Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 28-05-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPJNY
Sagsnr.: 2007352
Dok. nr.: 1225840
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1085 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1085:
”Hvorfor
har ministeren skiftet holdning til teststrategi fra en sundhedsfaglig teststra-
tegi til i dag en kapacitetsafhængig teststrategi, og hvornår ændrede ministeren sin
holdning?”
Svar:
Tilgangen til test for COVID-19 har hele tiden været åben og bl.a. beskrevet i Sund-
hedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet. Ret-
ningslinjerne er løbende blevet opdateret i takt med, at sundhedsmyndighederne har
fået ny viden om epidemien.
Der har også gennem COVID-19 epidemien været en åbenhed om, at prioritering, af
hvem der kan testes, har været og igen kan blive nødvendig pga. tilgængelig kapaci-
tet. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at både ECDC og WHO har påpeget, at hvis der ikke
er tilstrækkelig kapacitet, skal testning tilbydes prioriteret. Det er naturligvis ikke en
ønskværdig situation at skulle prioritere. Derfor er det også meget positivt. at de se-
neste måneders hårde arbejde har resulteret i at testkapaciteten er udbygget mar-
kant på kort tid.
Den 12. maj 2020 blev den nationale teststrategi offentliggjort, hvor øget testning
bredt i befolkningen kan understøtte en kontrolleret, gradvis genoptagelse af aktivi-
teter i samfundet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Jeannette Nybo