Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2208000_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11-06-2020
Enhed: KOK
Sagsbeh.: SUMBEH
Sagsnr.: 2006941
Dok. nr.: 1237784
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1055 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 1055:
I svar på SUU alm. del spørgsmål 662 (2016-17) og 823 (2017-18) fremgår det, at
den rapport, som daværende sundhedsminister Bertel Haarder bad en arbejdsgruppe
om at udarbejde i 2011, som blandt andet skulle undersøge eventuelt salg af Statens
Serum Instituts vaccineproduktion, ikke blev færdig. Alligevel er rapporten tilgået
Rigsrevisionen. Vil ministeren oversende kopi af den udgave af rapporten, der er
oversendt til Rigsrevisionen?”
Svar:
Som det fremgår af den daværende sundhedsministers svar fra den 14. maj 2018 fo-
religger der ikke en endelig rapport fra den omtalte arbejdsgruppe, da analysearbej-
det ikke blev endeligt færdiggjort og dermed ikke er blevet afrapporteret.
I forbindelse med en aktindsigtsanmodning i ovennævnte udkast til rapport har mit
ministerium været inde og genvurdere, hvorvidt udkastet til rapport kan udleveres på
nuværende tidspunkt. Det er vurderingen, at rapportudkastet kan udleveres.
./.
Jeg vedlægger på denne baggrund udkastet til rapport.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Bettina Heinesen