Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2211946_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 17-06-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPSSK
Sagsnr.: 2007511
Dok. nr.: 1228397
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1148 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 1148:
”Hvordan
prioriterer ministeren konkret ældreområdet, og hvilke konkrete initiativer
vil ministeren komme med?”
Svar:
Regeringen prioriterer ældreområdet. Regeringen har bl.a. med aftalen om social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsreserven 2020 -2023 afsat midler til opfølgning på de-
menshandlingsplanen 2025 og opfølgning på fasttilknyttede læger på plejehjem, og
med finansloven for 2020 afsatte vi bl.a. penge til at styrke omsorg og nærvær i æld-
replejen, herunder veje til at reducere unødvendige dokumentationskrav og dermed
frigøre tid til den enkelte ældre.
./.
Regeringen har desuden for kort tid siden indgået en solid økonomiaftale med kom-
munerne for 2021, der ligger en bund under velfærden, jf. mit svar på SUU alm. del
spm. 1147. Endvidere har regeringen også lige indgået en aftale om en reform af ud-
ligningssystemet. Aftalen skaber et mere robust og enkelt udligningssystem, som gi-
ver stabilitet og forudsigelighed om de økonomiske rammer for kommunerne.
Senere på året vil regeringen præsentere en velfærdslov, som skal sikre, at pengene
følger med, når der kommer flere børn og ældre.
Regeringen prioriterer således velfærden, herunder ældreplejen, og det vil vi fort-
sætte med.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Søren Svane Kristensen