Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2111330_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25-11-2019
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPTR
Sagsnr.: 1909543
Dok. nr.: 1022389
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 111 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 111:
”Vil
ministeren i fortsættelse af teknisk gennemgang af lovprogram 22/10-19 om lov-
forslaget, som gør det muligt at anvende et digitalt supplement til det fysiske (gule)
sundhedskort, herunder på sigt som frivillig erstatning for det fysisk kort, oplyse,
hvorfor man ikke også medtager det blå sygesikringskort i samme lovforslag?”
Svar:
EU- sygesikringskortet (det blå EU-sygesikringskort) er reguleret af EU. Det europæi-
ske sygesikringskort skal således udformes efter en særlig model, som udarbejdes af
Den Administrative Kommission, jf. afgørelser nr. S 1 og S2 af 12. juni 2009 om det
europæiske sygesikringskort.
Her fremgår de specifikke krav til udformningen af kortet, herunder at kortet skal
have en bestemt fysisk størrelse, og dermed, at kortet skal antage fysisk form.
Derfor vurderes det, at afgørelsen ikke rummer mulighed for at anvende en digital
udgave af det det europæiske sygesikringskort, og et eventuelt dansk digitalt euro-
pæisk sygesikringskort vil derfor ikke, som kravene er nu, kunne anerkendes i de
lande, der er omfattet af ordningen om det europæiske sygesikringskort.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Thomas Richter