SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1150: Spm. om, at hvis smittetrykket var 1.5 i stedet for 2.6 den 30/3-20, hvordan havde det ændret beregningen af, hvor mange respiratorpladser vi havde brug for, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 16-06-2020

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPIKDB

Sagsnr.: 2007528

Dok. nr.: 1243506

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. maj 2020 stillet følgende spørgs-

mål nr. 1150 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske af Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 1150:

”Hvis

smittetrykket var 1.5 i stedet for 2.6 den 30. marts 2020, hvordan havde det

ændret beregningen af, hvor mange respiratorpladser vi havde brug for?”

Svar:

Det antages, at spørgsmålet er udsprunget af den offentlige debat om Statens Serum

Instituts beregninger af smittetryk på baggrund af en mindre fejl i en tekst til en figur

i State s Seru s I stituts otat ”Status og prog ose for

epidemiens fremtidige udvik-

li g”, der blev offe tliggjort de 30. arts

2020.

I forlængelse af dette kan jeg henvise til Statens Serums Instituts kommentar om be-

regning af smittetryk fra den 19. maj 2020:

”I bereg i g af det tidsafhæ gige

reproduktionstal (ofte omtalt som smittetrykket el-

ler det effektive reproduktive tal, eller Rt) er det væsentligt at tage højde for, hvor pa-

tienten var smittet. Dermed prøver modellen ikke at forklare et stigende antal til-

fælde, som egentlig var smittet i udlandet, som et udtryk for stigende smitte i Dan-

mark. Beregningen af det tidsafhængige reproduktionstal kan foretages på mange

måder. Ideélt ville man beregne reproduktionstallet ud fra antallet af daglige smit-

tede personer, men dette antal er ukendt.

Antallet af nye personer, som diagnosticeres med COVID-19, er stærkt afhængigt af

kriterierne for, hvem der testes, samt udvidelser og ændringer af disse kriterier over

tid. Derfor har SSI valgt at beregne det tidsafhængige reproduktionstal ud fra antallet

af indlagte med COVID-19. Dette tal vurderes til at være mindre påvirket af ændringer

i kriterierne for, hvem der testes, end antallet af registrerede tilfælde. Det tidsaf-

hængige reproduktionstal kan dermed estimeres ved at analysere de daglige ændrin-

ger i antallet af indlagte i en såkaldt regressionsanalyse baseret på logaritme-trans-

formerede værdier af det daglige antal indlæggelser.

Det tidsafhængige reproduktionstal beregnes på baggrund af indlagte patienters prø-

vedato og der tages højde for om de er smittet i Danmark eller ej.

Selve figuren viser udviklingen i det effektive reproduktive tal, det såkaldte smittetryk

over tid, beregnet den 29. marts. Af figurtitlen fremgår, at der ved beregningen af det

tidsafhængige reproduktionstal (Rt) er taget hensyn til, om patienterne er smittet i

Danmark eller udlandet, hvilket er korrekt for de tal, der vises i figuren. I selve figur-

teksten fremgår, at smittetrykket er faldet fra ca. 2,6 til 1,4 fra den 12. til den 24.

marts, disse tal stammer fra en beregning, der ikke var begrænset til personer smittet

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1150: Spm. om, at hvis smittetrykket var 1.5 i stedet for 2.6 den 30/3-20, hvordan havde det ændret beregningen af, hvor mange respiratorpladser vi havde brug for, til sundheds- og ældreministeren

i Danmark. Der skulle have stået, at smittetrykket var faldet fra ca. 2,5 den 10. marts

til 1,3 den 24. marts, hvor der er taget højde for, om de indlagte var smittet i Dan-

mark eller ej.

Hovedbudskabet i rapporte

er: ”at det aktuelle s ittetryk i Da ark er på et iveau,

hvor det er forsvarligt at ophæve dele af restriktio er e”. Selvo faldet i esti atet af

det tidsafhængige reproduktionstal skete fra den 10. marts og ikke den 12. marts som

beskrevet under figuren, vurderer SSI ikke, at fejlen i figurteksten har ændret på bud-

skabet i rapporte .”

Jeg kan henholde mig til ovenstående redegørelse fra Statens Serum Institut, idet jeg

understreger, at sundhedsmyndighederne løbende følger udviklingen af COVID-19, og

at prognoserne bliver justeret afhængig af, hvordan epidemien udvikler sig og som

følge af øget viden om sygdomsudviklingen og smittemønsteret i Danmark. Dette

medfører et behov for en fleksibel planlægning, hvor regionerne løbende vil skulle

opjustere og nedjustere antallet af medicinske og intensive sengepladser til COVID-19

afhængig af behovet.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Inga Bohn

Side 2