SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1093: Spm. om, hvorfor der ikke prompte blev reageret med nye retningslinjer for test af personale på plejehjem da man den 29. januar 2020 blev opmærksom på, at coronavirus kunne smitte gennem smittebærere uden symptomer, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 27-05-2020

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPMIAA

Sagsnr.: 2007243

Dok. nr.: 1225759

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. maj 2020 stillet følgende spørgs-

mål nr. 1090 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).

Spørgsmål nr. 1090:

”Når

risikoen for smitte før symptomer allerede fremgik af Sundhedsstyrelsens

retningslinjer 5/2-20, hvorfor blev dette så først indskrevet i retningslinjerne til

sundhedspersonalet 21/4-20?”

Svar:

Til brug for besvarelse af spørgsmålet er der indhentet nedenstående bidrag fra

Sundhedsstyrelsen, som jeg henholder mig til.

”Sundhedsstyrelsen

udgav d. 15. januar 2020 første gang retningslinjer om diagnostik

og håndtering af COVID-19. Retningslinjerne er siden løbende blevet opdateret og re-

videret i samarbejde med en faglig ekspertgruppe. Opdateringen er sket dels på bag-

grund af den nyeste viden om COVID-19, dels på baggrund af, hvordan epidemien ud-

vikler sig, men også på baggrund af konkrete danske og internationale erfaringer.

Den faglige ekspertgruppe har deltagelse af førende eksperter inden for intern medi-

cin: infektionsmedicin, almen medicin, anæstesiologi, pædiatri, klinisk mikrobiologi

samt repræsentanter fra Statens Serum Institut (SSI) og Styrelsen for Patientsikkerhed

(STPS) samt repræsentanter fra sygehusledelse.

Sundhedsstyrelsen skal ligeledes gøre opmærksom på at styrelsen har udarbejdet en

vejledning om forebyggelse af smitte mod COVID-19 på plejecentre, bosteder og an-

dre institutioner. Vejledningen blev udgivet første gang d. 8. april 2020 og er løbende

opdateret, også i forhold til håndtering af udbrud på plejecentre og andre institutio-

ner.

Baggrund om dråbesmitte og kontaktsmitte

Det antages, at personer der nyser og hoster, smitter mere, da smittedråber dermed

spredes, end personer med få eller ingen symptomer, som formentligt primært smitter

ved kontaktsmit-te efter berøring af eget ansigt (næse og/eller mund).

Dråbesmitte sker fra person til person via små dråber. Dråber spreder sig i luften ved

hoste eller nys i en afstand på 1-2 meter, hvorefter de hurtigt falder til jorden. Typisk

bliver man smittet ved, at man er tæt på en person, som udskiller små dråber ved ho-

ste eller nys, hvorefter dråberne lander på ens slimhinder i næse, øjne eller mund.

Dråbesmitte kan forebygges ved at holde afstand.

Kontaktsmitte sker via direkte fysisk kontakt eller via overflader, hvor der fra en an-

den person er efterladt viruspartikler, som man rører ved, inden man rører sig i næse,

øjne eller mund. Man ved ikke, præcis hvor længe virus kan overleve på overflader,

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1093: Spm. om, hvorfor der ikke prompte blev reageret med nye retningslinjer for test af personale på plejehjem da man den 29. januar 2020 blev opmærksom på, at coronavirus kunne smitte gennem smittebærere uden symptomer, til sundheds- og ældreministeren

men man regner med en overlevelsestid på 48 timer. Det er dog vigtigt at huske på, at

man ikke kan smittes alene ved at røre ved genstande med virus på. Smitte kræver, at

virus kommer i kontakt med slimhinder i mund, næse eller øjne. Kontaktsmitte kan fo-

rebygges ved at holde afstand samt sikre god hånd-hygiejne, undlade at røre sig i an-

sigtet, hvis man kan mv.

Risiko for smitte fra personer uden symptomer og test af personer uden symptomer

Sundhedsstyrelsen blev i slutningen af januar 2020 bekendt med potentiel smitte fra

personer før man udvikler symptomer

–

asymptomatisk smitte. Efter drøftelse med

Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe, gjorde Sundhedsstyrelsen, i sin offentligt tilgæn-

gelige faglige retningslinje af 5. februar opmærksom på potentiel asymptomatisk

smitte. Vurderingen fra WHO var, på daværende tidspunkt, at smitte hovedsageligt

skete fra patienter med symptomer og WHO såvel som European Center for Disease

Prevention and Control (ECDC) anbefalede, på daværende tidspunkt, ikke test af per-

soner uden symptomer.

Risikoen for smitte fra en evt. asymptomatisk person blev vurderet til at være meget

lav og væsentligt lavere end risikoen for smitte fra en person med symptomer. Desu-

den var vurderingen, at der var problematisk at teste asymptomatiske personer, da

der, på grund af den meget lave koncentration af vira, er stor risiko for et falsk nega-

tivt svar og dermed for, at testsvaret kan give falsk tryghed. Befolkningen, herunder

ansatte i sundheds- og ældresektoren blev - i overensstemmelse med internationale

anbefalinger - opfordret til at være særligt opmærksomme på og straks handle på evt.

symptomer.

Der er over perioden løbende tilkommet ny viden om COVID-19 herunder viden om

asymptomatisk og præsymptomatisk smitte (dvs. smitte fra personer lige før de får

symptomer). I løbet af februar og marts offentliggjordes videnskabelige studier med

doku e tatio for ulig asy pto atisk og præsy pto atisk s itte og WHO´s ’situ-

atio report’ r. 7 fra de . april 0 0 i deholdt for første ga g e sa let og tydelig

gennemgang af dokumentationen på om-rådet, hvor WHO bemærker,

at ”…. pre-

sy pto ati tra s issio has ee do u e ted”, e at WHO sa tidigt e ærker

at ”There are few reports of la oratory-confirmed

cases who are truly asymptomatic,

and to date, there has been no documented asymptomatic trans

issio .” Doku e -

tationen for potentiel asymptomatisk smitte var således styrket, men test af asympto-

mastiske var fortsat behæftet med store usikkerheder.

Det skal bemærkes, at det fortsat er Sundhedsstyrelsen vurdering, at personer der ud-

viser symptomer er væsentligt mere smitsomme end smittede personer, der ikke udvi-

ser symptomer. I en situation med betydelig transmission af smitte i et samfund, dvs.

under en egentlig epidemi, må smitte fra asymptomatiske imidlertid forventes at

kunne bidrage ikke ubetydeligt til det samlede smittetryk. Konkret betyder det, at

selvom smitterisikoen fra den enkelte asymptomatiske person er meget lille, og det

kræver meget tæt kontakt for, at personen overfører smitte til en anden, fx at de står

ansigt til ansigt med en anden person i længere tid, så kan det, at der er mange

asymptomatiske smittebærere i samfundet, med mange potentielle kontakter, samlet

set godt give stor smittespredning i befolkningen. Risikoen for smitte fra en asympto-

matisk eller præ-symptomatisk person antages dog fortsat - også i dag - at være lille

sammenlignet med smitte fra en symptomatisk person med hoste, nysen m.v. Derud-

over kan smitte fra asymptomatiske eller præ-symptomatiske personer forebygges

ved tiltag som fysisk afstand, hosteetikette, håndhygiejne m.v. Dette er netop bag-

grunden for, at nogle af de allervæsentligste initiativer i den nuværende situation er

Side 2

forholdsregler og massiv oplysning af befolkningen ift. afstandskrav, ift. at begrænse

antal kontakter, forbud mod større forsamlinger samt hygiejne herunder hyppig

håndvask og rengøring mv.

Det gælder også fortsat at test af personer uden symptomer ikke er lige så pålidelig

som test af personer med symptomer. Dette skyldes bl.a., at testens pålidelighed af-

hænger af, om personen har karakteristiske og fremtrædende symptomer, og om der

kan opsamles relevant prøve-materiale fra slimhinderne. Sundhedsstyrelsen har dog

siden 21. april anbefalet test af asymptomatiske personer som led i smitteforebyg-

gelse.

Opdatering af retningslinjer på baggrund af ovenstående

Der har i perioden været stort fokus på at undgå smittespredning blandt særligt sår-

bare grupper såsom beboere på plejehjem. Der har været fokus på at undgå dråbe-

smitte ved at finde og isolere smittede beboere og ved at undgå kontaktsmitte, hvor-

for der har været fokus på at opretholde en høj grad af hygiejne.

Der har samtidig, over perioden, været en stigende erkendelse af risikoen og betyd-

ningen af asymptomatiske smitte, som redegjort for ovenfor. Samtidig har man lø-

bende revurderet situationen bl.a på baggrund af tilfælde med smittespredning på

plejehjem. På baggrund heraf har man løbende opdateret retningslinjerne.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Michelle Aagaard

Side 3