Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 5427
Doknr.
253674
Dato
25-05-2020
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 20. maj 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 1132 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 1132:
”Personer på landets bosteder, der har brug for kontakt til sine nærtstående, er stadig
isolerede, trods den politiske aftale fra 24. april 2020. Vil ministeren hurtigst muligt
bede Styrelsen for Patientsikkerhed, om at sikre sig, at kommuner og regioner imple-
menterer den nye bekendtgørelse, og at der tages så mange lokale hensyn som muligt,
jf. artiklen ”Både glæde og bekymring over nye retningslinjer” fra lev.dk den 14. maj
2020?”
Svar:
Det sociale område har som et kritisk område ikke været lukket ned under COVID-19,
men flere aktiviteter har været omlagt eller sat helt eller delvist i bero. Og der er ingen
tvivl om, at perioden har ført til, at udsatte børn, unge og voksne på landets sociale
tilbud har oplevet ensomhed og isolation på grund af det midlertidige besøgsforbud.
Derfor glæder det mig også, at alle folketingets partier den 25. april 2020 indgik
Aftale
om initiativer for sårbare og udsatte grupper i forbindelse med COVID-19.
Et væ-
sentligt element i aftalen er at lempe det midlertidige besøgsforbud på en måde, så vi
beskytter borgere og personale på tilbuddene mod coronasmitte.
Aftalens del om lempelse af besøgsrestriktioner på socialområdet blev udmøntet i be-
kendtgørelse nr. 610 af 13. maj 2020. Med bekendtgørelsen har alle borgere på sociale
tilbud nu mulighed for at få besøg af deres nærmeste pårørende.
Besøg i de såkaldte ”kritiske situationer” kan
forsat afvikles både på tilbuddenes fælles
indendørsarealer og udearealer samt den del af tilbuddet, som beboeren selv råder
over.
Øvrige besøg af 1-2 faste besøgspersoner skal som udgangspunkt ske på tilbuddenes
udearealer og efter anvisning fra den lokale ledelse, da den lokale ledelse kender den
enkelte borger og de lokale forhold bedst. Dog kan det enkelte tilbuds ledelse godt
beslutte, ud fra en konkret vurdering, at en borger kan modtage besøg i den del af til-
buddet, som den pågældende selv råder over, hvis den pågældende f.eks. har egen
indgang og har en grundlæggende forståelse for hygiejne og afstand, således at de ge-
nerelle retningslinjer fra sundhedsmyndighederne kan overholdes.
Jeg er helt enig i vigtigheden af, lempelserne bliver implementeret hurtigst muligt, så
vi kan hjælpe udsatte mennesker ud af isolation og ensomhed og tilbage til en mere
normal hverdag.