Su dheds‐ og Ældre i isteriet
Sagsnr. 2000918
Dok.nr. 1218912
Dato: 25-05-2020
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Christiansborg, den 19. maj 2020 kl. 14 – 15, lokale 1-133,
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg]
Samråd AS om klippekortet til plejehjemsbeboerne
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF)
Samrådsspørgsmål AS
Hvad er ministerens holdning til at 18 [17] kommuner har valgt ikke at
videreføre klippekortsordningen til plejehjemsbeboere, efter at midlerne fra
2019 har været udmøntet via bloktilskud, jf. SUU alm. del – svar på spm.
85, og hvilke overvejelser og initiativer dette giver ministeren anledning til?
Spørgsmålet drejer sig om klippekortet til
plejehjemsbeboerne. Det er den ordning, der blev indført
med finanslovsaftalen for 2017. Indgået mellem den
daværende V-regering, De konservative, Liberal Alliance og
så spørgerens parti, Dansk Folkeparti.
Jeg er tilhænger af klippekortsordningen.
Ifølge aftalen blev midlerne udmøntet som pulje i 2017 og
2018. Det vil sige, at i de to år var kommunerne bundet til at
have en klippekortsordning, hvis de ville have andel i
puljemidlerne.