Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2209137_0001.png
Notat
Styrkelse af beredskabsområdet i Sundhedsstyrelsen
Problem
Februar 2019
Sundhedsstyrelsen skal med kort varsel døgnet rundt kunne møde op i rele-
vante beredskabsfora, herunder til vagtordning og øget fremmøde i NOST (her-
under DCOK) og IOS for at medvirke til håndtering af krisesituationer. Sund-
hedsstyrelsen har derfor behov for at opruste for at besidde tilstrækkelige og
tilstrækkeligt robuste beredskabsfaglige og kommunikationsfaglige kompeten-
cer for at kunne varetage beredskabsopgaverne på det forventede niveau. Sam-
tidig skal Sundhedsstyrelsen kunne etablere egen krisestyringsorganisation og
sikre drift og bemanding af denne, om nødvendigt i døgndrift og i længere peri-
oder, hvilket eksempelvis var tilfældet under den seneste influenzapandemi
samt kunne rådgive både borgere og sundhedsvæsnet ved større udbrud af
smitsomme sygdomme og udbrud af alvorlige smitsomme sygdomme i Dan-
mark men også i udlandet som zikavirus, ebola mv.
Baggrund
Der er stor politisk bevågenhed på terrortrusler, og øgede forventninger til at
beredskabet kan håndtere akut opståede situationer af enhver art – smitsomme
sygdomme, ekstremt vejr, terror mv. Rigspolitiet har meldt ud, at NOST (Na-
tionale Operative Stab) skal kunne drives i operationsberedskab, så længe det
er nødvendigt, og at sektorerne skal kunne understøtte dette.
Sundhedsstyrelsen er de senere år indkaldt betydeligt oftere i NOST i forbin-
delse med dels akut opståede situationer som terrorhændelser i Danmark og i
udlandet, voldsomt vejrlig i Danmark og udlandet, flygtningebevægelser over
grænser, cyberangreb, dels planlagte operationsberedskaber til arrangementer
som klimatopmøder og folkemøder. Beredskabsøvelser er tillige intensiveret
grundet trusselsbilledet. Senest er der også kommet øget aktivitet på bered-
skabsområdet foranlediget af krav fra NATO til medlemslandenes krisehåndte-
ring. Forventningerne til Sundhedsstyrelsens ressourcer og kompetencer er der-
med voldsomt forøget på området.
Sundhedsstyrelsen har hidtil sikret fremmøde i NOST og IOS uden for normal
arbejdstid ved medarbejderes velvillighed og uden vagtordningshonorering.
Aktiviteter i især NOST uden for normal arbejdstid har nu nået et omfang, så
der ikke længere kan sikres fremmøde uden en honorering af medarbejderne
for at være tilgængelige, dvs. der skal etableres en vagtordning på området. De
medarbejdere, der skal indgå i vagtordningen, skal have tilstrækkeligt robuste
beredskabsfaglige og kommunikationsfaglige kompetencer. Det er derfor nød-
1
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1071: Spm., om de sidste 5 års økonomi afsat til Sundhedsstyrelsen til pandemiberedskab, til sundheds- og ældreministeren
Side 2 af 4
vendigt at udvide Sundhedsstyrelsens bemanding på området og sikre det fag-
lige niveau der kræves.
Sundhedsstyrelsen er fast medlem af den Nationale Operative Stab (NOST),
der ledes af Rigspolitiet og nedsættes på Rigspolitiets lokation i Ejby ved Glo-
strup, ligesom Sundhedsstyrelsen er fast medlem af den centrale kommunika-
tionsenhed (DCOK), der varetager koordineringen af den kommunikations-
mæssige indsats på tværs af myndighederne i den operative stab.
Rigspolitiet, som har formandskabet i NOST, har meldt ud, at NOST skal
kunne drives i operationsberedskab, så længe det er nødvendigt, og at sekto-
rerne skal kunne understøtte dette og har i den forbindelse meldt ud, at det erfa-
ringsmæssigt kræver 7 årsværk at varetage én funktion i døgndrift i en uge,
hvilket sektorerne som minimum skal kunne håndtere.
Sundhedsstyrelsen er desuden fast medlem af den Internationale Operative
Stab (IOS), der nedsættes under ledelse af Udenrigsministeriet på ministeriets
lokation på Christianshavn. IOS har til opgave at koordinere indsatsen på tværs
af myndigheder ift. nødstedte danskere i udlandet, og også på dette område er
der øget politisk bevågenhed. I IOS skal Sundhedsstyrelsen ligeledes med kort
varsel kunne fremmøde fysisk i Udenrigsministeriet ved medarbejdere, der er
sikkerhedsgodkendte og beredskabstrænede.
Sundhedsstyrelsen er den nationale sektoransvarlige beredskabsmyndighed på
for sundhedsområdet og varetager en række overordnede og nationale opgaver
på beredskabsområdet
Ved større beredskabshændelser men også ved udbrud af alvorlig smitsom syg-
dom eller pandemier skal Sundhedsstyrelsen tillige aktivere og bemande sin
egen krisestab i Sundhedsstyrelsen, som varetager den nationale koordination
af det samlede sundhedsberedskabsindsats, herunder rådgive og vejlede regio-
ner og kommuner samt øvrige myndigheder og offentligheden.
Udover akutte opgaver relateret til beredskab varetager beredskabsteamet i
SST løbende en lang række faste og ad hoc opgaver på området i form af udar-
bejdelse af vejledninger, rådgivning fx gennemgang af sundhedsberedskabspla-
ner for samtlige kommuner og regioner, deltagelse i relevante møder og ar-
bejdsgrupper nedsat i regi af SST eller samarbejdspartnere på området, natio-
nalt og internationalt samt deltagelse i undervisnings-, uddannelses- og øvel-
sesaktivitet. Også her ses aktuelt en stigende aktivitet med deltagelse i diverse
arbejdsgrupper både internt og eksternt relateret til fokus på håndtering af terr-
orhændelser.
Rigspolitiet har desuden indskærpet, at myndighederne ved beredskabshændel-
ser skal stille op både i NOST og DCOK. Med denne udtalte forventning om
fremmøde i DCOK, skal Sundhedsstyrelsen ligeledes opruste ressourcer og
2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1071: Spm., om de sidste 5 års økonomi afsat til Sundhedsstyrelsen til pandemiberedskab, til sundheds- og ældreministeren
Side 3 af 4
kompetencer på det kommunikationsfaglige, dvs. til overvågning af mediebille-
det og de sociale medier samt udfærdigelse af pressemeddelelser, hjemmeside-
nyheder, beredskabsmeddelelser osv.
Rammeændring
Etablering af en vagtordning vil forudsætte, at et øget antal medarbejdere vil
skulle have indgående indblik i området, herunder deltage i øvelses- og uddan-
nelsesaktivitet mv. Således også i lyset af, at Rigspolitiet stiller krav til, at sek-
torerne kan medvirke til at drive et operationsberedskab, så længe det er nød-
vendigt. I en sådan krisesituation kræver det som nævnt erfaringsmæssigt 7 års-
værk at varetage én funktion i døgndrift i en uge.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er behov for at øge bemandingen på bered-
skabsområdet med minimum et årsværk til beredskabsfaglige opgaver, et års-
værk med særlig fokus på smitsomme sygdomme og et årsværk til kommuni-
kationsfaglige opgaver.
Det beredskabsfaglige årsværk koster 0,8 mio. kr. i lønudgifter og 0,2 mio. kr. i
driftsudgifter, når der tages højde for overheadudgifter. Det samme gælder et
årsværk med fokus på smitsomme sygdomme. Det kommunikationsfaglige år-
sværk koster 0,5 mio. kr. i lønudgifter.
Der skal også på det nationale sundhedsberedskabsområde etableres en døgn-
vagtordning, f.eks. hvor medarbejdere i døgnvagt en uge af gangen skal kunne
besvare telefonopkald døgnet rundt og skal kunne give fremmøde i arbejdsdue-
lig stand i Sundhedsstyrelsen, hos Rigspolitiet eller Udenrigsministeriet med 1
times varsel. De personer, der skal indgå i vagtordningen, skal være sikker-
hedsgodkendt til HEM og have overblik over Sundhedsstyrelsens rolle og
kende Sundhedsstyrelsens samarbejdspartnere i beredskabet, således at de i
hvert fald i en periode kan agere selvstædigt på Sundhedsstyrelsens vegne i en
akut situation, som ikke er kendt på forhånd.
Det er vurderingen, at en vagtordning kræver 8 personer i løbende rul, for at
belastningen for den enkelte ikke bliver for stor, og det dermed er attraktivt nok
til, at der kan findes medarbejdere til ordningen. Ud fra erfaringerne med de
øvrige vagtordninger i Sundhedsstyrelsen og i koncernen forventes det at koste
0,5 mio. kr. i øgede lønudgifter.
3
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1071: Spm., om de sidste 5 års økonomi afsat til Sundhedsstyrelsen til pandemiberedskab, til sundheds- og ældreministeren
2209137_0004.png
Side 4 af 4
Tabel 1
Bevillingstilførsel – beredskabsområdet
Mio. kr.
Løn:
Vagtordning sundhedsberedskab
Vagtordning øvrigt beredskab:
Beredskabsfagligt årsværk
Årsværk, læge til området smitsomme sygdomme
Beredskabsfagligt årsværk og årsværk vedr. smitsomme
sygdomme
Kommunikationsfagligt årsværk
I alt
1,6
0,4
0,5
3,0
1,6
0,4
0,5
3,0
1,6
0,4
0,5
3,0
1,6
0,4
0,5
3,0
6,4
1,6
2,0
12,0
0,5
0,5
0,5
0,5
2,0
2020
2021
2022
2023
2020-
2023
Anm.: [Tekst]
Kilde: [Tekst]
4