Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2209138_0001.png
Notat
Styrkelse af sundhedsberedskabet i regionerne
Problem
19. marts 2019
Det foreslås, at der afsættes et større millionbeløb til en styrkelse af beredska-
bet i regionerne. Bl.a. har terrortrusselsniveauet igennem flere år været kon-
stant højt, og der er behov for at styrke sundhedsberedskabet, som ikke blevet
løftet i de anti-terrorpakker, som tidligere er vedtaget, og hvor den seneste fra
2015 medførte, at politiet og PET blev tilført knap 1 mia. kr. over 4 år.
Der er således behov for et kvalitativt og kvantitativt løft af sundhedsberedska-
bet, som er én af hjørnestenene i det samlede beredskab bl.a. ved terrorhændel-
ser men også ved andre større hændelser hvor såvel borgernes som indsatsper-
sonalets sikkerhed er på spil, ligesom der er behov for at styrke specifikke om-
råder, hvor behandlingskapaciteten i dag er meget begrænset.
Forslag til elementer i en styrkelse af sundhedsberedskabet:
a) En generel styrkelse af det daglige og stående beredskab (efteruddannelse og
vedligeholdelsesuddannelse af personale, samt en øget transportkapacitet som
tidligere er udpeget som en af de helt store sårbarheder ved en terrorhændelse
på danske grund som dem vi har set inden for de seneste år i bl.a. Stockholm,
Paris, Nice og Bruxelles m.v.). En sådan styrkelse af beredskabet vil også
komme borgerne til gode i tilfælde af katastrofer i fredstid.
b) Øget uddannelses- og øvelsesaktivitet herunder den forestående udrulning af
nyt koncept for sundhedsberedskabets indsats på ”ikke sikre” skadesteder også
benævnt ”taktisk akutmedicin”. Vurderingen er, at implementeringen af dette
koncept vil kunne forbedre muligheden for at redde liv under skærpede om-
stændigheder, ligesom det vil øge det indsatte sundhedspersonales mulighed
for overlevelse i sådanne situationer. Implementeringen af konceptet er udgifts-
drivende, idet det kræver efteruddannelse.
c) Kapacitet ift. håndtering af patienter med behov for særlige kompetencer fx
brandsårspatienter. Der har for nylig pågået et arbejde i nordisk regi, hvor det
blev afdækket, at kapaciteten ift. brandsår er yderst begrænset. En hændelse -
selv med relativt få brandsårspatienter - vil således udelukkende kunne håndte-
res i et tæt samarbejde med andre lande, hvilket forudsætter at der etableres en
fælles ramme, at der løbende afholdes fælles øvelser mv., ligesom der er blevet
peget på behovet for uddannelsesaktivitet, brandsårsregister, certificering mv.
Internationalt ses med jævne mellemrum hændelser med mange brandsårspa-
tienter, også på europæisk grund, eksempelvis kan nævnes diskoteksbrandene i
1
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1071: Spm., om de sidste 5 års økonomi afsat til Sundhedsstyrelsen til pandemiberedskab, til sundheds- og ældreministeren
Side 2 af 3
Rumænien i 2015 med 32 omkomne og mange sårede og diskoteksbranden i
Gøteborg i 1998, hvor 63 omkom og der var 214 tilskadekomne). Sundhedssty-
relsen er bekendt med, at der inden for de seneste år har været mindst et til-
fælde i Danmark, hvor en lignende situation potentielt kunne have udviklet sig
meget alvorligt.
d) Øvrige udviklingsområder (det kunne være mobile behandlingspladser som
den Region Hovedstadens Akutberedskab har etableret, styrkelse af lægemid-
delberedskabet mv.)
Baggrund
Ifølge Bekendtgørelsen om planlægning af Sundhedsberedskabet nr. 971 af
28/06/2016 fremgår det, at planlægningen af sundhedsberedskabet er en kom-
munal og regional opgave, og det fremgår af §3, at ”sundhedsberedskabet skal
sikre, at sundhedsvæsenet kan udvide og omstille sin behandlings- og plejeka-
pacitet m.v. ud over det daglige beredskab ved beredskabshændelser fx større
ulykker og ekstraordinære hændelser”. Planerne for de lokale sundhedsbered-
skaber opdateres hvert fjerde år og godkendes i Sundhedsstyrelsen. Der er
igennem de seneste år sket et markant ændring i trusselsbilledet, foranlediget af
de terrorhændelser der er set i Danmark og resten af norden og Europa. De
hændelser, som sundhedsvæsnet skal kunne håndtere, har et væsentligt større
omfang og en helt anden karakter end de trusler, vi tidligere stod overfor. Det
stiller krav om et kvalitativt og kvantitativt løft af sundhedsberedskabet, som
ikke er muligt inden for de eksisterende økonomiske rammer.
På baggrund af det ændrede trusselsbillede har Sundhedsstyrelsen, regionerne,
Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen i marts 2018 opdateret vejledningen Ret-
ningslinjer for Indsatsledelse (REFIL), hvilket nu gør det muligt for sundheds-
personale at indgå i en indsats med politiet på områder med risiko for kontakt
med gerningsmand/gul zone (eksempelvis terrorhændelsen i København i
2015, inden gerningsmanden blev pågrebet, eller evakuering af sårede fra spil-
lestedet Bataclan i Paris i 2015). En sådan indsats forudsætter dog efteruddan-
nelse og ekstra materiel til sundhedsberedskabet.
Rammeændring
Det foreslås, at der afsættes en ramme på 96,0 mio.kr. i 2020 og 22,3 mio. kr.
årligt i årene 2021-2023. Midlerne skal fx anvendes til efter/videreuddannelse
af det daglige og stående beredskab (alt ambulance og andet præhospitalt per-
sonale fx akutlæger), øget uddannelses- og øvelsesaktivitet mv. i taktisk akut-
medicin på "ikke sikre" skadesteder/gul zone og vedr. håndtering af brandsårs-
patienter, øget transportkapacitet og andet materiel, lægemiddelberedskab og
nye udviklingsområder. Det med henblik på at forbedre mulighederne for at
redde liv ved alvorlige hændelser samt af hensyn til sikkerheden for det sund-
hedspersonale, som indsættes og af hensyn til at sikre behandlingskapaciteten
på områder, hvor den i dag er lav.
2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1071: Spm., om de sidste 5 års økonomi afsat til Sundhedsstyrelsen til pandemiberedskab, til sundheds- og ældreministeren
2209138_0003.png
Side 3 af 3
Tabel 1
Styrkelse af beredskabet i regionerne
Mio. kr.
Øvrig drift:
Efter/videreuddannelse af det
daglige og stående beredskab
Øget uddannelses- og øvel-
sesaktivitet, herunder taktisk
akutmedicin på "ikke sikre"
skadesteder
Lægemiddelberedskab herun-
der jodberedskab
Yderligere udviklingsområder,
herunder transportkapacitet og
øvrigt materiel
I alt
46,0
10,0
10,0
10,0
76,0
2020
2021
2022
2023
2020-2023
17,0
9,0
9,0
9,0
44,0
0,5
32,5
96,0
0,0
3,3
22,3
0,0
3,3
22,3
0,0
3,3
22,3
0,5
42,4
162,9
Anm.: [Tekst]
Kilde: [Tekst]
3