Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2211947_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 17-06-2020
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPLAUB
Sagsnr.: 2007511
Dok. nr.: 1228301
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1147 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 1147:
”Medbringer
ministeren ældres forhold og ret til hjælp og omsorg til forhandlingerne
om kommunernes økonomi og på hvilke områder?
Svar:
Regeringen og KL indgik den 29. maj 2020 en aftale om kommunernes økonomi for
2021, hvor kommunernes serviceramme løftes med 1,5 mia. kr., så kommunerne i alt
kan bruge 267,2 mia. kr. på serviceudgifter i 2021. Regeringen og KL er med aftalen
også enige om, at kommunerne kan frigøre ressourcer ved at reducere forbruget af
eksterne konsulenter og arbejdet med velfærdsprioriteringen. Det giver samlet mulig-
hed for at prioritere i alt 2,25 mia. kr. i 2021 til bl.a. at dække den demografiske ud-
vikling, ansætte flere velfærdsmedarbejdere og udvikle kernevelfærden med fokus på
kvalitet og resultater til gavn for borgerne, herunder på det specialiserede socialom-
råde og i den kommunale sundhedsindsats. Dermed sikres og udvikles velfærden fort-
sat på trods af den ekstraordinære situation som følge af COVID-19.
Dertil er regeringen og KL med aftalen enige om ekstraordinært at hæve anlægsloftet
i 2021 til 21,6 mia. kr., så kommunerne eksempelvis kan renovere skoler og pleje-
hjem.
Regeringen fortsætter dermed investeringerne i velfærden, som blev sat i gang med
sidste års økonomiaftale og finansloven for 2020, og ligger en bund under velfærden,
så pengene følger med, når der bliver flere børn og ældre.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Laura Brink