Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2192422_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-05-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPANB
Sagsnr.: 2006433
Dok. nr.: 1214209
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1063 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF)
Spørgsmål nr. 1063:
Vil ministeren redegøre for, hvilke kommuner, der har åbnet op for besøg på pleje-
hjem samt redegøre for, hvilke kommuner der ikke har?”
Svar:
Styrelsen for Patientsikkerhed har hhv. den 18. marts og den 6. april 2020 givet på-
bud til kommunalbestyrelser om forbud mod besøgendes adgang til kommunale og
private plejehjem, plejeboliger og aflastningspladser med henblik på at forebygge og
inddæmme udbredelsen af COVID-19.
Forbuddet omfatter både fællesarealer og den del af boligen, som beboeren selv rå-
der over, og der er således fortsat kun mulighed for besøg på plejehjemmet, hvis der
er tale om en kritisk situation eller besøg hos en døende.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forbuddet også kan omfatte udearealer, som
ligger på institutionens område, når det er nødvendigt for at forebygge eller ind-
dæmme smitte med COVID-19. Det beror således på en kommunal beslutning i den
enkelte kommune og i forhold til det enkelte plejehjem, om der er forbud mod besøg
på plejehjemmets udearealer. Kommunalbestyrelsen kan ophæve en beslutning om
at forbyde besøg på udearealer, hvis det ikke er nødvendigt for at forebygge eller ind-
dæmme smitte med COVID-19, ligesom en beslutning om at tillade besøg på udeare-
aler efterfølgende kan ændres, hvis det er nødvendigt for at forebygge eller ind-
dæmme smitte med COVID-19.
Sundheds- og Ældreministeriet har ikke oplysninger om, hvilke kommuner, der tilla-
der besøg på udearealer, og hvilke, der ikke gør.
./.
Der henvises i øvrigt til min besvarelse af SUU alm. del spørgsmål 998.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Anne Bækgaard