Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2102632_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 08-11-2019
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPMNH
Sagsnr.: 1909370
Dok. nr.: 1021323
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 114 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 114:
”Vil ministeren undersøge, om beregningsgrundlaget for effektiviseringskravene for
kvalitetsfondsbyggerierne er baseret på tilstrækkeligt underbyggede analyser?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at hver eneste krone, som regionerne spa-
rer på mere effektiv drift på de nye kvalitetsfondsstøttede sygehuse, bliver i regio-
nerne. Staten har dermed ikke taget penge ud af regionerne.
De kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier udgør en investering på i alt 49,3 mia. kr.
i 2019-priser, hvoraf staten med Kvalitetsfonden bidrager med 60 pct.
Det statslige tilskud til byggerierne er blandt andet betinget af, at regionerne realise-
rer konkrete effektiviseringskrav til de enkelte byggerier,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Totalrammer og effektiviseringskrav på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier
Totalramme
Effektiviseringskrav
Projekt
Mio. kr. (19-pl)
Mio. kr. (19-pl)
Procent*
Bispebjerg Hospital
3.511
159
7
Herlev Hospital
2.676
123
4
Nyt Hospital Nordsjælland
4.565
173
8
Hvidovre Hospital
1.718
82
5
Rigshospitalet
2.168
74
5
Sct. Hans Hospital
661
21
5,5
Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU)
7.538
504
8
Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup (DNV)
3.765
175
8
Regionshospitalet Viborg
1.360
102
6
Nyt Aalborg Universitetshospital
4.897
189
6
Universitetshospital Køge
4.771
208
7
Slagelse psykiatri
1.297
13
4
Slagelse Sygehus (somatik)
351
0
-
Kolding Sygehus
1.066
84
6
Nyt Universitetshospital i Odense (OUH)
7.530
385
8
Aabenraa Sygehus
1.477
114
7
I alt
49.349
2.406
Anm.: Kravene indeksreguleres med det regionale sundheds-pl ekskl. medicin. *Fx procent af driftsbud-
get. Beregningsgrundlaget for de procentuelle krav varierer fra projekt til projekt pga. forskellige forud-
sætninger,
jf. svar på SUU alm. del spm. 150.
Kilde: Regeringens endelige tilsagn til regionerne om støtte fra kvalitetsfonden.
1
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om kommentar til artiklen Lægeforeningen: Skandale hvis milliard-effektiviseringer hviler på forkerte tal i Dagens Medicin 25/10-19, til sundheds- og ældreministeren
2102632_0002.png
Den overordnede forventning om, at arbejdet kan tilrettelægges mere effektivt på
nye sygehuse end i gamle, utidssvarende bygninger, er udtryk for en ambition om at
understøtte, at opgraderingen af vores sygehusstruktur også er en investering i mere
sundhed for pengene. Der er tale om en investering i en grundlæggende omlægning
af sundhedsvæsenet, der bl.a. omfatter en ny organisering mellem sygehusene og på
de enkelte sygehuse med færre, stærkere enheder med fælles akutmodtagelser og en
ny arbejdsdeling mellem sygehusene og den primære sundhedssektor,
jf. Sundheds-
styrelsens anbefalinger ”Styrket akutberedskab - Planlægningsgrundlag for det regio-
nale sundhedsvæsen” fra 2007.
Denne forventning har fra start været delt af Danske Regioner. Det fremgår fx af øko-
nomiaftalen for 2010, at
”Der vil blive stillet krav om effektivitetsgevinster ved investeringerne, som
skal medgå til at finansiere aktivitetsvækst på sygehusene i takt med, at ge-
vinsterne realiseres. Investeringerne skal muliggøre en mere effektiv opgave-
løsning og ressourceanvendelse via bedre logistik og ny teknologi og mo-
derne og energieffektive løsninger, der ligger ud over de almindelige, lø-
bende produktivitetsforbedringer i sygehusvæsenet.”
Midlerne fra Kvalitetsfonden er udmøntet af skiftende regeringer i perioden 2010-
2014 på baggrund af rådgivning fra Ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringer (Erik
Juhl-udvalget). Ekspertpanelet blev nedsat som udmøntning af økonomiaftalen for
2008 og virkede indtil 2014. De konkrete effektiviseringskrav til de enkelte byggerier
er fastsat i de endelige regeringstilsagn om støtte fra kvalitetsfonden, som var base-
ret på indstillinger fra ekspertpanelet.
Ekspertpanelets vurderinger af projekterne var baseret på regionernes egne vurde-
ringer af potentialet,
jf. svar på SUU alm.del spm. 150
samt panelets egen ekspertise
og erfaring. Hertil fik ekspertpanelet konsulentbistand fra Deloitte.
Deloittes opgave var primært at gennemgå projektansøgningerne fra regionerne og
kvalitetssikre og analysere regionernes oplysninger mhp. at understøtte ekspertpane-
lets arbejde. Deloitte afgav ikke anbefalinger til regeringen eller ekspertpanelet vedr.
den konkrete fastsættelse af effektiviseringskrav til de enkelte projekter.
Ekspertpanelets foreløbige vurderinger af de 16 kvalitetsfondsprojekter fremgår af to
omfattende screeningsrapporter fra 2008 og 2010
1
, der bl.a. indeholder en række ge-
nerelle overvejelser om forudsætninger for en mere effektiv drift i de nye bygninger.
Det gælder fx følgende:
Muligheder for forbedret kapacitetsudnyttelse, bl.a. ved etablering af ene-
stuer og udvidet driftstid for scannere, ambulatorier m.m.
Muligheder for forbedret arbejdstilrettelæggelse, understøttet af logistisk
teknologi og fysiske rammer, der understøtter bedre patientforløb,
Hurtigere restitution og færre hospitalsinfektioner pga. etablering af ene-
stuer i nybyggeri,
1
https://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Screening-vurdering.aspx
og
https://sum.dk/Aktu-
elt/Publikationer/Screening-vurdering-ii.aspx.
Ekspertpanelets sammensætning og kommisso-
rium fremgår af også af screeningsrapporterne.
Side 2
2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om kommentar til artiklen Lægeforeningen: Skandale hvis milliard-effektiviseringer hviler på forkerte tal i Dagens Medicin 25/10-19, til sundheds- og ældreministeren
Øget omlægning til ambulant behandling pga. mindre indgribende behand-
lingsformer, fx kikkertkirurgi i stedet for åben kirurgi,
Udflytning af kontroller og konsultationer til borgerens hjem med øget an-
vendelse af telemedicin m.m.
Accelererede patientforløb som følge af samlingen af højt specialiseret akut
behandling på færre enheder og etablering af fælles akutmodtagelser med
speciallæger i front,
jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007.
Ekspertpanelet lagde således vægt på, at forventningen til en mere effektiv drift i de
nye bygninger dels afspejlede de konkrete forbedringer, der kunne opnås med nye
bygninger, dels den udvikling i teknologi, behandlingsformer m.m., der måtte forven-
tes at finde sted parallelt med byggeprojekterne.
Det er desuden væsentligt at bemærke, at de forudsatte driftsgevinster handler om
at frigøre ressourcer ved at understøtte bedre ressourceudnyttelse, bedre arbejds-
gange og bedre patientforløb – ikke om at løse den samme opgave på samme måde
med færre ressourcer.
Det var et krav til projekterne og et væsentligt kriterium i vurderingen af, hvilke pro-
jekter der skulle tildeles støtte, at regionerne kunne sandsynliggøre et væsentligt ef-
fektiviseringspotentiale i de nye bygninger.
Potentialet for en mere effektiv drift afhænger i høj grad af den konkrete kontekst for
det enkelte byggeri (fx om der var tale om en tilbygning til et eksisterende hospital el-
ler nybyggeri, om der var tale om somatik eller psykiatri, i hvilket omfang der var mu-
lighed for at samle funktioner og/eller matrikler mv.), og derfor foretog ekspertpane-
let en konkret vurdering af potentialet i de enkelte projekter, bl.a. på baggrund af re-
gionernes egne potentialevurderinger,
jf. også svar på SUU alm. del spm. 150 vedr.
regionernes vurdering af effektiviseringsmuligheder.
Fastsættelsen af de konkrete investeringskrav er sket på det bedst mulige grundlag
under de givne forudsætninger. Da kravene blev fastsat, var det i de fleste tilfælde
endnu uklart, hvordan det enkelte sygehusbyggeri ville komme til at se ud. Derfor er
det også helt naturligt, at der ikke på forhånd lå en detaljeret plan for realiseringen af
effektiviseringskravene.
Sundheds- og Ældreministeriet har – også i forlængelse af Rigsrevisionens beretnin-
ger om sygehusbyggerier fra 2011 og 2014 – aftalt med Danske Regioner, at regio-
nerne løbende skal rapportere om, hvordan og hvornår de konkret vil realisere de
forudsatte gevinster,
jf. svar på SUU alm. del spm. 120 og 149.
Det skal fremme, at de
enkelte sygehuse så tidligt som muligt arbejder konkret med at omlægge arbejds-
gange, optimerer logistik mv.
På den måde understøtter det statslige tilskud, at regionerne leverer reelle effektivi-
seringer og ikke bare rammebesparelser, som ville betyde, at personalet skulle løse
de samme opgaver på kortere tid og med færre hænder.
Jeg er fuld af respekt for det store arbejde, der er gjort og fortsat pågår med at om-
lægge driften ude på de enkelte afdelinger og sygehuse.
Side 3
3
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om kommentar til artiklen Lægeforeningen: Skandale hvis milliard-effektiviseringer hviler på forkerte tal i Dagens Medicin 25/10-19, til sundheds- og ældreministeren
Det er værd at bemærke, at gevinsterne allerede er fuldt realiseret på de første byg-
gerier i Kolding og Slagelse, og at gevinsterne bliver realiseret løbende på de reste-
rende byggerier,
jf. svar på SUU alm. del spm. 120 og 149.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Martin Nyrop Holgersen
Side 4
4