Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2102573_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 08-11-2019
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPMNH
Sagsnr.: 1909370
Dok. nr.: 1021434
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 120 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 120:
”Ministeren
bedes redegøre for, om effektiviseringskravene fra Erik Juhl-udvalget sta-
dig er realistiske, når man tager i betragtning, at de lavthængende gevinster ved ef-
fektiviseringer er høstet gennem realisering af effektiviseringer som følge af produkti-
vitetskravet.”
Svar:
Ekspertpanelet forudsatte eksplicit i vurderingen af regionernes ansøgninger og i de
endelige støttetilsagn til projekterne, at effektiviseringsgevinsterne på de nye
sygehuse skulle kunne realiseres i tillæg til det årlige produktivitetskrav på 2 pct.
Denne præmis var også en del af den samlede forståelse med Danske Regioner,
jf.
bl.a. økonomiaftalen for 2010,
og dermed en kendt præmis for regionerne, da de
hver især i sin tid forholdt sig til det konkrete effektiviseringspotentiale for de nye
sygehuse.
Produktivitetskravet på 2 pct.– der blev suspenderet i 2018 og endeligt afskaffet med
økonomiaftalen for 2019
burde derfor ikke være en hindring for at realisere de
forudsatte effektiviseringer.
I forhold til det mere overordnede spørgsmål om, hvorvidt effektiviseringskravene er
realistiske, kan jeg oplyse at regionerne - bl.a. pba. Rigsrevisionens beretninger om
sygehusbyggerier fra 2011 og 2014
rapporterer årligt til SUM om arbejdet med
realisering af de aftalte effektiviseringsgevinster.
Rapporteringen sker efter et koncept, der er aftalt mellem regionerne og ministeriet,
og Rigsrevisionen har ifm. opfølgningen på Beretning om sygehusbyggerier II fra 2014
(lukket 2017) kvitteret for, at det udgør en tilfredsstillende ramme for opfølgningen
på effektiviseringsarbejdet.
Hvert projekt skal redegøre detaljeret for de enkelte effektiviseringstiltag, og
regionerne kvitterer løbende for, at gevinsterne kan realiseres som forudsat.
Effektiviseringskravet træder fra statens side i kraft i år ét efter fuld ibrugtagning,
men regionerne vælger på de fleste projekter at realisere gevinsterne løbende i årene
op til ibrugtagning, hvorved der frigøres midler til regional prioritering indtil
effektiviseringskravet træder i kraft. AUH er fx ibrugtaget i 2019, og skal derfor først
i henhold til de statslige tilsagnskrav
kunne realisere effektiviseringer i 2020.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om effektiviseringskravene fra Erik Juhl-udvalget stadig er realistiske, til sundheds- og ældreministeren
Kvalitetsfondsprojekterne i Slagelse (psykiatri) og Kolding, der blev ibrugtaget i 2015
og 2017, har realiseret de forudsatte effektiviseringsgevinster som planlagt. Der var
ikke knyttet et effektiviseringskrav til akutmodtagelsen i Slagelse, som blev ibrugtaget
i 2013.
Endelig er det vigtigt at understrege, at hver eneste krone, som regionerne sparer på
mere effektiv drift på de nye sygehuse, bliver i regionerne. Staten har dermed ikke ta-
get penge ud af regionerne.
./.
Jeg henviser i øvrigt til svar på SUU alm. del spm. 149 vedr. status på regionernes
realisering af effektiviseringskravene.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Martin Nyrop Holgersen
Side 2