time data, som skal sætte personalet i stand til systematisk at anvende den tilgæn-

gelige viden om patientforløb i relation til et operationsforløb, således at ressourcerne anvendes effek-

tivt, og at overbelægning og spildtid undgås.

Der er tale om en fælles regional løsning, som vil omfatte alle fem sygehusenheder i Region Syddan-

mark: Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Sygehus Sønderjylland, Sydvestjysk Sygehus og

Psykiatrisygehuset.

Teknologi

Problemer eller udfordringer som teknologien skal løse

Subitizermodulet anvendes i planlægning og optimal anvendelse af ressourcer og bidrager endvidere

med overblik over belægningssituationen.

Modulet præsenterer via grafik og illustrationer relevante data i realtid, hvorfor sygehus, afdelinger og

afdelingsledelser til enhver tid har opdaterede oplysninger, når der skal træffes beslutninger, f.eks. i

forhold til sengekapaciteten, anæstesi og operationskapacitet.

Modulet kan anvendes til at være på forkant med flowet i antallet af patienter (indlæggelser, udskriv-

ninger, overflytninger), således at patienten kan indlægges på en afdeling, hvor der er ledig kapacitet,

eller overflytte personaleressourcer til afdelinger med pres på kapaciteten. Dermed kan overbelægnin-

gen nedbringes, og det kan sikres, at personaleressourcerne udnyttes optimalt.

Med anvendelse af Subitizermodulet undgår klinikerne at skulle åbne og kigge i regneark for at få op-

lysninger om kapacitetssituationen. Endvidere sikrer teknologien, at oplysningerne altid er opdaterede.

Anvendelse og funktion

Subitizermodulet viser overblik over den aktuelle belægningssituation, patientflow og tilgængelig ka-

pacitet på sygehusenes afdelinger i grafiske modeller og diagrammer og kan bruges i den aktuelle plan-

lægning af belægnings- og ressourcefordelingen.

Alle registreringer i Cetrea kan vises grafisk og i realtime, både på Cetreatavle og på PC.

Modulet kan anvendes på alle afdelinger, herunder også i Psykiatrien.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Der er tale om Push-teknologi, således at tavlerne opdateres i realtime med baggrund i de ønsker, som

klinikerne angiver.

Cetrea-systemet, som subitizermodulet er integreret i, bliver anvendt i Region Syddanmark, Region

Midtjylland og Region Nordjylland, hvorfor subitizermodulet også umiddelbart vil kunne anvendes i

disse regioner, hvis disse vælger at købe modulet.

Effekter

Region Syddanmark angiver, at der ikke er foretaget beslutninger om opgørelse af effektmål, men det

overvejes at spørge personalet om deres forberedelsestid til kapacitetskonference før- og efter indfø-

relsen af modulet. Der er ikke gennemført før-målinger. Der vil være tale om uformel erfaringsudveks-

ling.

Det overvejes endvidere,

o i dikatore ”utilsigtede hæ delser” ka a e des so effekt ål. For-

ventningen er, at indførelsen af Subitizermodulet muligvis kan bidrage til et fald i utilsigtede hændel-

ser. Der er dog ikke truffet endelig beslutning om at anvende dette effektmål.

Patient

Indførelse af værktøjet betyder formentlig, at risikoen for utilsigtede hændelser kan nedbringes.

Værktøjet påvirker patienter indirekte ved, at der frigives tid, som kan anvendes til patientbehandling

og -pleje.

Organisation

Værktøjet kan give mulighed for at hurtigere/bedre at vurdere, hvornår patienter skal udskrives, og

dermed at overbelægningssituationer kan reduceres.

Økonomi

Region Syddanmark har ikke opstillet forventninger i forhold til økonomiske effekter, men regionen

overvejer at undersøge, hvor meget tid kan der spares ved (forberedelse til) til konferencer ved indfø-

relse af modulet.

Udgifter til indkøb af licenser, implementering, support og vedligehold er angivet i beskrivelsen af SMS-

modulet (bilag 6).

Status

–

juni 2018

Region Syddanmark har i forbindelse med puljeansøgningen haft en forventning om, at arbejdet med

indførelse af modulet skulle starte i efteråret 2017. Denne plan er overholdt.

Alle fem sygehuse i regionen har modulet i anvendelse. Sygehus Sønderjylland (Aabenraa) startede op

ca. 1. oktober 2017, og siden er de øvrige sygehuse startet lidt forskudt og med lidt forskellig intensitet

–

grundet forskellig anvendelse af Cetrea.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Forud for opstarten primo oktober 2017 blev der blevet udarbejdet forskellige udkast til relevant gra-

fik. Herefter har der været møder og dialog med de enkelte afdelinger, som er blevet præsenteret for

dette udkast og har angivet konkrete ønsker til rettelser, hvorefter de udarbejdede udkast er blevet

tilrettet efter afdelingernes ønsker og behov.

Subitizermodulet anvendes bl.a. i forbindelse med kapacitetskonference, hvor data om belægningssi-

tuationen vises grafisk for alle afs

it. Data hertil he tes auto atisk ia Cetreas ”af ikli gs odul”.

Inden for de nærmeste måneder vil Cetrea blive lagt ind på alle sengeafsnit i på Odense Universitets-

hospital og på Sydvestjysk Sygehus, hvilket betyder, at disse også vil få mulighed for at anvende Subiti-

zermodulet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Bilag 8. Region Syddanmark: Business Intelligence modul

Baggrund

Regio Sydda ark ar ejder ålrettet ed i dførelse af i itiati er e i ”Sikkert Patie tflo ” sa t ed

”De sydda ske for edri gs odel” i sa ar ejde ed Virgi ia Maso Medi al Ce ter. O drej i gs-

punktet er det, der giver værdi for patienten. Værdierne findes inden for følgende områder: Sammen-

hæng i patientforløb, klinisk kvalitet, patient- og pårørendeinddragelse, patientsikkerhed og effektiv

ressourceudnyttelse.

Med henblik på at understøtte processerne ønsker Region Syddanmark systematisk at kunne anvende

de historiske data til relevant ledelsesrapportering, som skal gøre ledelsen i stand til systematisk at an-

vende den eksisterende viden om indlæggelser, aktiviteter og udskrivninger, således at ressourcerne

anvendes effektivt, og at overbelægning og spildtid udgås.

Der er tale om en fælles regional løsning, som vil omfatte alle fem sygehusenheder i Region Syddan-

mark: Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Sygehus Sønderjylland, Sydvestjysk Sygehus og

Psykiatrisygehuset.

Teknologi

Problemer eller udfordringer som teknologien skal løse

Modulet vil generere og præsentere realtime og opdaterede data, herunder udviklingen over tid i rele-

vante parametre.

Modulet bidrager dermed til at skabe bedre rapporter og dermed give afdelingsledelserne bedre mu-

ligheder for at træffe beslutninger.

Anvendelse og funktion

Modulet bidrager bl.a. med overblik over belægningssituationen og kan anvendes i den strategi-

ske/taktiske planlægning og dermed understøtte en optimal ressourceanvendelse.

Business Intelligence modulet bygger på de samme data som Subitizermodulet, men viser data over

tid. Data fra Cetrea eksporteres over i et datawarehouse og bruges til handlingsorienteret ledelsesin-

formation.

Cetrea-systemet, som modulet er integreret i, bliver anvendt i Region Syddanmark, Region Midtjylland

og Region Nordjylland, hvorfor Business Intelligence-modulet også umiddelbart vil kunne anvendes i

disse regioner, hvis disse vælger at købe modulet.

Effekter

Da der er tale om et strategisk værktøj, som kan hjælpe med at træffe de rigtige beslutninger, er der

ikke udarbejdet effektmål, og der er derfor heller ikke gennemført før-målinger eller udarbejdet base-

line.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Regionen overvejer dog, om opgørelse af spildtid kan anvendes som en indikator for effekten med for-

ventning om, at spildtiden reduceres med implementeringen af Business Intelligence modulet.

Værktøjet aggregerer således automatisk en række data og sparer derfor tid i forhold til tidligere ar-

bejdsgange, hvor der ville skulle have anvendt meget mere tid på at indsamle de samme informatio-

ner.

Patient

Der er tale om et strategisk værktøj, hvorfor patienterne ikke direkte forventes påvirket.

Organisation

Det planlægges at uddanne to personer på hvert af regionens fem sygehusenheder, således at syge-

husenhederne selv fremadrettet kan indarbejde ændringer i Cetrea i takt med, at afdelingernes ønsker

og behov ændres.

Økonomi

Udgifter til indkøb af licenser, implementering, support og vedligehold er angivet i beskrivelsen af SMS-

modulet (bilag 6).

Status

–

juni 2018

Projektet er �½ år forsinket i forhold til den oprindelige plan. Status er, at der er afviklet workshops på

alle fem sygehuse, hvor afdelingsledelserne har givet input til deres ønsker og behov i forhold til kon-

krete standardrapporter, som de gerne vil kunne tilgå. Det er planen, at det på det kommende net-

værksmøde vil blive drøftet, om der eventuelt skal gennemføres yderligere workshop/uddannelse.

Cetreakonsulent skal udarbejde generiske standard-rapporter til anvendelse i de enkelte sygehusenhe-

der.

Der er gennemført uddannelse af to personer på hvert af regionens fem sygehusenheder i forhold til

selv fremadrettet at kunne udarbejde ændringer i egne rapporter i takt med, at afdelingernes ønsker

og behov ændres. Denne uddannelse er planlagt til afvikling i januar 2017.

Status pr. juni 2018 er, at modulet er fuldt i drift, men stadig udvikles, ligesom fejl/uhensigtsmæssighe-

der rettes løbende.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Bilag 9. Region Midtjylland: Notificering af personale

Baggrund

Region Midtjylland ønsker at sikre sammenhængende IT-understøttelse af en række nye arbejdsgange

på alle regionens fem akuthospitaler. Regionens overordnede formål med indsatsen er at styrke effek-

tivisering og øge kapacitetsudnyttelsen, samtidig med at patienter og personale oplever mindre vente-

tid og færre forstyrrelser.

Udvikling af de nye IT-værktøjer er tæt sammentænkt med regionens øvrige IT-systemer, herunder de

redskaber, der i øvrigt anvendes til at skabe overblik over kapacitet og belægning på regionens hospi-

taler.

Det samlede IT-udviklingsprojekt, som det ansøgte projekt indgår som en del af, tager udgangspunkt i

videreudvikling af

–

og yderligere integration mellem

–

regionens lokale værktøjer inden for Booking,

Klinisk Logistik, Præhospitalets Patientjournal og Elektronisk Patient Journal, så det akutte patientfor-

løb understøttes fra start til slut. Målet for det samlede IT-projekt er at øge kvalitet og effektivitet, så-

dan at:

▪

Hospitalets samlede kapacitet anvendes så effektivt som muligt

Unødig ventetid for personale og patienter begrænses

Problemer med overbelægning undgås

Der kan gives et mere optimalt overblik over de akutte patienter og deres situation

Værktøjet ”Notifi eri g af perso ale” forudsættes a e dt på alle regio e s

fem akuthospitaler: Aar-

hus Universitetshospital, Regionshospitalet Randers, Hospitalsenhed Vest, Hospitalsenhed Midt og

Hospitalsenhed Horsens. Udgangspunktet for anvendelsen er akutafdelingerne i regionen, herunder

også medarbejdere, som ikke organisatorisk er tilknyttet akutafdelingerne, men som akutafdelingerne

kan anmode om at levere klinisk bistand.

Teknologi

Problemer eller udfordringer som teknologien skal løse

Værktøjet er et supplement til

–

og en udvidelse af

–

allerede anvendte IT-løsninger og værktøjer in-

den for området (Klinisk Logistik). Hermed sikres, at løsningen smidigt kan supplere kendte arbejds-

gange og begreber for brugeren.

Indførelse af notifikationsmodulet giver følgende fordele i forhold til den tidligere situation:

▪

Reduktion i forstyrrende opkald for det kliniske personale.

Den elektroniske kommunikation øger sikkerheden for, at den sundhedsfaglige person, ved hvilke

patienter vedkommende har ansvaret for.

Øget mobilitet, da personalet ikke behøver opholde sig på en bestemt lokation for at holde øje

med nytilkomne patienter til et givet afsnit.

Understøtter et mere sikkert patientflow ved at anvende elektronisk kommunikation direkte til

personalets mobile device (telefon og tablet).

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Anvendelse og funktion

I projektet er der foretaget udvikling af IT-redskaber, som sikrer notificering af en given medarbejder

på en mobil enhed (telefon og tablets) ved hændelser relateret til patientens logistiske forløb, når:

▪

Ansvarlige læge eller sygeplejerske knyttes til patienten.

Patienten fysisk ankommer til afdelingen.

Patienten meldes til et givet afsnit.

Patienten tildeles en aktivitet, hvor en kliniker er ansvarlig for udførsel af denne aktivitet.

Notifikationer kommer frem med en lille tekstbesked og diskret lyd på medarbejderens telefon eller

tablet. Ved at klikke på notifikationen kan medarbejderen

–

forudsat at vedkommende har foretaget

–

se yderligere detaljer, f.eks. navn og cpr-nummer på patient.

Et eksempel på anvendelse af notifikationsløsningen er en situation, hvor lægesekretæren og koordi-

natoren på et akutafsnit modtager en notifikation, når en patient bliver meldt fra hospitalsvisitationen

eller er adviseret fra et andet hospitalsafsnit. Lægesekretæren kan så begynde at gøre labels klar, og

koordinatoren tilknytter en patientansvarlig sygeplejerske til patienten. Den patientansvarlige sygeple-

jerske får en notifikation om dette, hvor hun kan læse detaljer om patienten, herunder visitationsno-

tat. Når patienten ankommer til afsnittet og tildeles en stue i Klinisk Logistik, får den patientansvarlige

sygeplejerske også en notifikation, så hun ved, at patienten er ankommet.

Ovenstående flow af informationer sker automatisk til det device, som medarbejderen fysisk har på

sig, og uden at medarbejderen aktivt skal opsøge informationen ved en stationær arbejdsplads.

Notificering skal målrettes relevante faggrupper, således at de er informeret om hændelser, hvorfra de

kan handle eller opsøge yderligere information i Klinisk Logistik, Præhospitaljournal og Elektronisk Pati-

entjournal. Hændelser er ændringer, herunder meldinger af patienter, hvor ressourcepersoner tildeles

en forpligtelse/et ansvar.

Notifikationsprojektet understøtter et mere effektivt patientflow gennem:

▪

Reduktion i forstyrrende telefonopkald for det kliniske personale. Afdelingerne får således et red-

skab til kommunikation, hvor personalet ikke skal svare forstyrrende telefoner. Personalet skal

blot registrere en notifikation om eksempelvis en ny patient. Notifikationen kan læses, når der er

tid til det. Personalet behøver derfor ikke lade sig forstyrre umiddelbart i det arbejde, de er i gang

med.

Mulighed for øget bevægelighed for personalet, da de behøver at opholde sig på et kontor for at

holde øje med nytilkomne patienter til et givet afsnit. Med projektet vil udvalgt personale mod-

tage notifikation om meldte patienter til afsnittet. Personalet er derfor i mindre grad bundet til et

kontor, eksempelvis om aftenen eller natten, hvor normeringen ikke er så høj.

▪

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

▪

Elektronisk kommunikation direkte fra Klinisk Logistik til personalets mobile enhed. Dette indebæ-

rer øget sikkerhed i kommunikationen. Den elektroniske kommunikation øger endvidere sikkerhe-

den for, at den enkelte sundhedsfaglige person ved, hvilke patienter og opgaver vedkommende

har ansvar for.

Samtidig øges sikkerheden for, at de konkrete informationer om patienten videregives og modtages

præcist. Information om patientens opholdssted og tilstand opdateres løbende, så hver enkelt sund-

hedsa s arlig edar ejder hele tide har det fulde o er lik o er ”eg e” patie ters situatio

Region Midtjylland oplyser, at værktøjet er under implementering som planlagt. Værktøjet har været

brugt i pilotdrift på Akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital (både på Nørrebrogade og på

Skejby-matriklen) og er nu i drift på Akutafdelingen Aarhus Universitetshospital (Skejby). Værktøjet er

”frigi et”, således at Regio Midtjylla ds a dre akut odtagelser har ulighed for at i ple e tere

værktøjet, når de ønsker det. Det enkelte hospital afgør selv, om

–

og i givet fald hvornår

–

de vil im-

plementere værktøjet.

Effekter

Region Midtjylland angiver, at det ikke er planlagt at gennemføre kvantitative før-eftermålinger, da

disse vil være vanskelige at gennemføre, bl.a. som følge af at mange faktorer er under forandring i for-

bindelse med udflytningen til Skejby.

Regionen Midtjylland angiver følgende i forhold til forventede effekter:

▪

Notificeringen af personalet kan bidrage til at imødekomme det forbedringspotentiale, som frem-

går af patienternes vurdering af akutmodtagelserne i den årlige Landsdækkende Undersøgelse af

Patientoplevelser (LUP).

Reduktion i antallet af forstyrrende opkald.

Mulighed for øget bevægelighed for personalet.

Mere sikkert patientflow ved at sikre elektronisk kommunikation fra Klinisk Logistik til personalets

mobile enhed.

Øget sikkerhed for, at konkrete informationer om patienten videregives og modtages præcist

▪

Opfølgning på effekterne sker på f.eks. speciallægemøder, hvor effekterne af løsningen vurderes, her-

under effekter i forhold til patientoplevelser og patientsikkerhed.

Patient

Løsningen indeholder ikke funktionalitet direkte rettet mod patienten. Løsningen vil styrke patientsik-

kerheden gennem sikker og mere tidstro adgang til patientdata og arbejdsopgaver for klinikerne. Med-

arbejderne vil være bedre forberedte, når de møder patienten.

Patienterne vil med indførelse af notificeringsværktøjet få oplevelsen af at være ventede og velkomne,

da personalet får forbedrede muligheder for at forberede sig på patienterne.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Organisation

Der er tale om en fælles regional løsning, som alle regionens akutmodtagelser har mulighed for at an-

vende. Implementering efter pilotafprøvning varetages af de enkelte hospitalers akutmodtagelser.

Løsningen påvirker arbejdsrutiner på akutmodtagelserne positivt, da informationer modtages via noti-

fikation på mobilt device (telefon og tablet)

–

og personalet kan handle på denne baggrund. Eksempel-

vis vil løsningen understøtte den patientansvarlige læge ved at muliggøre en smidig arbejdsgang med

færre afbrydelser og bedre mulighed for at selv at tilrettelægge sin arbejdsgang.

Der er givet en introduktion til den nye funktionalitet til det relevante personale på Akutmodtagelsen

på Aarhus Universitetshospital. Erfaringerne fra pilotdriften herfra vil blive anvendt i den videre udrul-

ning.

Økonomi

De forventede omkostninger til projektet er 2,3 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland har ansøgt og fået

bevilget 50 pct. fra puljen til udvikling af (lokale) værktøjer til bedre kapacitetsudnyttelse. Projektet er

gennemført inden for denne ramme.

Status

–

juni 2018

I den oprindelige ansøgning angav Region Midtjylland nedenstående tidsplan:

2016

2017

J J A S O N D J F

Notifikation af personale Frontløb IT-udvikling

M A M J

A S O N D

Test og drift

Den angivne plan er fulgt, og det er forventningen, at der i løbet af 2018 vil ske udrulning til alle regio-

nens akutafdelinger. Regionens akutafdelinger er selv med til at afgøre, hvornår i 2018 der vil ske im-

plementering på den enkelte akutafdeling.

Erfaringerne fra implementeringen af værktøjet på Akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital vi-

ser, at værktøjet understøtter fleksible arbejdsgange, flow, øget fleksibilitet og øget patientsikkerhed,

samt at patienterne føler sig ventede og velkomne.

Det er planen, at der løbende følges op på

–

og justeres i

–

de definerede regler for, hvem der modta-

ger hvilke notifikationer, og hvilke typer af hændelser der skal udløse notifikation.

Notifikationsløsningen vil også kunne anvendes på sengeafdelinger og i ambulatorier. Hvorvidt, dette

vil ske, er under afklaring.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Bilag 10. Region Midtjylland: Ankomstregistrering og kø-kalde system

Baggrund

Region Midtjylland ønsker at sikre sammenhængende IT-understøttelse af en række nye arbejdsgange

på alle regionens fem akuthospitaler. Regionens overordnede formål med indsatsen er at styrke effek-

tivisering og øge kapacitetsudnyttelsen, samtidig med at patienter og personale oplever mindre vente-

tid og færre forstyrrelser.

Udvikling af de nye IT-værktøjer er tæt sammentænkt med regionens øvrige IT-systemer, herunder de

redskaber, der i øvrigt anvendes til at skabe overblik over kapacitet og belægning på regionens hospi-

taler.

Det samlede IT-udviklingsprojekt, som det ansøgte projekt indgår som en del af, tager udgangspunkt i

videreudvikling og yderligere integration mellem regionens lokale værktøjer inden for Booking, Klinisk

Logistik, Præhospitalets Patientjournal og Elektronisk Patient Journal, så det akutte patientforløb un-

derstøttes fra start til slut. Målet for det samlede IT-projekt er at øge kvalitet og effektivitet, sådan at:

▪

Hospitalets samlede kapacitet anvendes så effektivt som muligt.

Unødig ventetid for personale og patienter begrænses.

Problemer med overbelægning undgås.

Der kan gives et mere optimalt overblik over de akutte patienter og deres situation.

Værktøjet

”Ankomstregistrering

og kø-kaldesyste

”

forudsættes anvendt på alle regionens fem akut-

hospitaler: Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Randers, Hospitalsenhed Vest, Hospitalsen-

hed Midt og Hospitalsenhed Horsens. Udgangspunktet for anvendelsen er akutafdelingerne i regionen,

herunder også medarbejdere, som ikke organisatorisk er tilknyttet akutafdelingerne, men som akutaf-

delingerne kan anmode om at levere klinisk bistand.

Teknologi

Problemer eller udfordringer som teknologien skal løse

Projektet understøtter et mere effektivt patientflow gennem:

▪

Mere effektiv ankomstregistrering for patienter og personale.

Med projektet vil personalet i ét sy-

stem have overblik over patienter, der er ventet, samt over de patienter, som sidder i venteværel-

set. Der skal dermed ikke skiftes mellem flere systemer. I dag findes ambulatoriepatienter i ét IT-

system (Bookplan), hvor patienterne er booket til en specifik tid. Derudover findes meldte patien-

ter til skadestue og traumecenter i Klinisk Logistik, mens patienter til røntgenafdelingen findes i

RIS-systemet. Til patienterne i ambulatoriet findes ingen ankomststander, og derfor er ankomstre-

gistrering af disse patienter en manuel opgave for personalet. Med indførelse af værktøjet bliver

det muligt at ankomstregistrere alle patienter (undtaget lægevagtens patienter) via én stander,

som er placeret i receptionen.

Effektivisering af logistikken omkring udnyttelse af undersøgelses- og behandlingsrum.

I dag er det

læger og sygeplejersker, der henter patienterne i venteværelset. Med kø-kaldeværktøjet bliver det

▪

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

▪

muligt at give patienterne besked på skærm og via kaldefunktion om selv at gå til behandlings/un-

dersøgelsesrum. Hermed kan det kliniske personale bruge tiden mere effektivt på forberedelse,

behandling og dokumentation af forløbet. Samtidig kan lokalefaciliteterne udnyttes mere effektivt.

Frigørelse af ressourcer i receptionen.

Når patienterne er orienteret om egen situation i ventevæ-

relset, er det forventningen, at færre patienter vil henvende sig i receptionen for at få oplyst ven-

tetid. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser har gentagne gange vist, at det er et

stort ønske hos patienterne at få oplysninger om egen kø- og ventesituation.

Fælles ankomstregistrering af alle patienter i receptionen giver personalet mulighed for at lave en

hurtig screening af alle patienter.

Dette medvirker til større patientsikkerhed. Samtidig kan det nye

fælles ankomstregistreringssystem medvirke til, at patienterne oplever større grad af tryghed, da

a ge er utrygge ed ”ku ” at skulle elde deres a ko st ed e a ko ststa der ude at tale

med personalet.

Anvendelse og funktion

Værktøjet indebærer, at der etableres et samlet overblik over alle de patienter, der er meldt, ankom-

met eller under behandling i Akutafdelingen. Der er således i receptionen på Akutmodtagelsen samt på

de enkelte afsnit i akutafdelingen det samme samlede overblik over patienterne. Dette giver mulighed

for at styre og planlægge, hvem der skal modtage den enkelte patient, og hvor (i hvilket rum) patien-

ten skal behandles.

Patienterne kan registrere sig ved den samme ankomststander ved brug af sundhedskort eller cpr-

nummer, uanset om patienten er meldt til ankomst i skadestue, røntgen, ambulatorie eller er selvhen-

vender. Derudover skal systemet orientere patienten om kø- og ventesituation, herunder at patien-

terne behandles efter tilstand (triage) og ikke fortløbende.

Værktøjet vedrørende ankomstregistrering og kø-kaldefunktion indebærer udvikling af redskaber til:

▪

Fælles ankomstregistrering af alle patienter.

Anvendelse af bon-print med nummersystem, så patienten kan identificere sig selv på skærme og

oversigter, uden at cpr.nummer oplyses på skærme.

Kø-funktion, som angiver ventetid og kaldefunktion til at angive, hvor patienten skal hen.

Herudover skal klinikere (f.eks. i hospitalsvisitationer eller akutte koordinationsfunktioner) kunne give

patienterne besked via oversigtstavler om at gøre sig klar og gå videre til et undersøgelsesrum.

Løsningen vil dermed give en bedre patientoplevelse, idet patienten vil opleve, at alle medarbejdere er

bekendt med de relevante informationer. Patienten vil opleve et sammenhængende forløb fra an-

komst, ventesituation, indkaldelse og til undersøgelse og den videre behandling.

Løsningen er et supplement til

–

og udvidelse af

–

allerede anvendte løsninger og værktøjer, Klinisk Lo-

gistik og Bookplan. Herved sikres det, at løsningen smidigt kan indpasses i kendte arbejdsgange.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Med baggrund i erfaringerne fra test og pilotdrift på udvalgte akutmodtagelser er det planen, at syste-

met bliver gjort tilgængeligt for alle akutmodtagelser i regionen i 2019.

Effekter

Region Midtjylland angiver, at der ikke planlagt kvantitative før-eftermålinger, da disse vil være van-

skelige at gennemføre, bl.a. som følge af at mange faktorer er under forandring i forbindelse med ud-

flytningen til Skejby.

Regionen Midtjylland angiver følgende i forhold til forventede effekter:

▪

Ankomstregistreringen og kø-kaldefunktionen kan bidrage til at imødekomme det forbedringspo-

tentiale, som fremgår af patienternes vurdering af akutmodtagelserne i den årlige Landsdækkende

Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP).

Mere effektiv ankomstregistrering for patienter og personale.

Effektivisering af logistikken i forhold til udnyttelse af undersøgelses- og behandlingsrum.

Frigørelse af ressourcer i receptionen

–

patienterne kan selv orientere sig på skærme i venteværel-

set.

Bedre patientoplevelser, fordi patientforløbene af patienterne vil opleves som mere flydende, og

patienterne bedre vil kunne orientere sig om ventetid og forløb.

▪

Også for dette værktøj vil opfølgning på effekterne ske på f.eks. speciallægemøder, hvor effekter af

løsningen vurderes, herunder effekter i forhold til patientoplevelser og patientsikkerhed.

Patient

Værktøjet indebærer, at patienterne oplever, at de er registreret og ikke glemt. De kan se, at der er en

kø, og at køen bevæger sig. Det forventes derfor, at patienterne vil få en positiv oplevelse af teknolo-

gien, idet der i dag ikke findes sådant et værktøj for akutte patienter.

For langt de fleste patienter vil der fortsat være kontakt til personalet i akutmodtagelsen. De patienter,

som ikke føler sig trygge ved registrering via en ankomststander, har således stadigvæk mulighed for

personlig kontakt.

Løsningen skaber overblik for patienterne og derved også tryghed i forhold til, at de ved, hvornår de

skal til, og hvor de skal gå hen.

Organisation

Løsningen vil gøre visse manuelle rutiner overflødige. Bl.a. skal personalet ikke længere hente patien-

terne i venteværelset, med mindre patientens tilstand kræver det. Hertil kommer, at løsningen har gi-

vet et samlet overblik over alle patienter, der venter i venteværelset. I dag er dette overblik opdelt i to

uafhængige systemer.

Uddannelse af relevant personale er nødvendig, idet der vil ske ændringer i arbejdsgange. Nærmere

vurdering og udarbejdelse af plan herfor vil blive foretaget som en del af det fortsatte projekt.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Økonomi

De forventede omkostninger til projektet er 6,8 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland har ansøgt og fået

bevilget 50 pct. fra puljen til udvikling af (lokale) værktøjer til bedre kapacitetsudnyttelse. Regionen

forventer, at projektet gennemføres inden for denne ramme.

Status

–

juni 2018

Regio Midtjylla d har side a søg i ge til pulje ”Ud ikli g af lokale ærktøjer til kapa itetsa e -

delse” i ju i

7 skriftligt a odet Su dheds-

og Ældreministeriet om accept af en forskydning af den

oprindelige tidsplan.

Region Midtjylland angiver i anmodningen til Sundheds- og Ældreministeriet, at det i dialogen med IT-

le era dører e af ”A ko st, kø og kalde” le afklaret, at le era dører e ikke ille ha e de ud ik-

lingsmæssige kapacitet til kunne overholde den oprindelige tidsplan. Det har endvidere ikke været mu-

ligt at inddrage anden IT-leverandør, da projektet indebærer videreudvikling af regionens eksisterende

værktøj. Ministeriet har godkendt den justerede tidsplan. Den oprindelige og den godkendte justerede

plan angives nedenfor.

Oprindelige og godkendte justerede tidsplaner

2016

J J

A S

2017

O N D J F

M A M J

A S

2018

O N D J F

M A M J

A S

O N D

Ankomst kø og kalde -

oprindelig plan

Analyse og frontløb IT-udvikling

Ankomt kø og kalde -

justeret plan

Analyse og frontløb samt påbegyndelse af IT-udvikling

Test og drift

IT-udvikling

Test og drift

Der var pr. 1. december 2017 indgået aftaler med leverandørerne på baggrund af ovenstående juste-

rede tidsplan.

Status i juni 2018 er, at værktøjet er under udvikling hos regionens leverandører som planlagt. Region

Midtjylland forventer et behov for, at tidsplanen rykkes yderligere ca. 3-4 måneder, således at løsnin-

gen kan komme i drift i marts-april 2019. Baggrunden herfor er behov for kvalitetssikring og test af

værktøjet, som indbefatter integration af to løsninger fra to forskellige leverandører, samt at der i

samme periode i stort omfang vil ske udflytning af kliniske funktioner fra Nørrebrogade til Skejby,

hvorfor der i denne periode ikke vil ske idriftsættelse af nye løsninger.

Region Midtjylland har på denne baggrund den 15. august 2018 fremsendt anmodning til Sundheds- og

Ældreministeriet om forlængelse af projektperioden. Ministeriet har den 22. august 2018 imødekom-

met denne anmodning, hvorfor den aktuelle tidsplan er, som følger:

Aktuel tidsplan (august 2018):

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Bilag 11. Bevilgede projekter

Region Hovedstaden

Hvem

Amager og Hvidovre Hospital

Bispebjerg og Frederiksberg

Hospital

Herlev og Gentofte Hospital

Nordsjællands Hospital

I alt

Hvad

”Kapacitetsoverblikket”

Simuleringsværktøjer til brug for prognosticering m.v. -

UD-

GÅET

Overvågningssystem til Akutmodtagelsen

Redskab til at undgå indlæggelser for palliative patienter

Beløb

500.000

350.000

397.000

528.500

1.825.500

Region Sjælland

Hvem

Fælles

Hvad

Værktøj 1: Dannelse af det optimale vagtrul (den bedste teore-

tiske plan) med de ressourcer, der er til rådighed for opgaveløs-

ningen, og det forventede behov

Værktøj 2: Udfylde den optimale realiserbare vagtplan med de

ressourcer og begrænsninger, der er på ressourcerne

Beløb

1.800.000

Fælles

I alt

2.000.000

3.800.000

Region Syddanmark

Hvem

Fælles

I alt

Hvad

SMS-modul

Subitizermodul

Business Intelligence modul

Beløb

3.000.000

Region Midtjylland

Hvem

Regionens fem akutafdelinger

I alt

Hvad

Notifikation af personale

Ankomstregistrering og kø-kaldesystem.

Beløb

1.100.000

3.400.000

4.500.000

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Bilag 12. Om evalueringens gennemførelse (metode og aktiviteter)

Evalueringen af erfaringerne med værktøjer til at understøtte bedre kapacitetsudnyttelse tager ud-

gangspunkt i en MTV-lignende tilgang (Medicinsk Teknologivurdering) for at sikre en alsidig, systema-

tisk vurdering og beskrivelse af de bevilgede projekter.

Evalueringen har bestået af to faser. I fase 1, som blev gennemført i november 2017, lå fokus på at be-

skrive de forskellige værktøjer (teknologier) samt på

–

om muligt

–

at angive baselines for kvantitative

effektmålinger af værktøjerne. I fase 2, som er gennemført i juni 2018, har fokus været på at vurdere

effekterne af de enkelte værktøjer samt på at vurdere værktøjerne samlet.

Datagrundlaget for evalueringen af de lokale værktøjer består af:

▪

Desk research af regionernes ansøgninger og beskrivelser (fase 1)

Afholdelse af 1-2 interviews med hver af modtagerne af puljemidlerne, herunder med identifika-

tion af mulige baselines, der kan muliggøre kvantitative effektmålinger. Disse interviews blev gen-

nemført i november 2017 (fase 1).

Afholdelse af yderligere 1-2 interviews med hver af modtagerne af puljemidlerne, herunder med

vurdering af effekter af implementeringen af værktøjerne. Som led i disse interviews blev MUUS-

MANN præsenteret for værktøjerne og så dem, når det var muligt, i anvendelse på f.eks. relevante

møder. Disse interviews er gennemført i juni 2018 (fase 2).

▪

Der er afholdt interviews i november 2017 og juni 2018 med repræsentanter fra Amager og Hvidovre

Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital, Region Sjælland, Region Syddanmark

samt Region Midtjylland. For Frederiksberg og Bispebjerg Hospital blev der afholdt interview i novem-

ber 2017. I den forbindelse oplyste hospitalet, at det med baggrund i erfaringer fra pilottest af værktø-

jet havde besluttet ikke at implementere værktøjet, hvorfor det ikke har været relevant at gennemføre

interview med Frederiksberg og Bispebjerg Hospital i juni 2018.

Desuden skal det indledningsvist bemærkes, at flere af projekterne som følge af forsinkelser har søgt

Sundheds- og Ældreministeriet om og har fået tilladelse til at forlænge projektperioden. Derfor er

nogle af projekterne ikke afsluttet på tidspunktet for evalueringen, hvorfor MUUSMANN ikke har haft

mulighed for at vurdere deres endelige udfald og resultater. En fuldstændig evaluering vil således for-

udsætte, at en række af projekterne genbesøges, når projektperioden er afsluttet.

Endvidere bemærkes, at der kun for enkelte projekter er opstillet kvantitative effektmål. Opstillingen

af effektmål var ikke et krav i forbindelse med tildelingen af tilskud. For mange af projekterne ville det

under alle omstændigheder have været vanskeligt at opstille meningsfulde kvantitative effektmål. Ud-

viklingen af de nye værktøjer udgør således kun et ud af mange tiltag, som hospitalerne har gennem-

ført for at understøtte sikre og bedre patientflow. Derfor vil det være vanskeligt at estimere den isole-

rede effekt af værktøjerne på centrale indikatorer som f.eks. kapacitetsudnyttelse, ventetider, patient-

tilfredshed osv.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Derfor er fokus i evalueringen på, om projekterne er lykkedes i forhold til at udvikle et fungerende IT-

værktøj og deres (forventede) kvalitative effekter

Den detaljerede beskrivelse af de enkelte værktøjer i bilag 1-10 har været forelagt de respektive regio-

ner/hospitaler med henblik på at sikre, at de faktuelle beskrivelser af værktøjerne er korrekte. Regio-

ner/hospitalerne har derimod ikke været forelagt selve hovedrapporten, herunder MUUSMANNs vur-

deringer og konklusioner.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1201: Spm. om, hvilken effekt akutpakken fra 2016 har haft på overbelægningen i sundhedsvæsenet, til sundheds- og ældreministeren

Bilag 13. Interviewguide - bruttoliste

Teknologi

▪

Anvendelse

▪

Hvilke problemer eller udfordringer skal løses af teknologien

▪

Hvilken funktion har værktøjet

▪

Hvordan anvendes værktøjet

▪

Hvornår anvendes værktøjet

▪

Er det et alternativ til eksisterende løsninger eller er det videreudvikling/supplement

▪

Hvordan er udbredelsesmulighederne

▪

Effektivitet

▪

Hvilke effektmål er opstillet

▪

Kan yderligere registreringer være nødvendige for at gennemføre vurderingen af effekter

▪

Risikovurdering

Patient

▪

Har teknologien direkte betydning for patienten

▪

Hvor mange patienter berøres af værktøjet

▪

Psykologiske forhold

▪

Skaber det tryghed for patienten

Organisation

▪

Centraliseret

–

decentraliseret

▪

Har det betydning for personale

▪

Har det betydning for arbejdstid

▪

Har det betydning for arbejdsrutiner

▪

Er der behov for uddannelse

Økonomi

▪

Hvad er de forventede omkostninger ved indførelsen af den nye teknologi

▪

Er der etableret klare baselines

▪

Hvad er de forventede økonomiske gevinster