Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-06-2020
Enhed: KOK
Sagsbeh.: SUMAMA
Sagsnr.: 2007448
Dok. nr.: 1226742
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1065 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 1065:
”
Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at udlodningslovens gruppeinddeling af til-
skudsmodtagere har ført til, at Aktivitetspuljen på Sundheds- og Ældreministeriets
område i realiteten er skåret ned til mindre end 1/3 af sit hidtidige niveau?
Puljen fremgår her: https://sum.dk/Puljer/Udlodningsmidler/Aktivitetspuljen.aspx
”
Svar:
Den nye Lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri (Lov nr. 1532 sf 19. de-
cember 2017), som trådte i kraft den 1. januar 2018, og som er en udmøntning af den
indgåede politiske stemmeaftale af 27. januar 2017 mellem den daværende regering
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indebar en ændring af udlod-
ningslovens finansieringsmodel og en grundlæggende ændring af fordelingen af ud-
lodningsmidlerne. En af konsekvenserne ved den politiske stemmeaftale blev bl.a., at
Sundheds- og Ældreministeriets aktivitetspulje er væsentlig reduceret set i forhold til
før den nye lov trådte i kraft.
Formålet med den nye model for fordelingen af udlodningsmidlerne var bl.a. at sikre,
at det frie foreningsliv styrkes. Med den ændrede udlodningsmodel sikres det bl.a., at
de hovedorganisationer og foreninger, der er faste tilskudsmodtagere, gives styrket
budgetsikkerhed og dermed får mulighed for at prioritere mere langsigtede mål. Mo-
dellen sikrer endvidere en styrket budgetsikkerhed for en række selvejende institutio-
ner, kulturelle formål samt visse idrætsformål. Det betyder samtidig, at udlodnings-
modtagerne, herunder bl.a. Sundheds- og Ældreministeriets aktivitetspulje, i gruppe
3, jf. neden for, bærer både gevinsten og risikoen ved udsving i udlodningsbeløbet.
Det skyldes, at de eksisterende udlodningsmodtagere i henhold til Lov om udlodning
af overskud og udbytte fra lotteri er delt i 3 grupper, hvor modtagerne i gruppe 1 til-
deles udlodningsmidler før modtagerne i gruppe 2, og modtagerne i gruppe 2 tildeles
udlodningsmidler før modtagerne i gruppe 3, der herefter modtager den resterende
del af det samlede udlodningsbeløb efter at gruppe 1 og 2 er tildelt midler. Gruppe 3
bærer dermed såvel gevinsten som risikoen ved udsving i det samlede udlodningsbe-
løb.
Det kan oplyses,
at
Gruppe 1
bl.a. omfatter DIF, DGI, Dansk Ungdoms Fællesråd og Dansk
Handicap Idræts-Forbund samt en række foreninger inden for almennyttige
formål, sociale organisationer, ældreorganisationer og friluftsliv.