Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2210649_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 16-06-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMLPE
Sagsnr.: 2007801
Dok. nr.: 1234566
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål 1179 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål 1179:
”Socialdemokratiet
foreslog før valget i 2019 en 10-årsplan for psykiatrien, hvoraf det
fremgår, at man ønsker et samlet behandlingstilbud for mennesker med misbrug og
psykisk sygdom. Ministeren bedes beskrive, hvordan det samlede behandlingstilbud
skal udformes, ansvarsfordelingen mellem regioner og kommuner, hvilke fagligheder
der vil indgå og hvornår behandlingstilbuddet er klar til implementering?”
Svar:
Regeringen indgik den 29. maj 2020 aftaler med Danske Regioner og KL om henholds-
vis regionernes og kommunernes økonomi for 2021.
Af aftalerne fremgår det bl.a., at regeringen hurtigst muligt igangsætter arbejdet med
en 10-årsplan for psykiatrien, og at Danske Regioner og KL som ét af de første skridt
inddrages i det arbejde, som skal undersøge modeller for en ændret ansvarsfordeling
for den gruppe af borgere, som lider af psykisk sygdom og samtidigt misbrug (borgere
med dobbeltdiagnose).
Efter inddragelsen af Danske Regioner og KL vil der blive taget stilling til spørgsmålet
om ansvarsfordeling og til andre spørgsmål, som vedrører det samlede behandlings-
tilbud.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Lars Petersen