Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 15-06-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPJNY
Sagsnr.: 2007544
Dok. nr.: 1245186
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1095 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 1095:
”Ministeren
bedes oplyse, hvor mange danskere der kunne være blevet testet for co-
vid-19, hvis man havde udnyttet den fulde testkapacitet og tilbudt test til alle dan-
skere, siden virussen kom til Danmark”
Svar:
I takt med epidemiens udvikling er kapaciteten til at teste for COVID-19 øget mar-
kant. Der har i begyndelsen af COVID-19 epidemien været udfordringer med testka-
paciteten. Derfor har der været arbejdet hårdt på at afhjælpe problemer med global
mangel på de ressourcer, der er en forudsætning for testkapaciteten.
Danmark er nået rigtig langt. Der er aktuelt en testkapacitet på mere end 20.000 dag-
lige test, når man lægger sundhedssporet og samfundssporet sammen.
Som led i den nationale teststrategi fik alle voksne danskere uden symptomer i løbet
af uge 21 adgang til at bestille tid til test for COVID-19 i regi af Testcenter Danmark
(samfundssporet) uden forudgående henvisning. Det giver en nem og hurtig adgang
for alle, der kan have et behov for eller ønske om at blive testet. Borgere med symp-
tomer på COVID-19 skal fortsat henvende sig egen til læge for at blive henvist til test
på sygehusene
Det er ikke muligt for Sundheds- og Ældreministeriet at opgøre, hvor mange flere der
kunne have været testet tidligere. Der har været stor interesse for at blive testet i
TestCenter Danmark, men der er fortsat ledig testkapacitet, selvom muligheden for
at blive testet er bredt tilgængelig.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Jeannette Nybo