Notat
Styrkelse af sundhedsberedskabet i regionerne
Problem
19. marts 2019
Det foreslås, at der afsættes et større millionbeløb til en styrkelse af beredska-
bet i regionerne. Bl.a. har terrortrusselsniveauet igennem flere år været kon-
stant højt, og der er behov for at styrke sundhedsberedskabet, som ikke blevet
løftet i de anti-terrorpakker, som tidligere er vedtaget, og hvor den seneste fra
2015 medførte, at politiet og PET blev tilført knap 1 mia. kr. over 4 år.
Der er således behov for et kvalitativt og kvantitativt løft af sundhedsberedska-
bet, som er én af hjørnestenene i det samlede beredskab bl.a. ved terrorhændel-
ser men også ved andre større hændelser hvor såvel borgernes som indsatsper-
sonalets sikkerhed er på spil, ligesom der er behov for at styrke specifikke om-
råder, hvor behandlingskapaciteten i dag er meget begrænset.
Forslag til elementer i en styrkelse af sundhedsberedskabet:
a) En generel styrkelse af det daglige og stående beredskab (efteruddannelse og
vedligeholdelsesuddannelse af personale, samt en øget transportkapacitet som
tidligere er udpeget som en af de helt store sårbarheder ved en terrorhændelse
på danske grund som dem vi har set inden for de seneste år i bl.a. Stockholm,
Paris, Nice og Bruxelles m.v.). En sådan styrkelse af beredskabet vil også
komme borgerne til gode i tilfælde af katastrofer i fredstid.
b) Øget uddannelses- og øvelsesaktivitet herunder den forestående udrulning af
nyt koncept for sundhedsberedskabets indsats på ”ikke sikre” skadesteder også
benævnt ”taktisk akutmedicin”. Vurderingen er, at implementeringen af dette
koncept vil kunne forbedre muligheden for at redde liv under skærpede om-
stændigheder, ligesom det vil øge det indsatte sundhedspersonales mulighed
for overlevelse i sådanne situationer. Implementeringen af konceptet er udgifts-
drivende, idet det kræver efteruddannelse.
c) Kapacitet ift. håndtering af patienter med behov for særlige kompetencer fx
brandsårspatienter. Der har for nylig pågået et arbejde i nordisk regi, hvor det
blev afdækket, at kapaciteten ift. brandsår er yderst begrænset. En hændelse -
selv med relativt få brandsårspatienter - vil således udelukkende kunne håndte-
res i et tæt samarbejde med andre lande, hvilket forudsætter at der etableres en
fælles ramme, at der løbende afholdes fælles øvelser mv., ligesom der er blevet
peget på behovet for uddannelsesaktivitet, brandsårsregister, certificering mv.
Internationalt ses med jævne mellemrum hændelser med mange brandsårspa-
tienter, også på europæisk grund, eksempelvis kan nævnes diskoteksbrandene i
1