Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2206382_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-06-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPKNI
Sagsnr.: 2007038
Dok. nr.: 1234046
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1062 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 1062:
”Regeringen
og Danske Regioner har med aftalen af 13. april 2020 tilkendegivet, at
ledig privat kapacitet skal anvendes i lyset af den igangsatte øgede aktivitet i
sundhedsvæsenet og fokus på pukkelafvikling. Parterne er også enige om, at
regionerne anvender privat kapacitet i forbindelse med pukkelafvikling m.v. svarende
til niveauet før covid-19. Ministeren bedes svare på, om ministeren vil garantere, at
den aktivitet, der skal flyttes til private aktører, bliver finansieret som ekstraordinære
covid-19-relaterede udgifter, og således er omfattet aftalen om COVID-19-initiativer
af 19. marts 2020 mellem samtlige partier i Folketinget.
Svar:
Regeringen og Danske Regioner har den 11. maj 2020 indgået aftale om anvendelse
af privat kapacitet til pukkelafvikling mv. i forbindelse med COVID-19. Det indgår i
aftalen, at regeringen og Danske Regioner er enige om, at ledig privat kapacitet skal
anvendes i lyset af den igangsatte øgede aktivitet i sundhedsvæsenet og fokus på
pukkelafvikling. Parterne er også enige om, at regionerne anvender privat kapacitet i
forbindelse med pukkelafvikling mv. svarende til niveauet før COVID-19.
I aftalen om regionernes økonomi for 2021 er der enighed om, at regionerne i den
resterende del af 2020 under hensyntagen til udviklingen i COVID-19-epidemien har
fokus på at indhente udskudte udredninger og behandlinger, som følger af COVID-19,
og at regionerne sikres finansiering hertil. Dette indgår i den opfølgende drøftelse om
den samlede håndtering af regionernes COVID-19 udgifter i 2020.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Kasper Østergaard Nielsen