SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1078: Spm., om ministeren vil tage initiativ til, at alle plejehjem skal udarbejde beredskabsplaner og således være bedre rustet til fremtidige udfordringer der er sammenlignelige med COVID19, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Planlægning af

sundhedsberedskab

VEJLEDNING TIL REGIONER OG KOMMUNER

2017

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1078: Spm., om ministeren vil tage initiativ til, at alle plejehjem skal udarbejde beredskabsplaner og således være bedre rustet til fremtidige udfordringer der er sammenlignelige med COVID19, til sundheds- og ældreministeren

Planlægning af sundheds-

beredskab – vejledning til

regioner og kommuner

Publikationen kan frit refereres med

tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Sprog:

Dansk

Version:

1.0

Versionsdato:

22.12.2016

Format:

pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen,

januar 2017.

Elektronisk ISBN:

978-87-7104-861-2

9. JANUAR 2017 PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

SIDE

2/96

Indhold

Introduktion

Krisestyring og ledelse

Planlægningsgrundlag

Uddannelse

Øvelser

Evaluering

Sundhedsberedskabsplaner

Beredskab ved større, uforudsete hændelser

Smitsomme sygdomme

Psykosocial indsats ved beredskabshændelser

Lægemiddelberedskabet

Blodberedskabet

Ekstraordinære hændelser på sygehuse

Appendiks 1: Ordliste

Appendiks 2: Gældende love, regler, vejledninger mv.

Appendiks 3: Oversigt over tabeller og figurer

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

SIDE

3/96

Introduktion

Siden 2006 har regionsråd og kommunalbestyrelse skullet indhente Sundhedsstyrelsens rådgiv-

ning forud for vedtagelse af en sundhedsberedskabsplan. Sundhedsstyrelsen indhenter rådgiv-

ning fra Lægemiddelstyrelsen vedrørende det regionale lægemiddelberedskab.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet denne vejledning som et værktøj til regioner og kommuner.

Hensigten er at understøtte og kvalitetssikre den sundhedsberedskabsplanlægning, der foregår i

landets regioner og kommuner. Vejledningen beskriver således det forventede indhold af myn-

dighedernes sundhedsberedskabsplaner.

Vejledningen er en opdateret udgave af Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab fra

2011 og udgør Sundhedsstyrelsens rådgivning i medfør af sundhedslovens § 210, beredskabslo-

vens § 27 og bekendtgørelse nr. 971 af 28/06/2016 om planlægning af sundhedsberedskabet.

Den seneste version af vejledningen findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (www.sst.dk).

Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at erfaringer med brug af vejledningen og gode ideer til nye

emner, der bør inddrages i vejledningen, sendes til

[email protected].

1.1

Hvad er sundhedsberedskabsplanlægning?

Sundhedsberedskabet skal sikre, at sundhedsvæsenet kan udvide og omstille sin behandlings- og

plejekapacitet m.v. ud over det daglige beredskab ved beredskabshændelser fx større ulykker og

ekstraordinære hændelser. Sundhedsberedskabsplaner skal tage udgangspunkt i det daglige be-

redskab og sikre en fleksibel tilpasning til beredskabshændelser.

Sundhedsberedskabet omfatter organisatorisk:

•

Sygehusberedskabet, som er beredskabet i det samlede sygehusvæsen herunder private

sygehuse, skal ved beredskabshændelser sikre, at der kan ydes syge og tilskadekomne be-

handling på sygehus.

Den præhospitale indsats, som er indsatsen inden ankomst til sygehus over for akut syge,

tilskadekomne og fødende, samt sygehusberedskabet skal ved beredskabshændelser kun-

ne håndtere og behandle et større antal tilskadekomne eller personer med akut opstået

sygdom uden for sygehusene.

Lægemiddelberedskabet, som er beredskabet af lægemidler/antidoter og medicinsk ud-

styr, skal sikre, at ændrede krav til forbrug, forsyning og distribution, som må forudses

ved beredskabshændelser, kan imødekommes.

Beredskabet i den primære sundhedssektor, som er beredskabet i den del af sundhedsvæ-

senet, som ikke er en del af sygehusberedskabet eller den præhospitale indsats, skal ved

beredskabshændelser sikre en videreførelse af de daglige opgaver, samt tilpasse sig de

ændrede krav, som situationen fordrer, herunder forebyggelses-, behandlings- og om-

sorgsopgaver.

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

•

9. JANUAR 2017

4/96

Regioner og kommuner forventes at løse opgaver indenfor:

•

Ekstraordinære konventionelle hændelser såsom større ulykker, forsyningssvigt mv.

CBRNE-hændelser (hændelser med kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare og ek-

splosive stoffer).

Den psykosociale indsats. Kommunerne skal planlægge for krisestøtte og social assi-

stance, og regionen skal planlægge for krisestøtte og kriseterapeutisk beredskab.

Sundhedsstyrelsen henstiller til, at regioner og kommuner benytter den terminologi, der angives

i vejledningen for at øge mulighed for samarbejde internt i sundhedssektoren og på tværs af

myndigheder.

1.2

Vejledningens målgruppe

Vejledningen er målrettet personale, der udarbejder sundhedsberedskabsplaner i regioner og

kommuner efter sundhedslovens § 210 og bekendtgørelse nr. 971 om planlægning af sundheds-

beredskabet.

1.3

Helhedsorienteret beredskabsplanlægning

Vejledningen bygger på Beredskabsstyrelsens koncept om helhedsorienteret beredskabsplan-

lægning (se figur 1) og vejledningen af samme navn.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

5/96

De syv områder af helhedsorienteret beredskabsplanlægning. Kort fortalt:

Ledelse.

Bør være omdrejningspunktet i beredskabsplanlægningen.

Planlægningsgrundlag.

Analyser og løbende aktiviteter, som understøtter planlægnin-

gen på de øvrige områder.

Forebyggelse.

Præventive tiltag, der kan forhindre hændelser eller reducere deres sand-

synlighed og konsekvenser.

Uddannelse.

For alle ansatte med en rolle i organisationens beredskab.

Øvelser.

Alle organisationer i målgruppen bør afholde og deltage i øvelser.

Evalueringer.

For at udnytte læringspotentialet fra hændelser og øvelser.

Beredskabsplaner.

Beskriver, hvordan man har forberedt sig på at håndtere ekstraordi-

nære hændelser.

Figur 1: Helhedsorienteret beredskabsplanlægning.

Fra Helhedsorienteret beredskabsplanlægning, jf. Appendiks 2.

En helhedsorienteret beredskabsplanlægning forudsætter, at:

•

Organisationen kommer rundt om de syv punkter, som er nævnt i figuren.

Organisationens ledelse er aktivt involveret i planlægningen.

Planlægningen tilrettelægges efter organisationens behov frem for at foregå i en bestemt

rækkefølge.

Planlægningen omfatter alle de kritiske funktioner, som organisationen har ansvar for.

Relevante medarbejdere på tværs af hele organisationen involveres i planlægningen.

Organisationen inddrager relevante eksterne samarbejdspartnere i planlægningen.

I de følgende kapitler gennemgås en række centrale temaer indenfor sundhedsberedskabsplan-

lægning. Nedenfor ses forslag til proces for planlægning, som myndigheder kan tage udgangs-

punkt i, når en sundhedsberedskabsplan skal udarbejdes. Se figur 2 næste side;

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

6/96

Forslag til proces for

sundhedsberedskabsplanlægning

1. Organisering og research

a. Fastlæg hvilken enhed i myndigheden, som har ansvar for

at koordinere sundhedsberedskabet.

b. Skab overblik over eksisterende dokumenter og plansæt.

c. Læs Sundhedsstyrelsens vejledning om planlægning af

sundhedsberedskabet og Beredskabsstyrelsens vejledning

om helhedsorienteret beredskabsplanlægning.

d. Definér krisestyringsorganisationen.

e. Kontakt evt. Sundhedsstyrelsen for rådgivning.

2. Skriv planen

a. Revidér den nuværende plan: Hvis der allerede er udarbej-

det en sundhedsberedskabsplan, kan der tages udgangs-

punkt i denne.

b. Udarbejd en ny plan: Hvis der enten ikke findes en plan, el-

ler planen ikke er tidssvarende, anbefales det at udarbejde

en ny plan. Se kapitlet ”sundhedsberedskabsplaner”.

3. Uddan medarbejdere

4. Afprøv sundhedsberedskabsplanen under en øvelse

5. Send sundhedsberedskabsplanen til Sundhedsstyrelsen for råd-

givning.

Husk at sundhedsberedskabsplanlægning er en dynamisk proces.

Planen skal løbende øves, revideres og tilpasses nye forhold.

Figur 2: Forslag til proces for sundhedsberedskabsplanlægning. Inspireret af Vejledning til statslige myndighe-

der om beredskabsplanlægning, jf. Appendiks 2.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

7/96

1.4

Læsevejledning

Kapitel 2-6 af vejledningen er Sundhedsstyrelsens rådgivning om planlægning af og forberedel-

se til situationer, hvor der er behov for sundhedsberedskabet. Kapitlerne berører emnerne krise-

styring og ledelse, planlægningsgrundlag, uddannelse, øvelser og evaluering.

Kapitel 7 indeholder dels rådgivning om opbygning af sundhedsberedskabsplaner, dels rådgiv-

ning om de kerneopgaver, som krisestyringsorganisationen skal håndtere i en akut situation: ak-

tivering og drift, informationshåndtering, koordination af handlinger og ressourcer, krisekom-

munikation, operativ indsats og genopretning. Bilagssamlingen indeholder derudover en skabe-

lon for en sundhedsberedskabsplan, som regioner og kommuner kan tage udgangspunkt i.

Kapitel 8-13 er Sundhedsstyrelsens rådgivning om de faglige elementer, som bør indgå i sund-

hedsberedskabsplanen, herunder den operative indsats på de forskellige områder, som regioner

og kommuner med fordel kan lave delplaner eller instrukser for. Kapitlerne indeholder informa-

tion om, hvilke opgaver regioner og kommuner forventes at løse. Kapitlerne, der beskriver disse

områder, er struktureret efter samme model, som instrukser bør opbygges efter:

•

Opgaver

Ledelse

Organisation

Bemanding og udstyr

Procedurer.

I hvert kapitel er det tydeliggjort, hvilke dele der retter sig mod henholdsvis regioner, kommu-

ner eller begge. Derudover er der henvist til relevante bilag eller anden relevant information i de

enkelte kapitler.

I Appendiks 1 findes en ordliste med de almindeligste betegnelser indenfor beredskabet generelt

og sundhedsberedskabet mere specifikt. Sundhedsstyrelsen henstiller til, at myndigheder benyt-

ter disse begreber. I Appendiks 2 er listet de love, bekendtgørelser, vejledninger og andet infor-

mationsmateriale, der refereres til i denne vejledning og bilagssamlingen.

Bilag relaterer sig til kapitler i vejledningen og indeholder konkret og praktisk rådgivning til re-

gioner og kommuners sundhedsplanlægning. Det kan være anbefaling af konsekvensanalysen,

beskrivelse af indretning af karantænefaciliteter og input til sygehuses evakueringsplan.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

8/96

Krisestyring og ledelse

Relevante bilag:

Bilag 2:

Bilag 3:

Bilag 4:

Bilag 5:

Bilag 19:

Skabelon for regional sundhedsberedskabsplan

Skabelon for kommunal sundhedsberedskabsplan

Skabelon for dagsordener for kriseledelsens og krisestabens møder

Rapportering fra region til Sundhedsstyrelsen

Sundhedsberedskabets samarbejdspartnere

2.1

Ledelse

Den enkelte organisations ledelse har ansvar for at sikre, at organisationen kan løse sine opgaver

under ekstraordinære hændelser som fx store ulykker med mange tilskadekomne eller forsy-

ningssvigt. Ledelsen har derfor ansvar for at sikre, at organisationen råder over et robust og

fleksibelt sundhedsberedskab, når de daglige ressourcer og rutiner ikke længere er tilstrækkeli-

ge.

Ledelsen har ansvar for at sikre, at krisestyringens kerneopgaver løses. Dette involverer blandt

andet, at ledelsen aktivt involveres i sundhedsberedskabsplanlægning, herunder fastsætter mål-

sætninger, foretager overordnede prioriteringer, uddelegerer opgaver, tildeler ressourcer og føl-

ger op på fremdrift i planlægningen.

Ledelsen har desuden ansvar for, at relevant personale uddannes, at der gennemføres øvelser,

udarbejdes evalueringer, og at planer opdateres. Det er også ledelsens ansvar, at involverede

medarbejdere er bekendte med kompetencer og kommandoveje, og at der er planlagt for, hvor-

dan forskelligt materiel/udstyr tilvejebringes.

2.2

Krisestyring

Både regioner og kommuner skal til enhver tid kunne varetage egen krisestyring, herunder dels

sikre aktivering og drift af egen krisestyringsorganisation, dels kunne fremmøde i Den Lokale

Beredskabsstab (LBS).

Krisestyring består af følgende generelle og situationsafhængige kerneopgaver:

Generelle:

•

Kerneopgave 1: Aktivering og drift af krisestyringsorganisationen (kriseledelse og kri-

sestab).

Kerneopgave 2: Håndtering af informationer om krisen (informationshåndtering).

Kerneopgave 3: Koordination af handlinger og ressourcer.

Kerneopgave 4: Krisekommunikation.

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

9. JANUAR 2017

9/96

Situationsafhængige:

•

Kerneopgave 5: Operativ indsats.

Kerneopgave 6: Genopretning.

Figur 3: Krisestyringens seks kerneopgaver jf. Beredskabsstyrelsen

De enkelte myndigheder har ansvar for, at medarbejdere, som skal indgå i tværgående krisesty-

ringsfora fx den lokale beredskabsstab (LBS), er sikkerhedsgodkendte til HEMMELIGT.

Myn-

digheden træffer selv afgørelse om, hvorvidt medarbejderen kan sikkerhedsgodkendes. Myn-

dighedens sikkerhedsgodkendelse sker på baggrund af en forudgående sikkerhedsundersøgelse

Politiets

Efterretningstjeneste

jf.

sikkerhedscirkulæret

Når en ekstraordinær hændelse ikke udelukkende kan håndteres på lokalt plan, løftes håndtering

derudover op i det nationale krisestyringssystem.

Det nationale krisestyringssystem er tilrettelagt med henblik på:

•

At skabe og fastholde overblik over den aktuelle situation (det fælles situationsbillede),

så involverede myndigheder på alle niveauer hurtigt og effektivt kan træffe beslutnin-

ger.

CIR1H nr 10338 af 17/12/2014: Cirkulære om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO eller

EU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

10/96

•

At sikre et aktivt samarbejde og en effektiv koordination af handlinger og ressourcer på

tværs af myndigheder og niveauer.

At kunne informere om situationen og give handlingsanvisninger, så befolkningen får

grundlag for at tage vare på egen sikkerhed og sundhed.

2.3

Ansvarsfordeling og organisering

Sundhedsberedskabet hører organisatorisk under Sundheds- og Ældreministeriets ressortområ-

de, og myndighedsopgaverne varetages af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen rådgiver regi-

oner og kommuner i forhold til deres sundhedsberedskabsplanlægning. Sundhedsstyrelsen anbe-

faler, at denne vejledning ligger til grund for regioner og kommuners sundhedsberedskabsplan-

lægning.

Ansvar for planlægning og den operative drift af sundhedsberedskabet er placeret hos regioner

og kommuner jf. tabel 1. Både regioner og kommuner har ansvar for at koordinere deres bered-

skabsplanlægning og operative indsats.

Område

Beredskabet i den primære

sundhedssektor

Sygehusberedskabet

Den præhospitale indsats

Lægemiddelberedskabet, her-

under medicinsk udstyr og

utensilier

Planlægnings- og drifts-

ansvar

Kommuner og regioner

Regioner

Regioner og kommuner

Planlægningsgrundlag og til-

syn

Sundhedsstyrelsen

Lægemiddelstyrelsen og Sund-

hedsstyrelsen

Tabel 1: Ansvar for sundhedsberedskabet i Danmark

2.4

Region

Regionen kan med fordel indtage en koordinerende rolle i forhold til sundhedsberedskabet i hele

regionen, herunder i forhold til aktivering af kommunernes sundhedsberedskab. Regionen kan

fx koordinere indsats i forbindelse med Evakuerings- og Pårørendecenter, karantæne og masse-

vaccination. Dette forudsætter, at der foreligger en aftale mellem den enkelte kommune og regi-

onen.

Akut Medicinsk Koordinationscenter

Der skal være én entydig og døgndækket indgang til regionens sundhedsberedskab: Akut Medi-

cinsk Koordinationscenter (AMK). AMK er en funktion lokaliseret sammen med regionens

vagtcentral, som har det overordnede operative ansvar for at lede og koordinere sundhedsbered-

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

11/96

skabets indsats i regionen. Det vil sige, at AMK er ansvarlig for at lede en hændelse, før/hvis

regionens kriseledelse aktiveres.

AMK bør bemandes med speciallæger med indgående kendskab til præ- og intrahospital organi-

sation og visitation og bør have akutmedicinske kompetencer. I planlægningen bør der tages

højde for, at der kan tilknyttes andre speciallæger til AMK fx infektionsmediciner eller psykia-

ter. Endvidere bør der planlægges for støttefunktioner til AMK i form af administrativ støtte, it-

support mv.

AMK skal være udstyret med døgnbemandet telefon og mulighed for at overvåge e-mails døg-

net rundt. Yderligere kan AMK etablere sikker radiokommunikation (SINE

) til kommunikation

med øvrige beredskabsmyndigheder. Kommunikationsmidlerne skal sikre, at nationale myndig-

heder, naboregioner, kommuner, andre myndigheder og samarbejdspartnere altid kan komme i

kontakt med AMK.

Ved beredskabshændelser, som aktiverer mere end én region, leder og koordinerer AMK i ska-

destedsregionen indsatsen evt. i samarbejde med regionens kriseledelse. Såfremt en hændelse

fysisk går på tværs af flere regioner, bør det konkret aftales, hvilken AMK der koordinerer, så-

ledes at de øvrige beredskabsmyndigheder alene skal koordinere med én AMK. Det kan hen-

sigtsmæssigt være den AMK, der hører til den lokale beredskabstab (LBS), som koordinerer den

samlede indsats.

Sundhedsstyrelsen foretager den national koordination, logistik og ressourcer ved behov. Regi-

onerne kan anmode Sundhedsstyrelsen om assistance i forbindelse med beredskabshændelser fx

ved at bringe tværgående udfordringer op i den nationale operative stab (NOST) for at finde en

fælles løsning. Sundhedsstyrelsen forventer samtidig, at regionen løbende informerer om situa-

tionen (se bilag 5 med skabelon for rapportering fra region til Sundhedsstyrelsen).

Regionens krisestyring

Regionens krisestyring skal kunne håndtere følgende opgaver:

•

Kerneopgave 1: Aktivering og drift af krisestyringsorganisation (kriseledelse og krise-

stab).

Kerneopgave 2: Håndtering af informationer om krisen (informationshåndtering), her-

under udarbejde situationsbillede, informere personale, der deltager i sundhedsbered-

skabet, overvåge mediebilledet mv.

Kerneopgave 3: Koordination af handlinger og ressourcer, herunder løbende kontakt og

samarbejde med andre myndigheder, afsende forbindelsesofficer til Den Lokale Bered-

skabsstab mv.

•

SINE (SIkkerhedsNEttet) er et fælles radiokommunikationssystem for alle beredskabsaktører, der samtidigt kan an-

vendes inden for de enkelte beredskaber og på tværs mellem beredskaberne.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

12/96

•

Kerneopgave 4: Krisekommunikation til borgere og medier, herunder udpege talsper-

son, udsende pressemeddelelser om håndtering af hændelsen, udsende information på

sociale medier mv.

Kerneopgave 5: Operativ indsats i forhold til den konkrete hændelse jf. konkrete delpla-

ner, instrukser og action cards.

Kerneopgave 6: Genopretning, herunder planlægge for hurtig tilbagevenden til normal-

drift ved tidligt at identificere samfundsvigtige funktioner og understøttende kritisk in-

frastruktur, så hændelsen ikke forværres.

•

Sygehuses beredskabsplaner

De enkelte sygehuse skal have egen beredskabsplan. Sygehusplanerne er en del af regionens

sundhedsberedskabsplan og skal derfor være koordineret med denne. Sygehusplanerne anbefa-

les at indgå som en delplan til regionens sundhedsberedskabsplan.

I sygehusplanerne kan der hensigtsmæssigt planlægges for sygehusets egen krisestyringsorgani-

sation til håndtering af lokale hændelser og hændelser, der kræver koordination med andre sy-

gehuse, AMK og regionens krisestyringsorganisation. Planen kan hensigtsmæssigt opbygges ef-

ter kerneopgaverne i krisestyring og basere sig på en lokal risikovurdering.

Sygehusenes beredskabsplaner skal blandt andre vigtige opgaver omfatte modtagelse og be-

handling af et større antal patienter afhængigt af sygehusets funktioner og de lokale visitations-

retningslinjer, instruks ved brand, plan for evakuering af sygehuset og plan for opretholdelse af

vitale forsyninger, herunder håndtering af funktionssvigt fx svigt af elektricitet, telefoni, vand

og it.

2.5

Kommune

Kommunen bør have en overordnet krisestyringsorganisation (kriseledelse og krisestab), som

koordinerer beredskabet i de enkelte forvaltninger. Belastningen kan således spredes ud, så en

enkelt forvaltning ikke bærer hele ansvaret. Kommunen bør sikre, at repræsentanter fra sund-

hedsberedskabet kan indgå i kommunens overordnede krisestyringsorganisation.

Krisestyringsorganisationen skal træffe de overordnede beslutninger for ledelse af den konkrete

beredskabshændelse, herunder iværksættelse af beredskabsplaner. Det er vigtigt, at alle vagtha-

vende niveauer i kommunen kan agere døgnet rundt, når der er behov for uopsættelige indsatser.

Kommunens ledelse og nøglemedarbejdere i sundhedsberedskabet bør involveres i arbejdet med

sundhedsberedskabsplanen, så de kender planens opbygning og indhold. Kommunen bør også

sikre, at repræsentanter fra sundhedsberedskabet kan indgå i den lokale beredskabsstab (LBS)

som forbindelsesofficerer.

Kommunens krisestyring skal kunne håndtere følgende opgaver:

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

13/96

•

Kerneopgave 1: Aktivering og drift af krisestyringsorganisationen (kriseledelse og kri-

sestab).

Kerneopgave 2: Håndtering af informationer om krisen (informationshåndtering), her-

under udarbejde situationsbillede, informere personale, der deltager i sundhedsbered-

skabet, overvåge mediebilledet mv.

Kerneopgave 3: Koordination af handlinger og ressourcer, herunder sikre løbende kon-

takt og samarbejde med Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) og andre myndig-

heder, afsende forbindelsesofficer til Den Lokale Beredskabsstab efter anmodning mv.

Kerneopgave 4: Krisekommunikation til borgere og medier, herunder udpege talsper-

son, udsende pressemeddelelser om håndtering af hændelsen, udsende information på

sociale medier mv.

Kerneopgave 5: Operativ indsats i forhold til den konkrete hændelse jf. konkrete delpla-

ner, instrukser og action cards.

Kerneopgave 6: Genopretning, herunder planlægge for hurtig tilbagevenden til normal-

drift ved tidligt at identificere samfundsvigtige funktioner og understøttende kritisk in-

frastruktur, så hændelsen ikke forværres.

•

Det kan være en fordel, at regionen indtager en koordinerende rolle i forhold til sundhedsbered-

skabet i hele regionen, herunder aktivering af kommunernes sundhedsberedskab.

2.6

National koordination af sundhedsberedskabet

Ved meget store eller særlige hændelser, såsom hændelser på tværs af flere regioner eller ud-

brud af alvorlig smitsom sygdom, er det nødvendigt med central styring og koordination af

sundhedsberedskabet. I sådanne tilfælde sikrer Sundhedsstyrelsen en koordineret indsats på na-

tionalt niveau og yder faglig rådgivning til regioner og kommuner. Dette er fx sket i forbindelse

med ebola-indsatsen i 2015, hvor Sundhedsstyrelsen udsendte vejledninger for håndtering ved

mistanke om smitte med ebolavirus, og sikrede løbende koordinering vedrørende brug af be-

skyttelsesudstyr og hygiejnetiltag præhospitalt.

Sundhedsstyrelsen holder tæt kontakt til involverede regioner via AMK. AMK forventes løben-

de at rapportere om situationen til Sundhedsstyrelsen ved håndtering af større beredskabshæn-

delser. Sundhedsstyrelsen vil i så fald bede om at blive informeret af regionerne. Derfor bør ko-

ordination og kommunikation med Sundhedsstyrelsen beskrives i regioners og kommuners

sundhedsberedskabsplaner.

Sundhedsstyrelsen har døgnvagt, som øvrige myndigheder kan kontakte ved hændelser indenfor

sundhedsberedskabet eller ved behov for akut national eller international assistance. Styrelsen

for Patientsikkerhed (tidligere embedslægerne) varetager denne ordning til hverdag.

2.7

Tværsektoriel national krisestyring

Regeringen har etableret en national krisestyringsorganisation. Øverst i denne organisation er

Regeringens Sikkerhedsudvalg, som udgøres af Statsministeren, Forsvarsministeren, Justitsmi-

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

14/96

nisteren og Udenrigsministeren og cheferne for Politiets og Forsvarets efterretningstjenester.

Derunder er Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål, som udgøres af departementsche-

ferne fra samme ministerier.

Det næste niveau er den nationale operative stab (NOST). NOST’s opgave er at koordinere

tværsektorielt ved større hændelser, herunder at skabe og opretholde et overblik over en given

situation i Danmark med henblik på at orientere Regeringens Sikkerhedsudvalg og Embeds-

mandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål samt sektoransvarlige myndigheder.

Rigspolitiet har formandskabet for NOST. Faste medlemmer er, udover Rigspolitiet, følgende

myndigheder: Beredskabsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Værnsfælles Forsvarskommando, Poli-

tiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste og Udenrigsministeriet. Derudover

kan enhver anden national myndighed indkaldes til staben ad hoc, såfremt hændelsen giver an-

ledning til dette. Den enkelte myndighed bibeholder sit sektoransvar i NOST. Som fast repræ-

sentant i NOST kan Sundhedsstyrelsen anmode om, at NOST indkaldes, hvorefter Rigspolitiet

vil aktivere staben.

Hvis NOST er aktiveret i operationsberedskab, vil Sundhedsstyrelsen hurtigst muligt orientere

alle fem regioners AMK’er pr. mail samt tage telefonisk kontakt til de(n) involverede AMK’er.

AMK skal i den forbindelse være opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen forventer løbende at

modtage relevant information fra regionen om hændelsen. Derudover kan Sundhedsstyrelsen

løfte eventuelle tværsektorielle problemstillinger i NOST, der ikke kan løses lokalt.

NOST har en kommunikationsenhed tilknyttet (Det Centrale Operative Kommunikationsbered-

skab, DCOK). DCOK består af kommunikationsmedarbejdere fra de i myndigheder, som er

medlemmer af NOST. DCOK koordinerer udmeldinger bl.a. til befolkning og medier og udar-

bejder fælles pressestrategi.

Figur 4. Krisestyringssystemet i Danmark jf. Appendiks 2

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

15/96

2.8

Tværsektoriel regional krisestyring

I hver af landets 12 politikredse er etableret en lokal beredskabsstab (LBS) med henblik på ko-

ordinering af opgaver og ressourcer ved lokale beredskabshændelser. Den lokale beredskabsstab

er under koordinerende ledelse af den lokale politidirektør.

De lokale beredskabsstabe består af politiet, Forsvarets landdelsregioner, Beredskabsstyrelsens

regionale beredskabscenter og regionens sundhedsberedskab. Overlæger fra Styrelsen for Pati-

entsikkerhed (tidligere embedslæger), relevante kommuner og andre myndigheder kan indkal-

des ved behov. Ligeledes kan repræsentanter fra relevante regionale og lokale myndigheder

indkaldes ved behov.

Den enkelte myndighed bibeholder sit sektoransvar i LBS.

2.9

Tværsektoriel indsatsledelse i indsatsområde

Retningslinjer for indsatsledelse (REFIL) fra Beredskabsstyrelsen fastlægger kompetencefor-

hold og organisering i indsatsområder.

Opgaver i indsatsområdet er overordnet:

•

Samarbejde, koordination og organisering.

Sikkerhed og tekniske forhold.

Sektorfaglige opgaver for alle relevante aktører.

Ved beredskabshændelser med et skadested vil der blive etableret en indsatsledelse, typisk i til-

knytning til politiets kommandostade (KST). I disse situationer er der tre overordnede opgaver,

der skal løses:

•

Koordinering af den samlede indsats og den øvrige politiindsats varetages af Indsatsle-

der Politi (ISL POLITI). Alle beredskabsaktører, der indgår i en indsats, er underlagt

ISL POLITI i ikke-sektorspecifikke spørgsmål, når de befinder sig i indsatsområdet og

uden for selve skadestedet.

Den tekniske indsats og sikkerhed indenfor den indre afspærring varetages af Indsatsle-

der Brand (ISL BRAND). Alle beredskabsaktører, der indsættes indenfor den indre af-

spærring, er underlagt ISL BRAND i forhold angående den tekniske indsats og persona-

lets sikkerhed.

Den sundhedsmæssige indsats, herunder den sundhedsfaglige vurdering, prioritering,

behandling, visitation og patienttransport, varetages af Indsatsleder Sund (ISL SUND).

•

Grundstammen i indsatsledelsen ved beredskabshændelser med til-

skadekomne udgøres således af de tre indsatsledere: ISL POLITI,

ISL BRAND og ISL SUND. I figur 5 til højre ses opdelingen af et

indsatsområde.

Figur 5: Indsatsområde, skadested og fareområde.

Fra Retningslinjer for indsatsledelse, jf. Appendiks 2

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

16/96

2.10 Indsats i forhold til danskere i udlandet

Den Internationale Operative Stab (IOS) varetager den overordnede koordinerende funktion ved

en større hændelse i udlandet for at sikre en hurtig og effektiv indsats, der kan bistå danske

statsborgere i udlandet ved katastrofer og større ulykker fx naturkatastrofer, terrorhandlinger og

ekstraordinært store trafikulykker.

IOS’s faste medlemmer er Udenrigsministeriet (formand), Statsministeriet, Justitsministeriet,

Rigspolitiet, Forsvarsministeriet, Værnsfælles Forsvarskommando, Beredskabsstyrelsen, Sund-

heds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen og Region Hovedstaden. IOS kan endvidere ind-

kalde ad hoc-medlemmer fra relevante myndigheder og private aktører fx rejsebranchen, forsik-

ringsbranchen og flyselskaber.

Den enkelte myndighed bibeholder sit sektoransvar i IOS.

IOS er ikke en erstatning for rejseforsikring for danskere i udlandet. I langt de fleste tilfælde vil

rejseforsikringen komme i anvendelse. Udenrigsministeriet kan dog i helt særlige tilfælde i regi

af IOS anmode Sundhedsstyrelsen om at udsende sundhedspersonale ved beredskabshændelser i

udlandet, hvor danske statsborgere er involveret. IOS kan også i helt særlige tilfælde ved større

hændelser i udlandet beslutte at varetage hjemrejsen.

Sundhedsstyrelsen har en liste med frivilligt sundhedsfagligt personale fra alle regioner, som i

en situation kan lade sig udsende efter konkret aftale med egen arbejdsplads og Sundhedsstyrel-

sen. En del af disse personer kan fungere som Sundhedsstyrelsens indsatsledere i udlandet, der

rapporterer til Sundhedsstyrelsen. I disse tilfælde vil Sundhedsstyrelsen fungere som en national

AMK og være ansvarlig for at koordinere indsatsen.

Ved patienters hjemkomst til Danmark overtager regionerne forpligtigelsen til at behandle og

modtage dem. Ansvaret for den psykosociale indsats kan ligge hos regionen eller kommunen

afhængigt af situationen.

2.11 Private aktører i sundhedsberedskabet

Private aktører, der forventes at have en rolle ved håndtering af beredskabshændelser, kan med

fordel deltage i planlægningen af sundhedsberedskabet. Det anbefales, at regioner og kommuner

lave skriftlige aftaler med private aktører om fx referenceforhold og konkrete opgaver, inden ak-

tørerne aktiveres ved beredskabshændelser.

Private sygehuse skal planlægge og gennemføre foranstaltninger således, at de kan indgå i sy-

gehusberedskabet. Den konkrete inddragelse af private sygehuse vurderes og aftales i den enkel-

te region.

Sundhedsloven og overenskomster på praksisområdet indeholder ikke konkrete bestemmelser

om inddragelse af praksissektoren i planlægning af sundhedsberedskabet. Alment praktiserende

læger, vagtlæger og privatpraktiserende speciallæger kan imidlertid pålægges opgaver i forbin-

delse med beredskabshændelser ifølge beredskabslovens § 57.

Kommunernes samarbejde med alment praktiserende læger kan tages op i regi af de kommu-

nalt-lægelige udvalg jf. Landsoverenskomsten om almen lægegerning.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

17/96

Regioner og kommuner kan også inddrage private aktører, der driver lægepraksisser og

sundhedsklinikker eller varetager opgaver indenfor traumepsykologiområdet mv.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

18/96

Planlægningsgrundlag

Relevante bilag:

Bilag 1:

Bilag 19:

Lokal risikovurdering

Sundhedsberedskabets samarbejdspartnere

Regioner og kommuner skal udarbejde en sundhedsberedskabsplan. Planlægningsgrundlaget for

sundhedsberedskabsplaner består både af lovgivning og vurderinger, som beskrives nærmere i

dette kapitel.

3.1

Lovgivning og regelsæt

Følgende love og bekendtgørelser udgør det primære regelgrundlag for regionsrådets og kom-

munalbestyrelsens planlægning af sundhedsberedskabet:

•

Sundhedsloven

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Epidemiloven

Lægemiddelloven

Beredskabsloven

WHO’s internationale sundhedsregulativ (IHR, International Health Regulations), som

Danmark har tilsluttet sig.

Af beredskabsloven fremgår, at de enkelte ministre skal sikre beredskabsplanlægning indenfor

eget område. I sundhedsvæsenet er dette uddybet i sundhedsloven og udmøntet i bekendtgørelse

om planlægning af sundhedsberedskabet. Bekendtgørelsen stiller krav til sundhedsberedskabet i

regioner og kommuner.

Regionsråd og kommunalbestyrelse skal mindst én gang i hver valgperiode udarbejde og vedta-

ge en plan for sundhedsberedskabet. Regionen skal også udarbejde en plan for den præhospitale

indsats. Inden vedtagelse skal der indhentes rådgivning i Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen

indhenter rådgivning fra Lægemiddelstyrelsen vedrørende det regionale lægemiddelberedskab.

Kommunerne har beredskabsopgaver indenfor flere områder og skal derfor – i modsætning til

regionerne – både udarbejde en generel beredskabsplan for kommunen og en sundhedsbered-

skabsplan. Kommunens sundhedsberedskabsplan kan hensigtsmæssigt være en delplan til den

generelle plan.

Regioners og kommuners sundhedsberedskabsplaner skal udarbejdes på baggrund af nationale

sikkerheds- og beredskabsmæssige vurderinger og en lokalt foretaget risikovurdering. I forbin-

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

19/96

delse med udarbejdelse af den lokale risikovurdering bør hændelsers sundhedsmæssige konse-

kvenser for befolkningen indgå

3.2

National beredskabsplan og principper for planlægning og indsats

Regeringens krisestyringsorganisation har udarbejdet en national beredskabsplan. Denne plan

fastsætter fem principper for beredskabet, som også bør være gennemgående i regioners og

kommuners beredskabsplanlægning:

•

Sektoransvarsprincippet: Den myndighed, der har ansvaret for en opgave til daglig, be-

varer ansvaret for opgaven under en større ulykke eller katastrofe.

Lighedsprincippet: De procedurer og ansvarsforhold, der anvendes i dagligdagen, an-

vendes i videst muligt omfang også i krisestyringssystemet.

Nærhedsprincippet: Beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt og

dermed på det lavest egnede, relevante organisatoriske niveau.

Samarbejdsprincippet: Myndighederne har et selvstændigt ansvar for at samarbejde og

koordinere med andre myndigheder og organisationer, både vedrørende beredskabsplan-

lægning og krisestyring.

Handlingsprincippet: I en situation med uklare eller ufuldstændige informationer er det

mere hensigtsmæssigt at etablere et lidt for højt beredskab end et lidt for lavt beredskab.

Samtidig skal der hurtigt kunne ændres på beredskabet i nedadgående retning for at

undgå ressourcespild.

•

3.3

Terrortruslen mod Danmark

Center for Terroranalyse (CTA) består af medarbejdere fra Forsvarets Efterretningstjeneste

(FE), Politiets Efterretningstjeneste (PET), Udenrigsministeriet og Beredskabsstyrelsen.

CTA fokuserer på to hovedområder relateret til terrortruslen mod Danmark og danske interesser

i udlandet. CTA udarbejder:

•

Strategiske analyser af tendenser på terrorområdet nationalt og internationalt, herunder

vedrørende radikalisering, rekruttering, ideologi, fremgangsmåder, politisk ekstremisme

og terrorfinansiering.

Trusselsvurderinger i tilknytning til bestemte begivenheder, personer, organisationer og

sektorer samt generelle vurderinger af terrortruslen mod Danmark. CTA udarbejder

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD).

•

Terrortruslen mod Danmark (VTD) bør være kendt og inddraget i overvejelserne om bered-

skabsplanlægning i regioner og kommuner.

Den aktuelle VTD findes på PET’s hjemmeside,

www.pet.dk.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

20/96

3.4

Nationalt risikobillede

Beredskabsstyrelsen udarbejder det nationale risikobillede, som beskriver de alvorligste natur-

og menneskeskabte risici i et dansk perspektiv. Vurderingen er foretaget på baggrund af hæn-

delsestypernes mulige konsekvenser for liv, helbred, velfærd, ejendom, økonomi, miljø og til-

gængelighed af kritiske samfundsfunktioner.

Nationalt Risikobillede koncentrerer sig om hændelser, som Beredskabsstyrelsen i samspil med

de øvrige beredskabsmyndigheder vurderer, at der bør rettes størst opmærksomhed mod i for-

bindelse med beredskabsplanlægning. I Nationalt Risikobillede 2016 drejer det sig om følgende

hændelsestyper:

1. Orkaner og stærke storme

2. Oversvømmelser fra havet

3. Ekstremregn

4. Højvirulente sygdomme

5. Husdyrsygdomme

6. Vand- og fødevarebårne sygdomme

7. Nukleare ulykker

8. Ulykker med kemiske stoffer

9. Maritime ulykker

10. Transportulykker

11. Cyberhændelser

12. Terrorhandlinger

13. Rumvejr.

Derudover er der udpeget fire tendenser, som samfundets beredskab skal være opmærksomt på

fremadrettet og om muligt planlægge for: øget aktivitet i Arktis, irregulær migration, sikker-

hedspolitiske spændinger og antibiotikaresistens.

Formålet med det nationale risikobillede er at bidrage til planlægningsgrundlaget. Risikobilledet

kan inddrages i lokale risikovurderinger, ved udarbejdelse eller revision af beredskabsplaner og

ved beredskabsfaglig uddannelse og øvelser.

Nationalt Risikobillede kan findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside:

www.brs.dk.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

21/96

Uddannelse

Regioner og kommuner bør sikre, at alle medarbejdere, som indgår i sundhedsberedskabet, har

de kompetencer, der er nødvendige for, at de kan løse deres opgaver.

For at sikre, at beredskabsrelevante kompetencer udvikles og vedligeholdes, bør ledelsen og be-

redskabsplanlæggere løbende og systematisk tage stilling til tre spørgsmål:

•

Hvilke kompetencer skal organisationen råde over?

Hvilke personer skal uddannes/kompetenceudvikles?

Hvordan skal uddannelse/kompetenceudvikling foregå og vedligeholdes?

4.1

Hvilke kompetencer skal der rådes over?

Regioner og kommuner bør danne sig overblik over, hvilke kompetencer og nøglepersoner de

skal råde over i forbindelse med sundhedsberedskabet. Regionen vurderer tillige, hvilke kompe-

tencer det er nødvendigt at råde over i det præhospitale beredskab.

Regioner og kommuner kan på den baggrund udarbejde et egentligt uddannelsesprogram. Ud-

dannelsesprogrammet kan med fordel samordnes og planlægges i samarbejde med omkringlig-

gende regioner og kommuner samt øvrige myndigheder og eksterne samarbejdspartnere.

Som udgangspunkt bør alle medarbejdere, der indgår i sundhedsberedskabet i region eller

kommune, have et solidt kendskab til egen organisations beredskab, herunder samarbejde med

eksterne samarbejdspartnere. Det er desuden vigtigt, at relevante medarbejdere har kendskab til

de forskellige dele af og aktører i samfundets beredskab, herunder de forskellige myndigheders

roller og ansvarsfordeling.

For medarbejdere med særlige opgaver indenfor sundhedsberedskabet vil det være relevant at

supplere deres faglige uddannelse med mere specialiserede forløb såsom:

•

Indsats inden for organisationens ansvarsområde

Stabsarbejde

CBRNE-forhold

Psykosocial indsats.

Medarbejdere, som er ansvarlige for eller involveret i den overordnede sundhedsberedskabs-

planlægning, kan have udbytte af målrettet uddannelse inden for emner såsom:

•

Risiko- og sårbarhedsanalyse

Beredskabsplanlægning

Øvelsesplanlægning

Evaluering af indsats ved hændelser og øvelser.

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

9. JANUAR 2017

22/96

4.2

Hvilke personer skal uddannes?

Med udgangspunkt i kortlægning af kompetencebehov og nøglepersoner skal organisationen

vælge, hvilke medarbejdere, som skal tilbydes sundhedsberedskabsfaglig uddannelse. Der kan

være tale om såvel oplæring af nye medarbejdere som vedligeholdelse og udvikling af eksiste-

rende medarbejderes kompetencer.

Det vil som udgangspunkt være hensigtsmæssigt at tilbyde beredskabsuddannelse til følgende:

•

Operative medarbejdere: Som skal løse operative opgaver under beredskabshændelser

fx det præhospitale personale (herunder Indsatsleder Sund og AMK-læger) samt rele-

vant personale på sygehuse, personale i den kommunale hjemmepleje m.fl.

Krisestyringsorganisation: Som enten skal arbejde i krisestaben eller har det overordne-

de ansvar for sundhedsberedskabet, som skal arbejde i kriseledelsen fx sundhedschefen.

Forbindelsesofficerer: Som fx indgår i Den Lokale Beredskabsstab (LBS).

Sundhedsberedskabsplanlæggere: Personer med ansvar for de forskellige områder af or-

ganisationens sundhedsberedskabsplanlægning.

•

4.3

Uddannelse og vedligeholdelse af uddannelse

Uddannelse kan spænde fra korte, interne introduktionskurser om organisationens beredskab,

som region eller kommune selv kan varetage, til længerevarende, kompetencegivende eksterne

undervisningsforløb. Valg af uddannelsesform hænger bl.a. sammen med formelle krav, organi-

sationens egne krav til medarbejdernes kompetencer og organisationens økonomi.

Der er flere udbydere af kurser med et sundheds- og beredskabsfagligt indhold. Det gælder fx

på sygehus- og det præhospitale område, hvor der findes en række traumeorienterede og akut-

medicinske uddannelser til læger og sygeplejersker.

Beredskabsstyrelsen udbyder en tværfaglig indsatslederuddannelse for Indsatsleder Sund (ISL

SUND). Kurset er udviklet i samarbejde med bl.a. Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og

Rigspolitiet. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle læger, der skal kunne fungere som ISL SUND,

gennemfører denne uddannelse.

Beredskabsstyrelsen udbyder i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, Rigspolitiet og Værnsfælles

Forsvarskommando en række tværfaglige og tværsektorielle kurser i ”Samfundets beredskab”.

Nærmere information om disse uddannelser findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside

(www.brs.dk).

Det drejer sig om følgende kurser:

•

Samfundets beredskab (grundkursus, tre dage)

Krisestaben i samfundets beredskab (fem dage)

Krisekommunikation i samfundets beredskab (to dage)

Beredskabsplanlægning – plan for fortsat drift (en dag)

Øvelsesplanlægning (en dag).

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

9. JANUAR 2017

23/96

Region

Regionens præhospitale personale og personalet på AMK skal have uddannelse, som svarer til

deres funktion i beredskabet.

Regionens administrative personale på beredskabsområdet og det ledende personale på AMK-

vagtcentralen kan med fordel gennemføre grundkurset i ”Samfundets beredskab” for at få kend-

skab til det samlede beredskab i samfundet, herunder ansvar, roller og ressourcemuligheder.

Ved større hændelser forventes det, at AMK-vagtcentralen kan sende en repræsentant til den

Lokale Beredskabsstab (LBS). Medarbejdere og ledere, der skal kunne udfylde denne rolle, kan

med fordel gennemføre kurset ”Krisestaben i samfundets beredskab”.

Personale på sygehuse med en ledende eller koordinerende funktion indenfor beredskabet kan

hensigtsmæssigt gennemføre grundkurset i ”Samfundets beredskab”.

”Krisekommunikation” er for medarbejdere, som under større hændelser skal bidrage sundheds-

fagligt til krisekommunikation. Kurset er således ikke kun møntet på kommunikationspersonale.

Kurserne i beredskabsplanlægning og øvelsesplanlægning retter sig mod medarbejder, der vare-

tager denne planlægning.

Kommune

Kommunens personale, der har en rolle i beredskabet, må forudsættes at have eller blive tilbudt

uddannelse, så de kan varetage denne funktion.

Erfaring viser, at flere ledere og medarbejdere på kommunernes sundhedsområder har behov for

mere viden om beredskabsforhold. Derfor kan personale, som skal udfylde en nøglerolle i be-

redskabssammenhænge, med fordel gennemføre grundkurset i ”Samfundets beredskab”.

Såfremt kommunen i øvrigt forventer, at personale fra sundhedsområdet skal kunne repræsente-

re kommunen i den lokale beredskabsstab (LBS), kan de pågældende med fordel gennemføre

kurset ”Krisestaben i samfundets beredskab”.

”Krisekommunikation” er for medarbejdere, som under større hændelser skal bidrage sundheds-

fagligt til krisekommunikation. Kurset er således ikke kun møntet på kommunikationspersonale.

Kurserne i beredskabsplanlægning og øvelsesplanlægning retter sig mod medarbejdere, der va-

retager denne planlægning.

4.4

Plan for uddannelse

Regioner og kommuner skal beskrive egen uddannelsesvirksomhed. Målsætninger for uddan-

nelsesvirksomhed skal fremgå af beredskabsplanen (enten kommunens generelle beredskabs-

plan eller sundhedsberedskabsplanen). Uddannelse er en grundlæggende præmis for myndighe-

dens operative og strategiske beredskab, hvorfor det er centralt, at organisationen prioriterer det.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

24/96

Øvelser

Både regioner og kommuner bør have beskrevet deres øvelsesvirksomhed. Når organisationen

planlægger sin øvelsesvirksomhed, skal den primært forholde sig til følgende tre spørgsmål:

•

Hvad vil organisationen øve?

Hvem vil organisationen øve?

Hvordan vil organisationen øve?

Beredskabsstyrelsen tilbyder et kursus i øvelsesplanlægning (se hjemmesiden

www.brs.dk).

På

dette kursus indgår analyser af organisationens behov for at øve samt planlægning og gennem-

førelse af forskellige øvelsestyper.

5.1

Hvad bør øves?

Regioner og kommuner bør regelmæssigt afholde forskellige typer af øvelser med henblik på at

kunne håndtere beredskabshændelser, der aktiverer sundhedsberedskabet. Formålet er at afprøve

og udvikle organisationens medarbejdere, planer, procedurer, materiel/udstyr, teknologi og

samarbejdsrelationer.

Øvelsernes indhold skal tilrettelægges med øje for organisationens beredskabsansvar, målsæt-

ninger og de problemstillinger og konsekvenser, der skal kunne håndteres. Hvad den enkelte re-

gion eller kommune bør øve, afhænger af det konkrete behov for udvikling og tilpasning af

kompetencer i relation til sundhedsberedskabet. Regioner og kommuner kan hensigtsmæssigt

øve samarbejdet om opgaverne indenfor sundhedsberedskabet fx ved massevaccination, karan-

tæne, oprettelse af Evakuerings- og Pårørendecenter mv.

En øvelse vil typisk fokusere på organisationens håndtering af en bestemt hændelsestype be-

skrevet i et øvelsesscenarie fx en procedureøvelse for aktivering af kommunens sundhedsbered-

skab, håndtering af udbrud af en smitsom sygdom eller en fuldskalaøvelse med mange tilskade-

komne præhospitalt. Alternativt kan man uafhængigt af hændelsestype øve én eller flere af kri-

sestyringens kerneopgaver.

Øvelser anvendes til at afdække, hvad der fungerer godt, og hvad der bør ændres. Derudover

kan øvelser anvendes til at udvikle sundhedsberedskabet gennem afprøvning af nye teknikker,

procedurer mv.

Øvelserne bør have et klart defineret formål, og der bør på forhånd opstilles en række realistiske

mål for øvelsen. Målene kan desuden bruges som evalueringsmål for øvelsen.

5.2

Hvem skal øves?

Regioner og kommuner skal som udgangspunkt øve de enheder og personer, som forventes at

have en rolle i sundhedsberedskabet. Kredsen af potentielle deltagere vil imidlertid variere og

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

25/96

afhænger dels af øvelsens indhold, dels af om det er en intern eller en tværgående øvelse med

andre organisationer, myndigheder mv.

Øvelsesdeltagelsen bør ses i sammenhæng med planlægning på uddannelsesområdet for medar-

bejdere med en rolle i sundhedsberedskabet.

Det anbefales, at der afholdes øvelser i samarbejde med omkringliggende regioner og kommu-

ner.

5.3

Hvordan bør øves?

Alt efter målsætning og ressourcer kan regioner og kommuner vælge mellem forskellige former

for øvelser. Øvelser kan opdeles i fire overordnede typer: Procedureøvelser, dilemmaøvelser,

krisestyringsøvelser og fuldskalaøvelser.

Organisationer bør benytte flere slags øvelser fra procedureøvelser og dilemmaøvelser til krise-

styrings- og fuldskalaøvelser. Meget kan let og billigt øves ved procedure- og dilemmaøvelser.

Der er dog forhold, som kun kan afdækkes ved at afholde fuldskalaøvelser.

Det kan være hensigtsmæssigt, at regioner og kommuner både afholder egne, interne øvelser og

deltager i tværgående øvelser med fokus på samarbejde og tværsektoriel opgaveløsning.

Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt, at regioner og kommuner udarbejder en øvelseskalen-

der/handleplan som en del af sin beredskabsplanlægning.

5.4

Det Centrale Øvelsesforum

Det Centrale Øvelsesforum er forankret i Beredskabsstyrelsen og oprettet i samarbejde med

Rigspolitiet, Sundhedsstyrelsen og Værnsfælles Forsvarskommando.

Ved kontakt til Øvelsesforummets sekretariat i Beredskabsstyrelsen kan regioner, kommuner og

andre få konkret bistand til planlægning og gennemførelse af øvelser.

På hjemmesiden for Det Centrale Øvelsesforum (www.oevelsesforum.dk) findes bl.a. en øvel-

seskalender og relevant vejledning, som regioner og kommuner kan anvende i forbindelse med

øvelsesplanlægning.

5.5

Plan for øvelsesaktivitet

Regioner og kommuner skal beskrive målsætninger for øvelsesaktivitet i sundhedsberedskabs-

planen.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

26/96

Evaluering

Relevant bilag:

Bilag 7:

Debriefing efter øvelse eller hændelse

Formålet med evaluering er at uddrage læring af de erfaringer, som beredskabsaktører gør sig

ved hændelser og øvelser til brug for udvikling af kvaliteten af planlægning og indsats ved be-

redskabsindsatser.

Evaluering er i denne sammenhæng en systematisk undersøgelse af indsatsen i forbindelse med

en beredskabshændelse eller en øvelse. Evalueringen bør basere sig på følgende: En specifik

opgaveformulering, en målrettet data/informationsindsamling, en fokuseret analyse og en vurde-

ring af indsatsen.

Regioner og kommuner bør evaluere alle større indsatser, som har ledt til en aktivering af sund-

hedsberedskabet og alle afholdte øvelser.

Evaluering af indsatser og øvelser, som har involveret flere forskellige beredskabsmyndigheder,

bør koordineres med de involverede, ligesom en eventuel offentliggørelse af evalueringen bør

koordineres.

De tre spørgsmål, som organisationen skal fokusere på i forbindelse med evalueringsområdet,

er:

•

Hvad kan organisationen opnå gennem evalueringer?

Hvordan igangsættes og gennemføres evalueringer?

Hvordan opsamles viden fra evalueringer?

6.1

Hvad kan evaluering give?

Evaluering af indsatser i forbindelse med hændelser og øvelser kan levere erfaringsbaseret vi-

den til sundhedsberedskabet i region og kommune. Evalueringsspørgsmål bør være realistiske

og kunne vurderes i forhold til noget. Inden for sundhedsberedskabet kan det ofte være planer

og procedurer, der måles op imod. Gennem evalueringer kan man således fx søge svar på

spørgsmål som:

•

Blev ledelsen aktiveret som forudsat i beredskabsplanen?

Blev forurenede patienter renset, som beskrevet i instruksen?

Blev der udpeget en talsperson i forbindelse med indsatsen, og var denne relevant for

det konkrete scenarium?

For at kunne vurdere sundhedsberedskabets forbedringspotentiale er det vigtigt, at evalueringen

ærligt redegør for sårbarheder ved det etablerede beredskab. Det kan fx være, at der blev afveget

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

27/96

væsentligt fra sundhedsberedskabsplanen i løbet af en øvelse, at der ikke var tilstrækkelig kend-

skab til planen, eller at dele af planen ikke kunne gennemføres i praksis.

6.2

Evaluering, hvordan?

En evaluering bør igangsættes og gennemføres kort tid efter den konkrete hændelse eller øvelse.

Dels styrkes kvaliteten, når erfaringerne er friske i erindringen, dels øges sandsynligheden for,

at beslutningstagere anvender evalueringens konklusioner og anbefalinger.

Der kan med fordel udarbejdes et generelt evalueringskoncept for region og kommune med an-

givelse af, hvordan, hvornår og af hvem evalueringer foretages. I evalueringskonceptet bør regi-

on og kommune bl.a. forholde sig til følgende:

•

Ansvar for planlægning og gennemførsel: Det anbefales som udgangspunkt, at evalue-

ringen udarbejdes af kolleger, som ikke selv var direkte involveret i håndteringen af den

pågældende hændelse eller øvelse. De involverede personer kan dog ofte med fordel

inddrages i evalueringens planlægning og gennemførsel, herunder ved tilvejebringelsen

af data, og kan, hvis det er hensigtsmæssigt, også selv foretage evalueringen. Eksterne

konsulenter kan også benyttes ved behov for specialviden eller uvildighed.

Evalueringskriterier: Det foreslås, at der evalueres ud fra én eller flere af de seks kerne-

opgaver i krisestyringen eller dele af dem: 1) Aktivering og drift, 2) Håndtering af in-

formationer om krisen, 3) Koordinering af handlinger og ressourcer, 4) Krisekommuni-

kation, 5) Operativ indsats og 6) Genopretning.

Evalueringsproces: Enhver evaluering skal designes ud fra den pågældende hændelses

kontekst eller øvelsens formål, og som led i evalueringsdesignet skal det afklares, hvil-

ket datagrundlag, der er behov for, og hvordan data skal indsamles.

Struktur: Evalueringsrapporten bør indeholde generelle punkter som titel, resumé, intro-

duktion, formål, mål, fokusområder, datagrundlag og metode samt følgende hovedpunk-

ter:

En overordnet beskrivelse af hændelsens forløb (udløsende årsag, udvikling, varig-

hed, omfang, direkte og afledte konsekvenser mv.) eller af øvelsens forløb.

Observationer, analyse og vurderinger af, hvordan hændelsens eller øvelsens enkelte

elementer blev håndteret. Der bør her både fokuseres på, hvad der gik godt, og hvad

der kan gøres bedre. Afsnittene kan struktureres efter en eller flere af krisestyringens

kerneopgaver som fokusområder afhængigt af de på forhånd opstillede evaluerings-

mål.

Anbefalinger, som bør indføres i beredskabsplaner og beredskabsfaglig praksis.

Det anbefales at samle alle de involverede deltagere til drøftelse af hændelsens eller øvelsens

forløb og læringspunkter holdt op imod de på forhånd opstillede evalueringsmål. Derudover kan

deltagere hjælpe med at prioritere evalueringens anbefalinger og opfølgningspunkter. Til dette

kan konceptet i bilag 7 (inspireret af en skabelon udarbejdet af Beredskabsstyrelsen og Rigspoli-

tiet) være brugbart.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

•

28/96

Brug af evalueringer

Sundhedsberedskabsplaner bør løbende opdateres, og beredskabsfaglig praksis bør løbende for-

bedres i henhold til anbefalinger i evalueringer. Hvis en aktionsplan er integreret i en evalue-

ringsrapport eller udarbejdet efterfølgende, bør det afklares, hvilke enheder, der har ansvar for

implementering af de konkrete anbefalinger samt evt. hvordan og hvornår.

Det kan endvidere være en fordel at gennemgå evalueringsrapporter fra andre danske og inter-

nationale aktører fx evalueringer af de nationale krisestyringsøvelser, KRISØV-serien, som er

tilgængelige på Beredskabsstyrelsens hjemmeside. Derudover kan viden fra tidligere evaluerin-

ger bruges til at planlægge nye øvelser.

6.3

Plan for evaluering

Regioner og kommuner bør beskrive målsætninger for evaluering af henholdsvis øvelser og

hændelser i sundhedsberedskabsplanen.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

29/96

Sundhedsberedskabsplaner

Relevante bilag:

Bilag 2:

Bilag 3:

Bilag 4:

Bilag 5:

Bilag 6:

Skabelon for en regional sundhedsberedskabsplan

Skabelon for en kommunal sundhedsberedskabsplan

Skabelon for dagsordener for kriseledelsens og krisestabens møder

Rapportering fra region til Sundhedsstyrelsen

Organisationens situationsbillede

Regionsråd og kommunalbestyrelse skal ifølge beredskabslovens § 25 i hver valgperiode udar-

bejde en samlet plan for henholdsvis regionens og kommunens beredskab. Regionsråd og kom-

munalbestyrelse skal yderligere ifølge sundhedslovens § 210 udarbejde og vedtage en sund-

hedsberedskabsplan.

For regionernes vedkommende kan den generelle plan for beredskabet og planen for sundheds-

beredskabet med fordel samles i én plan.

Formålet er at give ledelse og medarbejdere et praktisk redskab, som beskriver krisestyringsor-

ganisationen og de procedurer, der skal anvendes, når beredskabshændelser skal håndteres.

For kommuners vedkommende bør sundhedsberedskabsplanen udarbejdes som en delplan til

den generelle beredskabsplan, som kommunen skal udarbejde ifølge beredskabslovens § 25 og

være koordineret med kommunens øvrige beredskabsplanlægning. Sundhedsberedskabsplanen

skal derudover kunne aktiveres og fungere uafhængigt af, om kommunens øvrige beredskab er

aktiveret. Det er et krav, at sundhedsberedskabsplanlægning koordineres med beredskabsplan-

lægningen på andre områder. Det er også et krav, at kommunen koordinerer sin planlægning

med regionen og de omkringliggende kommuner, og at regionen koordinerer med tilstødende

regioner og de i regionen beliggende kommuner.

Regionsrådet skal nedsætte et sundhedsberedskabs- og præhospitalt udvalg, som koordinerer

samarbejdet om sundhedsberedskabet imellem sygehusvæsenet, der præhospitale organisation,

den primære sundhedstjeneste, de tilgrænsende kommuner, politiet og redningsberedskabet.

Regionsrådet kan inddrage sundhedskoordinationsudvalget i koordinering af regionens sund-

hedsberedskabsplan med kommuners sundhedsberedskabsplaner. Kommunalbestyrelsen kan

også tage initiativ til koordinering af kommunens sundhedsberedskabsplan med regionens

sundhedsberedskabsplan og med sundhedsberedskabsplaner i de øvrige kommuner i regionen.

Øvrige krav til sundhedsberedskabsplanlægning og tilrettelæggelse af det præhospitale bered-

skab fremgår af bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

30/96

7.1

Opbygning af sundhedsberedskabsplanen

Sundhedsberedskabsplanen afhænger af lokale forhold, sårbarheder mv. og kan derfor variere

kommuner og regioner imellem. I dette kapitel nævnes grundlæggende principper for opbyg-

ning af og indhold i en sundhedsberedskabsplan.

En sundhedsberedskabsplan bør overordnet indeholde tre dele, som skal ses i sammenhæng,

men bør være tydeligt adskilte i planen:

1) Krisestyringsorganisationen: Overordnet og generel beskrivelse af formål, organisering af

regionens eller kommunens krisestyring, kerneopgaver samt rolle- og ansvarsfordeling

2) Delplaner, instrukser og action cards: Operativ del af planen vedrørende håndtering af spe-

cifikke opgaver, ledelsesansvar, organisering, bemanding/udstyr og procedurer

3) Appendiks: De elementer, der skal indgå i planlægningen, men som ikke anvendes i den

operative indsats fx plan for uddannelses- og øvelsesaktivitet, evalueringskoncept samt risi-

ko- og sårbarhedsvurdering.

7.2

Kendetegn for en god sundhedsberedskabsplan

God praksis for beredskabs-

planer

•

Handlingsorienteret

Overskuelig

Ajourført

Tilgængelig

Realistisk

Læst og forstået

Afprøvet

Figur 6: God praksis for beredskabsplaner. Inspireret af Vejledning til statslige myndigheder om beredskabs-

planlægning, jf. Appendiks 2

En beredskabsplan bør være overskuelig og handlingsorienteret, således at den beskriver, hvor-

dan myndigheden vil håndtere de generelle opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder ak-

tivering og drift af egen krisestab, informationshåndtering, koordination af handlinger og res-

sourcer samt krisekommunikation.

Det er hensigtsmæssigt, at den myndighed, der er bruger af en given plan, selv udarbejder og

reviderer planen. Dette sikrer kendskab til indholdet, samt at krisestab, procedurer mv. er tilpas-

set den enkelte myndigheds behov og kapaciteter.

Udformningen af sundhedsberedskabsplanen kan være forskellig fra myndighed til myndighed,

men Sundhedsstyrelsen anbefaler, at myndighederne benytter skabeloner til sundhedsbered-

skabsplan, delplaner, instrukser og action cards mv., som stilles til rådighed i denne vejledning.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

31/96

7.3

Kerneopgaverne i krisestyring

Den generelle beredskabsplan (for kommuner) eller sundhedsberedskabsplanen bør indeholde et

kapitel med hver af kerneopgaverne i krisestyringen. Organisationen bør supplere hvert kapitel

med relevante delplaner, instrukser, action cards mv.

7.3.1

Kerneopgave 1: Aktivering og drift af krisestyringsorganisationen

Det afhænger af situationen, hvornår der er behov for, at sundhedsberedskabet aktiveres, og der

er en glidende overgang fra, at situationen kan håndteres inden for de almindelige rammer til

beredskabet aktiveres. Til hjælp herfor kan planen indeholde retningslinjer for, hvornår sund-

hedsberedskabet aktiveres, og hvem der kan aktivere det.

I planen bør der være klare procedurer for, hvordan der døgnet rundt hurtigt kan etableres be-

slutningskompetence i region og kommune. Alle vagthavende niveauer bør kunne agere døgnet

rundt. Der skal være retningslinjer for, hvordan en alarm modtages og videreformidles.

Både regioner og kommuner bør have en krisestyringsorganisation, som er velkendt, har vel-

fungerende procedurer, og som umiddelbart kan iværksættes, når der indtræffer en hændelse,

som kræver overordnet krisestyring.

Sundhedsberedskabsplanen bør beskrive aktivering af relevante dele inden for sundhedsbered-

skabet, herunder aktiveringsniveau, sammensætning af kriseledelse og krisestab, forbindelsesof-

ficerer samt procedurer for mødeafholdelse og afløsning.

Det anbefales, at følgende benævnelse for aktiveringstrin benyttes indenfor sundhedsberedska-

bet ved aktivering af krisestyringsorganisationen:

•

Trin 1: Informationsberedskab. Varsling af chefer og nøglemedarbejdere, skærpet over-

vågning. Anvendes i en situation, hvor der er behov for øget overvågning og orientering

af chefer og nøglemedarbejdere.

Trin 2: Stabsberedskab. Indkaldelse af smal kreds af chefer og nøglemedarbejdere, og

der afholdes møde for at drøfte situationen. Anvendes i en situation, hvor en smal kreds

af chefer og nøglemedarbejdere bør være til stede og mødes for umiddelbar drøftelse og

koordination. Yderligere udredning og varsling foretages. Den smalle kreds mødes med

jævne mellemrum, afhængigt af situationen. Der er ikke etableret en egentlig kriseledel-

se og krisestab, men behovet drøftes løbende.

Trin 3: Operationsberedskab. Aktivering af krisestyringsorganisationen med indkaldelse

af kriseledelse og krisestab med støttefunktioner samt oprettelse af særlige faciliteter.

Anvendes i situationer, hvor der er behov for, at region eller kommune kan varetage

samtlige krisestyringsrelevante opgaver med det samme eller inden for kort tid i længere

tid.

•

Når indsatsen igen kan håndteres med almindelige ressourcer, bør beredskabsindsatsen afsluttes,

og region eller kommune overgår til den sædvanlige organisation.

Region

Det bør sikres, at relevante samarbejdspartnere er bekendte med, at AMK er kontaktindgang til

hele regionens sundhedsberedskab.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

32/96

AMK skal alarmere og aktivere det nødvendige antal sygehuse, iværksætte sundhedsbered-

skabsplaner og videreformidle relevant information til samarbejdspartnere. Relevante instrukser

og action cards bør udarbejdes til det, ligesom der bør være en instruks eller action card for,

hvordan ekstra personale indkaldes.

Der bør på forhånd være indgået (gerne skriftlige) aftaler med praktiserende læger om aktive-

ring og kommunikation via AMK ved beredskabshændelser. Hvis ikke politiet aktiverer sund-

hedsberedskabet, bør AMK vurdere, om politiet skal underrettes.

Kommune

Der bør være mulighed for at aktivere kommunens sundhedsberedskab hele døgnet, og i planen

bør det fremgå, hvordan sundhedsberedskabet aktiveres. Det kan fx ske ved at henvise til en

døgnbemandet telefon inden for hjemmeplejen eller redningsberedskabet. Det bør sikres, at re-

levante samarbejdspartnere er bekendte med denne kontaktindgang.

Relevante instrukser og action cards bør udarbejdes for de funktioner, der indgår i kommunens

sundhedsberedskab, herunder for aktivering og indkaldelse af ekstra personale.

Det bør fremgå af planen, om der er lavet aftaler for, at regionen kan koordinere sundhedsbered-

skabet i hele regionen på tværs af kommuner.

7.3.2

Kerneopgave 2: Informationshåndtering

For at kunne træffe de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt bør ledere på alle niveauer

kunne danne sig et samlet situationsbillede.

Til det formål er det nødvendigt at indhente, bekræfte, analysere, bearbejde og fordele relevante

informationer om situationen i alle dens faser internt og eksternt. Et relevant informationsniveau

er krævende at fastholde og udarbejde. Organisationen skal derfor sikre en fornuftig håndtering

af informationsstrømmen, herunder at de vigtigste informationer fastholdes på skrift fx i en log.

Sundhedsberedskabsplanen og tilknyttede dokumenter bør i den sammenhæng forholde sig til

følgende:

•

Organisationens samlede situationsbillede. Bidrage til at skabe overblik over situatio-

nen, mediebillede, risikobillede, opgaveløsning, ressourceanvendelse og krisekommuni-

kation.

Udfærdigelse af beslutningsreferater fra møder i krisestyringsorganisationen.

Logføring og journalisering. Dokumentation for, hvad der er oplyst, og hvad der er be-

sluttet.

Skærpet overvågning af mailpostkasser, telefoner, nyhedsudsendelser, sociale medier

mv.

Håndtering af klassificerede/følsomme informationer.

•

Relevante og faste opgaver som fx logføring og dokumenthåndtering kan beskrives i tilhørende

instrukser eller action cards.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

33/96

Region og kommune kan blive anmodet om at sende en forbindelsesofficer til den lokale bered-

skabsstab (LBS) eller politiets kommandostation (KSN). Myndighederne bør have klare proce-

durer for, hvor hyppigt og hvordan forbindelsesofficerer melder tilbage til eget bagland om situ-

ation og hændelsens udvikling.

Organisationens samlede situationsbillede er et centralt dokument for kriseledelsen. Det skal in-

deholde pålidelige informationer, der på relativt begrænset plads skaber overblik over situatio-

nen. Det bør fremgå af sundhedsberedskabsplanen, hvem der har ansvar for at bidrage til og

producere organisationens situationsbillede.

Organisationen skal kunne dele sit situationsbillede med samarbejdspartnere og tværsektorielle

krisestabe for at danne et fælles situationsbillede. Indforståede fagtermer og forkortelser bør

derfor undgås, og fælles terminologi anvendes så vidt muligt.

Sundhedsstyrelsen har ansvar for at levere bidrag til det Nationale Strategiske Overblik (NSO) i

den nationale operative stab (NOST). Til dette kan Sundhedsstyrelsen anmode AMK om regio-

nens situationsbillede. Hvis en region udarbejder situationsbilleder i forbindelse med håndtering

af en hændelse, vil Sundhedsstyrelsen gerne modtage disse til orientering.

7.3.3

Kerneopgave 3: Koordination

Handlinger og ressourcer skal altid koordineres ved en beredskabshændelse. Region og kom-

mune har begge en række eksterne samarbejdspartnere, som det kan forudses, at der skal koor-

dineres med.

I lovgivningen stilles der krav til, at regionen koordinerer sin sundhedsberedskabsplanlægning

med politi, naboregioner, epidemikommission og kommuners planlægning. For kommuners

vedkommende stiller lovgivningen krav om koordination med regionen og nabokommuner.

Internt i regionen er der yderligere behov for, at den præhospitale indsats, sygehusberedskabet

og samarbejdet med de praktiserende læger fungerer hensigtsmæssigt og er koordineret. Tilsva-

rende bør kommunen sikre, at den/de forvaltninger, som er ansvarlige for sundhedsberedskabet

og redningsberedskabet, har en fastlagt samarbejdsaftale for håndtering af beredskabshændelser.

Der bør også være indgået aftaler med praktiserende læger, hvis de inddrages i beredskabet.

Region og kommune kan ikke nøjes med at fremsende respektive sundhedsberedskabsplaner til

samarbejdspartnere. Det bør sikres, at forhold hos den enkelte region/kommune, der kan påvirke

de øvrige regioner/kommuners planer og aktiviteter, identificeres og adresseres. Det er en for-

udsætning, at der har været dialog mellem samarbejdspartnere, at planer er tilpasset andre myn-

digheder, og der kan med fordel indgås skriftlige aftaler. Kommunens sundhedsberedskab bør

endvidere ses som en del af kommunens samlede beredskab og være koordineret med kommu-

nens øvrige beredskabsplanlægning.

Koordination forudsætter, at region/kommune har et godt kendskab til de eksterne samarbejds-

partnere, deres opgaver og ansvarsområder.

Koordination mellem region og kommune kan blandt andet løftes i regi af regionens sundheds-

beredskabs- og præhospitalt udvalg eller eventuelt i sundhedskoordinationsudvalg. Både region

og kommune har ansvar for samarbejdet. Kommunernes samarbejde med de praktiserende læger

kan eventuelt tages op i regi af de kommunalt-lægelige udvalg.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

34/96

Følgende bør fastlægges:

•

Hvilke samarbejdspartnere der skal koordineres med, og hvilke procedurer for samar-

bejde der skal udarbejdes. Der bør være faste og gerne skriftlige aftaler om samarbejdet

ved beredskabshændelser. Tværfaglige og tværsektorielle øvelser kan medvirke til at

identificere områder, hvor aftaler skal indgås.

Hvordan det sikres, at region og kommune får information om, hvilke handlinger sam-

arbejdspartnerne er i færd med eller planlægger for. Denne information øger chancen

for optimal udnyttelse af egne ressourcer og vurdering af, om ressourcer kan frigøres el-

ler omdisponeres.

Hvordan anmodning om akut bistand fra eksterne samarbejdspartnere håndteres, og

hvilke procedurer der gælder, hvis en region eller kommune skal bede om assistance

udefra.

Hvilke tværgående krisestyringsstabe, som sundhedsberedskabet i region eller kommu-

ne skal kunne indgå i, hvem der kan være forbindelsesofficerer, og hvad deres mandat

er.

•

7.3.4

Kerneopgave 4: Krisekommunikation

Ved en beredskabshændelse opstår oftest en massiv og pludselig efterspørgsel efter informatio-

ner fra medier, borgere og andre interessenter. Overordnet er formålet med en organisations kri-

sekommunikation:

•

At øge trygheden og tilliden ved at sikre borgerne information om, hvad der er sket, og

hvad organisationen gør.

At informere borgerne, så de har et grundlag for at træffe egne beslutninger om sikker-

hed og sundhed.

At aflaste organisationen for en massiv mængde henvendelser fra bekymrede borgere.

Myndighedens kommunikationsenhed kan stå for krisekommunikationen i dialog med den in-

volverede sundhedsfaglige afdeling. Hvis der ikke er en kommunikationsenhed, kan kommuni-

kationsopgaven håndteres i den organisation, der leder indsatsen under beredskabshændelsen.

For at indfri formålet med krisekommunikationen skal myndigheden levere rettidig, korrekt,

koordineret og handlingsanvisende kommunikation, og kommunikationen skal leveres via de

kanaler, som myndighedens målgrupper bruger.

I starten af en krisesituation er det typisk svært at imødekomme den store efterspørgsel efter in-

formation. Myndigheder bør derfor hurtigst muligt fortælle:

•

At der er sket noget og hvad.

At man arbejder på at få overblik og kontrol over situationen.

Under store dele af en hændelse skal omverdenens behov for korrekt information afvejes over-

for kravet om, at det skal gå hurtigt. Borgernes syn på en organisation afhænger af, at der kom-

munikeres løbende og hurtigt. Derudover er det vigtigt at prioritere, hvilke oplysninger man

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

35/96

hurtigt kan udsende, og hvilke der først skal verificeres fx årsag til hændelsen og tal for eventu-

elt tilskadekomne. At sikre korrekt information kræver også løbende input fra de fagpersoner,

der arbejder med krisen.

Det er afgørende, at råd og vejledning til borgerne koordineres med andre instanser fx nabo-

kommuner og -regioner eller i beredskabsstabe fx Den Lokale Beredskabsstab.

Målgrupper og kanaler

Kommunikationskanaler bør løbende tilpasses de medier, som borgerne bruger. Dog er det ikke

hensigtsmæssigt at anvende en ny kanal i forbindelse med en beredskabshændelse. I den kon-

krete situation skal organisationen vurdere, hvilke kanaler der er mest effektive til at kommuni-

kere budskabet fx hjemmesider, sociale medier, hotlines, borgermøder mv.

Derudover skal organisationen være opmærksom på, hvordan information når ud til målgrupper,

som har brug for information på andre sprog end dansk fx turister og borgere med en anden

baggrund end dansk.

Det er vigtigt at sikre, at kommunikationsplatforme ved beredskabshændelser fx hjemmesider

kan klare et stort og vedvarende pres. Det er også værd at overveje alternativer, hvis hændelsen

sætter de normale kanaler ud af funktion fx andre myndighers hjemmesider eller profiler på so-

ciale medier.

Krisekommunikation i sundhedsberedskabsplanen

I forhold til ovenstående overvejelser om krisekommunikation bør nedenstående indtænkes i

sundhedsberedskabsplanen:

1) Opgaver

•

At koordinere sundhedsfaglig information til offentligheden med eksterne samarbejds-

partnere og omkringliggende kommuner eller regioner, som er involverede i indsatsen

At opdatere hjemmeside og andre kommunikationskanaler med information om den

sundhedsfaglige indsats

At varsle de borgere, hvis sundhed kan være berørt/truet – fx via beredskabsmeddelelser

på tv og i radio, via sociale medier eller hjemmesiden. Informationen bør svare på:



Hvad der er sket



Hvad I gør ved det



Hvor længe I regner med, at det varer



Hvad konsekvenserne er



Hvad borgerne skal gøre, hvis de er berørt.

At besvare spørgsmål fra journalister, borgere, sundhedsfagligt personale m.fl. om

sundhedsforholdene – via fx hotlines og spørgsmål/svar-lister på hjemmesiden

At overveje pressemeddelelser og interviews til radio, tv og elektroniske nyheder.

•

Beredskabsmeddelelser udsendes via politiet med input fra relevante myndigheder. Se Vars-

lingsaftalen, jf. Appendiks 2, for mere information om beredskabsmeddelelser. Alle bered-

skabsmyndigheder kan anmode om at få udsendt en beredskabsmeddelelse via den lokale politi-

kreds eller Rigspolitiet ved nationale hændelser.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

36/96

2) Ledelse. Repræsentanter fra sundhedsberedskabet bør udtale sig om sundhedsfaglige aspekter

eller levere input til udtalelser om sundhedsberedskabet. Aftal hvem der udtaler sig, hvad de

vigtigste budskaber er, og hvordan personer kontaktes.

3) Organisation. Tilrettelæggelse af kommunikationsindsatsen bør fremgår af sundhedsbered-

skabsplanen. Fx om kommunikationen foregår i den/de forvaltninger, der er ansvarlige for

sundhedsberedskabet, eller om kommunikationen udgår fra en anden enhed, og i så fald hvordan

sundhedsberedskabet indgår.

4) Bemanding og materiel/udstyr. Det bør fremgå, hvem der varetager opgaven med sundheds-

faglig kommunikation. Der bør planlægges for, at ledere og sundhedsfaglige specialister kan ud-

tale sig om sundhedsfaglige forhold. Det bør også fremgå, hvilke kommunikationsmidler der

forventes anvendt fx hjemmeside, sociale medier, hotline og mulige alternativer hertil.

5) Procedurer. Til sundhedsberedskabsplanen kan der tilknyttes instrukser, action cards, skabe-

loner og lignende for:

•

Aktivering af den enhed/funktion, der skal varetage krisekommunikationsopgaven.

Procedurer for systematisk medieovervågning.

Inddragelse af regionens/kommunens kommunikationsenhed i møder i den/de forvalt-

ninger, som er ansvarlig for sundhedsberedskabet.

Udpegning af fast talsperson for sundhedsberedskabet til pressen.

Kontaktoplysninger på kommunikationsansvarlige hos samarbejdspartnere i sundheds-

beredskabet fx i naboregioner, nabokommuner, Sundhedsstyrelsen mv.

Forberedte udkast til pressemeddelelser og faktaark med baggrundsinformation mv. i re-

lation til en beredskabshændelse, som involverer sundhedsberedskabet væsentligt fx en

pandemi.

For kommuners vedkommende bør der henvises til den generelle beredskabsplan, hvis krise-

kommunikation er beskrevet der.

7.3.5

Kerneopgave 5: Operativ indsats

Den operative indsats ydes af region og kommune for at afhjælpe konsekvenser af beredskabs-

hændelser og vil derfor afhænge af den konkrete hændelse. Det handler om at indsætte mand-

skab og materiel/udstyr på et skadested samt håndtere konsekvenser af hændelsen fx udvide ka-

pacitet på regionens sygehuse for at modtage mange skadede personer.

Regioner og kommuner skal kunne håndtere den operative indsats både ved hændelser af kon-

ventionel karakter fx vejrlig, masseskader, trafikulykker, nedbrud i it- og kommunikationsudstyr

mv. og ved CBRNE-hændelser fx vandforurening, epidemi med smitsom sygdom eller ulykke

med kemiske stoffer. For at løse den operative indsats bør der udarbejdes skræddersyede del-

planer, instrukser eller action cards for myndighedens relevante opgaver inden for sundhedsbe-

redskabet.

Sundhedsstyrelsen definerer begreberne således:

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

37/96

Delplaner: Delplaner er operative planer for et afgrænset emneområde fx delplan for smitsom-

me sygdomme eller afgrænset lokalitet fx delplan for et konkret sygehus. Delplaner kan struktu-

reres efter opgavehjulet eller som egentlige planer og struktureres efter de seks kerneopgaver.

Instrukser: Instrukser er konkrete vejledninger om håndtering af en afgrænset opgave eller ar-

bejdsgange, hvor flere funktioner/personer er involveret og samarbejder. En instruks kan således

beskrive, hvordan ansatte skal forholde sig under givne omstændigheder og bør omfatte an-

svars- og kompetencefordeling samt systematiske anvisninger på, hvilke procedurer de ansatte

bør følge.

Action cards: Action cards er korte og præcise handlingsorienterede anvisninger på én bestemt

funktion eller opgave oftest til én eller få personer. Et action card fungerer som en huskeliste i

akutte situationer og skal (gerne i punktform) anvise, hvordan en bestemt funktion skal udføres i

en bestemt situation.

Sundhedsberedskabsplan

eller

Kommunens generelle beredskabsplan

Indledning

1. Aktivering af krisestaben

2. Informationshåndtering

3. Koordination af handlinger og

ressourcer

4. Krisekommunikation

-------------------------------------------------------

5. Oversigt over delplaner mv.

6. Genopretning

Bilag til sundhedsberedskabsplanen

Delplan

Smitsomme sygdomme/

pandemisk influenza

Delplan

Præhospital plan

Delplan

Psykosocial indsats

Delplan

Håndtering af forsyningssvigt

Instrukser

Skabeloner

Action cards

Telefonlister

Instrukser

Skabeloner

Action cards

Telefonlister

Figur 7: Sammenhæng i myndigheders plansæt, jf. Appendiks 2

I bilagene med skabeloner for en regional og kommunal sundhedsberedskabsplan er indsat for-

slag til skabelon for delplaner, instrukser og action cards.

Region

Regionen skal planlægge for henholdsvis håndtering af konventionelle hændelser, CBRNE-

hændelser, regionens krisestøttende og kriseterapeutisk beredskab, lægemiddelberedskabet,

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

38/96

blodberedskabet samt aktivering og inddragelse af praktiserende læger. Dette kan hensigtsmæs-

sigt gøres i delplaner.

Regionen skal sikre, at sygehusberedskabet kan udvide sin kapacitet for at modtage og behandle

et større antal patienter. Derudover skal regionen sikre den nødvendige indsats for syge og til-

skadekomne udenfor sygehuse ved det præhospitale beredskab.

AMK varetager den operative ledelse og koordination af regionens indsats.

Regionens overordnede operative opgaver indenfor sundhedsberedskabet er:

•

Vurdere, prioritere og behandle i indsatsområdet, herunder sikre dialog mellem Indsats-

leder Sund og AMK om visitation og afsendelse af yderligere præhospitale ressourcer.

Sikre relevant transport til rette behandlingssted.

Modtage ekstraordinært mange patienter, herunder personer der kommer hjem fra en

krise i udlandet.

Vurdere behov for sygehusbehandling, herunder behandling af allerede indlagte patien-

ter og planlagte ikke-hastende behandlinger evt. med overvejelser om ekstraordinære

udskrivninger og assistance fra andre regioner.

Modtage selvhenvendere, herunder muligt forurenede personer i forbindelse med en

CBRNE-hændelse.

Yde krisestøtte og kriseterapi i indsatsområdet, Evakuerings- og Pårørende Center

(EPC) eller på sygehuse, herunder eventuelt udsende koordinerende psykiatrisk kon-

taktperson (KOP), samt deltage i oprettelse af EPC.

Planlægge og gennemføre massevaccination i samarbejde med den relevante kommune

efter konkret udmelding fra Sundhedsstyrelsen.

Anskaffe og distribuere relevante og tilstrækkelige lægemidler.

Inddrage de praktiserende læger, som kan varetage behandling af ekstraordinært ud-

skrevne patienter fra sygehuse og behandle lettere tilskadekomne til aflastning for syge-

huse.

Koordinere indsatsen med andre relevante aktører, herunder kommunens sundhedsbe-

redskab.

Sende forbindelsesofficer til den lokale beredskabsstab (LBS).

Sikre opretholdelse af regionens øvrige kritiske funktioner inden for sundhedsområdet.

•

Kommune

Kommunen skal planlægge for henholdsvis håndtering af konventionelle hændelser, CBRNE-

hændelser, krisestøttende beredskab og social assistance, lægemiddelberedskabet og blodbered-

skabet. Dette kan hensigtsmæssigt gøres i delplaner.

Kommunens overordnede operative opgaver indenfor sundhedsberedskaber er:

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

39/96

•

Modtage, pleje og behandle ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehuse samt andre

syge og smittede i eget hjem (hjemmesygepleje), herunder samarbejde med de praktise-

rende læger.

Behandle lettere tilskadekomne som aflastning af sygehuse (hjemmesygepleje).

Varetage hygiejniske foranstaltninger, forebygge og behandle infektioner og epidemiske

sygdomme.

Plejeopgaver i relation til særlige situationer fx ekstremt vejrlig (hjemmepleje og sund-

hedspleje), eller CBRNE-hændelser fx drikkevandsforurening.

Tilvejebringe ekstra hjælpemidler og relevant medicinsk udstyr.

Yde omsorg til tilskadekomne, syge og handicappede, herunder krisestøtte og social as-

sistance.

Deltage ved oprettelse af Evakuerings- og Pårørende Center (EPC) og evt. udsende kri-

seteams hertil.

Bistå regionen ved massevaccination, herunder sikre information om situationen og for-

holdsregler til institutioner i kommunen.

Sende forbindelsesofficer til den lokale beredskabsstab (LBS), såfremt kommunen ind-

kaldes.

Sikre opretholdelse af kommunens øvrige kritiske funktioner på sundhedsområdet.

•

7.3.6

Kerneopgave 6: Genopretning

Planlægning for genopretning bør om muligt foregå ved beredskabsplanlægningen – alternativt

skal planlægningen af genopretning påbegyndes snarest muligt efter, at en hændelse er indtruf-

fet.

Håndtering

af hændelser

Figur 8: Emergency management cirklen

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

40/96

Nødvendige aktiviteter i forbindelse med genopretning kan være mange og forskellige. Der kan

være tale om at sikre, at infrastrukturen fungerer (fx elforsyning, vand, varme, it), sikre adgang

til sundhedsydelser, nedbringe sårbarheder for at undgå gentagelser af hændelsen.

Opgaverne i forbindelsen med genopretning kan overordnet beskrives således:

•

Identificere problemer og behov.

Klarlægge løsninger, herunder mål og midler.

Fastlægge nødvendige aktiviteter.

Implementering.

Monitorering og evaluering.

Ansvaret for genopretning kan ligge hos både offentlige og private aktører fx stat, region, kom-

mune, private virksomheder, forsikringsordninger eller den enkelte familie/person.

Enhver sektor har ansvar for genopretning inden for eget område. Men da mange sektorer og

aktører kan være ansvarlige for genopretning i forbindelse med samme hændelse, kan det være

hensigtsmæssigt at etablere et koordinerende forum for genopretning efter en hændelse, som

sikrer information og bistand til alle involverede institutioner, grupper og individer.

Eksempelvis kan der være behov for repræsentation fra følgene: En eller flere af kommunens

forvaltninger (social, sundhed, ældre, beskæftigelse, økonomi, teknik og miljø), redningsbered-

skab, politi, sundhedsvæsen, forsikringsselskaber, banker, entreprenører, boligforeninger, lejer-

foreninger, grundejerforeninger, erhvervsorganisationer og nødhjælpsorganisationer (listen er

ikke udtømmende).

Et koordinerede forum til genopretning kan overordnet koordinere ved løsning af de forskellige

opgaver ved genopretning:

•

Vurdering af skadeomfanget og hvilke konkrete behov, der er for genopretning.

Samle og formidle informationer fra berørte.

Sikre overblik over tilgængelige ressourcer og ressourcebehovet.

I fællesskab fastlægge målsætninger for genopretningen.

Rådgive, vejlede og facilitere planlægning af genopretningen.

Sikre løbende information af alle involverede.

Medvirke til at minimere dobbeltarbejde og ineffektivitet i indsatsen.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

41/96

Beredskab ved større, uforudsete hændelser

Relevante bilag og øvrig information:

Bilag 8:

Bilag 12:

Bilag 13:

Bilag 14:

Bilag 15:

Bilag 16:

Bilag 17:

De hyppigste smitsomme sygdomme og supplerende forholdsregler

Håndtering af C-hændelser

Håndtering af B-hændelser/smitsomme sygdomme

Håndtering af R/N-hændelser

Retningslinjer for håndtering af CBRNE-forurenede lig

Ekstraordinær udskrivning af patienter fra sygehuse til kommunal pleje

Input til evakueringsplan for sygehuse

Håndtering af kemikalieforurenede personer, 12 håndteringskort, Beredskabsstyrelsen

Traditionelt opdeler man uforudsete hændelser i to overordnede kategorier:

1. CBRNE-hændelser - og

2. konventionelle hændelser.

En CBRNE-hændelse er forårsaget af kemiske, biologiske, radioaktive, nukleare eller eksplosi-

ve stoffer. En konventionel hændelse er i modsætning hertil ikke forårsaget af disse stoffer.

8.1

Karakteristika ved CBRNE-hændelser

8.1.1

Hændelser med kemiske stoffer

Kemisk Beredskab i Beredskabsstyrelsen er nationalt ekspertberedskab for kemiske hændelser.

Ved kemiske hændelser kan skadestedet være kendt eller ukendt.

Ved hændelser, hvor skadestedet er kendt, kan folk være akut syge med behov for livreddende

eller anden akut hjælp. Dertil kommer, at nogle involverede måske ikke har sygdomstegn på

alarmeringstidspunktet. Der kan dog være risiko for, at sygdom opstår efterfølgende. Endelig vil

der være behov for information til berørte på og omkring skadestedet.

Ved hændelser, hvor der ikke er et kendt skadested, kan hændelsen opdages på grund af dens

konsekvenser, fx at nogle bliver syge, eller ved at farve og smag på drikkevand ændres.

I forbindelse med sundhedsberedskabsplanlægningen kan regioner eller kommuner med fordel

sikre sig information om særlige virksomheder i området. Store oplag af brand- og eksplosions-

farlige stoffer, giftige stoffer og miljøfarlige stoffer udgør en særlig risiko, hvis der sker uheld,

da det vil have store konsekvenser for naboer til virksomheden. Virksomheder med sådanne op-

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

42/96

lag er derfor omfattet af særlige regler og karakteriseres som risikovirksomheder

. Information

om risikovirksomheder er særlig nyttig på AMK-vagtcentralen.

Risikovirksomheder er opdelt i kolonne 2 og kolonne 3 virksomheder afhængigt af mængden af

lagrede kemikalier og afstand til følsomme områder. I et bilag til risikobekendtgørelsen står,

hvilke farlige stoffer og hvor store mængder af disse stoffer, der skal til for, at en virksomhed er

omfattet.

Lovgivningen definerer, at politi og relevant kommune skal udarbejde en risikovurdering og en

ekstern beredskabsplan for risikovirksomheden (udover virksomhedens egen beredskabsplan).

Beredskabsplanen for risikovirksomheden skal i offentlig høring. Oplysninger om risikovirk-

somheder og ofte også beredskabsplanerne findes for de fleste politikredses vedkommende på

www.politi.dk.

Det anbefales, at de relevante sektormyndigheder (overlæger ved Styrelsen for Patientsikkerhed

(tidligere embedslæger), regioner og kommuner) planlægger for mulige konsekvenser indenfor

eget ressortområde vedrørende hændelser på risikovirksomheder.

Transport af kemiske stoffer dækker over transport af kemiske stoffer både ad vej, jernbane og

til søs. Kommunerne bør i sin planlægning inddrage til- og frakørselsveje til virksomheder,

jernbanestationer, rangerterræner, havne og containerpladser. Politiet er ansvarligt for planlæg-

ning af til- og frakørselsveje ved hændelser på risikovirksomheder.

Endelig bør risikoen for lokal forurening af drikkevand med kemiske stoffer inddrages i risiko-

vurdering af kemiske hændelser.

8.1.2

Hændelser med biologiske stoffer

Center for Biosikring og Bioberedskab (CBB) ved Statens Serum Institut er myndighed for bio-

sikring og varetager det biologiske beredskab (nationalt ekspertberedskab).

Virksomheder, laboratorier, forskningsinstitutioner mv., der ønsker at arbejde med biologiske

stoffer med dobbelt anvendelsesmulighed (dvs. som både kan bruges til fredelige formål og vå-

ben), skal have tilladelse fra CBB. CBB fører kontrol med overholdelse af reglerne, jf. bekendt-

gørelse om sikring af visse biologiske stoffer, fremføringsmidler og relateret materiale.

Skulle der opstå mistanke om udslip af farlige biologiske stoffer på sådanne virksomheder, skal

der straks rettes henvendelse til CBB, som har et døgnberedskab til håndtering af dette. Politiet

skal også alarmeres ved mistanke om udslip af farlige biologiske stoffer.

Lokale beredskabsplaner bør tage højde for tilstedeværelse af risikovirksomheder, der måtte op-

bevare farlige biologiske stoffer.

Erkendelse af en hændelse med biologiske stoffer kan ske efter udbrud af alvorlig og eventuelt

uafklaret smitsom eller overførbar sygdom.

3 BEK nr.372 Risikobekendtgørelse af 25/04-2016

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

43/96

Særlige foranstaltninger kan blive nødvendige afhængigt af hændelsens karakter fx iværksættel-

se af karantænesætning af eksponerede, isolation af syge, massevaccination af hele eller dele af

befolkningen mv.

8.1.3

Hændelser med radioaktive eller nukleare stoffer

Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) er nationalt ekspertberedskab for radioaktive stoffer

og strålebeskyttelse. Beredskabsstyrelsen, Nukleart Beredskab (NUC) er nationalt ekspertbered-

skab ved ulykker på nukleare anlæg.

Med meget få undtagelser er mængderne af anvendte radioaktive stoffer på danske virksomhe-

der så begrænsede, at muligheden for, at beredskabspersonale kan modtage væsentlige stråledo-

ser ved R-hændelser, er yderst ringe.

Der skelnes mellem hændelser, hvor personer har været udsat for ekstern bestråling, og hændel-

ser hvor personer er radioaktivt forurenede og derfor kan udgøre en kilde til yderligere spred-

ning af radioaktive stoffer.

Der kan typisk være tale om utilsigtede hændelser som brand, spild, tab eller sammenstød i

virksomheder, som anvender eller transporterer radioaktive stoffer. Tilsigtede hændelser kan

potentielt omfatte en såkaldt beskidt bombe, som kombinerer eksplosivstof med radioaktivt ma-

teriale, eller skjult bestråling med en kraftig radioaktiv kilde. Skadebilledet kan variere væsent-

ligt fra situation til situation og indebærer ikke nødvendigvis et kendt skadested.

Kun i tilfælde, hvor personer har været udsat for en stråledosis, der er så høj, at der er risiko for

akutte skader, er der behov for særlige behandlingsforanstaltninger på sygehus. Ved høje doser

skal eventuel kirurgi overvejes meget tidligt, eventuelt skal overflytning til andet sygehus fore-

tages. Ydermere kan udskillelsen af radioaktive stoffer forsøges øget med stoffer, der påvirker

elimineringen af stoffet fra kroppen. Behandling afhænger af det radioaktive stof. I Medicinsk

Kompendium, 18. udgave, kapitel 63 om ”Stråleskader” er angivet en række stoffer, der kan be-

nyttes. Behandling med disse stoffer vil altid være en ekspertopgave, som skal varetages i sam-

arbejde med SIS og ofte på hæmatologisk afdeling på Rigshospitalet.

Hændelser med nukleare stoffer kan fx være uheld på kernekraftværker, ulykker med nukleart

drevne skibe eller ulykker ved transport af reaktorbrændsel.

8.1.4

Hændelser med eksplosive stoffer

Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste er nationalt ekspertberedskab for eksplosive stoffer.

Brugen af eksplosiver ved terror er velkendt både i Danmark og udlandet. Eksplosivstoffer kan

også anvendes til fredelige formål fx entreprenør- og ingeniørvirksomhed.

De skader, der kan opstå på mennesker som følge af eksplosioner, er dels den direkte effekt som

følge af den trykbølge, der opstår, dels projektilvirkningen, da løse genstande, sten, glassplinter

mv. kastes rundt og kan ramme som et projektil. Det gælder både gaseksplosioner og bomber.

Endvidere kan sprængninger forårsage sekundære risici som fx ustabilitet i bygningskonstrukti-

oner, skader på el-, vand- og gasforsyningsledninger mv.

Skaderne er typisk konventionelle højenergi traumer, og der kan være mange akut behandlings-

krævende tilskadekomne og mange med behov for akut krisestøtte og evt. efterfølgende krisete-

rapi.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

44/96

Skader i forbindelse med radioaktive bomber (beskidte bomber) er omtalt ovenfor.

8.2

Karakteristika ved konventionelle hændelser

Konventionelle hændelser kan både være menneske- og naturskabte. Det kan fx omhandle eks-

tremt vejrlig som hedebølge og oversvømmelse, trafikuheld, brand, strøm- og it-nedbrud.

Nedenfor er regioner og kommuners opgaver beskrevet i forhold til ekstremt vejrlig og forsy-

ningssvigt.

8.2.1

Ekstremt vejrlig

Ekstremt vejrlig kan fx være voldsomt snefald, ekstrem kulde, storme/orkaner, voldsomt regn-

vejr med oversvømmelser til følge eller hedebølger.

For regionen vil det betyde et øget antal skader, der skal behandles og sikkerhedsproblemer for

den præhospitale indsats med ambulancer, akutlægebiler/akutbiler og akutlægehelikoptere på

grund af trafikale udfordringer og besværet fremkørsel.

For kommunernes vedkommende kan hjemmeplejens arbejde være udfordret pga. besværet

fremkørsel, og evakuering til mere sikre forhold kan blive nødvendigt. Vejrlig kan også skabe

behov for en beredskabsindsats over for sårbare borgere (små børn, plejekrævende borgere,

nogle psykisk syge og ældre) fx ved hedebølger, hvor disse grupper er i højrisikogruppe for he-

deslag og at dehydrere.

Se også Sundhedsstyrelsens informationsmateriale på styrelsens hjemmeside til plejepersonale

mv. vedrørende varmt vejr og hedebølge, jf. Appendiks 2.

8.2.2

Forsyningssvigt

Forsyningssvigt kan omhandle it, strøm, vand, varme, ventilation mv. Dette bør indgå i plan-

lægning af sundhedsberedskabet, da disse forhold er en forudsætning for opretholdelse af flere

af sundhedsvæsnets kritiske funktioner.

It: Regioner og kommuner bør have planlagt nødprocedurer ved nedbrud af it og alternativer til

vitale it-baserede systemer. Fx brug af papirjournaler, nedlukning af elektive operationer mv.

Telekommunikation: Regioner og kommuner bør have planlagt nødprocedurer ved nedbrud i te-

lenettet

samt have oprettet prioriterede mobiltelefonnumre.

Strøm: Vedrørende strømforsyningen har Energistyrelsen udgivet Vejledning til offentlige insti-

tutioner om nødstrøm – sådan sikrer du dig, jf. Appendiks 2.

Sundhedsstyrelsen har endvidere udgivet Vejledning vedrørende nødforsyning af strøm mv. på

private sygehuse og klinikker, jf. Appendiks 2.

Vand: Regioner og kommuners drikkevandsforsyning kan forurenes med fx kemisk, bakteriolo-

gisk eller radiologisk materiale i ledningsnet, kildeplads eller på vandværket.

Medmindre regionen har planlagt for særlig nøddrikkevandsforsyning til sygehusene, forsynes

sygehuse af den kommunale drikkevandsforsyning. Sikring af opretholdelse af vandforsyning

bør indgå i sundhedsberedskabsplanlægningen. Regionen kan med fordel samarbejde med

kommunerne herom.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

45/96

8.3

Opgave

Region

Ved hændelser, som involverer kemiske stoffer, stråling eller eksplosivstoffer kan tilskadekom-

ne have behov for umiddelbar livreddende behandling.

Personer, som er udsat for en biologisk hændelse, vil som udgangspunkt ikke straks udvise syg-

domstegn, da alle smitsomme og overførbare sygdomme har en vis inkubationstid (minimum et

døgn).

På et skadested, hvor personer umiddelbart udviser symptomer på sygdom, håndteres dette af

det præhospitale beredskab. Hvis personer er mistænkt for at være eksponerede, men (endnu)

ikke er blevet syge, håndteres disse af politiet og overlægen ved Styrelsen for Patientsikkerhed

(tidligere embedslægen) på skadestedet.

Rensning af forurenede personer

Personer, der mistænkes for at være CBRNE-forurenede, skal som hovedregel afklædes og ren-

ses inden videre transport. Ved akutte livstruende tilstande skal patienten stabiliseres inden

transport. Formålet er at stoppe lokal skade og spredning af stoffet. Redningsberedskabet er an-

svarligt for afklædning og rensning af forurenede personer med vand og sæbe på skadestedet.

Efter rensning forsynes personer med nødbeklædning. Det er ikke konkretiseret i lovgivningen,

hvilken myndighed, der har ansvaret for økonomi og fremskaffelse af nødbeklædning. Derfor

anbefales det, at regioner og kommuner i den pågældende region indgår aftaler om dette.

Rensning er normalt forudsætningen for præhospital og videre behandling, da det præhospitale

personale ikke har personligt beskyttelsesudstyr til at kunne opholde sig i fareområdet og hånd-

tere forurenede patienter. Endvidere skal det undgås at forurene ambulancer og akutmodtagel-

ser, medmindre der er tale om en livstruende tilstand, hvor stabilisering af patienten kommer i

første række.

Indsatspersonale, der har været i det forurenede område i indsatsdragt, skal renses eller eventu-

elt dekontamineres, når indsatsen er ovre. Det er også redningsberedskabets ansvar.

Håndtering på sygehuse

Sygehusene skal kunne modtage patienter med sygdom eller symptomer efter CBRNE-

hændelser. Da der desuden kan komme forurenede personer til sygehusets modtagelse som

selvhenvendere, skal der også være planlagt for personrensning på eller ved sygehuset. Aftaler

med redningsberedskabet eller lignende kan overvejes.

Derudover skal sygehuse behandle patienter (evt. kun symptomatisk). Sygehusene skal også

kunne behandle med specifikt antidot (modgift) eller postekspositions vaccination, hvis dette er

relevant.

Specifikke opgaver vedrørende smitsomme sygdomme omtales i bilag 13 Håndtering af B-

hændelser/smitsomme sygdomme, mens bilag 12 Håndtering af C-hændelser indeholder en be-

skrivelse af principperne for modtagelse og rensning af forurenede personer/patienter.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

46/96

Håndtering af eksponerede personer

Overlægen ved Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere embedslægen) har til opgave at infor-

mere eksponerede, men endnu ikke syge personer om eventuelle sygdomstegn og forebyggelse.

Overlægen skal også aftale med regionen, hvor patienter kan henvende sig, hvis sygdomstegn

opstår. Overlægen informerer endvidere om, hvornår svar på prøvetagning kan forventes, og

hvordan de eksponerede vil blive kontaktet herom. Som hovedregel kan de implicerede personer

herefter gå hjem.

Politiet har pligt til at foretage registrering af personer på skade-/gerningssted. Overlægen fra

Styrelsen for Patientsikkerhed skal efterfølgende have listen over de registrerede personer med

navn, cpr.-nr., adresse og telefonnummer med henblik på eventuel senere opfølgning og smitte-

opsporing. Udlændinge registreres tillige med pasnummer og erstatnings-cpr.nr.

Specifikke opgaver vedrørende smitsomme sygdomme omtales i bilag 13 Håndtering af B-

hændelser/smitsomme sygdomme.

Særligt vedrørende praktiserende lægers forpligtigelser

De generelle opgaver for læger i primærsektoren ved CBRNE-hændelser er:

•

Undgå at forurenede patienter kommer i praksis ved at henvise selvhenvendere til rette

sted.

Varetage behandling af evt. ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene.

Medvirke til at mindske indlæggelsesbehovet i sygehusvæsenet for andre sygdomme.

Behandle (smitsomt) syge, som vurderes at kunne opholde sig i eget hjem.

Tilse og behandle patienter i lokale karantænefaciliteter.

Rådgive om smitteforebyggende tiltag, herunder generelle hygiejniske foranstaltninger.

Anmelde smitsomme sygdomme jf. gældende lovgivning.

Deltage i (masse)vaccination af dele af befolkningen.

Det anbefales, at regioner laver skriftlige aftaler om samarbejde med alment praktiserende læger

i forbindelse med sundhedsberedskabsplanlægningen.

Kommune

Kommunen har til opgave at yde fornøden støtte og hjælp til de borgere, der måtte være ramt af

den konkrete, uforudsete hændelse fx ved drikkevandsforurening og store brande. Desuden kan

kommunen have til opgave at aflaste sygehusvæsenet ved at varetage pleje- og omsorgsopgaver

for ekstraordinært udskrevne patienter. De konkrete opgaver for kommunens sundhedspersonale

er blandt andet at:

•

Afklare og yde fornøden hjælp til berørte borgere.

Varetage pleje og omsorg for ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehuse.

Varetage pleje og omsorg for (smitsomt) syge, som vurderes at kunne opholde sig i eget

hjem.

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

9. JANUAR 2017

47/96

•

Medvirke til at mindske indlæggelsesbehov i sygehusvæsenet for andre sygdomme.

Deltage i (masse)vaccination af dele af befolkningen, se bilag 9 Massevaccination.

Deltage i omsorg for personer anbragt i karantæne, se bilag 11 Karantæne.

Sikre forsyning af rent drikkevand til borgere i hjemmeplejen ved drikkevandsforure-

ning.

Iværksætte social assistance og krisestøtte.

Bidrage ved eventuel oprettelse af Evakuerings- og Pårørendecenter.

8.4

Ledelse

Region

Ledelses- og ansvarsforhold er de samme ved CBRNE-hændelser som ved andre hændelser, der

berører regionen. Den tværsektorielle ledelse på skadestedet er beskrevet i Beredskabsstyrelsens

Retningslinjer for indsatsledelse (REFIL) og Retningslinjer for indsats ved CBRNE-hændelser,

jf. Appendiks 2. AMK er ansvarlig for ledelse og koordinering af regionens samlede indsats.

Da håndtering af særligt CBRNE-hændelser kan være kompleks og kræve specialindsigt findes

en række faglige eksperter og ekspertberedskaber, som kan yde rådgivning til indsatsledelsen,

sygehuse og befolkningsgrupper. Disse er:

•

Kemisk Beredskab, Beredskabsstyrelsen (C, E).

Giftlinjen, Region Hovedstaden (C).

Center for Biosikring og Bioberedskab, Statens Serum Institut (B).

Afdeling for Infektionsepidemiologi, Statens Serum Institut (B).

Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) (R).

Nukleart Beredskab, Beredskabsstyrelsen (N).

Ammunitionsrydningstjenesten, Forsvaret (E).

Samtlige ekspertberedskaber har døgnvagt.

I regionens planlægning bør desuden indgå, at relevante speciallæger fx infektionsmedicinere,

mikrobiologer og nuklearmedicinere tilknyttes AMK som rådgivere og faglig støtte ved håndte-

ring af CBRNE-hændelser.

Kommune

Ledelses- og ansvarsforhold er de samme ved CBRNE-hændelser som ved andre hændelser, der

berører kommunen. Dog vil kommunens beredskabsafdeling og redningsberedskabet ofte være

hovedansvarlig for indsatsen ved CBRNE-hændelser. I planlægning af sundhedsberedskabet må

det derfor sikres, at relevante medarbejdere i kommunen får den fornødne information fra be-

redskabsafdelingen, så de kan varetage deres opgaver i en akut situation.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

48/96

8.5

Organisering

Region

Konkrete samarbejdsforhold og organisering på skadestedet foregår jf. Retningslinjer for ind-

satsledelse og Retningslinjer for indsats ved CBRNE-hændelser jf. Appendiks 2.

På CBRNE-området kan ekspertberedskaberne rådgive indsatsledelsen under indsatsen.

På sygehusene må det sikres, at der i planlægningen er taget højde for modtagelse af patienter

fra CBRNE-hændelser. Personalet må således have fornødne færdigheder, viden og kendskab til

procedurerne. På sygehuses akutmodtagelser bør det være planlagt, hvordan og af hvem forure-

nede selvhenvendere renses.

Regionen bør planlægge for forøgelse af den samlede medicinske kapacitet i regionen, herunder

kapacitet på intensive og infektionsmedicinske afdelinger.

Organisationen for patientmodtagelse på det enkelte sygehus bør være beskrevet i sygehusets

beredskabsplan:

•

Hvilket personale er inddraget (ledere, sekretærer, læger, sygeplejersker, portører, bio-

analytikere)?

Hvem har hvilke opgaver?

Hvem kontakter hvem og hvordan?

Kommune

Information om de særlige forholdsregler, som sundhedspersonalet i primærsektoren skal træffe

i forbindelse med en CBRNE-hændelse, kommer fra AMK og/eller Sundhedsstyrelsen.

Som anført vil det oftest være kommunens beredskabsafdeling og redningsberedskabet, der er

involveret i håndtering af CBRNE-hændelser. Relevant information og støtte til de andre for-

valtningsområder i kommunen, som kan inddrages, skal sikres fx til sundhedsområdet og børn-

/ungeområdet med henblik på den indsats, som forvaltningerne skal yde.

8.6

Bemanding

Region

Både det præhospitale personale og relevant personale på sygehusene bør have den nødvendige

uddannelse i håndtering af patienter ved CBRNE-hændelser. Denne uddannelse bør vedligehol-

des med tilbagevendende uddannelses- og øvelsesaktivitet.

AMK bør kunne indhente bistand fra relevante speciallæger under håndtering af en CBRNE-

hændelse.

Kommune

Det er vanskeligt at forudsige, hvilke kommunale forvaltningsområder der vil blive involveret

ved CBRNE-hændelser. Ofte vil redningsberedskabet have en central rolle, men også sundheds-

beredskabet er relevant. Det vigtigste planlægningsaspekt er at sikre information til alle relevan-

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

49/96

te involverede og straks ved en hændelse foretage en risikovurdering, så relevante parter ind-

drages.

I forbindelse med iværksat massevaccination eller oprettelse af karantænecenter, kan kommu-

nerne blive anmodet om at stille hjælpepersonale til rådighed. Dette bør planlægges på forhånd.

8.7

Procedurer

Region

Sundhedsberedskabets procedurer ved håndtering af CBRNE-hændelser i relation til samarbejde

og til patienthåndtering bør være aftalt og indgå i sundhedsberedskabsplanerne. I forbindelse

med CBRNE-hændelser er det hensigtsmæssigt at lede patienter og eksponerende personer til

bestemte modtagefaciliteter fx et på forhånd udpeget sygehus og indgang. CBRNE-forurenede

patienter bør ikke komme i kontakt med praktiserende læge eller vagtlæge. Derudover bør der

tages særlige hensyn, hvis det præhospitale personale kommer i kontakt med eksponerede per-

soner fx brug af personligt beskyttelsesudstyr.

På skadestedet bør de CBRNE-eksponerede personer/patienter hurtigt via politi og lægen fra

Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere embedslæge) få information om, hvordan de bør for-

holde sig, herunder at henvendelse skal ske til et udpeget sygehus/centraliserede undersøgelses-

lokaliteter eller til lægekontakt på et specifikt telefonnummer.

Både sygehuse og primærsektor bør kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed og AMK ved mis-

tanke om sygdom eller symptomer samt ulykker, der kan skyldes en CBRNE-hændelse. Politiet

kontaktes ved CBRNE-hændelser, hvis der kan være tale om terror, gerne efter drøftelse med

Styrelsen for Patientsikkerhed. Der tages endvidere kontakt til relevant CBRNE-

ekspertberedskab. Hvis det drejer sig om en mulig smitsom sygdom, skal reglerne om lægers

anmeldelse af smitsomme sygdomme

følges.

Sundhedsstyrelsen har en beredskabsvagt, hvor man døgnet rundt kan få kontakt med en læge

fra Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere embedslæge) med henblik på rådgivning og bistand

ved akut opståede opgaver ved en CBRNE-hændelse.

Ved CBRNE-hændelser skal antidoter og anden medicin, også udover den medicin der anven-

des til daglig, så vidt muligt kunne medbringes af det præhospitale personale.

Vedrørende håndtering af døde, herunder forurenede døde, se bilag 15 Retningslinjer for hånd-

tering af CBRNE-forurenede lig.

Rensning

På sygehusene skal der være en kendt procedure for modtagelse og fornøden rensning af forure-

nede patienter. Tilsvarende bør procedurer for anvendelse af personligt beskyttelsesudstyr være

kendt. For nærmere beskrivelse af personlige beskyttelsesudstyr, se bilag 12 Håndtering af C-

hændelser.

3 BEK nr. 277 af 14/04/2000 Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. (der udgives en ny bekendtgørelse

primo 2017).

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

50/96

Der bør desuden foreligge instruks for opbevaring og mærkning af tilskadekomnes tøj mv. samt

information af politiet og andre relevante myndigheder.

B-hændelser

Regionen skal kunne modtage personer med alvorlig smitsom eller overførbar sygdom ved ind-

rejsepunkter i regionen i samarbejde med politi og overlæge fra Styrelsen for Patientsikkerhed

(tidligere embedslæge). Regionens epidemikommission skal varsles. I relation til WHO’s inter-

nationale sundhedsregulativ (IHR) er der udarbejdet en Standard Operational Procedure (SOP).

SOP’en tager højde for de praktiske forhold ved modtagelse af syge/smittede ved indrejsepunk-

ter og forudsættes at være indarbejdet i sundhedsberedskabsplaner lokalt. SOP’en findes som bi-

lag til Sundhedsstyrelsens rapport Det Internationale Sundhedsregulativ – gennemført i struktur

og praksis i dansk beredskab, jf. Appendiks 2.

I særlige tilfælde kan der iværksættes kontrol ved ind- eller udrejse fx kontrol af rejsendes vac-

cinationsattest, dog kun efter anbefaling fra Sundhedsstyrelsen. Nødvendige aktiviteter i forbin-

delse med etablering af ind- og udrejsekontrol vil blive udmeldt i situationen. Epidemikommis-

sionen afgør, hvorledes det udmøntes lokalt.

Relevante procedurer bør være planlagte og aftalte på forhånd. Dette foranstaltes i et samarbejde

mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og regionen. Hvis det i en konkret situation bliver aktuelt

at undersøge rejsende for sygdom, vil regionen typisk være hovedaktør. Er opgaven af mere

administrativ art, som fx kontrol af vaccinationsattester, kan det varetages af læger fra Styrelsen

for Patientsikkerhed.

Hvis konkrete tiltag i forbindelse med ind- og udrejsekontrol bliver relevant, bør følgende hur-

tigst muligt fastlægges i samarbejde mellem regionens sundhedsberedskab og Styrelsen for Pa-

tientsikkerhed:

•

Ansvar og kompetence.

Hvordan systemet aktiveres.

Hvem der udfører hvilke opgaver i havn/lufthavn.

R/N-hændelser

Det skal indgå i regionens sundhedsplanlægning, hvilke sygehuse der kan modtage stråleskade-

de og radioaktivt forurenede patienter. Sygehuset bør planlægge for visitation til rette behand-

ling på rette afdeling og etablere modtagefaciliteter for radioaktivt forurenede personer, se bilag

14 Håndtering af R/N-hændelser, figur 5. Modtagelse af R/N-forurenet person på sygehus i bi-

lagssamlingen.

For den del af personalet, der har til opgave at foretage målinger af radioaktivitet, bør der fore-

ligge enkle instrukser samt dataark til optegnelser fx figur 7, 8 og 9 i bilagssamlingen.

Særligt vedrørende praktiserende læger

Ved konkrete CBRNE-beredskabshændelser bør læger i primærsektoren hurtigt kunne modtage

information via AMK eller læger fra Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere embedslæge) om

situationen, herunder relevante forholdsregler. Det må påregnes, at læger i primærsektoren kan

blive uhensigtsmæssigt inddraget i forbindelse med CBRNE-hændelser fx i forbindelse med, at:

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

51/96

Forurenede eller syge personer, meget smittefarlige patienter eller personer med mistanke her-

om selv henvender sig i lægens praksis/lægevagten.

Personale, der har deltaget i forbindelse med CBRNE-indsatsen, pårørende eller urolige borgere

kontakter egen læge, lægevagt eller speciallæge med henblik på information om forholdsregler

og sundhedsrisici i forbindelse med en konkret CBRNE-hændelse.

Læger i primærsektoren bør således have procedurer for håndtering af enkeltstående patienthen-

vendelser, som vil kunne forekomme efter CBRNE-hændelser.

Kommune

I kommunens sundhedsberedskabsplanlægning bør der aftales og udarbejdes procedurer for de

CBRNE-opgaver, som sundhedsberedskabet kan blive stillet overfor fx for håndtering af drik-

kevandsforurening.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

52/96

Smitsomme sygdomme

Relevante kapitler, bilag og dokumenter:

Bilag 8:

Bilag 9:

Bilag 10:

Bilag 11:

Bilag 13:

De hyppigste smitsomme sygdomme og supplerende forholdsregler

Massevaccination

Indretning af ad hoc isolationsfaciliteter

Karantæne

Håndtering af B-hændelser/smitsomme sygdomme

Beredskab for pandemisk influenza, del I – Vejledning til regioner og kommuner, Sundhedssty-

relsen

Beredskab for pandemisk influenza, del II – National strategi og fagligt grundlag, Sundhedssty-

relsen

Det International Sundhedsregulativ – krav til beredskab i havne og lufthavne, 2012 (IHR-

rapporten)

Vejledning om hygiejne ved langvarig, midlertidig indkvartering af mange personer, Sundheds-

styrelsen

Smitsomme sygdomme, herunder epidemier og pandemier, adskiller sig fra andre ekstraordinæ-

re hændelser ved, at mange bliver syge over et kortere eller længere tidsforløb. Desuden kan

sundhedspersonalet også risikere at blive syge. Såfremt en vaccine er tilgængelig kan sundheds-

personale og personer med særlig risiko for et alvorligere og mere kompliceret forløb af smit-

som sygdom evt. få tilbud om vaccination.

Håndtering af patienter med smitsom eller mulig smitsom sygdom indebærer brug af personligt

beskyttelsesudstyr. Relevant personligt beskyttelsesudstyr skal være tilgængeligt for de involve-

rede aktører.

I forhold til den konkrete situation vil Sundhedsstyrelsen udmelde relevante foranstaltninger fx

massevaccination.

For specifik rådgivning i forhold til pandemisk influenza, henvises til: Sundhedsstyrelsens vej-

ledning Beredskab for pandemisk influenza, del II – Vejledning til regioner og kommuner og

Beredskab for pandemisk influenza, del II – National strategi og fagligt grundlag (Pandemipla-

nen), se Appendiks 2.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

53/96

9.1

Centralt niveau

Afdeling for Infektionsepidemiologi på Statens Serum Institut er ekspertberedskab for smit-

somme sygdomme og udarbejder en risikovurdering ved sygdomsudbrud og epidemier.

Sundhedsstyrelsen eller andre relevante myndigheder fx på fødevareområdet tager beslutning

om den overordnede risikohåndtering, herunder udmeldinger til regioner og kommuner om

eventuelle særlige forholdsregler eller foranstaltninger. I akutte tilfælde udsender Sundhedssty-

relsen information til regionen via AMK. Kommunerne vil blive kontaktet direkte (skriftligt) af

Sundhedsstyrelsen. Såfremt regioner og kommunerne i regionen har lavet en aftale om akut in-

formation ved beredskabshændelser, vil Sundhedsstyrelsen gerne informeres herom for at kunne

benytte denne kanal til informering af kommunerne ved beredskabshændelser.

Der er etableret nationale og internationale overvågningssystemer for smitsomme sygdomme.

Afdeling for Infektionsepidemiologi på Statens Serum Institut er dansk kontaktpunkt for disse.

Formålet med overvågningssystemerne er så tidligt som muligt at opdage sygdomsudbrud eller

enkelte sygdomstilfælde af særligt alvorlige infektioner.

Når en læge behandler en patient i Danmark, som mistænkes for at have en anmeldelsespligtig

infektion, skal tilfældet anmeldes til Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning (tidli-

gere embedslæger), der dækker den region, hvor patienten opholder sig og til Afdeling for In-

fektionsepidemiologi ved Statens Serum Institut, jf. bekendtgørelse om anmeldelse af smit-

somme sygdomme

og epidemiloven

. Anmeldelserne fungerer som et varslingssystem for er-

kendelse af udbrud, hvor det er muligt at registrere ændringer i sygdomsforekomst over tid. Vis-

se af sygdommene (alvorlige, farlige) skal straks-anmeldes telefonisk til Styrelsen for Patient-

sikkerhed. Derudover skal alle anmeldelsespligtige infektionssygdomstilfælde straks-anmeldes,

hvis der forekommer ophobning af tilfælde. Straks-anmeldelsen til Styrelsen for Patientsikker-

hed giver mulighed for hurtig indgriben med forebyggende tiltag, så spredning af sygdommen

kan imødegås.

Desuden foretages overvågning af mikrobiologiske prøvesvar for en lang række sygdom-

me/agens.

Afdeling for Infektionsepidemiologi på Statens Serum Institut har etableret et udbrudscenter,

der i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed bistår med epidemiologiske undersøgelser

af sygdomsudbrud. Det er fx muligt at opspore smittekilder til sygdomstilfælde gennem særlige

interviewundersøgelser.

5 BEK nr 277 af 14/04/2000 Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. (der udkommer en ny bekendtgørel-

se primo 2017)

6 LBK nr 814 af 27/08/2009 Bekendtgørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

54/96

9.2

Region

Præhospitalt beredskab

Det præhospitale beredskab skal kunne håndtere og transportere patienter med smitsom syg-

dom, herunder patienter, der ankommer med fly eller skib fra udlandet, og hvor der er rejst mis-

tanke om, at patienten har alvorlig/alment farlig smitsom sygdom. Regionen samarbejder med

epidemikommissionen og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Regionen sikrer, at præhospitalt personale følger hygiejniske principper og anvender personligt

beskyttelsesudstyr. Derudover er regionen ansvarlig for, at personalet har kendskab til særlige

retningslinjer udmeldt af Sundhedsstyrelsen i en konkret situation fx brug af særligt personligt

beskyttelsesudstyr.

Sygehusberedskabet

Regionens sygehusberedskab skal kunne iværksætte undersøgelse, isolation, behandling og ple-

je dimensioneret efter hændelsens omfang, uanset om sygdomsudbruddet skyldes udbrud, epi-

demi eller pandemi.

På infektionsmedicinske afdelinger bør smitsomme patienter kunne indlægges direkte på syge-

husafsnittet om muligt direkte fra terrænet. Er det ikke muligt, skal transportvejen gennem sy-

gehuset være så kort som mulig, eventuelt forud markeret med farve på væg/gulv. Det skal sik-

res, at der ikke er adgang for personale eller patienter til transportvejen.

Da antallet af patienter kan overstige kapaciteten på de infektionsmedicinske afdelinger, bør re-

gionens sygehusberedskab planlægge for at kunne øge behandlings- og plejekapaciteten. Det

kan fx gøres ved ad hoc at indrette andre afdelinger til behandling og pleje af patienter med

smitsom sygdom.

Regionerne skal ligeledes sikre mulighed for kapacitetsudvidelse på sygehusenes intensivafde-

linger. Det skyldes, at smitsomme sygdomme kan give anledning til alvorlige forløb, som kræ-

ver intensiv behandling af hjerte- og lungekomplikationer hos nogle patienter. For at kunne øge

antallet af intensivpladser forudsætter det dels, at ekstraudstyr forefindes (respiratorer mv.).

Men det forudsætter også nedlukning eller neddrosling af elektiv kirurgi, og at der kan tilkaldes

tilstrækkeligt uddannet personale.

Regionerne bør planlægge for en trinvis udvidelse af kapacitet, herunder for hvilket personale,

der kan inddrages. Personligt beskyttelsesudstyr bør ligeledes indgå i planlægningen.

Isolation ved visse smitsomme sygdomme

Ved behov for ekstra kapacitet kan eksisterende afdelinger, afsnit og bygninger benyttes, af-

hængig af agens og smittemåde. De områder, der inddrages, bør være udpeget på forhånd og

egnede til anvendelse i den pågældende situation. Se bilag 10 Indretning af ad hoc isolationsfa-

ciliteter.

Ud over tilstedeværelsen af enestuer, eventuelt særlig ventilation mv., er det vigtigt, at personale

har mulighed for at vaske hænder (helst håndvask på stuen, og som supplement kan hånddesin-

fektionsmiddel opsættes eller udleveres). Der er behov for depoter og arbejdsrum adskilt i rene

og urene rum. Rene rum til linned, medicin og udstyr samt urene til skyllerum, snavsetøj og af-

fald. Derudover køkken og personalerum.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

55/96

Praktiserende læger og vagtlæger skal kunne tilse og visitere patienter til sygehusbehandling.

Regionen sikrer information til de praktiserende læger og vagtlæger samt mulighed for anskaf-

felse af personligt beskyttelsesudstyr i henhold til de aftaler, der er indgået herom.

9.3

Epidemikommissionen

Der er nedsat en epidemikommission i hver region, som består af en politidirektør (formand), en

overlæge fra Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere embedslæge), en dyrlæge (Fødevareregio-

nen), en repræsentant for den lokale told- og skatteforvaltning, en repræsentant fra det regionale

sygehusberedskab, en repræsentant fra Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscenter samt

tre regionsrådsmedlemmer.

Epidemikommissionerne har i henhold til epidemiloven regionalt ansvaret for at hindre indfø-

relse af smitsomme sygdomme til Danmark samt spredning af alment farlige smitsomme syg-

domme eller andre smitsomme eller overførbare sygdomme, som er anført i bilag til epidemilo-

ven. Det drejer sig om særligt alvorlige og farlige smitsomme sygdomme (liste A-sygdomme).

Ved større, farlige eller usædvanlige hændelser med smitsomme sygdomme varetager Sund-

hedsstyrelsen den overordnede rådgivning. Sundhedsstyrelsen vejleder i fornødent omfang epi-

demikommissionerne.

Epidemikommissionen har beføjelser til at påbyde en række tvangsforanstaltninger (undersøgel-

se, isolation og tvangsmæssig indlæggelse på sygehus mv.) med henblik på at imødegå udbre-

delse af smitte. Dette gælder også for udenlandske statsborgere, der ankommer til Danmark via

danske havne og lufthavne. Videre kan kommissionen påbyde områder afspærret, forbyde of-

fentlige arrangementer og lignende.

9.4

Kommune

Kommunen skal kunne tilse og yde pleje til borgere med smitsomme sygdomme, som befinder

sig på plejecentre eller i eget hjem. Alle plejecentre og plejedistrikter bør have instrukser, der

beskriver, hvordan de enkelte institutioner skal agere i tilfælde af udbrud af smitsomme syg-

domme.

Instruksen bør bl.a. indeholde information om:

•

Hvem der skal informeres ved udbrud af smitsomme sygdomme fx plejecentre, institu-

tioner mv.

Læger til at tilse patienter, gerne via skriftlige aftaler indgået med praktiserende læger.

Principper for isolation af borgere.

Personligt beskyttelsesudstyr til plejepersonalet.

Hygiejne, herunder håndhygiejne for personale/borger/pårørende.

Rengøring/desinfektion i boligen.

Håndtering af affald og rent og urent linned.

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

9. JANUAR 2017

56/96

•

Forholdsregler for smittet personale.

Forholdsregler for borgere og pårørende for at undgå videre smitte af den smitsomme

sygdom.

På hver institution bør der være et akutdepot med personligt beskyttelsesudstyr (FFP3-masker,

handsker, forklæder og mundbind) samt vejledning i brugen af dette. Endvidere bør kommunen

have et centralt depot til opbevaring af personligt beskyttelsesudstyr, som kan distribueres efter

behov.

Kommunen kan endvidere have et ansvar og en rolle i forbindelse med tilrettelæggelse og gen-

nemførelse af en eventuel massevaccination samt udpegning og bemanding af karantænefacili-

teter. Kommunen, som de udpegede karantænefaciliteter er beliggende i, bør inddrages i plan-

lægningen. Der bør indgås konkrete aftaler mellem region og kommune om, hvilken bistand

kommunen yder i forbindelse med oprettelse og drift af karantænefaciliteter. Der kan fx være ta-

le om bygningsmæssig, ledelsesmæssig, personalemæssig og logistisk bistand.

9.5

Karantæne

Formålet med karantæne er at hindre smittespredning fra personer, som muligvis er smittet med

en alvorlig smitsom sygdom, men som endnu ikke udviser sygdomstegn.

Karantæne, herunder karantæneformen (omfang af restriktioner), afhænger af smittemåde, smit-

somhed og alvorlighed af den mistænkte sygdom. Igangsætning af karantæne afhænger endvi-

dere af, hvor tidligt efter den mulige videre smitte kan forekomme. Karantænen vil som regel

kunne ophæves, når den maksimale inkubationstid er forløbet, uden at der har været sygdoms-

tegn.

Opstår sygdomstegn hos en patient, overgår denne patient til isolationsregime på sygehus.

Karantænefaciliteter skal indgå i regionens sundhedsberedskabsplanlægning. Karantænefacilite-

ter udpeges uden for sygehus, men i egnede bygninger.

Beslutning om karantæne træffes af Sundhedsstyrelsen eller af epidemikommissionen. Såfremt

tvangsforanstaltninger er nødvendige, gennemføres de ved politiets foranstaltninger.

9.6

Massevaccination

Udbrud af smitsom sygdom, der medfører behov for vaccination i større målestok, kræver hurtig

handling.

Vaccinationsstrategi udmeldes af de centrale sundhedsmyndigheder i den konkrete situation.

Planlægningen i regioner og kommuner omfatter udarbejdelse af en lokal handleplan, herunder

indkaldelse og gennemførelse af indsatsen for den relevante del af befolkningen. Styrelsen for

Patientsikkerhed kan bistå regionen med tilrettelæggelse af indsatsen.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

57/96

10 Psykosocial indsats ved beredskabshændelser

Relevante bilag:

Bilag 18:

Bilag 19:

Skabelon til informationsfolder om krisereaktioner

Sundhedsberedskabets samarbejdspartnere

Mennesker, der har været udsat for en beredskabshændelse, kan opleve en række stressreaktio-

ner af såvel psykisk som fysisk art fx post-traumatisk stress syndrom (PTSD). Disse reaktioner

kan også ramme mennesker, som indirekte er berørte af en hændelse fx pårørende til omkom-

ne/savnede/tilskadekomne samt det personale, som har deltaget i indsatsen.

Psykosocial indsats er et samlet udtryk for en indsats, der omfatter krisestøtte, social assistance

(indkvartering, forplejning, transport mv.) og ved behov senere i forløbet kriseterapi. Den psy-

kosociale indsats blev tidligere kaldt kriseterapeutisk beredskab.

Den psykosociale indsats inddeles af praktiske grunde i to faser: den akutte fase og den opføl-

gende fase. Krisestøtte og social assistance håndteres i den akutte fase og kriseterapi i den op-

følgende fase. Den akutte fase strækker sig fra 0-8 uger, og derefter kommer opfølgningsfasen,

som kan vare adskillige måneder og måske år. PTSD kan bryde ud helt op til to år efter en hæn-

delse for dem, der har været direkte involveret. Regionen er forpligtet til at kunne yde såvel kri-

sestøtte som kriseterapi. Kommunen er forpligtet til at kunne yde krisestøtte og social assi-

stance.

Den akutte fase

Regioner

Kommuner

Krisestøtte

Den opfølgende fase

Kriseterapi

Henviser til regionen

Tabel 2: Fordeling af ansvar for opgaverne indenfor den psykosociale indsats

Den psykosociale indsats lægger op til koordination og samarbejde mellem regioner, kommuner

og politi. Koordinering kan med fordel ske i de lokale beredskabsstabe (LBS).

I Sundhedsstyrelsens rapport ”Styrkelse af den psykosociale indsats ved beredskabshændelser”

fra 2014 gives rådgivning om håndtering af området og konkret beskrivelse af kommuner og re-

gioners opgaver.

10.1 Dagligdagens ekstraordinære hændelser

Ved dagligdagens ulykker og hændelser vil umiddelbar krisestøtte typisk blive ydet af det

præhospitale personale eller redningsberedskabet, der er nærmest de berørte personer. En pjece

med information om normale krisereaktioner er udarbejdet i alle regioner og kan udleveres af

præhospitalt personale, politi eller redningsberedskabet alt efter de aftaler, der er indgået under

planlægningen.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

58/96

Praktiserende læger kan i visse situationer henvise den berørte person til opfølgende psykolog-

behandling med tilskud fra sygesikringen

. Denne mulighed kan som udgangspunkt anvendes af

personer berørt af ulykker i dagligdagen og ikke i forbindelse med større hændelser, hvor regio-

nens kriseterapeutiske beredskab er involveret.

Indsatsledelsen på stedet vurderer i den konkrete situation, hvorvidt hændelsen kan håndteres

ved krisestøtte og evt. social assistance ved kommunen alene, eller hvorvidt regionens krisete-

rapeutiske beredskab skal aktiveres. Behov for krisestøtte bør løbende vurderes under en ind-

sats.

Der kan forekomme hændelser, som af de berørte borgere opfattes som ekstraordinære, men

som af det professionelle indsatspersonale ikke vurderes sådan. Eksempelvis brand i en ejen-

dom, der medfører, at adskillige personer mister deres ejendele og bliver midlertidigt hjemløse.

Disse situationer vil som oftest blive håndteret ved krisestøtte på stedet, men ikke ved etablering

af regionens kriseterapeutiske beredskab.

10.2 Opgaver i akutfasen

Region

Regioner er forpligtede til at kunne yde krisestøtte og kriseterapi. Det krisestøttende beredskab

består blandt andet af umiddelbar omsorg og information om krisereaktioner. I enkelte tilfælde

kan der være behov for kriseterapi og eventuelt indlæggelse i den akutte fase (og evt. kriseterapi

i opfølgningsfasen). Det anbefales, at der i hver region er en fast udpeget person, der kan stå for

at vedligeholde det psykosociale beredskab samt at understøtte den nødvendige uddannelse til

det relevante personale.

Regionens opgaver:

•

På baggrund af indsatsledelsens information iværksætte den krisestøttende indsats, her-

under udsende kriseteams og Koordinerende Psykiatrisk kontaktperson (KOP) til ind-

satsområdet eller Evakuerings- og Pårørendecenter (EPC). Psykiatriens kriseledelse

vurderer sammensætning og antal medarbejdere i kriseteamet. Kriseteams kan yderlige-

re udsendes til:



•

Opsamlingssted.

Modtagelsessted for hjemvendte danskere udsat for en beredskabshændelse i

udlandet.

På hospital, herunder i de psykiatriske centre/afsnit.

I samarbejde med politi og evt. kommune oprette EPC, hvis et sådant vurderes nødven-

digt.

Planlægge for afløsning af personale. Når akutfasen er overstået må psykiatriens krise-

ledelse forventes at skulle bestå for at lede og koordinere aktiviteter i opfølgningsfasen.

7 Jf. overenskomst om psykologhjælp, senest ændret den 27. februar 2016, kan der efter henvisning ydes tilskud til psykologhjælp til fx

røveri-, volds- og voldtægtsofre, trafik- og ulykkesofre, pårørende til alvorligt psykisk syge personer mm.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

59/96

Såfremt hændelsen har givet anledning til, at regionens kriseterapeutiske beredskab er aktiveret

i akutfasen, er regionen ansvarlig for opfølgningsfasen.

Kommune

Kommunerne skal have et krisestøttende beredskab og kunne yde social assistance til berørte i

den akutte fase. Det krisestøttende beredskab består af umiddelbar omsorg og information om

krisereaktioner. Den sociale assistance er praktisk hjælp fx indkvartering, forplejning og hjælp

til kontakt til andre myndigheder.

Kommunens krisestøttende beredskab skal kunne fungere uafhængigt af regionen, herunder

kunne oprette Evakuerings- og Pårørendecenter i samarbejde med politiet. Endvidere skal

kommunens krisestøttende beredskab kunne fungere i et samarbejde med regionens krisetera-

peutiske beredskab.

Kommunens opgaver:

•

På baggrund af indsatsledelsens information iværksættes indsats, herunder udsendes

kriseteams med leder til indsatsområdet eller Evakuerings- og Pårørendecenter (EPC).

Lederen af kommunens kriseteams vurderer sammensætning og antal medarbejdere i

kriseteamet. Kriseteams kan yderligere udsendes til:



•

Opsamlingssted.

Modtagelsessted for hjemvendte danskere udsat for en beredskabshændelse i

udlandet.

(På hospital, herunder i de psykiatriske centre/afsnit).

I samarbejde med politi og evt. region oprette EPC, hvis et sådant vurderes nødvendigt.

Planlægge for afløsning af personale.

10.3 Ledelse i akutfasen

Akut Medicinsk

Koordinationscenter

(AMK)

med repræsentant fra psykiatrien

Lokal Beredskabs

Stab (LBS)

Kommunens

krisestab

Indsatsledelse

Psykiatriens

kriseledelse

Indsatsleder

Sundhed

Indsatsleder

Politi

Indsatsleder

Rednings-

beredskab

Kriseteams

fra regionen

KOP

Kriseteams

fra

kommunen

Figur 9. Ledelse i akutfasen,

relateret til indsatsområdet

Andre

kriseaktører

Region

I et indsatsområde vurderer indsatsledelsen behovet for, om den psykosociale indsats bør aktive-

res. Tillige vurderes behov for at oprette Evakuerings- og Pårørendecenter (EPC).

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

60/96

Psykiatriens kriseledelse bør kunne udsende kriseteams og en Koordinerende Psykiatrisk Kon-

taktperson (KOP) til indsatsområdet/EPC. Regionen skal vurdere sammensætning og antal med-

arbejdere i kriseteamet. KOP udgår fra psykiatrien og bør være en sundhedsperson med erfaring

i ledelse, triagering og koordination. KOP er ikke en del af indsatsledelsen, men fungerer som

ressourceperson for dem. I indsatsområdet refererer KOP til Indsatsleder Sund i forhold til prak-

tiske opgaver. Fagligt refererer KOP til psykiatriens kriseledelse. Udsendte kriseteams refererer

til KOP.

I EPC refererer KOP til psykiatriens kriseledelse. KOP har det overordnede ansvar for den kri-

sestøttende indsats i EPC.

I situationer, hvor det somatiske sundhedsberedskab ikke er aktiveret, men der alene er behov

for psykosocial indsats, skal det kriseterapeutiske beredskab som altid aktiveres via AMK.

Kommune

I et indsatsområde vurderer indsatsledelsen behov for, om den psykosociale indsats bør aktive-

res. Tillige vurderes behov for oprettelse af Evakuerings- og Pårørendecenter (EPC).

Kommunens krisestøttende beredskab kan aktiveres dels ved hændelser, som alene berører den

pågældende kommune, og hvor regionens kriseterapeutiske beredskab ikke er aktiveret, og dels

ved hændelser hvor kommunen bistår regionens kriseterapeutiske beredskab. Kommunen bør

planlægge for begge scenarier.

I de situationer, hvor kommunens krisestøttende beredskab fungerer i samarbejde med regio-

nens kriseterapeutiske beredskab, varetager regionen ledelsesopgaven. Såfremt kommunens kri-

sestøttende beredskab fungerer alene, refereres typisk til kommunens kriseledelse. Se også figu-

ren nedenfor.

Samarbejde og koordination

Kommandoveje

Kommune

Region

Kommunens

krisestab

AMK

m. repræsentant

fra psykiatrien

Figur 10. Ledelse og koordination i

akutfasen, region og kommune

Kriseteam

med leder

KOP

Psykiatriens

kriseledelse

Kriseteams

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

61/96

Såfremt kommunens krisestøttende beredskab alene er aktiveret, og der skal oprettes et EPC, vil

det blive ledet af personale fra kommunen. I plan for det krisestøttende beredskab bør kommu-

nen derfor planlægge for denne situation.

10.4 Organisering i akutfasen

Region

Regionens kriseterapeutiske beredskab er forankret i psykiatrien. Hvis kommunen (eller andre,

herunder private virksomheder) stiller et krisestøttende beredskab til rådighed på et skadested,

ledes og koordineres den samlede indsats af regionens leder på stedet, dvs. KOP.

Regionens kriseterapeutiske beredskab kan med fordel inddrage børne- og ungdomspsykiatriske

afdelinger.

Psykiatrien bør have planlagt for, hvor aktivering fra AMK kommer ind, og hvordan den videre-

formidles til de rette funktioner i psykiatrien (fx vagthavende psykiater og ansvarshavende sy-

geplejerske) samt for indkaldelse af psykiatriens kriseledelse.

Kommune

Kommunens krisestøttende beredskab skal planlægges i samarbejde med relevante forvaltninger

fx Børne- og ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen. Der udpeges derudover en leder af

beredskabet.

Kommunens krisestøttende beredskab bør kunne fungere både, når regionen ikke er aktiveret,

men også i samarbejde og koordination med regionens kriseterapeutiske beredskab fx i forbin-

delse med oprettelse af Evakuerings- og Pårørendecenter (EPC).

10.5 Bemanding i akutfasen

Region

Regionen er ansvarlig for at bemande funktionen som Koordinerende Psykiatrisk kontaktperson

(KOP), kriseteams og psykiatriens kriseledelse. De psykiatriske afdelinger bør planlægge for

indkaldelse af eventuelt ekstra personale til kriseteams.

Relevant personale kan med fordel tilbydes uddannelse i krisereaktioner og håndtering af disse,

herunder håndtering af sårbare grupper som børn og unge. Medarbejdere fra børne- og ung-

domspsykiatriske afdelinger kan hensigtsmæssigt inddrages og uddannes til håndtering af krise-

reaktioner hos børn og unge.

Udstyr til regionens kriseteams skal være planlagt og forberedt, herunder udstyr til situationer,

hvor kommunens krisestøttende beredskab ikke er aktiveret. Aftaler om transport af kriseteams

bør være indgået.

KOP og kriseteams kan med fordel være klart markeret fx med markeringsveste og bære tydeli-

ge navneskilte. Hvis KOP og kriseteams bærer markeringsveste, bør disse være ensartet landet

over og i overensstemmelse med anvisninger i Beredskabsstyrelsens ”Retningslinjer for Indsats-

ledelse”.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

62/96

Regionen bør i planlægningsfasen tage stilling til, hvilke samarbejdspartnere der hensigtsmæs-

sigt kan inddrages i planlægning og udførelse af den psykosociale indsats.

Samarbejdspartnere kan være:

• De somatiske afdelinger på regionens sygehuse.

• Praktiserende læger, der ofte vil være den primære kontakt for personer, som har været

udsat for potentielt traumatiserende hændelser.

• Politiet, som indgår i forbindelse med oprettelse og drift af Evakuerings- og Pårørende-

centre, registrering af ofre, kontakt til pressen, afspærring og evakuering.

• Socialforvaltningen i kommunerne.

• Lærere og pædagoger med dagligt kendskab til børn, der kan være direkte eller indirek-

te berørt af hændelsen.

• Folkekirkens Katastrofeberedskab, herunder præster eller lignende aktører fra trossam-

fund, der kan bistå det krisestøttende beredskab.

• Tolke ved både krisestøtte og kriseterapi. Det er hensigtsmæssigt at indgå aftale med

tolke, som er vant til at samarbejde med psykiatrien.

• Private virksomheder, der tilbyder psykologisk krisehjælp.

Hvis regionen har indgået aftale med private aktører, der tilbyder krisehjælp til regionens borge-

re eller medarbejdere bør aftalen være indgået i forvejen og indeholde procedurer for ledelse og

koordination. Det bør altid fremgå, at private aktører er underlagt indsatsledelsen i et indsatsom-

råde.

Kommune

Det krisestøttende beredskab kan bestå af forskellige på forhånd udpegede medarbejdere fra

kommunens forvaltninger fx psykologer, socialrådgivere, SSP

-medarbejdere, PPR

medarbej-

dere og personale fra redningsberedskabet. Disse medarbejdere bør kende symptomer på post-

traumatisk belastningsreaktion og være rustet til at håndtere mennesker i krise.

Relevant personale kan med fordel tilbydes særlig uddannelse i krisereaktioner og håndtering af

disse, herunder håndtering af sårbare grupper som børn og unge.

Personale, der udsendes til et indsatsområde eller Evakuerings- og Pårørendecenter (EPC), skal

være tydeligt markeret med vest og/eller navneskilt. Markeringsveste bør være ensartet landet

over og i overensstemmelse med anvisninger i Beredskabsstyrelsens ”Retningslinjer for Indsats-

ledelse”.

Udstyr, som kriseteams medbringer til indsatsområdet eller EPC, bør være forberedt. Ligesom

aftaler om transport af kriseteams bør være indgået. Udstyr kan fx være tæpper, tøj, telte, lege-

tøj, bleer mv.

6SSP: skole, socialforvaltning og politi

7PPR: pædagogisk, psykologisk rådgivning

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

63/96

10.6 Procedurer i akutfasen

Hovedparten af de berørte i et indsatsområde vil oftest ikke have behov for særlig krisestøtte.

Situationen kan sædvanligvis håndteres ved, at indsatsledelsen og øvrigt indsatspersonale in-

formerer om normale krisereaktioner, mulighed for bistand og henvendelsesmuligheder ved om-

fattende eller længerevarende reaktioner.

Region

Regionen kan med fordel have planlagt for følgende indsats i indsatsområdet:

•

Pjece om normale krisereaktioner (herunder aftaler om, hvor pjecerne befinder sig, og hvem

der må uddele dem). Pjecen kan hensigtsmæssigt udarbejdes i samarbejde med kommuner

beliggende i regionen.

Procedurer for indsættelse af kriseteams.

Action card for KOP.

Procedurer, der sikrer, at alle tilskadekomne, som er indlagt på somatisk afdeling, modtager

tilbud om krisestøtte. Det gælder også for pårørende. Psykiatriens kriseledelse bør sikre in-

formation til somatiske afdelinger om, at det kriseterapeutiske beredskab er aktiveret i for-

bindelse med hændelsen, og at indlagte får tilbud om opfølgning.

Procedurer for oprettelse af Evakuerings- og Pårørendecenter (EPC), herunder samarbejde

med politi og kommune, gerne udarbejdet i samarbejde med begge myndigheder.

•

Kommune

Kommunen bør i den akutte fase sørge for umiddelbar krisestøtte og social assistance/praktisk

hjælp til de involverede borgere. Den praktiske hjælp kan bestå af indkvartering og forplejning

jf. reglerne i beredskabsloven. Den kan også bestå af at skabe kontakt til forsikringsselskaber,

hjælp til transport og evt. inddrage socialforvaltningen.

Følgende kan med fordel indarbejdes i procedurer:

• Pjecer om normale krisereaktioner (herunder aftaler om, hvor pjecerne befinder, og

hvem der må uddele dem). Pjecen kan hensigtsmæssigt udarbejdes i samarbejde med

regionen og kommuner beliggende i regionen.

• Procedurer for indsættelse af kriseteams.

• Action card for leder af kommunens kriseteams.

• Action cards for medlem af kriseteam.

• Liste over udstyr, som kriseteams skal medbringe.

• Procedurer for oprettelse af EPC, herunder samarbejde med politiet, gerne udarbejdet i

samarbejde med politiet.

• Samarbejde mellem region og kommune.

Den ansvarlige for det krisestøttende beredskab skal informere baglandet om hændelsen. Kom-

munen er ansvarlig for at videreformidle information til kommunale sagsbehandlere, daginstitu-

tioner og skoler, som derved kan være opmærksomme på børn, unge og andre i kommunalt regi,

der kan være berørt af hændelsen. Regionen bør orienteres om, at der er informeret om hændel-

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

64/96

sen.

10.7 Evakuerings- og Pårørendecenter

Et Evakuerings- og Pårørendecenter (EPC) er en bygning eller en anden vejrbestandig lokalitet

til placering af uskadte evakuerede borgere, hvor de kan få umiddelbar krisestøtte ved krisete-

ams fra region eller kommune samt få kontakt med myndigheder, ressourcepersoner og pårø-

rende.

Evakuerings- og Pårørendecenter etableres som udgangspunkt i faciliteter stillet til rådighed af

hændelseskommunen, eksempelvis skolebygninger, idrætshaller og lignende. I disse tilfælde

indgår kommunen i ledelsen af EPC. EPC kan også etableres i alternative lokaliteter i samarbej-

de med region og politi.

Politiet varetager den koordinerende ledelse i EPC. Hvis regionens kriseterapeutiske beredskab

er aktiveret, varetager regionen den sundhedsfaglige indsats i EPC. Hvis kun kommunen er ak-

tiveret, varetager kommunen den sundhedsfaglige indsats i EPC.

10.8 Procedurer i den opfølgende indsats

Formålet med den opfølgende indsats er at forebygge, men også at behandle symptomer på

posttraumatisk belastningsreaktion (posttraumatisk stress syndrom, PTSS) og andre følgetil-

stande hos berørte.

Nogle berørte personer har i den akutte fase haft kontakt med det krisestøttende beredskab og

forudsættes dermed at være informeret og muligvis registreret.

Andre har været til stede på skadestedet, men har ikke haft kontakt med indsatspersonale eller

umiddelbart oplevet reaktioner på hændelsen. Efterfølgende kan disse personer vise sig at være

påvirkede af hændelsen og have behov for kriseterapeutisk indsats. Derfor er det vigtigt allere-

de i planlægningsfasen at indtænke en strategi for borgerinformation. Det skal være let for be-

rørte at få information om kriseterapeutisk behandling efter større beredskabshændelser.

Afhængigt af hvor meget kommunen har været involveret, kan det være hensigtsmæssigt, at

psykiatriens og kommunens kriseledelse afholder koordinationsmøder om den opfølgende ind-

sats.

Såfremt det i opfølgningsindsatsen vurderes hensigtsmæssigt at afholde fællesmøder, mindehøj-

tideligheder mv., bør tilrettelæggelsen foregå i samarbejde og koordination mellem de involve-

rede parter fx region, kommune, politi, evt. Folkekirkens Katastrofeberedskab eller andre.

Region

Såfremt regionens kriseterapeutiske beredskab har været aktiveret i akutfasen, er regionen an-

svarlig for kommunikation og information til de berørte fx via medier eller webside og i særlige

tilfælde også ved direkte kontakt til berørte. I den opfølgende fase kan kriseterapi foregå i regi

af psykiatrien.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

65/96

Det er hensigtsmæssigt, at regionen forbereder den opfølgende indsats få dage efter, at en hæn-

delse er indtruffet. Psykiatriens kriseledelse vurderer og træffer beslutning om, hvordan opfølg-

ning skal foregå og planlægger for dette. Planlægning kan med fordel indeholde følgende:

•

En handleplan for regionens indsats i opfølgningsfasen. Regionen planlægger for infor-

mations- og kommunikationsveje. Der er dels tale om formidling af relevant informati-

on til samarbejdspartnere (især kommunerne), dels kommunikation til befolkning og be-

rørte om mulighed for bistand og opfølgning.

Regionen bør medvirke til, at så mange som muligt af de potentielt berørte personer fra

en hændelse får kendskab til muligheden for opfølgning, samt hvor de pågældende skal

henvende sig ved behov. Grundig information til berørte, familie og det øvrige sociale

netværk bør medtænkes.

Fokus skal være på de psykologiske og sociale konsekvenser hos de berørte, hvor det

kan være nødvendigt med en aktiv opsøgende indsats. Regionen vurderer, om en aktiv

opsøgende indsats skal iværksættes.

Såfremt aktiv opfølgning iværksættes, kan psykiatriens kriseledelse udfærdige en skri-

velse, som sendes til de personer, der blev registreret i forbindelse med hændelsen. Af

informationen bør fremgå, hvem der kan henvises til psykiatrien (berørt af hændelsen,

symptomatologi mv.), og hvordan henvisningsproceduren er tilrettelagt. Desuden anfø-

res kontaktinformation i form af telefonnummer og e-mailadresse til relevant afdeling i

regionen.

Af praktiske formål vil det være hensigtsmæssigt, at psykiatriens kriseledelse udpeger

personale og specifikke lokaliteter (fx i ambulatoriet) til at varetage den opfølgende ind-

sats.

Psykiatriens kriseledelse kan udfærdige information til brug for frontlinjepersonale i

sundhedsvæsenet fx personale i akutmodtagelser, sygehuspræster og praktiserende læ-

ger/vagtlæger om henvisningsmulighed, såfremt de møder patienter, som er berørt af

hændelsen, og som vurderes at have behov for hjælp i denne sammenhæng.

Endvidere bør regionen koordinere med de involverede kommuner, så de modtager in-

formation om opfølgningstilbuddet. Kommunen har ansvar for at sikre, at frontlinje-

medarbejdere er informeret om muligheden for at henvise berørte til visitation i regio-

nen.

•

Såfremt hændelsen berører personer fra flere regioner, vil det ofte være mest hensigtsmæssigt,

at regionen, i hvilken hændelsen fandt sted, varetager den akutte krisestøtte, og de berørte per-

soners hjemregioner håndterer opfølgningsfasen. Den mest hensigtsmæssige organisering kan

variere alt efter hændelsen og de konkrete aftaler mellem de involverede regioner.

Regionen kan vurdere, at berørte er psykisk påvirkede, men at de ikke har en psykisk lidelse. I

disse tilfælde kan regionen informere de pågældende personer om andre muligheder for hjælp.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

66/96

Kommune

I opfølgningsfasen bør kommunens personale være særligt opmærksomt, hvis de møder borgere,

som har været berørt af den pågældende hændelse og fortsat har psykiske problemer.

Hvis regionens kriseterapeutiske beredskab har været aktiveret ved en hændelse, henvises berør-

te til regionen til kriseterapeutisk visitation og behandling. Kommunen bør videresende infor-

mation om henvisningsmulighed og krisesymptomer, som kommunens medarbejdere skal være

opmærksomme på. Relevante institutioner og sagsbehandlere i kommunen bør modtage denne

information.

Hvis kommunens krisestøttende beredskab selvstændigt har været aktiveret ved en hændelse,

må eventuel opfølgning ske via praktiserende lægers visitation.

Kommunen bør modtage information fra psykiatriens kriseledelse til frontlinjepersonale i kom-

munerne (sociale sagsbehandlere, hjemmesygeplejen, sundhedsplejen, psykologer, PPR- og

SSP-personale, lærere og pædagoger), så disse er bekendte med henvisningsmuligheder. Regio-

nens handleplan skal formidles til alle relevante i kommunen.

Borgerne kan i en periode have behov for at kontakte kommunen angående hændelsen. Det kan

derfor være en god idé at opretholde en telefonlinje for borgere berørte af hændelsen samt at in-

formere på kommunens hjemmeside. Indhold på hjemmesiden kan med fordel koordineres med

regionen.

10.9 Hændelser i udlandet og udlændinge i Danmark

Modtagelse af berørte danskere fra udlandet

Ved beredskabshændelser som naturkatastrofer, epidemier, terrorhandlinger og ekstraordinært

store trafikulykker i udlandet med mange berørte danskere kan der være behov for at sende kri-

seteams fra regionen til et modtagelsessted for hjemvendte, berørte danskere fx en lufthavn. I

disse tilfælde betragtes lufthavnen som opsamlingssted og er således underlagt politiets koordi-

nerende ledelse.

Alle regioner med internationale lufthavne bør kunne udsende kriseteams til lufthavnen. Det vil

være mest praktisk, at det som udgangspunkt er den region, i hvilken lufthavnen er placeret, der

udsender kriseteams. Men da der sandsynligvis ankommer berørte personer til lufthavnen, som

har bopæl i andre regioner, må det afklares imellem de enkelte regioner, hvordan det konkret

håndteres.

Sundhedsstyrelsen vil orientere den eller de relevante regioner, hvis berørte danskere skal mod-

tages i lufthavn. Hjemregionen har forpligtelserne i forhold til den opfølgende fase.

Via regionens ledende beredskabspræst kan Folkekirkens Katastrofeberedskab udsende bered-

skabspræster til bistand ved modtagelsen af danskere, der vender hjem fra beredskabshændelser

i udlandet.

Udsendelse af kriseteams til udlandet

Ved en meget stor hændelse med mange involverede danskere i udlandet kan der opstå behov

for at udsende kriseteams til udlandet, som en del af Sundhedsstyrelsens udsendelse af frivilligt

sundhedspersonale. Det vil ske i regi af den Internationale Operative Stab (IOS) under Uden-

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

67/96

rigsministeriet. Sundhedsstyrelsens deltagelse sker i henhold til sektoransvaret. Region Hoved-

staden og Region Hovedstadens Psykiatri er selvstændige medlemmer af IOS.

Sundhedspersonale, herunder udsendte kriseteams, er under ledelse af en international Indsats-

leder Sund udsendt af Sundhedsstyrelsen.

Folkekirkens Katastrofeberedskab har udpeget udlandsberedskabspræster, der med kort varsel

kan udsendes til katastrofer, som berører danskere i udlandet. Folkekirkens Katastrofeberedskab

har endvidere fire danske præster i Sydslesvig, som kan rykke ud ved fx busulykker på tyske

motorveje.

Udlændinge i Danmark

Udlændige i Danmark håndteres akut på lige fod med danskere. Der kan dog være behov for

kontakt til deres ambassade eller repræsentation. Der er indgået aftale mellem Udenrigsministe-

riet og Rigspolitiet om bistand ved større hændelser på dansk jord (busulykker, flystyrt, masse-

arrestationer mv.) med involvering af 15 eller flere udenlandske borgere af flere nationaliteter.

Udenrigsministeriet kan i disse tilfælde bistå Rigspolitiet med kontakt til de relevante udenland-

ske repræsentationer.

Såfremt en ambassade ønsker helbredsoplysninger om indlagte statsborgere, henvender de sig

typisk via Sundhedsstyrelsen til regionen. Formidling af sådanne informationer følger de danske

regler om videregivelse helbredsoplysninger.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

68/96

11 Lægemiddelberedskabet

Lægemiddelberedskabet omfatter lægemidler/antidoter og medicinsk udstyr til humant brug,

som fleksibelt kan imødekomme ændrede krav til forbrug, forsyning og distribution i bered-

skabssituationer.

11.1 Øget behov for lægemidler og medicinsk udstyr

Behovet for lægemidler ved beredskabshændelser vil variere, bl.a. afhængigt af om der er tale

om konventionelle hændelser eller CBRNE-hændelser.

11.1.1 Lægemiddelberedskabet over for konventionelle hændelser

Ved konventionelle hændelser kan der være et akut øget behov for infusionsvæsker, oxygen,

forbindinger, kanyler og andet udstyr til behandling af traumer, brandsår og kuldeskader samt

antibiotika, smertestillende midler og midler til bedøvelse.

11.1.2 Lægemiddelberedskabet over for kemiske hændelser

Hændelser med kemiske stoffer kan medføre, at mange personer skal behandles for forgiftnin-

ger. Behandlingen følger sædvanlige medicinske principper, og i nogle tilfælde er behandling

med en specifik antidot (modgift) aktuel. En eksplosionsulykke med kemikalier kan desuden

medføre behov for brandsårsbehandling, og indendørs brande kan medføre kulilteforgiftning og

behov for hyperbar oxygenbehandling i trykkammer.

Lægemiddelberedskabet over for kemiske udslip planlægges ud fra:

•

Sandsynligheden for større udslip af kemiske stoffer.

En vurdering af antallet af personer, der skal behandles ved et udslip.

Forgiftninger, hvor særlige lægemidler er begrænsende for behandlingskapaciteten.

Forgiftningernes spredning i tid og sted fx udslip af en giftig gas versus spredning via

levnedsmidler.

Sandsynligheden for udslip af kemiske stoffer baseres på historiske erfaringer, kendskab til ke-

misk produktion og transport af kemiske stoffer, kendskab til giftige indholdsstoffer i brandrøg

og oplysninger fra efterretningsvæsenet om potentielle terrormuligheder.

Giftlinjen og Kemisk Beredskab kan vejlede i forbindelse med planlægning af lægemiddelbe-

redskabet over for kemiske hændelser.

11.1.3 Lægemiddelberedskabet over for biologiske hændelser

Biologiske hændelser kan bl.a. medføre behov for specifikke antibiotika, vacciner og antitoksi-

ner samt tilhørende medicinsk udstyr.

Lægemiddelberedskabet over for biologiske udslip og sygdomsudbrud planlægges ud fra:

•

Sandsynligheden for udslip af biologiske stoffer eller udbrud af infektionssygdomme.

En vurdering af antallet af personer, der skal behandles ved et udslip/udbrud.

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

9. JANUAR 2017

69/96

•

Tilstande, hvor særlige lægemidler er begrænsende for behandlingskapaciteten.

Udbredelse og forløb i tid og sted ved fx udslip af biologisk agens.

Sandsynligheden for udslip/udbrud baseres på historiske erfaringer og epidemiologi, kendskab

til produktion som indbefatter farlige biologiske stoffer, kendskab til naturligt forekommende

reservoirs og oplysninger fra efterretningsvæsnet om potentielle terrormuligheder.

Sundhedsstyrelsen foretager løbende overvågning af smitsomme sygdomme blandt andet på

baggrund af rådgivning fra Statens Serum Institut (SSI), der varetager Sundhedsstyrelsens mel-

desystem for smitsomme sygdomme. Instituttet foretager løbende risikovurdering i forhold til

de biologiske trusler. Sundhedsstyrelsen vil i tilfælde af særlige forekomster af smitsomme syg-

domme efter behov orientere regioner og kommuner om behovet for særlige tiltag på lægemid-

delområdet.

Statens Serum Institut (SSI) er ansvarlig for forsyningssikkerheden af sera.

11.1.4 Lægemiddelberedskabet over for radiologiske og nukleare hændelser

Radioaktivt nedfald stammende fra nukleare ulykker kan give anledning til sundhedsfaglige

overvejelser om jodbehandling for at undgå optagelse af radioaktivt jod i skjoldbruskkirtlen.

Ved indtag af stabilt ikke-radioaktivt jod kan der opnås en vis beskyttelse mod de skadelige

virkninger af radioaktivt jod optaget i kroppen gennem indånding eller med føden. Derudover

findes antidoter, som kan fremme udskillelsen i kroppen efter indtag af visse radioaktive stoffer.

Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for vurdering af behovet for samt evt. forsyning med jodtabletter

i Danmark og vil i en konkret situation sikre hurtig fordeling jodtabletter til regionerne.

11.1.5 Lægemiddelberedskabet over for hændelser med eksplosivstoffer

De skader, der kan opstå på mennesker som følge af eksplosioner, skyldes dels den direkte ef-

fekt som følger af den luftbølge, der opstår, dels projektilvirkning ved at løse genstande, sten,

glassplinter mv. kastes rundt og kan ramme som et projektil. Dette gælder både gaseksplosioner

og bomber. Skaderne er typisk konventionelle høj-energi traumer. De lægemidler, der er behov

for som følge af hændelser med eksplosivstoffer, er typisk de samme, som der er behov for ved

konventionelle beredskabshændelser.

11.2 Opgave

Både regioner og kommuner skal have et lægemiddelberedskab. Beredskabet af lægemidler skal

tage højde for forventelige ændringer i behov, både hvad angår typer af lægemidler og mæng-

den af disse.

Lægemiddelberedskabet i regioner bør både omfatte lægemidler og medicinsk udstyr, herunder

lægemidler og medicinsk udstyr som ikke - eller kun i mindre omfang - anvendes i dagligdagen,

men som i en given situation kan blive relevant, fx antidoter. Lægemiddelberedskabet i kom-

muner bør omfatte medicinsk udstyr, fx utensilier, personlige beskyttelsesudstyr, forbindsstoffer

og hjælpemidler.

Planlægningen af lægemiddelberedskabet bør baseres på den gennemførte risiko- og sårbar-

hedsvurdering (se kapitel 3, afsnit 3.2), som dels kan være med til at belyse, hvilke typer af læ-

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

70/96

gemidler og medicinsk udstyr, der bør indgå, dels kan danne grundlag for dimensionering. Risi-

koen for CBRNE-hændelser og kendte sårbarheder i relation til forsyningssikkerhed samt orga-

niseringen af lægemiddelområdet generelt bør ligeledes indgå i vurderingen.

Regionens planlægning bør konkret baseres på de anbefalinger om lægemidler og lagerstørrel-

ser, som er udarbejdet af arbejdsgruppen vedrørende samordning af regionernes lægemiddelbe-

redskab og arbejdsgruppen vedrørende samordning af regionernes antidotberedskab.

I en akut situation omfatter opgaverne i relation til lægemiddelberedskabet:

•

Vurdering af behov (forbrug).

Fremskaffelse af og/eller produktion af supplerende lægemidler og/eller medicinsk ud-

styr (forsyning).

Distribution (fordeling).

Regioner og kommuner bør planlægge for disse tre opgavetyper.

Regioners sundhedsberedskabsplaner skal inden vedtagelse sendes til Lægemiddelstyrelsen med

henblik på rådgivning vedrørende lægemiddelberedskabet.

Region

Regioner bør have et lager af lægemidler og medicinsk udstyr samt mulighed for akut at kunne

producere og/eller bestille supplerende lægemidler og medicinsk udstyr.

Beredskabet af lægemidler, herunder antidoter og medicinsk udstyr, i regionen skal både kunne

dække behovet på sygehusene og i den præhospitale indsats. Regionens planer for lægemiddel-

beredskabet bør være koordineret med de omgrænsende regioner, ligesom der bør foreligge af-

taler med kommunerne i regionen vedrørende lægemidler og medicinsk udstyr til patienter, som

udskrives ekstraordinært.

I planlægningen af lægemiddelberedskabet bør der tages højde for placeringen af lægemiddel-

lagre og lagerstørrelser i Danmark.

Det anbefales, at sygehusafdelingerne opretholder et beredskab af lægemidler svarende til

mindst to dages forbrug på den enkelte afdeling og derudover en beholdning på sygehusapote-

kerne svarende til mindst fem dages forbrug.

Regionerne kan med fordel indgå aftaler om at kunne trække på hinandens lægemiddellagre i si-

tuationer, hvor en region har akut behov for supplerende lægemidler og/eller medicinsk udstyr,

som ikke umiddelbart kan fremskaffes på anden vis.

Regionen skal forholde sig til følgende opgaver både i planlægningsfasen og i en akut situation:

•

Vurdering af behov for lægemidler og medicinsk udstyr på sygehuse og præhospitalt,

både hvad angår type og mængde.

Forsyning af lægemidler, herunder antidoter mv. som ikke – eller kun sjældent – anven-

des i dagligdagen, fx i relation til CBRNE-hændelser.

Forsyning af medicinsk udstyr, herunder udstyr som ikke – eller kun sjældent – anven-

des i dagligdagen, fx i relation til CBRNE-hændelser.

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

9. JANUAR 2017

71/96

•

Øget produktion af lægemidler, herunder infusionsvæsker på sygehusapotekerne

og/eller fremskaffelse af dette andetsteds til brug på sygehuse og præhospitalt.

Forsyning af utensilier samt sikring af vandforsyning, strømforsyning og andet, som er

nødvendigt for produktionen på sygehusapotekerne.

I planlægningen skal man være opmærksom på, at en række lægemidler kræver anven-

delse af særligt medicinsk udstyr. Hvis produktionen af væske øges på sygehusapote-

kerne, er der øget behov for infusionssæt.

Aftaler med praktiserende læger omkring ansvar for lægemidler/medicinsk udstyr, her-

under personlige beskyttelsesudstyr mv. i almen praksis til brug under pandemi.

Aftale med kommuner omkring lægemidler og medicinsk udstyr ved ekstraordinær ud-

skrivning. En forhåndsaftale vedr. dette bør være nedfældet skriftligt.

Samarbejde med øvrige regioner omkring lægemiddelberedskabet, herunder aftaler om

gensidig assistance i tilfælde af akut behov for supplerende lægemidler inkl. antidoter.

Distribution til regionens sygehuse, ambulancer, eventuelle akutbiler, akutlægebiler mv.

Kontakt til Lægemiddelstyrelsen ved forsyningsmæssige nødsituationer. Se Bilag 19

Sundhedsberedskabets samarbejdspartnere.

•

For vejledning om, hvilke konkrete lægemidler, herunder antidoter, der bør indgå i regionens

planlægning samt dimensionering af lægemiddelberedskabet, henvises til Afrapportering fra ar-

bejdsgruppen vedrørende samordning af regionernes lægemiddelberedskab samt Antidothånd-

bogen som findes elektronisk på

www.sygehusberedskabet.dk.

Kommune

De enkelte kommuner bør have et lager af medicinsk udstyr og mulighed for akut at kunne be-

stille supplerende medicinsk udstyr.

Beredskabet af medicinsk udstyr skal for kommunernes vedkommende dække hjemmeplejen,

plejecentre og øvrige relevante kommunale institutioner, herunder kommunale døgninstitutio-

ner, kommunal tandpleje mv. Relevant medicinsk udstyr omfatter bl.a. utensilier, personlige be-

skyttelsesudstyr, forbindsstoffer og hjælpemidler.

I planlægningen, herunder dimensioneringen, bør der tages højde for forventet leveringstid på

det relevante udstyr, herunder hvorvidt der er mulighed for at skaffe supplerende udstyr alle

årets dage, døgnet rundt. Der bør også tages højde for, at visse typer medicinsk udstyr kan være

vanskelige at fremskaffe, særligt hvis situationen gør, at der er en øget efterspørgsel på udstyret

generelt. Der må eksempelvis forventes leveringstid på visse personlige beskyttelsesudstyr un-

der en pandemi. Kommunen bør derfor have et vist lagerhold af medicinsk udstyr.

Kommunen kan med fordel indgå aftaler med omgrænsende kommuner om at kunne trække på

hinandens lagre af medicinsk udstyr i lokale situationer, hvor en kommune har akut behov for

supplerende medicinsk udstyr, som ikke umiddelbart kan fremskaffes akut på anden vis.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

72/96

Endvidere bør kommunen indgå skriftlig aftale med regionen om lægemidler i relation til eks-

traordinær udskrivning af patienter/borgere til kommunen.

Kommunen skal forholde sig til følgende opgaver i planlægningsfasen og i en akut situation:

•

Vurdering af behov for medicinsk udstyr i hjemmeplejen, på plejecentre, i relevante

døgninstitutioner samt den kommunale tandpleje, både hvad angår type og mængde.

Forsyning af medicinsk udstyr, herunder udstyr der ikke – eller kun sjældent – anvendes

i dagligdagen.

Aftale med regionen omkring lægemidler og medicinsk udstyr ved ekstraordinær ud-

skrivning.

Samarbejde med omkringliggende kommuner, herunder aftale om gensidig assistance i

tilfælde af akut behov for supplerende medicinsk udstyr.

Samarbejde med lokale apoteker, herunder dosisdispensering og bortskaffelse af medi-

cinaffald mv.

Distribution til hjemmeplejen, plejecentre og øvrige relevante kommunale institutioner

mv.

Kontakt til Lægemiddelstyrelsen ved forsyningsmæssige nødsituationer.

11.3 Ledelse

Region

Regionen har ansvaret for at planlægge et tilstrækkeligt lægemiddelberedskab, som kan dække

sygehuse og den præhospitale indsats i en beredskabssituation. Regionen har endvidere ansvaret

for at planlægge, hvordan der akut kan fremskaffes supplerende lægemidler og medicinsk udstyr

efter behov, dels ved at kunne øge produktionen på sygehusapotekerne akut, dels ved på anden

vis at planlægge, hvordan der akut kan fremskaffes supplerende lægemidler og medicinsk ud-

styr.

Regionen leder endvidere distribution af lægemidler og medicinsk udstyr til de aktører i regio-

nen, som er involveret i indsatsen. Regionen bør sikre, at der foreligger klare aftaler med kom-

munen omkring lægemidler ved ekstraordinær udskrivning. En sådan aftale bør være skriftlig.

Det bør fremgå af regionens plan, hvem i regionen der i en akut situation leder indsatsen i rela-

tion til lægemiddelberedskabet.

Kommune

Kommunen har ansvaret for at planlægge et tilstrækkeligt beredskab af medicinsk udstyr, som

kan dække hjemmeplejen, plejecentre samt øvrige relevante kommunale institutioner, herunder

døgninstitutioner og den kommunale tandpleje i en beredskabssituation. Kommunen har endvi-

dere ansvaret for at planlægge, hvordan der akut kan fremskaffes supplerende medicinsk udstyr

efter behov.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

73/96

Kommunen leder endvidere distribution til de aktører i kommunen, som er involveret i indsat-

sen. Kommunen bør sikre, at der foreligger klare aftaler med regionen omkring lægemidler ved

ekstraordinær udskrivning. En sådan aftale bør være skriftlig.

Det bør fremgå af kommunens plan, hvem i kommunen der i en akut situation leder indsatsen i

relation til lægemiddelberedskabet.

Staten

Staten har ansvar for forsyningssikkerhed for:

•

Sera og vacciner.

Beredskabsmedicin.

Fremskaffelse af lægemidler fra udlandet, herunder lægemidler uden markedsføringstil-

ladelse.

Distribution af ovenstående til regioner, kommuner og apoteker.

Iværksættelse af bekendtgørelser om udlevering og spredning af lægemiddellagre i for-

syningsmæssige nødsituationer.

Opretholde et døgnberedskab i Lægemiddelstyrelsen, som kan kontaktes ved forsy-

ningsmæssige nødsituationer.

Ansvaret er delt mellem Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.

11.4 Organisation

Forudsætningen for et effektivt lægemiddelberedskab er, at lægemidlerne er til stede lokalt og

udnyttes hensigtsmæssigt også i forsyningsmæssige nødsituationer.

Indkøb og distribution af lægemidler og medicinsk udstyr:

Engrosdistributionen af industrielt fremstillede lægemidler fra fremstiller og importører til apo-

teker, og i et vist omfang også til sygehusapoteker, foregår på foranledning af private lægemid-

delgrossister, der hver især forhandler lægemidler fra lægemiddelfremstillere.

Indkøb af lægemidler til sygehusapotekerne sker blandt andet gennem AMGROS, som dækker

den overvejende del af sygehusapotekernes forsyning med industrielt fremstillede lægemidler.

AMGROS har ikke lagre af lægemidler, men fungerer som en fælles indkøbsorganisation, der

koordinerer indkøb af industrielt fremstillede lægemidler til sygehusapoteker. Distributionen til

sygehusapotekerne sker enten direkte fra fremstillere og importører til de enkelte sygehusapote-

ker eller gennem private lægemiddelgrossister.

Detaildistributionen af lægemidler varetages af de private apoteker og de dertil knyttede apo-

teksfilialer, apoteksudsalg, håndkøbsudsalg, medicinudleveringssteder samt af apoteksuaf-

hængige udsalgssteder for visse håndkøbslægemidler.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

74/96

Medicinsk udstyr fra fremstillere og importører indkøbes direkte af sygehusene og primærsekto-

ren eller eventuelt via private apoteker. Der bør etableres indkøbsaftaler vedrørende medicinsk

udstyr.

En afgørende målsætning for lægemiddeldistributionen er, at den skal sikre befolkningen en ri-

melig let adgang til køb af lægemidler også i tyndt befolkede områder. I beredskabssituationer

kan det være nødvendigt, at der i en periode distribueres lægemidler direkte ud til den enkelte

patient. Ansvar for planlægning og udførelse af dette vil afhænge af de konkrete omstændighe-

der. Eksempelvis sikrede Lægemiddelstyrelsen distribution af antivirale midler fra statens ind-

købte beredskabslager til patienter i forbindelse med influenzapandemien i 2009.

Forsyningssikkerhed, lægemiddellagre og lagerstørrelse

Følgende forhold vedrørende organiseringen af lægemiddelområdet bør inddrages i regioners og

kommuners planlægning:

•

Tiltagende tendens til mangelsituationer, selvom den daglige forsyning i det store hele

fungerer godt.

Tiltagende tendens til stram lagerstyring med tilsvarende mindre lagerføring på private

apoteker.

Langt de fleste lægemidler og medicinsk udstyr, der anvendes i Danmark, er importerede. Inter-

nationale lægemiddelvirksomheder har samlet deres lagre i få lande i Europa og fører ikke lagre

i Danmark.

Produktionen af lægemidler i Danmark varetages af medicinalindustrien og sygehusapotekerne,

bortset fra fremstilling af sera og vacciner samt forsyningen i forhold til visse blodprodukter og

vacciner, der varetages af Statens Serum Institut. Der foregår desuden en mindre produktion af

magistrelle lægemidler på to private apoteker (Glostrup og Skanderborg).

Sygehusapotekernes produktion af lægemidler er koncentreret om fremstilling af sygehusspeci-

fikke lægemidler, der kun i yderst begrænset omfang anvendes i den primære sundhedstjeneste.

Mængdemæssigt udgør infusionsvæskeproduktionen en væsentlig del af den samlede produkti-

on på sygehusapotekerne. På sygehusene og de leverende apoteker er der et lager af infusions-

væsker svarende til cirka to ugers normalt forbrug. Da tilstrækkelige mængder af infusions- og

skyllevæsker er nødvendige for behandling af skader ved større hændelser, er det væsentligt at

opretholde en dansk, decentral produktionskapacitet. I Danmark varetager sygehusapoteker i

Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Nordjylland denne produktion. I tilfælde

af større hændelser vil væskeproduktionen kunne øges til cirka 2,5 gange normal produktion

under forudsætning af, at råvarer, vand og energiforsyning er tilgængelig. Sygehusapotekerne

har et råvarelager inkl. emballage til cirka to ugers produktion.

Sygehusapotekerne fremstiller ampuller og hætteglas. Fremstillingen kan have relevans i for-

bindelse med antidotberedskabet og for visse lægemidler i det øvrige lægemiddelberedskab. Sy-

gehusapotekerne kan således fx producere ampuller indeholdende atropin, adrenalin og fy-

siostigmin. I den forbindelse bør den enkelte region tage konkret stilling til, hvordan der frem-

skaffes nødvendig emballage, råvarer, vand, energiforsyning. Regionen bør også sikre, at der fo-

refindes det medicinske udstyr, der er nødvendigt ved administrationen af væskerne samt lager-

plads til øget produktion af infusionsvæsker.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

75/96

Der er tre lægemidler på listen over beredskabslægemidler, som udelukkende produceres på Re-

gion Hovedstadens Apotek (Thiopental, Suxameton og Noradrenalin). Lagerbeholdningen fin-

des på samme adresse. I tilfælde af en katastrofesituation, hvor Region Hovedstadens Apotek

ikke kan producere, og hvor lagerbeholdningen går til, vil de tre præparater kunne produceres

magistrelt på Rigshospitalet.

For at sikre, at beredskabslægemidlerne til enhver tid kan tilvejebringes fra producenterne, er

der i kontrakterne vedrørende indkøb af disse lægemidler stillet krav om, at ”leverandøren sted-

se under rammekontraktens løbetid for hvert et lægemiddel skal opretholde et efter omstændig-

hederne passende lager, under hensyntagen til de af AMGROS meddelte estimater, det foretag-

ne indkøb under rammekontrakten samt markedsudviklingen i øvrigt”. Som en ekstra sikkerhed

arbejdes der på at indarbejde krav om tre måneders lager ved kontraktstart.

11.5 Antidotberedskabet

Antidothåndbogen (www.sygehusberedskabet.dk), som løbende opdateres, indeholder anbefa-

linger og principper for antidotbeholdninger på danske sygehuse, med henblik på både at sikre

den daglige behandling af patienter med almindelige forgiftninger og adgang til antidoter mod

sjældne forgiftninger. Antidothåndbogen indeholder en oversigt over indhold og dimensionering

for de tre typer lagre, som er beskrevet nedenfor samt en samlet antidotoversigt, en oversigt

over leverandører af ikke-registrerede præparater og anvendelsesforskrifter.

Lister over, hvilke antidoter der kan blive relevante, og hvorvidt de bør forefindes i basislagre,

speciallagre eller supplerende lagre, fremgår ligeledes af Antidothåndbogen

(www.sygehusberedskabet.dk). Oversigt over placering af basislagre og speciallagre kan oply-

ses af Giftlinjen på Bispebjerg Hospital og forefindes ligeledes på regionernes sygehusapoteker.

Anbefalinger vedrørende den overordnede organisering af antidotberedskabet i tre forskellige

lagertyper fremgår nedenfor.

Basislager

Hver skadestue/akutmodtagelse i landet, som modtager forgiftningspatienter, bør ligge inde med

et ensartet basissortiment af antidoter til behandling af forgiftninger, som forekommer hyppigt

og/eller kræver omgående behandling.

Speciallager

Sjældent anvendte og/eller særligt kostbare antidoter bør være koncentreret på to speciallagre i

landet med henblik på størst mulig omkostnings-effektivitet. Speciallagre findes på Rigshospita-

lets Traumecenter og Århus Sygehus, skadestuen. Ved behov rekvireres de særlige antidoter fra

disse steder ved telefonisk henvendelse.

Suppleringslagre

Hver region bør have et suppleringslager til brug ved ulykker eller andre hændelser med mange

tilskadekomne, og dette bør placeres på den største skadestue i hver af regionerne. Udover den-

ne ekstra kapacitet kan brug af antidoter på tværs af sygehusene fungere som et ekstra lager.

Indholdet i alle lagertyper bør indgå i den almindelige cirkulation af lægemidler, så nyanskaffel-

se i størst muligt omfang sker i takt med brug og ikke grundet overskridelse af udløbsdato.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

76/96

11.6 Bemanding

Region

Der bør som et led i planlægningen af regionens lægemiddelberedskab sikres bemanding til akut

bestilling af supplerende lægemidler og medicinsk udstyr, distribution af lægemidler og medi-

cinsk udstyr inden for regionen, øget produktion på sygehusapoteker, herunder samarbejde med

klinikere i den forbindelse.

Kommune

Der bør som et led i planlægningen af kommunens lægemiddelberedskab sikres bemanding til

akutbestilling af supplerende medicinsk udstyr og distribution af medicinsk udstyr inden for

kommunen.

11.7 Procedurer

Procedurer for den konkrete håndtering af opgaverne i relation til regioners og kommuners læ-

gemiddelberedskab bør fremgå af de instrukser og action cards, som udarbejdes i tilknytning til

regionens/kommunens indsatsplan vedrørende lægemiddelberedskabet.

Region

For regionens vedkommende bør der være klarlagte procedurer for følgende:

•

Alarmering/aktivering i relation til regionens lægemiddelberedskab.

Alarmering/aktivering af naboregionens lægemiddelberedskab.

Fremskaffelse af supplerende lægemidler, herunder antidoter og medicinsk udstyr. Mu-

ligheder for bestilling uden for dagtid, i weekender mv. bør være klarlagt, ligesom det

bør være klarlagt/aftalt hvorfra lægemidler og medicinsk udstyr, som ikke anvendes i

dagligdagen, kan fremskaffes akut.

Øget produktion på sygehusapoteker.

Distribution af lægemidler og medicinsk udstyr inden for regionen.

Samarbejde med kommunerne i regionen ved ekstraordinær udskrivning. Det anbefales,

at der i planlægningsfasen indgås aftale med kommunerne om, at regionen medsender

sygehusets kopi af journal, som indeholder en medicin-status samt medicin, forbindin-

ger og lignende til 48 timers forbrug, hvorefter primærsektor med kommune, praktise-

rende læge og apotek overtager opgaven.

Døgnkontakt til Lægemiddelstyrelsen ved forsyningsmæssige nødsituationer.

•

Kommune

For kommunens vedkommende bør der være planlagt klare procedurer for følgende:

•

Alarmering/aktivering i relation til kommunens lægemiddelberedskab.

Alarmering/aktivering af nabokommuners lægemiddelberedskab.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

77/96

•

Fremskaffelse af supplerende medicinsk udstyr. Muligheder for bestilling uden for dag-

tid, i weekender mv. bør være klarlagt, ligesom det bør være klarlagt/aftalt, hvorfra ud-

styr, herunder visse personlige beskyttelsesudstyr mv., som ikke anvendes i dagligda-

gen, kan fremskaffes akut.

Distribution af medicinsk udstyr inden for kommunen.

Samarbejde med regionen ved ekstraordinær udskrivning. Det anbefales, at der i plan-

lægningsfasen indgås aftale med regionen om, at regionen medsender sygehusets kopi

af journal, som indeholder en medicin-status samt medicin, forbindinger og lignende til

48 timers forbrug, hvorefter primærsektor med praktiserende læge og apotek overtager

opgaven.

Døgnkontakt til Lægemiddelstyrelsen ved forsyningsmæssige nødsituationer.

•

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

78/96

12 Blodberedskabet

Blodberedskabet hører under regionernes sygehusberedskab. Blodberedskabet består af frem-

skaffelse og forsyning af ekstraordinære mængder af blod, blodprodukter og kritiske utensiler

som fx tappeposer og testkits mv.

12.1 Opgave

Beredskabet for blodtransfusion varetages af regionernes blodbanker, som varetager tapning fra

donor og fraktionering af fuldblod, der anvendes til behandling. Blodprodukterne har en relativt

begrænset holdbarhed på få uger. Blodposerne har ligeledes en begrænset holdbarhed og kom-

mer fra én leverandør.

Blodberedskabet kan komme i brug være større ulykker og terrorhændelser. Pandemi eller læn-

gerevarende strømafbrydelse kan volde problemer ved fremskaffelsen af blod (syge donorer,

mangel på personaleressourcer, uvirksomt blodbanksudstyr mv.). Der kan også opstå forsy-

ningsproblemer med blodposer og kit til screening for smittemarkører og kit til blodtypebe-

stemmelse og forligelighedsundersøgelse.

I forbindelse med blodberedskabet skal regionerne planlægge for ekstraordinær indkaldelse og

transport af donorer samt sikre tilstrækkelig screening af blodet under ekstraordinær blodpro-

duktion. Retningslinjer om lagerstørrelse fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi kan følges.

12.2 Ledelse

Regionerne skal også planlægge for, hvem der indgår i blodbankens beredskabsledelse, herun-

der hvem der har ansvar for fx styring og omfordeling af blod på regionalt niveau, lagerstyring

og indkøb af blodposer mv.

12.3 Organisation

Det skal planlægges, hvilke enheder/funktioner der har en rolle i fx transport af blod, sikring af

strøm til blodproduktion og opretholdelse af nødvendige it-systemer.

12.4 Bemanding og udstyr

Hver af de enkelte personalegruppers ansvar og opgaver bør være præcist defineret i regionens

beredskabsplan. Det bør sikres, at alle involverede personalegrupper kender deres funktion i re-

lation til planen.

Regionerne bør også sikre, at der er nødstrøm til de funktioner, der er nødvendige for oprethol-

delse af blodforsyning fx blodvippere, fraktioneringsudstyr, køleskabe, frysere og varmeskabe

til opbevaring af blod, plasma og trombocytter, blodbanks-it inkl. donorregister, Pc’er og printe-

re.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

79/96

Der skal planlægges for ekstra personaleressourcer til indkaldelse og tapning af bloddonorer

samt forarbejdning, testning og udlevering af blod. Det bør overvejes, hvordan leverancer af fx

blodposer sikres.

12.5 Procedurer

•

Tilvejebringelse af en ekstraordinær mængde blod under hensyntagen til, at lagrene af

blodfraktioneringsprodukter er relativt små. Ligeledes kan akut fremskaffelse af blodpo-

ser, tappeudstyr, kit til test af smittemarkører mv. blive aktuelt.

Hvordan blod rekvireres eller omfordeles og transporteres fra andre sygehuse og regio-

ner bør fremgå af planen. Planen bør inkludere retningslinjer for, hvem der har ansvaret

for, hvornår der rekvireres blod og blodprodukter fra andre regioner. Ved transport af

blod og blodprodukter på tværs af regionen eller regioner, kan Akut Medicinsk Koordi-

nationscenter (AMK) have en særlig rolle fx i relation til at tage kontakt til rette myn-

dighed for transport gennem vejafspærringer og koordination af omfordeling samt

transport af blod i forhold til placering af patienter.

Hvordan tapning af blod opretholdes ved strømnedbrud skal fremgå. En reserve af lav-

teknologisk udstyr (fx mekanisk vægt, ikke elektroniske pipetter, typereagenser til glas-

teknik) ville kunne anvendes i tilfælde af længerevarende strømsvigt, som ikke dækkes

af nødstrømsanlæg. Det bør af planen fremgå, hvor eventuelt lavteknologisk udstyr er

placeret.

Hvorledes donorer ekstraordinært indkaldes og transporteres til tappestedet, bør ligele-

des fremgå af planen.

Hvordan indkaldes ekstra personaleressourcer foregår, skal tydeligt fremgå, herunder

bør det fremgå, hvilke andre personalegrupper der skal aktiveres og til hvilke opgaver.

Ved intern transport af blod og blodprodukter kan portører fx have en særlig rolle.

•

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

80/96

13 Ekstraordinære hændelser på sygehuse

Relevante bilag:

Bilag 1:

Bilag 17:

Lokal risikovurdering

Input til evakueringsplan for sygehuse

De enkelte sygehuse skal have egen beredskabsplan, som blandt andet omfatter modtagelse og

behandling af et større antal patienter afhængigt af sygehusets funktioner og lokale visitations-

retningslinjer, plan for brand og evakuering af sygehuset samt plan for opretholdelse af vitale

forsyninger. Derudover anbefales det, at sikkerheden på sygehuse og særligt på akutmodtagelser

og akutklinikker inddrages og beskrives i sygehusenes beredskabsplaner.

I dette kapitel er beskrevet tre ekstraordinære hændelser, som sygehuse anbefales at have plan-

lagt for.

13.1 Evakuering af sygehuse

Evakuering af sygehuse stiller særligt store krav til koordination og kommunikation både internt

på sygehuset og eksternt i forhold til øvrige beredskabsmyndigheder, transportkapacitet og

modtagende sygehuse/kommuner.

Inden evakuering iværksættes, bør alle alternative løsninger være afprøvet, da evakuering af sy-

gehuse involverer en stor risiko for de indlagte patienter.

Evakuering kan ske på to måder:

1. Akut (umiddelbar rømning af hele eller dele af sygehuset).

2. Ikke-akut (gradvis/planlagt evakuering af hele eller dele af sygehuset).

Ved delvis evakuering kan patienter flyttes til andre afsnit/afdelinger/etager på samme sygehus,

hvilket blandt andet letter tilbagevenden til

sygehusets normalfunktion og er mest skånsom for

patienterne. Det vil således være den metode, som er mest hensigtsmæssig og sandsynlig i til-

fælde af evakuering af et sygehus.

Ad 1) Akut evakuering kan forekomme i tilfælde af brand eller alvorlige trusler mod sygehuset.

I disse tilfælde vil sygehuset blive et skadested med etablering af en skadestedsledelse beståen-

de af Indsatsleder Politi, Indsatsleder Brand og Indsatsleder Sund. Indsatsleder Brand er ansvar-

lig for den tekniske ledelse og sikkerhed på skadestedet, herunder teknisk og praktisk ansvarlig

for evakuering af sygehuset, herunder hvilke afsnit/afdelinger/etager, der skal evakueres først i

samråd med sygehusets ledelse/beredskabsledelse.

Sygehuses planer for akut evakuering kan hensigtsmæssigt planlægges i samarbejde mellem sy-

gehusets ledelse og det lokale redningsberedskab.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

81/96

Jævnfør Beredskabslovens § 17 stk. 2 skal politidirektøren

i fornødent omfang sørge for vars-

ling, afspærring, evakuering og andre nødvendige foranstaltninger i forbindelse med indsættelse

af redningsberedskabet.

Sygehuse kan med fordel lave lokale aftaler med andre sygehuse om, hvor patienter kan overfø-

res til, hvis det ene evakueres. AMK skal i så fald orienteres om disse planer.

Ad 2) Ikke-akut evakuering kan opstå ved svigt af forsyninger eller nedbrud af vitale systemer. I

disse tilfælde bør sygehusets håndtering af hændelsen foregå sideløbende på to områder:

a. Forsøge at genoprette eller erstatte de svigtende funktioner fx med nødvandsforsyning,

varme, forplejning mv.

b. Forberede og igangsætte evakuering, herunder planlægge for transport af patienter og over-

dragelse til andre sygehuse/kommuner i samarbejde med AMK.

Hvis der er tid og behov herfor, kan Den Lokale Beredskabsstab (LBS) aktiveres til at under-

støtte evakueringen fx i forhold til rekvirering af ekstra ressourcer. Dette er formentlig kun en

mulighed ved ikke-akut evakuering.

Sygehusets evakueringsplan bør være en delplan til sygehusets generelle beredskabsplan. Del-

planen skal placere et entydigt ansvar for planlægning for indsatsen hos regionen/sygehuset.

Delplanen bør også indeholde et afsnit om organisering, herunder alarmeringslister og instruk-

ser for det personale, som involveres i evakueringen. Desuden bør der være planlagt for trans-

port, herunder opgørelse af behov for køretøjer i form af ambulancer og andre køretøjer. Endvi-

dere bør der planlægges for genhusningsmuligheder.

Sygehusenes planer for brand og evakuering bør koordineres med AMK-vagtcentralen, politiet,

redningsberedskabet og planlægningen i Den Lokale Beredskabsstab.

13.2 Sikkerhed på sygehuse – særligt på akutmodtagelser

Planlægning af sikkerhed på sygehuse og særligt på akutmodtagelser og akutklikker kan med

fordel inkludere indretning af lokalitet, procedurer for personalet og aftaler med politiet. Plan-

lægning for sikkerhed på sygehuse har til hensigt at skabe den organisatoriske, designmæssige

og personalemæssige modstandskraft mod trusler om angreb på patienter, personale og bygnin-

ger.

Ved nybyggeri kan sikkerhed inddrages i planlægning af byggeriet og omgivende områder ger-

ne med rådgivning blandt andet af politiet.

Nedenstående liste kan benyttes som inspiration ved planlægning af sikkerhed på sygehuse.

Denne planlægning bør foregå i samarbejde med det tekniske personale på sygehuset.

I sådanne situationer i form af Indsatsleder Politi.

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

9. JANUAR 2017

82/96

Hvordan sikres eksisterende lokaliteter?

•

Risiko- og sårbarhedsvurdering: Scenarier med trusler mod lokalitet og personale eller

direkte angreb på begge kan hensigtsmæssigt inddrages ved identifikation af trus-

ler/hændelser i sygehusets risikovurdering. (Se bilag 1 for yderligere information om

gennemførelse af lokal risikovurdering).

Indretning af lokalitet: Sikkerhed kan med fordel være inddraget i indretning af lokalitet

fx belysning af udendørsarealer, afskærmning af behandlingspladser, aflåsning, skalsik-

ring, sektionering og adgang til akutmodtagelser, akutklinikker og øvrige afdelinger på

sygehuset.

Overvågning: Overvågning af både indendørs- og udendørsarealer kan overvejes. Hvis

sygehuse etablerer overvågning, skal der ved skiltning eller på anden måde gøres op-

mærksom herom jf. TV-overvågningsloven

Procedurer: Det vil være hensigtsmæssigt, at sikkerhedsprocedurer involverer alarme-

ringsprocedurer for tilkaldelse af politiet. Disse skal således være aftalt og koordineret

med politiet i planlægningsfasen. Derudover kan sikkerhedsprocedurer inkludere action

card for benyttelse og aktivering af skalsikring, politik om nultolerance overfor trusler

og truende adfærd mod personalet, fastlagte kommunikationskanaler mellem personale

på sygehuset og kontakt til politi.

Uddannelse: Personale kan hensigtsmæssigt modtage undervisning i konflikthåndtering.

Derudover kan planlagte sikkerhedsprocedurer med fordel afprøves og øves ved rele-

vante øvelser, som kan afholdes sammen med politiet.

•

13.3 Forsyningssvigt på sygehuse

Risiko for forsyningssvigt (strøm, vand, varme, it, netværk, telefoni mv.) bør indgå i sygehuses

beredskabsplaner, da disse forhold er en forudsætning for opretholdelse af kritiske funktioner.

Planlægning for imødegåelse af forsyningssvigt bør ske i samarbejde med det tekniske persona-

le på sygehusene.

Vedrørende strømforsyningen har Energistyrelsen udgivet Vejledning til offentlige institutioner

om nødstrøm – sådan sikrer du dig!, jf. Appendiks 2. Sundhedsstyrelsen har endvidere udgivet

Vejledning vedrørende nødforsyning af strøm mv. på private sygehuse og klinikker, jf. Appen-

diks 2.

Vedrørende planlægning for forsyning af it og netværksdækning involverer dette gerne nød-

strømforsyning til servere samt evt. etablering af back up servere. Derudover bør placering af

servere på sygehuset overvejes. Servere bør generelt ikke placeres i kælderen, hvor der er risiko

for oversvømmelse ved ekstremt vejrlig.

LBK nr. 1190 af 11/10/2007

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

83/96

Forsyning af telefoni kan planlægges blandt andet ved etablering af alternative systemer og mu-

ligheder for kommunikation, herunder fx prioriteret mobiltelefoni, SINE og dect/IP-telefoni

samt procedurer for ibrugtagning af alternative kommunikationsmidler.

Hvad angår vandforsyning, kan der opstå problemer ved forurening i drikkevandsforsyningens

ledningsnet, kildeplads eller på vandværket. Som oftest forsynes sygehuse af den kommunale

drikkevandsforsyning. Regionen kan med fordel samarbejde med kommunerne om planlægning

for nødvandforsyning, da kommunerne er overordnet ansvarlige for drikkevandsforsyningen.

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

84/96

14 Appendiks 1: Ordliste

Action card

En kort og præcis handlingsorienteret anvisning på vareta-

gelse af en bestemt funktion eller løsning af en bestemt op-

gave. En huskeliste til handlinger i akutte situationer. Se og-

så ’Instruks’.

Udrykningskøretøj bemandet med en ambulancebehandler

og en paramediciner eller en sygeplejerske med erfaring i

præhospital indsats i forbindelse med ulykker. Enheden

medbringer medicin og andet behandlings- og kommunika-

tionsudstyr til den præhospitale indsats.

Den funktion i regionen, der varetager den operative ledelse

og koordinering af den samlede sundhedsfaglige indsats ved

beredskabshændelser. AMK er indgangen, herunder kom-

munikationsmæssigt, til hele regionens sundhedsvæsen ved

sådanne hændelser.

Udrykningskøretøj bemandet med en speciallæge med erfa-

ring i præhospital indsats i forbindelse med ulykker samt en

ambulancebehandler eller paramediciner. Enheden med-

bringer medicin, andet behandlingsudstyr og kommunikati-

onsudstyr til den præhospitale indsats.

Den lokalitet, hvor 1-1-2 alarmopkald modtages. På grund-

lag af modtagne oplysninger iværksætter alarmcentralen

alarmering af de relevante beredskaber.

Opdateret liste med oplysninger med navne og telefonnumre

mv. over personale, der skal alarmeres i en given situation.

Ambulancemandskab, som har gennemført den grundlæg-

gende uddannelse til ambulanceassistent, uddannelsesniveau

Ambulanceassistent med videregående uddannelse i henhold

til bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulan-

cepersonale mv., uddannelsesniveau II eller III.

Akutbil

Akut Medicinsk Koordinati-

onscenter (AMK)

Akutlægebil

Alarmcentral

Alarmeringsliste

Ambulanceassistent

Ambulancebehandler

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

85/96

Ambulanceleder

Lederen af ambulanceindsatsen i et indsatsområde. Funktio-

nen varetages normalt af ambulancebehandleren på den før-

ste ambulance eller af assistenten på akutlægebilen. Funkti-

onen kan overtages af en udsendt leder fra ambulancetjene-

sten.

Se ’Akut Medicinsk Koordinationscenter’.

Ved større hændelser leder AMK-lægen den sundhedsmæs-

sige indsats i regionen fra den lokalitet, hvor AMK er place-

ret. AMK-lægen varetager de koordinerende sundhedsfagli-

ge funktioner i forhold til sundhedsvæsenet, herunder fore-

tager den fornødne alarmering i sundhedsvæsenet, fastlæg-

ger – i samarbejde med Indsatleder Sundhed – den

præhospitale triage og behandlingsniveau, vurderer behovet

for assistance fra andre beredskaber og varetager kontakten

til eksterne samarbejdspartnere.

Antidoter (modgifte) er lægemidler, som specifikt modvir-

ker giftvirkningen af kemiske stoffer. Det er kun et mindre-

tal af forgiftninger, som kan behandles med en antidot. For

alle forgiftninger er symptomatisk, almen behandling det

grundlæggende behandlingsprincip. Brug af antidoter kan i

nogle situationer være livreddende og mindske behovet for

almen symptomatisk behandling, fx kan behandling med an-

tidoten Naloxon fjerne behovet for mekanisk ventilation ved

forgiftning med opioider. Ved forgiftning af mange menne-

sker kan behandlingsmuligheder med sjældent brugte an-

tidoter være begrænsede.

Se også ’Basislager’, ’Speciallager’ og ’Suppleringslagre’.

AMK

AMK-læge

Antidoter (modgifte)

Basislager

Basissortiment af antidoter på skadestuer/akutmodtager,

som modtager forgiftningspatienter, med henblik på behand-

ling af forgiftninger, som forekommer hyppigt og/eller kræ-

ver omgående behandling. Se også ’Speciallager’ og ’Sup-

pleringslagre’.

Et sted i nærheden af et skadested, hvortil de tilskadekomne,

der anses for at have behov for indlæggelse på sygehus eller

behandling på stedet (”liggende” tilskadekomne), bringes.

Behandlingspladsen udpeges af indsatsledelsen, mens den

overordnede ledelse af arbejdet på pladsen varetages af den

koordinerende læge. Tidligere benævnt venteplads.

Behandlingsplads

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

86/96

Beredskabet i den primære

sundhedssektor

Beredskabet i den del af sundhedsvæsenet, som ikke er en

del af sygehusberedskabet eller den præhospitale indsats,

skal ved beredskabshændelser sikre en videreførelse af de

daglige opgaver, samt tilpasse sig de ændrede krav, som si-

tuationen fordrer, herunder forebyggelses-, behandlings- og

omsorgsopgaver.

En hændelse karakteriseret ved, at de umiddelbart tilgænge-

lige ressourcer/det daglige ressourceniveau ikke er tilstræk-

keligt til at imødekomme de behov, som er opstået som føl-

ge af hændelsen. Beredskabshændelser er en samlebetegnel-

se for mange forskellige hændelsestyper, herunder større

trafikulykker, ekstreme vejrlig, epidemier, terror, naturkata-

strofer mv.

Et bredt dækkende samlebegreb for alle tilsigtede og utilsig-

tede hændelser, forårsaget af kemiske (C), biologiske (B),

radiologiske (R), nukleare (N) og eksplosive stoffer (E).

Sundhedsstyrelsen inddrager smitsomme eller overførbare

sygdomme under B-beredskabet.

Uskadeliggørelse af en forurening ved en kemisk reaktion

med et dekontamineringsmiddel. Dekontaminering anven-

des over for materiel og beskyttet indsatspersonel, der har

været i kontakt med forureningen. Se også ’Rensning’.

Delplaner er operative planer for et afgrænset emneområde

fx delplan for smitsomme sygdomme eller afgrænset lokali-

tet fx delplan for et konkret sygehus. Delplaner kan struktu-

reres efter opgavehjulet eller som egentlige planer og struk-

tureres efter de seks kerneopgaver.

Alarmcentraloperatørens beslutning om, hvilken del af be-

redskabet – ambulance, brandvæsen, politi mv., der skal ak-

tiveres (opgavedisponering). Regionens vagtcentral træffer

herefter beslutning om, hvilke konkrete præhospitale res-

sourcer, der skal tildeles opgaven (teknisk disponering).

Vejledning i, hvilken type hjælp som bør disponeres af

vagtcentralen i de enkelte tilfælde.

Efter sundhedslovens § 176 kan en persons død konstateres

enten ved uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksom-

hed (hjertedødskriteriet) eller ved uopretteligt ophør af al

hjernefunktion (hjernedødskriteriet).

Beredskabshændelse

CBRNE-hændelser

Dekontaminering

Delplaner

Disponering

Disponeringsvejledning

Dødskriterier

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

87/96

Dødstegn

Dødstegn er enten dødsstivhed (rigor mortis), ligpletter

(livores) eller forrådnelse (cadaverositas). Disse dødstegn,

der betegnes som de sene sikre dødstegn, indtræder kortere

eller længere tid efter, at døden kan konstateres efter de

egentlige dødskriterier.

Udtrykket bruges om udsættelse af personer eller patienter

for farligt stof, forurening eller smitte.

Udskrivning af ikke akut sygehusbehandlingskrævende pa-

tienter før det normale udskrivningstidspunkt for at frigøre

sengepladser på sygehuset ved større hændelser.

Når en smitsom sygdom breder sig meget hurtigt i en be-

folkningsgruppe i et bestemt område.

Hver region har en epidemikommission, som består af en

politidirektør (formand), en embedslæge, en dyrlæge (Føde-

vareregionen), en repræsentant for den lokale told- og skat-

teforvaltning, en repræsentant for det regionale sygehusbe-

redskab, en repræsentant for Beredskabsstyrelsens regionale

beredskabscenter samt tre regionsrådsmedlemmer. Formålet

med epidemikommissionerne er at hindre, at de i epidemilo-

ven § 2 nævnte smitsomme og overførbare sygdomme ud-

bredes i Danmark, samt hindre at smitte fra disse sygdomme

føres ind i landet eller herfra og til andre lande.

En myndighedsbestemt og myndighedskontrolleret flytning

af personer fra deres opholdssted.

Et særligt etableret midlertidigt opholdssted for ulykkesofre

og pårørende i forbindelse med en større, psykisk belastende

hændelse. Bemandes med behandlingspersonale og admini-

strativt personale. Etableres på foranledning af indsatsledel-

sen i samarbejde med AMK.

Den del af skadestedet, hvor der er en konkret fare for per-

soner. Fareområdet afgrænses ved uheld med kemiske stof-

fer af en sikkerhedsafstand. Indsatsleder Brand har som ud-

gangspunkt ansvaret for evakuering af personer ud af et fa-

reområde.

Ekspertberedskab som kan assistere ved mistanke om farlige

kemiske stoffer. Indgår i den operative del af Beredskabs-

styrelsens kemiske ekspertberedskab.

Eksponering

Ekstraordinær udskrivning

Epidemi

Epidemikommission

Evakuering

Evakuerings- og Pårørendecen-

ter (EPC)

Fareområde

HazMat-team

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

88/96

Indre afspærring

Indsatsledelsen

Indsatsleder Politi (ISL POLI-

TI)

Afgrænsning – eventuelt fysisk – af skadestedet, dvs. områ-

det hvor redningsberedskabet er indsat.

Samarbejdsforum under koordination af politiet, hvor rele-

vante ledere indgår.

Den person fra politiet, der varetager den koordinerende le-

delse af den samlede indsats i et indsatsområde og den poli-

titaktiske ledelse inden for indsatsområdet. Indsatsleder-

politi har kommandoen over indsatte enheder fra politiet.

Den person fra redningsberedskabet, der varetager den tek-

niske og taktiske ledelse af indsatsen på et skadested, og

som har ansvaret for alle indsatte enheder inden for indre af-

spærring. Indsatslederen udøver sin kommando gennem

holdlederne, herunder holdlederne eller tilsvarende fra ude-

fra kommende enheder.

Den

speciallæge i indsatsområdet, der har det sundhedsfag-

lige ansvar og ledelsen af den præhospitale indsats i ind-

satsområdet, og som prioriterer – og efter aftale med AMK

– visiterer de tilskadekomne/syge samt kommunikerer med

AMK.

Det samlede område, hvor redningsindsatsen foregår. Ind-

satsområdet, der er afgrænset af den ydre afspærring, er så-

ledes indsatsledelsens arbejds- og ansvarsområde. Se også

’Skadested’.

Instrukser er konkrete vejledninger om håndtering af en af-

grænset opgave eller arbejdsgange, hvor flere funktio-

ner/personer er involveret og samarbejder. En instruks kan

således beskrive, hvordan ansatte skal forholde sig under

givne omstændigheder og bør omfatte ansvars- og kompe-

tencefordeling samt systematiske anvisninger på, hvilke

procedurer de ansatte bør følge.

I relation til smitsomme sygdomme forstås med isolation, at

patienter holdes isoleret fra andre enten på enestue, på slu-

sestue eller lignende for at forebygge smittespredning.

For at hindre mulig smittespredning fra personer, som har

været udsat for smitte – men endnu ikke er blevet syge –

kan Epidemikommissionerne eller Sundhedsstyrelsen be-

slutte, at de udsatte personer skal holdes samlet og afsondret

fra den øvrige befolkning, indtil det viser sig, om de bliver

syge. Herom anvendes udtrykket karantæne.

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

Indsatsleder Brand (ISL

BRAND)

Indsatsleder Sund (ISL SUND)

Indsatsområde

Instrukser

Isolation

Karantæne

9. JANUAR 2017

89/96

Kemikalieforurenede personer

Kemikalieskadede patienter

Kommandostade (KST)

Personer med en ydre forurening af kemiske stoffer.

Personer med symptomer eller skader efter udsættelse for

kemiske stoffer.

Fælles facilitet i indsatsområdet, hvorfra den samlede ind-

sats ledes, og der opretholdes kontakt til overordnede og

sideordnede beredskabsmyndigheder eller organisationer.

Kommandostadet oprettes af indsatsledelsen og er indsats-

ledelsens samlingssted.

Lokalitet, typisk på politistationen, hvorfra politiet udøver

den koordinerende ledelse på operativt niveau. Ved større

hændelser sker dette i samarbejde med relevante aktører.

Har ansvaret for og varetager koordineringen, herunder visi-

tationen af krisestøtteindsatsen i indsatsområdet. Kan også

anvendes som betegnelse for den person, som har det over-

ordnede ansvar for den krisestøttende indsats i Evakuerings-

og Pårørendecenter (EPC) og kan i så fald benævnes

”KOP2” eller ”KOP EPC”.

Se ’Koordinerende psykiatrisk kontaktperson’.

Anvendes om den del af det kriseterapeutiske beredskab,

som omfatter almindelig medmenneskelig omsorg og kan

ydes af en person uden psykiatrisk eller psykologisk uddan-

nelsesmæssig baggrund.

Teams af medarbejdere, der udsendes fra psykiatriens krise-

stab til et indsatsområde/opsamlingssted eller til et Evakue-

rings- og Pårørendecenter (EPC).

Se ’Kommandostation’.

Se ’Kommandostade’.

En tværfaglig beredskabsstab, der er oprettet i de enkelte

politikredse, med henblik på koordinering af opgaver og

ressourcer ved lokale beredskabshændelser. Den lokale be-

redskabsstab er under koordinerende ledelse af den lokale

politidirektør.

De lokale beredskabsstabe består af politiet, Forsvarets

landdelsregioner, Beredskabsstyrelsens regionale bered-

skabscenter og regionens sundhedsberedskab. Læger fra

Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere embedslæger), re-

levante kommuner og andre myndigheder kan indkaldes ved

behov.

90/96

Kommandostation (KSN)

Koordinerende psykiatrisk kon-

taktperson (KOP)

KOP

Krisestøtte

Kriseteams

KSN

KST

Lokal beredskabsstab

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

Læge fra Styrelsen for Patient-

sikkerhed (tidligere embedslæ-

gen)

Læge fra Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere embeds-

lægen). Vagthavende læge fra Styrelsen for Patientsikkerhed

kan kontaktes telefonisk og ved behov møde på skadestedet

for at rådgive indsatsledelsen vedrørende håndtering af ek-

sponerede befolkningsgrupper i relation til hændelsen. Læ-

gen refererer til Sundhedsstyrelsen som sektoransvarlig

myndighed.

Beredskabet af lægemidler og medicinsk udstyr, skal sikre,

at ændrede krav til forbrug, forsyning og distribution, som

må forudses ved beredskabshændelser, kan imødekommes.

Varer, der uden at være lægemidler i lægemiddellovgivnin-

gens forstand, anvendes i sundhedspleje og sygdomsbe-

handling fx forbindsstoffer, personlige værnemidler, injek-

tionssprøjter, hjælpemidler og transfusionsudstyr.

NOST varetager en koordinerende funktion, og skal bl.a.

sikre, at regeringens krisestyringsorganisation og de respek-

tive sektorer løbende er i besiddelse af relevante, koordine-

rede og præcise oplysninger om den konkrete indsats.

De faste medlemmer i NOST er Rigspolitiet (formand), Be-

redskabsstyrelsen, Værnsfælles Forsvarskommando, Politi-

ets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste,

Sundhedsstyrelsen og Udenrigsministeriet. NOST indkalder

endvidere ad hoc-medlemmer fra relevante myndigheder

m.fl.

Lægemiddelberedskab

Medicinsk udstyr

National operativ stab (NOST)

Opsamlingssted

Et sted, hvortil fysisk uskadte og lettere tilskadekomne

("gående") bringes med henblik på registrering og eventuel

lettere førstehjælp. Opsamlingsstedet oprettes af og henhø-

rer under politiets koordinerende ledelse.

En epidemi, der på samme tid omfatter mange lande og kon-

tinenter.

Omfatter behandling i den præhospitale fase, hvad enten den

udføres af lægfolk, ambulancemandskab eller andet sund-

hedspersonale.

Betegner det tidsrum, der går, fra en person bliver ramt af

akut sygdom eller tilskadekomst, til vedkommende modta-

ges på sygehus.

Indsatsen inden ankomst til sygehus over for akut syge, til-

skadekomne og fødende.

Pandemi

Præhospital behandling

Præhospital fase

Præhospital indsats

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

91/96

Rensning

Skylning med vand af forurenede personer, indsatspersonel

og materiel. Rensningen tilpasses det aktuelle stof og situa-

tionen, og der kan eventuelt anvendes supplerende midler til

at fremme rensningen, eksempelvis sæbe. Se også ’Dekon-

taminering’.

Tiden fra, at den tekniske disponent på regionens AMK-

vagtcentral modtager opgaven fra den sundhedsfaglige visi-

tator, og indtil ambulancen er fremme på et skadested, hos

en akut syg patient eller hos en fødende.

Et sted, hvor utvivlsomt døde midlertidigt kan placeres.

Samlingssted for døde udpeges af indsatsledelsen og henhø-

rer i øvrigt under politiets koordinerende ledelse.

Det område eller den lokalitet, hvor der er indtruffet en ska-

de, og hvor der er behov for indsættelse af enheder fra red-

ningsberedskabet, politiet og sundhedsvæsenet. Skadestedet

afgrænses af den indre afspærring i indsatsområdet.

Sjældent anvendte og/eller særligt kostbare antidoter, som

koncentreres på to speciallagre i landet. Se også ’Basislager’

og ’Suppleringslagre’.

Sundhedsberedskabets evne til at udvide og omstille sin be-

handlings- og plejekapacitet m.v. ud over det daglige bered-

skab ved beredskabshændelser fx større ulykker og ekstra-

ordinære hændelser.

Sundhedsberedskabet omfatter sygehusberedskabet, den

præhospitale indsats, lægemiddelberedskabet og beredska-

bet i den primære sundhedssektor.

Responstid

Samlingssted for døde

Skadested

Speciallager

Sundhedsberedskab

Suppleringslagre

Ekstra kapacitet af antidoter i hver region til brug ved ulyk-

ker eller andre hændelser med mange tilskadekomne. Sup-

pleringslagre bør placeres på den største skadestue i hver re-

gion. Se også ’Basislager’ og ’Speciallager’.

Beredskabet i det samlede sygehusvæsen herunder private

sygehuse, skal ved beredskabshændelser sikre, at der kan

ydes syge og tilskadekomne behandling på sygehus.

Et særligt hold af læge(r) og/eller sygeplejerske(r) udsendt

fra sygehus til præhospital indsats i en beredskabssituation.

Holdet medbringer behandlings- og kommunikationsudstyr

til præhospital indsats.

Sygehusberedskab

Udrykningshold

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

92/96

Vagtcentral

Lokalitet/funktion, som modtager meldinger/samtaler fra

alarmcentralen, foretager en udspørgen af den, der ringer,

vurderer alvorlighedsgrad og hastegrad og disponerer de re-

levante ressourcer samt rådgiver om førstehjælp. Regionens

vagtcentral disponerer de præhospitale ressourcer.

Afgrænsning af indsatsområdet.

Ydre afspærring

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

93/96

15 Appendiks 2: Gældende love, regler, vejledninger mv.

Love, bekendtgørelser mv.

Sundhedslovens § 210, LBK nr 1202 af 14/11/2014

Beredskabslovens § 27, LBK nr 660 af 10/06/2009

Bekendtgørelse nr. 277 af 14/04/2000 Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme

sygdomme m.v. (der udkommer en ny bekendtgørelse primo 2017)

Bekendtgørelse nr. 971 af 28/06/2016 Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse

nr. 981 af 15/10/2009

Bekendtgørelse om sikring af visse biologiske stoffer,

fremføringsmidler og relateret materiale

Lovbekendtgørelse nr. 814 af 27/08/2009 Bekendtgørelse af lov om foranstaltninger mod smit-

somme og andre overførbare sygdomme (epidemiloven)

Lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11/10/2007 TV-overvågningsloven

Bekendtgørelse nr. 372 af 25/04/2016 Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld

med farlige stoffer (Risikobekendtgørelsen)

Vejledninger, beredskabsplaner mv. (listet alfabetisk)

Beredskab for pandemisk influenza, del II – Vejledning til regioner og kommuner, Sundheds-

styrelsen, 2013

Beredskab for pandemisk influenza, del II – National strategi og fagligt grundlag, Sundhedssty-

relsen, 2013

Beredskabsstyrelsens publikation Akutte drikkevandsforureninger – en praktisk guide

Hovedplan for National Operativ Stab (NOST), Rigspolitiet, 2012

Håndtering af kemikalieforurenede personer, 12 håndteringskort, Beredskabsstyrelsen

Helhedsorienteret beredskabsplanlægning, Beredskabsstyrelsen, 2009

Konsekvensanalyse, Beredskabsstyrelsen, 2014

Krisestyring i Danmark, Beredskabsstyrelsen, 2015

Miljøstyrelsens vejledning Planlægning af beredskab for vandforsyning, 2012

National beredskabsplan – 6. udgave, Beredskabsstyrelsen, 2014

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

94/96

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark (Kop-

peplanen), Sundhedsstyrelsen

Retningslinjer for de lokale beredskabsstabe, Rigspolitiet, 2017

Retningslinjer for Indsatsledelse, Beredskabsstyrelsen, 2013

Retningslinjer for indsats ved CBRNE-hændelser, Beredskabsstyrelsen, 2016

Sundhedsstyrelsens rapport Styrkelse af den psykosociale indsats ved beredskabshændelser,

2014

Sundhedsstyrelsens rapport Det Internationale Sundhedsregulativ – gennemført i struktur og

praksis i dansk beredskab, 2012

Vejledning om hygiejne ved langvarig, midlertidig indkvartering af mange personer, Sundheds-

styrelsen, 2016

Vejledning om informationssikkerhed i sundhedsvæsenet, Sundhedsdatastyrelsen, 2016

Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning, Beredskabsstyrelsen, 2014

Vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm – sådan sikrer du dig, Energistyrelsen, 2012

Vejledning vedrørende nødforsyning af strøm mv. på private sygehuse og klinikker, Styrelsen

for Patientsikkerhed, 2004

Øvrigt informationsmateriale

Informationssystemet om farlige stoffer,

www.kemikalieberedskab.dk

Nationalt Risikobillede,

www.brs.dk

Sundhedsstyrelsens

informationsmateriale på

www.sst.dk

(Varmt vejr) til plejepersonale mv.

vedrørende varmt vejr og hedebølge

Vurdering af terrortruslen mod Danmark,

www.pet.dk

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

95/96

16 Appendiks 3: Oversigt over tabeller og figurer

Vejledning

Tal

Figur 1

Figur 2

Figur 3

Tabel 1

Figur 4

Figur 5

Figur 6

Figur 7

Figur 8

Tabel 2

Figur 9

Figur 10

Bilag

Tal

Figur 1

Figur 2

Titel

Skabelon til konsekvensanalyse

Eksempel på hjælpeskema: Samfundsvigtige funktioner,

kritisk infrastruktur, afhængigheder og videreførselsmu-

ligheder

Tabel 1

Tabel 2

Figur 3

Figur 4

Figur 5

Figur 6

Figur 7

Figur 8

Figur 9

Eksempler på isolationsscenarier

Estimeret behov for personale pr. antal karantænesatte

Eksempel på modtagefaciliteter til forurenede patienter

Flow-diagram for håndtering af forurenede personer på

skadestedet

Modtagelse af R/N-forurenet person på sygehus

Eksempel på skabelon for aktivering af R/N-beredskabet

Eksempel på måleskema for stråleskadet person

Eksempel på måleskema vedr. R/N-beredskab

Eksempel på rapportskema vedr. R/N-beredskab

Sidetal

Titel

Helhedsorienteret beredskabsplanlægning

Forslag til proces for sundhedsberedskabsplanlægning

Krisestyringens seks kerneopgaver

Ansvar for sundhedsberedskabet i Danmark

Krisestyringssystemet i Danmark

Indsatsområde, skadested og fareområde

God praksis for beredskabsplaner

Sammenhæng i myndigheders plansæt

Emergency management cirklen

Fordeling af ansvar for opgaverne indenfor den psykoso-

ciale indsats

Ledelse i akutfasen, relateret til indsatsområdet

Ledelse og koordination i akutfasen, region og kommune

Sidetal

9. JANUAR 2017

PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

96/96