Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPMIAA
Koordineret med: MEDINT
Sagsnr.: 2006787
Dok. nr.: 1235838
Dato: 03-06-2020
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Tirsdag d. 2. juni kl. 14-15, Sundheds- og Ældreudvalget (Landstingssalen)
Samrådsspørgsmål BD
Ministeren bedes oplyse, hvorfor retningslinjerne til sundhedspersonalet mv. først blev
ændret tre måneder efter, at myndighederne blev bekendt med, at personer uden symptomer
kan smitte med Corona-virus, herunder hvornår og hvordan ministeren har ageret på disse
oplysninger? Jf. bl.a. artiklen ”Nye oplysninger om covid-19-smitte
får politikere til at
kræve svar: »Noget af det mest alvorlige, der er kommet frem«”
fra Berlingske.dk den 1.
maj 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V), Ellen Trane Nørby (V), Jane
Heitmann (V) og Sophie Løhde (V).
Som jeg har oplyst udvalget ved flere lejligheder, blev
Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af COVID-
19 i sundhedsvæsenet
opdateret d. 5. februar 2020,
som
følge af den viden man havde dengang om smitte uden
symptomer.
Der fremgår bl.a. følgende af retningslinjen af 5. februar, jeg
citerer:
”
Der er set eksempler på person-til-person smitte før
symptomdebut, men WHO vurderer at smitte hovedsageligt
sker fra patienter med symptomer.”
Citat slut.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1190: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet 2/6-20 om, hvorfor retningslinjerne til sundhedspersonalet m.v. først blev ændret tre måneder efter, at myndighederne blev bekendt med, at personer uden symptomer kan smitte med Corona-virus, til sundheds- og ældreministeren
Og som jeg også har fremhævet flere gange før bl.a. på
samrådet, som samrådsspørger nævnte om samme emne, den
12. maj 2020, fremgik det af Styrelsen for Patientsikkerheds
Standard Operating Procedure (den såkaldte SOP)
d. 29.
januar,
at nære kontakter ud fra et forsigtighedsprincip, blev
udvidet til at omfatte personer, der havde haft kontakt med
bekræftede eller mistænkte tilfælde indtil 48 timer før
symptomdebut, det var som led i Styrelsen for
Patientsikkerheds håndtering.
Det fremgår konkret af proceduren
d. 29. januar
–
jeg
citerer igen -
”
Da det er lidt uklart om en patient smitter et
par dage før symptomdebut, skal der også indhentes
oplysninger om nære kontakter 2 dage før symptomdebut.”
Citat slut.
I versionen af Styrelsen for Patientsikkerheds Standard
Operating Procedure af 5. februar fremgår, jeg citerer igen
”Man
defineres som kontakt, hvis man har haft kontakt
med den syge fra 2 dage før symptomdebut og frem.”
Citat slut.
Og nu kommer der altså et længere citat, men
samrådsspørgeren bad os om, hvad der kan oplyses, og det
har vi gjort siden sidste samråd.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1190: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet 2/6-20 om, hvorfor retningslinjerne til sundhedspersonalet m.v. først blev ændret tre måneder efter, at myndighederne blev bekendt med, at personer uden symptomer kan smitte med Corona-virus, til sundheds- og ældreministeren
Så Sundhedsstyrelsen har til brug for samrådsbesvarelsen i
dag oplyst følgende om risiko for smitte fra personer uden
symptomer:
”Sundhedsstyrelsen
blev i slutningen af januar 2020 bekendt
med potentiel smitte fra personer før man udvikler
symptomer
–
asymptomatisk smitte.
Efter drøftelse med Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe,
gjorde Sundhedsstyrelsen, i sin offentligt tilgængelige faglige
retningslinje af 5. februar opmærksom på potentiel
asymptomatisk smitte. Vurderingen fra WHO var, på
daværende tidspunkt, at smitte hovedsageligt skete fra
patienter med symptomer og WHO såvel som European
Center for Disease Prevention and Control (ECDC)
anbefalede, på daværende tidspunkt, ikke test af personer
uden symptomer.
Risikoen for smitte fra en evt. asymptomatisk person blev
vurderet til at være meget lav og væsentligt lavere end
risikoen for smitte fra en person med symptomer. Desuden
var vurderingen, at det var problematisk at teste
asymptomatiske personer, da der, på grund af den meget
lave koncentration af vira, er stor risiko for et falsk negativt
svar og dermed for, at testsvaret kan give falsk tryghed.
Befolkningen, herunder ansatte i sundheds- og
ældresektoren blev - i overensstemmelse med internationale
anbefalinger - opfordret til at være særligt opmærksomme på
og straks handle på evt. symptomer.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1190: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet 2/6-20 om, hvorfor retningslinjerne til sundhedspersonalet m.v. først blev ændret tre måneder efter, at myndighederne blev bekendt med, at personer uden symptomer kan smitte med Corona-virus, til sundheds- og ældreministeren
Der er over perioden løbende tilkommet ny viden om
COVID-19 herunder viden om asymptomatisk og
præsymptomatisk smitte (dvs. smitte fra personer lige før de
får symptomer). I løbet af februar og marts offentliggjordes
videnskabelige studier med dokumentation for mulig
asymptomatisk og præsymptomatisk smitte og WHO´s
’situation report’ nr. 73 fra den 2. april 2020 indeholdt for
første gang en samlet og tydelig gennemgang af
dokumentationen på området, hvor WHO bemærker, at
”–
jeg citerer
–””….
pre-symptomatic
transmission has been
documented”, men at WHO samtidigt bemærker at ”There
are few reports of laboratory-confirmed cases who are truly
asymptomatic, and to date, there has been no documented
asymptomatic transmission.” Dokumentationen for potentiel
asymptomatisk smitte var således styrket, men test af
asymptomastiske var fortsat behæftet med store
usikkerheder.
Det skal bemærkes, at det fortsat er Sundhedsstyrelsen
vurdering, at personer der udviser symptomer er væsentligt
mere smitsomme end smittede personer, der ikke udviser
symptomer. I en situation med betydelig transmission af
smitte i et samfund, dvs. under en egentlig epidemi, må
smitte fra asymptomatiske imidlertid forventes at kunne
bidrage ikke ubetydeligt til det samlede smittetryk.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1190: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet 2/6-20 om, hvorfor retningslinjerne til sundhedspersonalet m.v. først blev ændret tre måneder efter, at myndighederne blev bekendt med, at personer uden symptomer kan smitte med Corona-virus, til sundheds- og ældreministeren
Dette er netop baggrunden for, at nogle af de
allervæsentligste initiativer i den nuværende situation er
forholdsregler og massiv oplysning af befolkningen ift.
afstandskrav, ift. at begrænse antal kontakter, forbud mod
større forsamlinger samt hygiejne herunder hyppig håndvask
og rengøring mv.
Det gælder også fortsat at test af personer uden symptomer
ikke er lige så pålidelig som test af personer med symptomer.
Dette skyldes bl.a., at testens pålidelighed afhænger af, om
personen har karakteristiske og fremtrædende symptomer,
og om der kan opsamles relevant prøve-materiale fra
slimhinderne. Sundhedsstyrelsen har dog siden 21. april
anbefalet test af asymptomatiske personer som led i
smitteforebyggelse.”
Citat slut.
[Opdateringer af retningslinjer]
Sundhedsstyrelsen opdaterer, som bekendt, løbende deres
retningslinjer målrettet sundhedsvæsenet og det øvrige
samfund i forhold til håndtering af COVID-19 i
overensstemmelse med den nyeste viden, herunder - også
selvfølgelig - om asymptomatisk smitte.
Og Sundhedsstyrelsen oplyser i den forbindelse følgende,
nyt citat:
Side 5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1190: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet 2/6-20 om, hvorfor retningslinjerne til sundhedspersonalet m.v. først blev ændret tre måneder efter, at myndighederne blev bekendt med, at personer uden symptomer kan smitte med Corona-virus, til sundheds- og ældreministeren
”Sundhedsstyrelsen
udgav d. 15. januar 2020 første gang
retningslinjer om diagnostik og håndtering af COVID-19.
Retningslinjerne er siden løbende blevet opdateret og
revideret i samarbejde med en faglig ekspertgruppe.
Opdateringen er sket dels på baggrund af den nyeste viden
om COVID-19, dels på baggrund af, hvordan epidemien
udvikler sig, men også på baggrund af konkrete danske og
internationale erfaringer.
COVID-19 er en ny sygdom, som vi gradvis har fået mere
erfaring med over perioden. Det er væsentligt at være
opmærksom på, at viden har været ufuldstændig undervejs,
hvilket selvfølgelig har påvirket de beslutninger, der er
truffet.
Efterhånden som epidemien har udviklet sig, er der kommet
mere viden om, hvornår og hvordan smittespredning
foregår. Der er eksempelvis løbende tilkommet ny viden bl.a.
om betydningen af smitte fra personer uden symptomer. Det
er på den baggrund at styrelsen har opdateret
retningslinjerne med rådgivning fra en bred ekspertgruppe.”
Citat slut.
Sundhedsstyrelsen har til brug for samrådsbesvarelsen
desuden oplyst følgende, jeg citerer:
Side 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1190: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet 2/6-20 om, hvorfor retningslinjerne til sundhedspersonalet m.v. først blev ændret tre måneder efter, at myndighederne blev bekendt med, at personer uden symptomer kan smitte med Corona-virus, til sundheds- og ældreministeren
”Der
har i perioden været stort fokus på at undgå
smittespredning blandt særligt sårbare grupper såsom
beboere på plejehjem. Der har været fokus på at undgå
dråbesmitte ved at finde og isolere smittede beboere og ved
at undgå kontaktsmitte, hvorfor der har været fokus på at
opretholde en høj grad af hygiejne.
Der har samtidig, over perioden, været en stigende
erkendelse af risikoen og betydningen af asymptomatiske
smitte. Samtidig har man løbende revurderet situationen
bl.a. på baggrund af tilfælde med smittespredning på
plejehjem. På baggrund heraf har man løbende opdateret
retningslinjerne.”
Citat slut.
[Hvornår og hvordan har ministeren ageret på oplysninger
om smitte uden symptomer]
Udvalget spørger så også om, hvornår jeg som minister blev
bekendt med viden om smitte uden symptomer, og hvordan
jeg har ageret på de oplysninger.
Her vil jeg, er jeg nødt til at gentage det svar, som jeg gav
udvalget på samråd d. 12. maj 2020, om samme emne, om
samme spørgsmål, nemlig at det:
Side 7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1190: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet 2/6-20 om, hvorfor retningslinjerne til sundhedspersonalet m.v. først blev ændret tre måneder efter, at myndighederne blev bekendt med, at personer uden symptomer kan smitte med Corona-virus, til sundheds- og ældreministeren
I slutningen af januar omtales i en række danske og
internationale medier første og dengang foreløbige studier,
herunder et tysk studie og en videnskabelig artikel i The
Lancet, der viser tegn på, at coronavirus også kan smitte
uden
–
og før
–
symptomer.
Det er jeg også blevet orienteret om. I et statusnotat af d. 29.
januar, som ministeriet modtager fra Sundhedsstyrelsen,
fremgår fx
–
citat - :
”Det forlyder fra de kinesiske myndigheder, at der kan ske
smitte før symptomdebut. Der er endnu ikke stærke data, der
understøtter dette. Hvis der kan ske smitte før symptomdebut
vil det også give udfordringer i forhold til inddæmningen af
smitte i forhold til fx SARS og MERS”.
Citat slut.
Sundhedsmyndighederne i Danmark har fra starten fulgt
udviklingen tæt og opdaterer løbende deres retningslinjer,
informationskampagner mv. i overensstemmelse hermed.
Herunder i forhold til viden om smitte uden symptomer.
Og sundhedsmyndighederne
–
og jeg selv - har på flere
pressemøder understreget vigtigheden af at holde afstand,
nyse i ærmet, god hygiejne mv. Ligesom det var, og er, en
del af den omfattende borgeroplysning, som
Sundhedsstyrelsen har stået for.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1190: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet 2/6-20 om, hvorfor retningslinjerne til sundhedspersonalet m.v. først blev ændret tre måneder efter, at myndighederne blev bekendt med, at personer uden symptomer kan smitte med Corona-virus, til sundheds- og ældreministeren
I takt med at epidemien udspiller sig og forskerne får mere
viden om virus, herunder om immunitet og vaccine, vil der
også komme flere retningslinjer og flere opdateringer. Både i
Danmark og i udlandet.
Regeringen har med et enigt Folketinget truffet afgørende
beslutninger og handlet hurtigt og effektivt for at komme
epidemien til livs.
Det gør, at vi nu på en kontrolleret måde kan genåbne de
dele samfundet, der har været lukket ned. Og i den
forbindelse skal vi selvfølgelig tage de nødvendige
forholdsregler, for at undgå at epidemien spredes igen.
Tak for ordet.
Side 9