Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-05-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPKME
Sagsnr.: 2007429
Dok. nr.: 1227063
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. maj stillet følgende spørgsmål nr.
1156 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 1156:
”Ministeren
bedes kommenterer artiklen "Hjemmeplejen tager ud til lungepatienter
og andre udsatte borgere - uden maske og visir" fra Politiken den 25. maj 2020 samt
redegøre for reglerne herunder, hvordan der sikres værnemidler til de ansatte, og
hvordan der skabes tryghed for borgerne, der er i risikogruppen eller er særlig sår-
bare for covid19?”
Svar:
Det er afgørende, at vi passer på vores sårbare ældre og mest udsatte borgere i den
kommende tid, hvor samfundet genåbnes.
Sundhedsstyrelsen har senest den 23. april 2020 opdateret deres
retningslinje om
brug af værnemidler i sundheds- og ældresektoren.
Retningslinjen er målrettet perso-
nalet i hele sundheds- og ældresektoren og i indsatser for socialt udsatte mv.
Sundhedsstyrelsen oplyser følgende om brug af værnemidler i ældreplejen, når der
ikke er mistanke om COVID-19:
”Hvis
der ikke er konkret mistanke om COVID-19 skal man som udgangspunkt bruge
de værne-midler man plejer, fx handsker ved hjælp til personlig hygiejne.
(..) I dele af sundheds- og ældresektoren, f.eks. på plejecentre eller sygehusafdelinger
med immun-svækkede patienter, hvor der både kan være tale om øget smittetryk,
øget modtagelighed og stor sårbarhed i persongrupperne, skal der bæres ansigtsvisir
eller maske, hvor opgavevaretagelsen indebærer langvarige eller hyppige tætte og
uundgåelige ansigt-til-ansigt kontakter mellem personale og borgere/patienter. Det
er et ledelsesmæssigt ansvar at sikre, at de ansatte er udstyret med nødvendige vær-
nemidler, barrierer m.v. (..)”
Sundhedsstyrelsen oplyser følgende om brug af værnemidler i ældreplejen, når der er
mistanke om COVID-19:
” ..
Hvis der er mistanke om eller påvist COVID-19 hos patienter/borgere skal føl-
gende værnemidler anvendes ved tæt kontakt (indenfor 1-2 meter):
Handsker
Væskeafvisende, langærmet overtrækskittel eller plastforklæde med lange ær-
mer
Kirurgisk maske type II og øjenbeskyttelse eller alternativt ansigtsdækkende visir