Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2211019_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 16-06-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPLSL
Sagsnr.: 2007868
Dok. nr.: 1236129
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1122 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1122:
”Hvilke
mangler, mener regeringen, der var i beredskabet ved indgangen til corona-
epidemien i marts 2020 i forhold sikring af løbende leverancer og opbygning af lagre
med værnemidler og sikring af testkapacitet, og hvorfor havde man i ministeriet tidli-
gere valgt ikke at prioritere en styrkelse af beredskabet?”
Svar:
Som jeg tidligere har nævnt, så skal hele vores håndtering af epidemien selvfølgelig
evalueres, når vi er længere henne i forløbet, så vi er sikre på, at vi lærer maksimalt af
vores erfaringer og er endnu bedre forberedt næste gang.
Både i forhold til opbygning af lagerbeholdning af værnemidler og forøgelse af testka-
paciteten er vi i Danmark nået langt. Eksempelvis er testkapaciteten øget markant, så
der aktuelt er en kapacitet på op til ca. 20.000 daglige test, når man lægger kapacite-
ten i regionerne sammen med det nyoprettede TestCenter Danmark.
I forhold til værnemidler og testkapacitet viser erfaringer fra håndteringen af COVID-
19 i Danmark, at der har været usikkerhed om forsyningen, og derfor har vi fra rege-
ringens side allerede nu taget initiativ til at styrke indkøb og logistik af værnemidler
og testkapacitet med oprettelse af en ny styrelse, som forventes at være i drift i au-
gust 2020.
Det er regeringens opfattelse, at de opgaver, som en ny styrelse vil skulle varetage, er
tværsektorielle og understøttende, og ikke snævert sundhedsfaglige. Det er således
ambitionen, at styrelsen varigt vil styrke den samlede myndighedsindsats i tilfælde af
sundhedskriser af en vis størrelse, herunder fx dimensionere og koordinere testkapa-
citet og inddæmningsforanstaltninger mv., gennemføre informationsaktiviteter samt
koordinere operative indsatser og arbejdet med bl.a. forsyningssikkerhed.
Den nye styrelse skal således bl.a. særligt levere merværdi i situationer, hvor myndig-
hederne på Sundhedsministeriets område er under et ekstraordinært pres. En del af
formålet med den nye styrelse er i den forbindelse at aflaste sundhedsmyndighe-
derne for noget af det, der ikke er sundhedsfaglige kerneopgaver. Styrelsens opgaver
vil naturligvis skulle løftes i tæt samarbejde med dels sundhedsmyndighederne, dels
de øvrige beredskabsmyndigheder.
Med venlig hilsen
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1122: Spm. om, hvilke mangler, der var i beredskabet ved indgangen til corona-epidemien i marts 2020 i forhold sikring af løbende leverancer og opbygning af lagre med værnemidler og sikring af testkapacitet, til sundheds- og ældreministeren
Magnus Heunicke
/
Louise Sevel Lundstrøm
Side 2