Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2211181_0001.png
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 5783
Doknr.
258721
Dato
17-06-2020
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 20. maj 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 1144 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 1144:
”Hvor
mange kommuner har hævet serviceniveauet det seneste år, og hvor mange
kommuner har sat serviceniveauet ned det seneste år?”
Svar:
Spørgsmålet forstås således, at der henvises til de kommunale serviceniveauer, som
kommunerne har fastsat i forhold til servicelovens bestemmelser.
Social- og Indenrigsministeriet har ikke opgørelser over udviklingen i de kommunale
serviceniveauer, og jeg kan derfor ikke oplyse, hvor mange kommuner der har hen-
holdsvis hævet eller sænket serviceniveauet det seneste år.
Jeg vil dog gerne pointere, at det er et kommunalt ansvar at sikre, at den enkelte bor-
ger får den hjælp og støtte, der ud fra en konkret og individuel vurdering modsvarer
borgerens hjælpebehov.
Samtidig er det en vigtig del af det kommunale selvstyre, at den enkelte kommune har
ret til at fastsætte og justere egne serviceniveauer for, hvilken hjælp og støtte borgerne
i udgangspunktet kan forvente
naturligvis altid inden for lovgivningens rammer.
De fastsatte serviceniveauer er imidlertid alene vejledende, og de må aldrig træde i
stedet for den konkrete og individuelle vurdering, som kommunen skal foretage ved
tildeling af hjælp og støtte til den enkelte borger.
Justeringer i de vejledende serviceniveauer kan således ikke tilsidesætte servicelovens
krav om konkret og individuel vurdering i den enkelte sag, lige som kommunerne al-
drig må bruge serviceniveauerne som afsæt for at afvise at give den enkelte borger den
hjælp og støtte, som han eller hun har krav på.
Endelig vil jeg minde om, at regeringen med de indgåede økonomiaftaler og finanslov
har sat velfærden først og løftet kommunernes serviceudgifter. Med den foregående
økonomiaftale løftede vi serviceudgifterne med 1,7 mia. kr. i 2020 og i år bygger vi
oven på og løfter serviceudgifterne med yderligere 1,5 mia. kr. i 2021. Herudover har vi
vedtaget en finanslov, hvor der er afsat penge til et markant løft af den kommunale
økonomi på 0,9 mia. kr. i 2020 og 1,1 mia. kr. i 2021 til bedre normeringer i dagtilbud,
flere lærere i folkeskolen samt omsorg og nærvær i ældreplejen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag