Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 27-05-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPMIAA
Sagsnr.: 2007243
Dok. nr.: 1225759
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1090 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).
Spørgsmål nr. 1090:
”Når
risikoen for smitte før symptomer allerede fremgik af Sundhedsstyrelsens
retningslinjer 5/2-20, hvorfor blev dette så først indskrevet i retningslinjerne til
sundhedspersonalet 21/4-20?”
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet er der indhentet nedenstående bidrag fra
Sundhedsstyrelsen, som jeg henholder mig til.
”Sundhedsstyrelsen
udgav d. 15. januar 2020 første gang retningslinjer om diagnostik
og håndtering af COVID-19. Retningslinjerne er siden løbende blevet opdateret og re-
videret i samarbejde med en faglig ekspertgruppe. Opdateringen er sket dels på bag-
grund af den nyeste viden om COVID-19, dels på baggrund af, hvordan epidemien ud-
vikler sig, men også på baggrund af konkrete danske og internationale erfaringer.
Den faglige ekspertgruppe har deltagelse af førende eksperter inden for intern medi-
cin: infektionsmedicin, almen medicin, anæstesiologi, pædiatri, klinisk mikrobiologi
samt repræsentanter fra Statens Serum Institut (SSI) og Styrelsen for Patientsikkerhed
(STPS) samt repræsentanter fra sygehusledelse.
Sundhedsstyrelsen skal ligeledes gøre opmærksom på at styrelsen har udarbejdet en
vejledning om forebyggelse af smitte mod COVID-19 på plejecentre, bosteder og an-
dre institutioner. Vejledningen blev udgivet første gang d. 8. april 2020 og er løbende
opdateret, også i forhold til håndtering af udbrud på plejecentre og andre institutio-
ner.
Baggrund om dråbesmitte og kontaktsmitte
Det antages, at personer der nyser og hoster, smitter mere, da smittedråber dermed
spredes, end personer med få eller ingen symptomer, som formentligt primært smitter
ved kontaktsmit-te efter berøring af eget ansigt (næse og/eller mund).
Dråbesmitte sker fra person til person via små dråber. Dråber spreder sig i luften ved
hoste eller nys i en afstand på 1-2 meter, hvorefter de hurtigt falder til jorden. Typisk
bliver man smittet ved, at man er tæt på en person, som udskiller små dråber ved ho-
ste eller nys, hvorefter dråberne lander på ens slimhinder i næse, øjne eller mund.
Dråbesmitte kan forebygges ved at holde afstand.
Kontaktsmitte sker via direkte fysisk kontakt eller via overflader, hvor der fra en an-
den person er efterladt viruspartikler, som man rører ved, inden man rører sig i næse,
øjne eller mund. Man ved ikke, præcis hvor længe virus kan overleve på overflader,