SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1168: MFU spm. om ministeren anerkender, at det skader folkesundheden i Danmark, at holde landets fitness- og træningscentre lukket frem til august, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 17-08-2020

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPMMES

Sagsnr.: 2007688

Dok. nr.: 1294797

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. maj 2020 stillet følgende spørgs-

mål nr. 1168 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Alex Vanopslagh (LA).

Spørgsmål nr. 1168:

”Det

er veldokumenteret, at den fysiske træning, over en mio. danskere løbende har

glæde af hos landets fitness- og træningscentre, har positive effekter på danskernes

præventive, fysiske, sociale og mentale sundhed og velvære. Over en mio. danskere i

alle aldre og fra alle socio-økonomiske grupper i samfundet finder dagligt trænings-

glæde i landets fitness- og motionscentre, og fitness er på mange måder blevet folke-

sport i Danmark. Anerkender ministeren, at det skader folkesundheden i Danmark, at

holde landets fitness- og træningscentre lukket frem til august?”

Svar:

Den helt ekstraordinære situation omkring COVID-19 betød desværre, at vi måtte

lukke ned for en række aktiviteter, herunder fitness- og træningscentre og andre

sports- og idrætsfaciliteter, for at hindre smittespredning. Nedlukning af aktiviteter

har store konsekvenser. Omkostningerne ved nedlukning handler også om sundhed

–

bl.a., når vi taler om fitness- og træningscentre. Fysisk aktivitet har generelt både po-

sitive fysiologiske og mentale effekter, og derfor er jeg glad for, at vi med den politi-

ske aftale af 8. juni 2020 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Ven-

stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige,

Liberal Alliance og Alternativet, igen kunne åbne fitness- og træningscentre samt

samtlige idrætsaktiviteter.

Til belysning af de nærmere forhold, der spørges ind til, har mit ministerium indhen-

tet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til.

Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende:

”Da

spørgsmålet vedrører fraværet af fitnesstilbud i fitness- og motionscentre, som

primært vil være målrettet voksne, og negative effekter af fysisk inaktivitet, som ofte

først viser sig senere i livet, tages der i svarerne nedefor udgangspunkt i målgruppen

15+ årige.

Folkesundhedsmæssige følgevirkninger af et fravær af fitnesstilbud i fitness- og mo-

tionscentre

Det er ikke muligt at beskrive følgevirkningerne af fravær af fitnesstilbud i fitness- og

motionscentre, fordi det kan føre til valg af en anden aktivitet i stedet for fitnesstil-

bud i fitness- og motionscentre.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1168: MFU spm. om ministeren anerkender, at det skader folkesundheden i Danmark, at holde landets fitness- og træningscentre lukket frem til august, til sundheds- og ældreministeren

Det er derimod muligt at afgøre, om danskerne har bevæget sig mindre efter nedluk-

ningen af Danmark d. 11. marts 2020, end før nedlukningen, fordelt på alder og ud-

dannelsesniveau, og om der er en indikation af, om borgerne har fundet andre måder

at bevæge sig på under nedlukningen.

Syddansk Universitet har gennemført en undersøgelse i april 2020 der viser, at bor-

gerne bevæger sig 20,6 procent mindre end før nedlukningen. Ændringen i bevægelse

er skævt fordelt på alder, hvor de 30-59 årige har det laveste fald på 6,2 procent, 15

–

29 årige har et fald på 26,4 procent og borgere over 60 år har et fald på 26,6 procent.

Der er stor forskel i faldet når der ses på uddannelsesniveau. Blandt borgere med kort

uddannelse er faldet på 41,8 procent, hvorimod faldet blandt borgere med lang ud-

dannelse er på 1,5 procent

Idrættens Analyseinstitut har gennemført en undersøgelse af danskernes motions- og

sportsvaner under nedlukningen, og finder bl.a. at 38 procent af dem, der var aktive

før nedlukningen, er stoppet med at være idrætsaktive fem uger efter nedlukningen.

Samtidig er 10 procent af de borgere, der ikke var idrætsaktive før nedlukningen be-

gyndt at dyrke sport eller motion efter nedlukningen. Og der er blevet købt en hel del

træningsudstyr under nedlukningen. 17 procent har investeret i minimum en ting af

følgende træningsudstyr: Sportstøj, sko, træningsur, online live træning, træningspro-

grammer, træningsapps, eller personlig træning

Negative effekter af fysisk inaktivitet på danskernes fysiske sundhed

Der er solid viden om, at borgere der er fysisk inaktive har større risiko for at få

hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, metabolisk syndrom og tyktarmskræft end

borgere der er fysisk aktive

. Metabolisk syndrom er en betegnelse for en tilstand,

hvor flere kardiovaskulære risikofaktorer er forhøjet som en konsekvens af fysisk in-

aktivitet. Konkret er det følgende risikofaktorer: Insulinresistens, abdominal fedme,

forhøjet blodtryk, og forhøjet koncentration af kolesterol og triglycerid i blodet

Udover at fysisk inaktivitet øger risikoen for at få en række lidelser, har fysisk inaktivi-

tet også negativ effekt på antal dødsfald, tabte leveår, middellevetid og sygefravær

blandt borgerne i Danmark

. De konkrete tal fordeler sig således:

6000 ekstra dødsfald blandt inaktive personer i forhold til aktive personer

14.000 tabte leveår for mænd og 8.300 for kvinder

60.000 ekstra somatiske indlæggelser blandt inaktive personer i forhold til

aktive personer

560.000 ekstra dage med kortvarigt sygefravær blandt inaktive i forhold til

aktive personer

https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/iob_idraet_og_biomeka-

nik/forskning/forskningsenheder/active_living/nyheder/corona_nyt_danskernes_be-

vaegelsesadfaerd

Idrættens Analyseinstitut. Danskernes motions- og sportsvaner under coronanedlukningen

–

Notat 1: Idrætsdeltagelse og brug af digitale træningsmuligheder, 2020.

Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke Fysisk aktivitet, 2018.

Sundhedsstyrelsen. Fysisk træning som behandling

–

31 lidelser og risikotilstande, 2018.

Eriksen L, Davidsen M, Jensen HAR, Ryd JT, Strøbæk L, White ED, Sørensen J, Juel K. Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Sundhedsstyrelsen. Sygdomsbyrden i Dan-

mark

–

risikofaktorer, 2016.

Side 2

460.000 ekstra dage med kortvarigt sygefravær blandt inaktive i forhold til

aktive personer

Et tab i middellevetid på et år og en måned for både mænd og kvinder.

For hver af punkterne ovenfor er der et aspekt af social ulighed, når der ses på ud-

dannelsesniveau. Hvis andelen af inaktive personer i hele befolkningen var den

samme for personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der være mellem 27-29

procent færre tilfælde.

Negative effekter af fysisk inaktivitet på danskernes mentale sundhed

Pu likatio e ”Fore yggelsespakke Me tal su dhed” fra Su dhedsstyrelse a giver,

at fysisk inaktivitet er en af de risikofaktorer for borgerens mentale sundhed. Modsat

er de beskyttende faktorer mod dårlig mental sundhed på individniveau bl.a.: Positiv

selvopfattelse, følelsen af socialt tilhørsforhold og god fysisk sundhed og i samspillet

med andre mennesker er det bl.a.: Deltagelse i positive fællesskaber og støttende so-

ciale relationer

Hvis borgerne er fysisk aktive sammen med andre kan det betyde, at de er en del af

et socialt fællesskab fx i den lokale idrætsforening. Det kan have positive effekter på

deres mentale sundhed, hvis det er et velfungerende og godt fællesskab

I Sundhedsprofilen fra 2017 angiver 10 procent af de borgere, der ikke opfylder

WHO’s i i u sa efali ger for fysisk aktivitet, at have et dårligt e talt hel red,

hvori

od det ku er 8,4 pro e t for de so opfylder WHO’s i i u sa efali -

ger for fysisk aktivitet

. Dette indikerer, at fysisk aktivitet har en betydning i forhold til

at undgå at have dårligt mentalt helbred.

WHO har i deres seneste udkast til nye anbefalinger for fysisk aktivitet angivet, at fy-

sisk aktivitet kan bidrage positivt til borgernes mentale sundhed og generelle velbe-

findende

. Det er ikke muligt at angive en direkte sammenhæng mellem dårlig mental

sundhed og fysisk inaktivitet, men der er indikationer på, at for både mænd og kvin-

der falder andelen der har dårligt mental sundhed med stigende fysisk aktivitetsni-

veau

.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Mikkel Meinhardt Eskildsen

Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke Mental sundhed, 2018.

Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke Fysisk aktivitet, 2018.

Sundhedsstyrelsen. Danskernes Sundhed

–

Den nationale sundhedsprofil 2017, 2018.

WHO. Draft - Guidelines on physical activity and sedentary behaviour for children and adoles-

cents, adults and older adults, 2020.

Sundhedsstyrelsen. Mental sundhed blandt voksne danskere

–

Analyse baseret på Sundheds-

og sygelighedsundersøgelsen 2005, 2010.

Side 3