Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2198066_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 26-05-2020
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPJJJ
Sagsnr.: 2007423
Dok. nr.: 1223362
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1114 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 1114:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvorfor det var muligt for Statens Serum Institut at
lave en vurdering af de psykologiske effekter i forbindelse med forhandlingen om før-
ste fase af genåbningen af Danmark, der lød:
”Ud
fra en realistisk vurdering af dan-
skernes adfærd i fællesskaber kan det på nuværende tidspunkt ikke anbefales ud fra
en sundhedsfaglig vurdering at gå så langt som til at åbne for café- og restaurationsli-
vet samt højskoler, efterskoler og den del af fritidslivet, der er baseret på større fæl-
lesskaber, hvor mennesker kommer i tæt kontakt”, når det ikke var muligt at lave i
forbindelse forhandlingerne af anden fase af genåbningen?
Svar:
Regeringen modtager rådgivning fra de sundhedsfaglige myndigheder herunder Sta-
tens Serum Institut, og jeg skal ikke blande mig i deres faglige vurderinger og anbefa-
linger. I sidste ende er genåbningen af Danmark en politisk beslutning, hvor regerin-
gen og alle Folketingets partier er nået langt.
Jeg hæfter mig ved, at beregningerne fra Ekspertgruppen viste (fx rapporten af 16.
april 2020), at en helt afgørende faktor er, i hvilket omfang danskerne holder afstand
og god hygiejne. Der var stor usikkerhed om dette forhold, særligt i de første faser af
genåbningen. Blandt andet derfor har det været vigtigt for regeringen, at genåbnin-
gen sker gradvist og kontrolleret.
I dag kan vi med større sikkerhed se, at danskerne tilsyneladende har omstillet sig til
nye vaner, og at genåbningen har kunne lade sig gøre uden at sætte kontrollen over
epidemien over styr.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Jakob Jans Johansen