SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1174: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 26/5-20 om konsekvenserne af ændringer i de nye sygehusbyggerier og om byggerierne fortsat lever op til deres formål og tilsagnskriterier, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: DAICY

Sagsbeh.: DEPMNH

Koordineret med:

Sagsnr.: 2002634

Dok. nr.: 1132519

Dato: 12-03-2020

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Åbent samråd i Sundheds- og Ældreudvalget, Christiansborg 26.05.2020 kl. 14

Samråd om kapacitet og ændringer i de

kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier (spm. AY-AØ)

Samrådsspørgsmål AY:

Vil ministeren på baggrund af Rigsrevisionens beretning om

sygehusbyggerierne redegøre for

1) om forudsætningerne for tidssvarende, fuldt

funktionsdygtige byggerier med tilstrækkelig kapacitet

efter ministerens vurdering er ændret,

2) og om byggerierne kan realiseres inden for rammerne,

3) og således at tilsagnskriterierne bliver overholdt?

Samrådsspørgsmål AZ:

Kan ministeren redegøre for

1) ministeriets tilsyn med sygehusbyggerierne,

2) og om hvordan ministeriet sikrer, at regionerne

overholder det tilsagnskriterie, der handler om, at

regionerne sikrer tilstrækkelig kapacitet fremadrettet?

Samrådsspørgsmål AÆ:

Vurderer ministeren, at de nu 12 år gamle planer for

kapacitet i regionerne er fyldestgørende i forhold til at danne

baggrund for en kommende reform af sundhedsområdet?

Spørger: Peder Hvelplund (EL)

***

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1174: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 26/5-20 om konsekvenserne af ændringer i de nye sygehusbyggerier og om byggerierne fortsat lever op til deres formål og tilsagnskriterier, til sundheds- og ældreministeren

Samrådsspørgsmål AØ:

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning afgivet til

Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger (beretning

11/2019) bl.a., at regionerne har gennemført mindst 300

ændringer i sygehusbyggerierne, siden de fik endeligt tilsagn

om tilskud til byggerierne. Det fremgår endvidere bl.a., at

Statsrevisorerne ikke er tilfredse med, at hverken regionerne

eller Sundheds- og Ældreministeriet fuldt ud har forholdt sig

til konsekvenserne af ændringerne i sygehusbyggerierne.

Hvordan vurderer ministeren konsekvenserne af ændringerne

i sygehusbyggerierne?

Spørger: Ellen Trane Nørby (V), Peder Hvelplund (EL)

og Martin Geertsen (V)

Side 2

Svar:

Samrådet her ligger i forlængelse af samråd I-K og samråd

AJ-AP om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier.

Spørgsmålene i dag henviser til Rigsrevisionens beretning

om ændringer i sygehusbyggerierne fra februar i år.

Beretningen kritiserer både regionerne og ministeriets tilsyn.

Den del af kritikken, der vedrører ministeriets tilsyn, handler

om 12 besparelseskataloger fra perioden maj 2013 til

december 2018 og syv ændringer, der er besluttet i perioden

august 2013 til august 2018.

Og jeg vil sige indledningsvis, at jeg kommer ikke til at

kommentere Rigsrevisionens kritik i detaljer. Det kommer i

ministerredegørelsen til statsrevisorerne. Og redegørelsen

bliver selvfølgelig også oversendt til udvalget.

[Svar på spørgsmål AY-1]

Jeg bliver spurgt, om forudsætningerne for tidssvarende,

fuldt funktionsdygtige byggerier med tilstrækkelig kapacitet

efter min vurdering er ændret.

Hvis man skal svare på det, så er det vigtigt for det første at

skitsere, hvad de tre begreber betyder i denne sammenhæng.

Tidssvarende. Fuldt funktionsdygtige. Og tilstrækkelig

kapacitet.

I en vis forstand handler hele kvalitetsfondsinvesteringen jo

om at skabe

tidssvarende sygehuse.

Men hvis man skal fremhæve nogle hovedpunkter i

anbefalingerne fra ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringer,

Side 3

så er der dels nogle

strukturelle

organisatoriske

anbefalinger, dels nogle anbefalinger til selve

bygningerne.

I forhold til sygehusstrukturen,

så forudsatte

ekspertpanelet i forlængelse af Sundhedsstyrelsens

anbefalinger til akutberedskabet fra 2007, at der skulle ske

en centralisering af sygehusstrukturen.

I forlængelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger skulle de

nye sygehuse også

organisere arbejdet på en ny måde.

Så

akutte patienter modtages i fælles akutmodtagelser med

visiteret adgang - og med speciallæger i front.

I forhold til selve bygningerne,

så anbefalede

ekspertpanelet, at alle nye sengestuer skulle være enestuer.

For med enestuer får patienterne mere ro og privatliv. Og

samtidig styrker vi både patientsikkerhed og arbejdsmiljø.

Ekspertpanelet lagde vægt på, at pladsen skulle udnyttes

bedre, og at de nye bygninger skulle gøre det nemmere at

arbejde effektivt

–

blandt andet via bedre logistik.

De lagde vægt på, at man skulle bygge fleksibelt. Så man

med tiden kan flytte funktioner, bygge om og bygge til.

Og så lagde de vægt på, at regionerne generelt skulle undgå

at bygge for stort. Netop fordi udviklingen gik i retning af, at

mere og mere behandling kunne foretages uden at patienten

skulle placeres i en seng, iført hospitalsskjorte og armbånd.

Endelig blev der på det enkelte byggeri øremærket et konkret

beløb til tidssvarende it, udstyr og apparatur mv.

I forhold til kravet om

fuldt funktionsdygtige sygehuse,

så

handler det i alt væsentligt om, at når byggerierne er

afsluttet, så skal de være klar til brug inden for budgettet.

Side 4

Det skal ikke være sådan, at regionerne er nødt til at slagte

sparegrisen for at gøre sygehusene helt færdige.

For det vil jo gå ud over regionernes mulighed for at

gennemføre andre byggerier - og for at renovere de

eksisterende sygehuse. Og det skal der også være råd til.

Ift.

at sikre en tilstrækkelig kapacitet,

så er det vigtigt at

huske på, ekspertpanelet ikke krævede eller anbefalede en

specifik kapacitet. Kravet var

–

og er

–

at de nye sygehuse

skal have en kapacitet, der er tilstrækkelig når de ibrugtages.

Det er regionerne, der driver sygehusene. Derfor er det også

regionerne, der vurderer, hvilken kapacitet, de har brug for.

Den vurdering foretager regionerne løbende. Og der er jo en

lang række knapper, man kan skrue på

–

både i forhold til at

påvirke efterspørgslen og forbedre kapacitetsudnyttelsen.

Det gælder optimering af patientforløb i og uden for

hospitalet. Det gælder omlægning til ambulant behandling

eller behandling i hjemmet. Og det gælder fleksibel

udnyttelse af senge og ambulatorierum på tværs af afdelinger

og specialer. Bare for at nævne nogle eksempler.

Så helt overordnet, så betyder ”tidssvarende

og fuldt

funktionsdygtige sygehuse med tilstrækkelig kapacitet”

det

samme i dag, som det gjorde for 10-12 år siden.

[Svar på spørgsmål AY-2]

Jeg bliver derefter spurgt, om byggerierne kan realiseres

inden for rammerne. Jeg forstår det som de økonomiske

rammer.

Side 5

Som det ser ud nu, forventer Region Hovedstaden, at

Rigshospitalet overskrider budgettet med ca. 10 pct. Og

psykiatrien i Slagelse gik ca. 17 pct. over budgettet.

Men byggeriet i Kolding og akutmodtagelsen i Slagelse er

afsluttet inden for budget. Og regionerne forventer, at også

de øvrige 12 projekter bliver færdige inden for budget. Heraf

er byggerierne i Aarhus, Viborg og Aabenraa så godt som

fuldt ibrugtaget.

[Svar på spørgsmål AY-3]

Jeg bliver også spurgt, om tilsagnskriterierne bliver

overholdt i byggerierne.

Her er der dels nogle

generelle kriterier.

Det er dem, jeg

forholdt mig til i første del af svaret

–

altså kravet om

tidssvarende og fuldt funktionsdygtige sygehuse med en

tilstrækkelig kapacitet.

Der kan også være nogle

projektspecifikke

kriterier, fx

vedr. omfanget af ombygning i de enkelte projekter.

På begge parametre kvitterer regionerne over for ministeriet

fortsat for, at de overholder tilsagnsvilkårene.

Rigsrevisionen vurderer til gengæld, at ministeriet i flere

tilfælde ikke har forholdt sig tilstrækkeligt systematisk til,

om ændringer og ændringsforslag har konsekvenser for

tilsagnsvilkårene.

Og Rigsrevisionen vurderer også, at der er risiko for, at

nogle af de elementer, der er skåret væk, reelt ikke kunne

undværes, og derfor må etableres senere.

Side 6

Der er vel at mærke tale om en risiko. Men det skal

ministeriet selvfølgelig til bunds i, og derfor er ministeriet i

gang med at gennemgå Rigsrevisionens konkrete

kritikpunkter for at skabe betryggelse for, at de enkelte

byggerier overholder tilsagnsvilkårene.

[Svar på spørgsmål AZ-1]

Så bliver jeg bedt om at redegøre for

ministeriets tilsyn

med byggerierne.

Det er sådan, at de overordnede rammer for ministeriets

tilsyn og regionernes rapportering er fastlagt i et

administrationsgrundlag

og i en

regnskabsinstruks.

Det er rammer, som Rigsrevisionen har kvitteret for i 2014 i

forbindelse med afslutningen af den første beretning om

sygehusbyggerierne fra 2011.

Helt overordnet, så er byggerierne et regionalt ansvar, og

ministeriets tilsyn er primært af økonomisk karakter. Det

fremgår af administrationsgrundlaget.

Det er regionsrådene, der er bygherrer, og det er dem, der

foretager de konkrete prioriteringer i projekterne.

Ministeriet skal følge op på, at regionerne lever op til

tilsagnskriterierne og bruger tilskuddet efter formålet.

Det gør ministeriet primært via den rapportering, regionerne

udarbejder til regionsrådene hvert kvartal.

Rapporteringen følger et koncept, der er aftalt med Danske

Regioner i 2012.

Side 7

Der er redegjort lidt mere detaljeret for rammerne for tilsynet

og regionernes rapportering i de statusnotater for

kvalitetsfondsprojekterne, som ministeriet udarbejder til

udvalget hvert kvartal. I den forbindelse skal jeg nævne, at

status pr. 1. kvartal er forsinket pga. COVID-19-situationen.

[Svar på spørgsmål AZ-2]

Hvordan sikrer ministeriet så, at de nye sygehuse planlægges

med tilstrækkelig kapacitet?

Det er jo op til den enkelte region af vurdere, hvilken

kapacitet man har brug for - og hvordan man vil prioritere

inden for de rammer, der er.

Så ministeriet kan ikke afgøre, hvilken kapacitet, der er den

rigtige. Men ministeriet skal holde regionerne op på, at hvis

man fx fjerner 50 senge, så skal man kunne forklare, hvordan

det hænger sammen med den opgave, man skal løse.

Om man

–

groft sagt - har grund til enten at forvente et

faldende kapacitetsbehov eller en bedre kapacitetsudnyttelse.

Rigsrevisionen vurderer, at ministeriet på et tidligere

tidspunkt burde have bedt Region Hovedstaden redegøre for

planerne for den samlede kapacitetskabale i Nordsjælland.

Det tager ministeriet til efterretning og strammer op på i det

fremtidige tilsyn

–

også i forhold til de øvrige projekter.

I forhold til håndteringen af den konkrete sag i Hillerød vil

jeg i øvrigt henvise til mit svar på S 553 fra januar i år.

Her fremgår det, at ministeriet siden 2016 under skiftende

regeringer har været i dialog med regionen om den planlagte

Side 8

kapacitet i Hillerød. 2016 var jo det år, hvor den daværende

regering tog regionens beslutning om at reducere kapaciteten

med 92 senge til efterretning.

Det fremgår desuden, at regionen nu har en konkret plan for

at forebygge sengemangel, når det nye hospital står færdigt.

[Svar på spørgsmål AÆ]

Så bliver jeg spurgt, om jeg vurderer, at ”de nu 12 år gamle

planer for kapacitet i regionerne er fyldestgørende i forhold

til at danne baggrund for en kommende reform af

sundhedsområdet”.

Jeg går ud fra, at der hentydes til de forventninger til

fremtidigt kapacitetsbehov, der lå til grund for regionernes

ansøgninger til kvalitetsfonden fra 2008 og frem.

Regionerne opdaterer løbende de her beregninger, og de

justerer også byggerierne efter dem, så langt det er muligt.

Derfor er det heller ikke 12 år gamle kapacitetsberegninger,

der kommer til at danne grundlag for en sundhedsaftale.

Regeringen kommer til at tage udgangspunkt i de

udfordringer, vi kender nu, og de udfordringer som vi med

den aktuelle viden forventer at se inden for kommende årtier.

Og på det grundlag er det fortsat regeringens ambition, at der

i denne regeringsperiode skal inviteres til en åben og

inddragende proces frem imod en sundhedsaftale. En proces,

hvor alle relevante interessenter kommer til orde, og hvor der

bygges på viden og gode erfaringer.

Side 9

[Svar på spørgsmål AØ]

Til sidst bliver jeg spurgt om, hvordan jeg

–

i lyset af

Rigsrevisionens beretning

–

vurderer konsekvenserne af

ændringerne i sygehusbyggerierne.

Først vil jeg understrege

–

som Rigsrevisionen også gør

–

det ikke i sig selv er et problem, at der er sket ændringer.

Men Rigsrevisionen vurderer, at der er risiko for, at der på

nogle af byggerierne er skåret for langt ind til benet. Så

regionerne risikerer at skulle bruge af egne anlægsmidler for

at sikre, at hospitalerne reelt bliver fuldt funktionsdygtige.

Det er selvfølgelig bekymrende.

Og derfor er ministeriet som nævnt i gang med at gennemgå

Rigsrevisionens konkrete kritikpunkter for at skabe

betryggelse for, at de enkelte byggerier overholder

tilsagnsvilkårene. Resultatet af den gennemgang vil indgå i

ministerredegørelsen.

Men helt overordnet, så bliver de nye sygehuse jo altså taget

i brug. Ét efter ét. Trods bump og sten på vejen. Fire

byggerier er fuldt ibrugtaget og yderligere syv er delvist

ibrugtaget.

Regionerne har måttet tage svære beslutninger for at holde

budgetterne. Men regionsrådene står inde for deres

beslutninger. Og de kvitterer for, at de fortsat lever op til

tilsagnskravene.

Og det indtryk jeg har - blandt andet fra besøg i Aabenraa og

på Rigshospitalet

–

det er, at der kommer sygehuse ud af det,

som vi kan være stolte af. Og glæde os til at tage i brug.

Tak for ordet.

Side 10