Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2199793_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 28-05-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPJNY
Sagsnr.: 2007352
Dok. nr.: 1225777
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1082 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1082:
”Vil
ministeren oplyse nærmere om covid-19-teststrategien for den næste måneds-
tid? Hvor mange personer vil blive testet og inden for hvilke grupper og brancher?”
Svar:
Regeringen offentliggjorde d. 12. maj 2020 en national teststrategi for håndteringen
af COVID-19 i Danmark, der bygger på tre væsentlige elementer: test, sporing og iso-
lation.
Som led i teststrategien øges den danske testaktivitet markant, og der er aktuelt ka-
pacitet til at foretage 20.000 test om dagen, når kapaciteten i sundhedsvæsenet og i
TestCenter Danmark lægges sammen. Der er arbejdet hårdt på at øge testkapacite-
ten, og det er lykkedes. Testkapaciteten er dog afhængig af flere variable
både af
maskiner, mandskab, materialer og logistik.
Det følger også af teststrategien, at der skal testes bredt i befolkningen
og at både
personer med og uden symptomer på COVID-19 skal testes. Vi har formået at bringe
smittetrykket ned på et meget lavt niveau, og vi ser et fortsat fald i antallet af ny-
smittede. Det er glædeligt. Som følge af det lave smittetryk har vi overskydende test-
kapacitet i de hvide testtelte, og som led i teststrategien fik alle voksne danskere
uden symptomer derfor adgang til at bestille en tid til test for COVID-19 i løbet af uge
21 i regi af Testcenter Danmark uden forudgående henvisning. Dette med henblik på
at understøtte genåbningen af samfundet. Det betyder, at forskellige grupper, som
kan have særlige grunde til at blive testet, fx chauffører med tæt kontakt til passage-
rer og søfolk, der har brug for at kende smittestatus, før de sejler, nu ikke skal vente
på en særlig ordning for dem.
Samtidig er der reserveret særskilt kapacitet til de prioriterede grupper, der hidtil er
blevet testet, herunder borgere, der er blevet kontaktet i forbindelse med smitteop-
sporing, fordi de har været tæt på en person, der har fået konstateret COVID-19 samt
et repræsentativt udsnit af befolkningen og frontpersonale i ældre-, pleje- og social-
sektoren.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1082: Spm., om covid-19-teststrategien for den næste månedstid, til sundheds- og ældreministeren
Personer med symptomer forenelig med COVID-19 skal fortsat henvende sig til egen
læge for at blive henvist til test på sygehusene. Henvisning af patienter med sympto-
mer er nærmere beskrevet i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af CO-
VID-18 i sundhedsvæsenet, som senest er revideret d. 14. maj 2020.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Jeannette Nybo
Side 2