Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2211960_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 17-06-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCBO
Sagsnr.: 2007484
Dok. nr.: 1241377
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1136 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 1136:
Vil ministeren, jf. spørgsmål 1135, redegøre for, at man ikke kan tilbageholde ældre,
så de ikke at gå ud fra deres bolig? Og vil ministeren redegøre for, om magtanvendel-
sesreglerne bliver overtrådt, og om magtanvendelse bliver registreret?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at de gældende besøgsrestriktioner for bl.a. plejehjem, som er regule-
ret i bekendtgørelse nr. 823 af 9. juni 2020 om besøgsrestriktioner på plejehjem, ple-
jeboliger og aflastningsplader samt sygehuse og klinikker i forbindelse med håndte-
ring af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) ikke er til hinder for, at beboere på pleje-
hjem, plejecentre mv. kan forlade plejehjemmet for fx at gå eller køre en tur med en
pårørende. Det fremgår desuden af Styrelsen for Patientsikkerheds påbud til kommu-
nalbestyrelserne af 11. juni 2020, at de midlertidige besøgsrestriktioner alene regule-
rer udefrakommende personers besøg på de omfattede plejehjem mv.
Regler om magtanvendelse efter serviceloven hører under Social- og Indenrigsmini-
sterens område. Sundheds- og Ældreministeriet har derfor indhentet bidrag fra So-
cial- og Indenrigsministeriet, der oplyser følgende:
”Der er ikke
hjemmel i servicelovens magtanvendelsesregler til at afholde beboere i
botilbud og på plejehjem fra at forlade botilbuddet af hensyn til at forebygge eller
inddæmme smitte med Covid-19.”
Sociale- og Indenrigsministeriet oplyser herudover, at:
”Alle
tilfælde af magtanvendelse skal registreres af det personale, som har foretaget
indgrebet og indberettes til personalelederen. Personalelederen skal sørge for, at alle
indberetninger bliver sendt videre til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for
tilbuddet til den pågældende borger og fører tilsyn med plejehjemmet.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Charlotte Beierholm Olsen