Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2190370_0001.png
Dato 29-01-2020
Sagsnr. 04-0101-15
KGE
7222 7882
Status vedr. udbrud af ’ny coronavirus’ (2019-nCoV’) og det danske bered-
skab ift. håndtering af smitte.
Kort opdatering d. 29. januar 2020 kl. 16:00
Vores overordnede risikovurdering ift. Danmark er aktuelt uændret.
En person med mistanke om coronasmitte blev indlagt på Skejby Hospital den 28. januar ca.
kl. 17, resultat af test fra SSI var negativ for 2019-nCoV kl. 22.30.
Risikoen for tilfælde i Danmark vurderes fortsat lav, og risikoen for smittespredning inden for
Danmark vurderes meget lav. Det er forventeligt, at der kommer enkelte patienter til Dan-
mark, hvor der rejses mistanke om smitte, som tilfældet den 28. januar.
Sundhedsberedskabet er klar til at håndtere både mistænkte og smittede, samt opspore mu-
lige kontakter og håndtere disse ift. isolation, overvågning og karantæne.
Sundhedsstyrelsen er i løbende dialog med Rigspolitiet ift. orientering af Den Nationale Ope-
rative Stab og inddragelse af epidemikommissionerne, men finder ikke grundlag for at akti-
vere NOST på det foreliggende.
Supplerende information om den aktuelle situation pr. dags dato
Som ventet ses der fortsat en hastig udvikling i antal smittede, primært i Kina
o
Det er for tidligt at forvente en effekt af de modforanstaltninger, som Kina har ind-
sat. Dette skyldes, at mange af de tilfælde der findes, kan være udsat for smitte før
Kina eskalerede indsatsen.
Officielle tal fra det europæiske smitteagentur, ECDC, pr. d.d. kl. 16:00:
6072 laboratoriebekræftede tilfælde
132 dødsfald (alle i Kina)
Der er dermed flere tilfælde af påviste 2019-nCoV end tilfælde af SARS i Kina i forbindelse
med udbruddet i 2003
Der ses, ligeledes som forventet, i stigende grad enkelte, primært importerede tilfælde i an-
dre lande, primært Asien men også få tilfælde i Europa (Frankrig og Tyskland).
En patient i München, Tyskand blev den 27. januar testet positiv for sygdommen. Patienten
er smittet i Tyskland af en person, der nu er rejst hjem til Kina. Den 28. januar blev det op-
lyst, at yderligere 3 personer i Tyskland er testet positive og de er smittet af sammen person,
som efterfølgende rejste hjem til Kina. Det er de første tilfælde af menneske-til-menneske
smitte udenfor Asien. Sundhedsmyndighederne i Bayern har opsporet ca. 40 kontakter til
indekspatienten, som risikovurderes, og man har oprettet en telefon-hotline for borgerhen-
vendelser. Tords smittespredning vurderer de tyske sundhedsmyndigheder fortsat at der er
lav risiko for coronasmitte i Tyskland.
Der er konstateret 4 tilfælde i Frankrig. Alle 4 tilfælde er importerede.
Sundhedsstyrelsens hjemmeside opdateres løbende med nyheder, ligesom vi løbende opda-
terer spørgsmål-svar. Aktuelt orienterer Sundhedsstyrelsen på daglig basis Den Nationale
Operative Stab.
1
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1052: Spm., om oversendelse af Sundhedsstyrelsens notat af 29/1-20, som omtalt på samrådet 12/5-20, til sundheds- og ældreministeren
Udenrigsministeriet opdaterede den 27. januar deres rejsevejledning ift. Kina. Alle ikke-nød-
vendige rejser til Hubei provinsen i Kina frarådes, mens rejsende opfordres til at være ekstra
forsigtige i hele Kina.
2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1052: Spm., om oversendelse af Sundhedsstyrelsens notat af 29/1-20, som omtalt på samrådet 12/5-20, til sundheds- og ældreministeren
2190370_0003.png
Yderligere information/baggrund
Udbruddet
De kinesiske sundhedsmyndigheder opfangede i slutningen af december 2019 en ophobning
af patienter med svær lungebetændelse i den centralkinesiske millionby Wuhan. Udbruddet
omfattede til at begynde med personer, som havde haft kontakt til Huanan Seafood Wholesale
Market i Wuhan. Det formodes at smittekilden kan være et af flere levende dyr solgt på mar-
kedet, men smittekilden er ikke endeligt fastlagt. Der spekuleres i, at smitten muligvis er star-
tet tidligere, idet det biologiske ur i virus er i overensstemmelse med et spring fra en dyreart
til menneske i november 2019. Markedet er lukket af myndighederne.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, blev orienteret om udbruddet, og allerede d. 7. januar
2020 kunne de kinesiske sundhedsmyndigheder meddele, at sygdommen skyldtes en ny type
virus, som indtil videre benævnes ”2019-nCoV”. Via prøver kan det første kendte tilfælde
spores tilbage til den 8. december 2019, men der har sandsynligvis været smitte før den dato.
Den nye virus er beslægtet med den type ’coronavirus’ som udbruddet af SARS, der opstod i
Kina i 2002 (og hvor kilden var flagermus), og MERS, der opstod i Saudi Arabien i 2012 (og
hvor kilden var dromedarer). Den nye virus arvemasse er kortlagt, og synes at være ca. 80%
identisk med SARS-virus, og meget tæt beslægtet med betacoronavirus i visse flagermus.
Syge og døde
Opdatering d.d. 29. januar kl. 16:00 fra det europæiske smitteagentur, ECDC, angiver 6072
bekræftede smittede og 132 døde (mod den 28. januar: 4.587 smittede og 106 dødsfald, den
27. januar: 2.820 og 81 dødsfald, den 26. januar: 2026 og 56 dødsfald, den 25 januar: 1.350
og 41 dødsfald). Alle dødsfald er i Kina. Ved SARS-udbruddet var dødeligheden ca. 10 % af
de smittede, og ved MERS ca. 35 % af de smittede. Det er uklart hvor stor dødeligheden er af
’2019-nCoV’, men umiddelbart ser det ud til, at den kan være lavere end 10%, sandsynligvis
omkring 2-3%. Der er dog stor usikkerhed om dette estimat. Blandt de smittede er der flere
sundhedspersoner og familiemedlemmer, og der er således sikkerhed for menneske-til-menne-
ske smitte, også i flere ’generationer’, dvs. at ikke blot den person, der er smittet af dyr selv
kan smitte videre, men også at der smittes videre i de næste led. Det vurderes, at serieinterval-
let (dvs. tid fra symptomer i et primærtilfælde til symptomdebut i et sekundærtilfælde er ca. 6
dage), men der er formentlig variation i dette estimat afhængig af smitteomstændigheder mv.
Langt hovedparten af tilfældene er beskrevet i selve Kina, med ganske enkelte tilfælde i bl.a.
følgende lande: Taiwan, Japan, Syd Korea, Thailand, Singapore, Vietnam, Nepal, Malaysia,
Australien, USA, Frankrig og Tyskland.
Der er foreløbigt kun rapporteret om fem tilfælde af videresmitte i lande uden for Kina. Det er
stadig sandsynligt, at selve udbruddet kan begrænses til Kina, med de tiltag som de kinesiske
myndigheder allerede har iværksat. Det vil dog vare flere uger eller måneder før udviklingen i
udbruddet med sikkerhed dæmpes. Dette skyldes bl.a., at mange kan være smittet før iværk-
satte tiltag, og fordi tiden fra smitte til symptomer kan være op mod 14 dage. Det må forven-
tes, at der i de kommende uger vil blive rapporteret flere tilfælde i lande uden for Kina, også i
Europa. Men i lande, der ligesom Danmark har et stærkt smitteberedskab, vil der være ganske
lille risiko for betydende videresmitte fra smittede personer i samfundet eller på sygehuse.
3
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1052: Spm., om oversendelse af Sundhedsstyrelsens notat af 29/1-20, som omtalt på samrådet 12/5-20, til sundheds- og ældreministeren
2190370_0004.png
WHO erkender, at det er et alvorligt udbrud i Kina, men fordi der kun er få tilfælde i andre
lande, uden tegn på betydende smittespredning i områder uden for Kina, vurderer WHO, at
der ikke er tale om en global trussel. De kinesiske myndigheder har indført generel udrejse-
screening, samt omfattende karantænerestriktioner i Hubei provinsen. Restriktionerne omfat-
ter bl.a. offentlig transport og offentlige pladser og samlingssteder.
Det vides stadigt ikke i hvilket omfang, der forekommer milde tilfælde dvs. smittede, der ikke
har alvorlig nedre luftvejsinfektion og som ikke kommer i kontakt med sundhedsvæsenet.
Hvis der er tale om flere milde tilfælde, som flere modelleringsstudier tyder på, overestimeres
sygdommens alvorlighed i forhold til risiko for indlæggelse og død, men det vil give store ud-
fordringer i forhold til at inddæmme virus med de nuværende internationale og nationale ret-
ningslinjer for hvornår 2019-nCoV skal mistænkes.
Det forlyder fra de kinesiske myndigheder, at der kan ske smitte før symptomdebut. Der er
endnu ikke stærke data, der understøtter dette. Hvis der kan ske smitte før symptomdebut vil
det også give udfordringer i forhold til inddæmningen af smitte i forhold til fx SARS og
MERS- CoV.
Det ser ud til at 2019-nCoV har et større spredningspotentiale end MERS og SARS alene ba-
seret på tal for udviklingen af udbruddet i Kina. Til gengæld ser den ikke ud til at være så al-
vorlig vurderet på dødeligheden. De ovenfor nævnte usikkerheden bør tages i betragtning i
forhold til mulige scenarier for udvikling af udbruddet.
Risikovurdering
ift. Danmark
Sundhedsstyrelsen vurderer fortsat, at risikoen for, at personer smittet med 2019-nCoV i ud-
landet kommer til Danmark, er lille. Vurderingen bygger bl.a. på, at Danmark ikke har omfat-
tende ind- og udrejse fra Kina i modsætning til de asiatiske lande, og lande som USA og Ca-
nada, der har store kinesiske befolkningsgrupper. Vurderingen er også baseret på forventet ef-
fekt af de kinesiske myndigheders tiltag, herunder begrænset udrejse for mulige smittede.
Sundhedsstyrelsen bemærker samtidig, at der ikke har været konstatereret tilfælde af SARS
eller MERS i Danmark, selvom der har været tale om større og længerevarende udbrud. Man
skal dog være varsom med en en-til-en sammenligning med SARS udbruddet idet vores viden
vokser dag for dag, og det som beskrevet ser ud til, at 2019-nCoV på en del områder adskiller
sig fra SARS.
Sundhedsstyrelsen kan ikke anbefale, at der indføres særlig tiltag for indrejsende i Danmark,
herunder brug af såkaldte ’indrejsescreeninger eller ’feberskanninger’, da den videnskabelige
dokumentation for dette ifm. SARS-udbruddet tyder på manglende effekt og betydeligt res-
sourceforbrug, samtidig med at ’feberskanninger’ let kan omgås ved indtagelse af febersæn-
kende håndkøbsmedicin som panodil.’Indrejsescreening’ vil således give falsk tryghed. Ind-
rejse af 2019-nCoV-smittet i Danmark er meget lidt sandsynlig, men skulle det ske, er det
mest sandsynlige, at personen ikke vil blive opdaget i lufthavn m.v., men vil kontakte det dan-
ske sundhedsvæsen ved symptomer. Hjemkomne rejsende vil ikke blive sat i karantæne med-
mindre det efter en konkret, individuel vurdering er nødvendigt.
Sundhedsstyrelsen finder, at hovedfokus skal være at sikre, at alle dele af det danske sund-
hedsvæsen er opmærksom på, hvornår 2019-nCoV skal mistænkes, og hvilke forholdsregler
4
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1052: Spm., om oversendelse af Sundhedsstyrelsens notat af 29/1-20, som omtalt på samrådet 12/5-20, til sundheds- og ældreministeren
2190370_0005.png
der skal tages. Da omdrejningspunktet i det danske beredskab for håndtering af person mis-
tænkt for 2019-nCoV er umiddelbar indlæggelses i højisolation, hvor personalet bærer beskyt-
telsesdragter, vurderer Sundhedsstyrelsen, at risikoen for smittespredning i Danmark vil være
meget lille - selv i en situation hvor vi har en indrejsende, der er smittet med 2019-nCoV i ud-
landet. Danmark har et beredskab med høj kapacitet for isolation og håndtering af personer,
der er smittet, eller hvor smitte mistænkes.
Der er ikke vurderet behov for særlige forholdsregler ift. håndtering af fragt i lufthavne eller
andre steder, idet det forudsættes, at de alm. regler for håndtering herunder hygiejneregler
overholdes.
Det danske beredskab
Sundhedsstyrelsen udsendte d. 23. januar en detaljeret retningslinje til sygehuse, det
præhospitale beredskab, praktiserende læger m.v., som beskriver, hvad læger skal være op-
mærksomme på og instrukser for håndtering af patienter. Statens Seruminstitut har opsat labo-
ratorieanalyse, så vi i Danmark meget hurtigt kan be- eller afkræfte smitte med 2019-nCoV.
Ved mistanke om 2019-nCoV skal patienten straks indlægges på særlige højisolationsstuer,
og holdes i højisolation, indtil smitte med 2019-nCoV er afkræftet. Sundhedsstyrelsen har
godkendt Skejby Sygehus og Hvidovre Hospital til at varetage disse særlige funktioner, og
beredskabet og kompetencer på de to sygehuse er meget højt. Personalet træner løbende pro-
cedurer for højisolation, og beredskabet er blevet testet ifm. både SARS, ebola og MERS.
Sundhedsstyrelsen følger meget tæt udmeldinger fra verdenssundhedsorganisationen (WHO)
og fra det europæiske smitteagentur i Stockholm (ECDC), og koordinerer tæt med øvrige dan-
ske sundhedsmyndigheder, herunder Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed og
de fem regioners beredskaber samt Udenrigsministeriet. Sundhedsstyrelsen er fast medlem af
den Nationale Operativ Stab (NOST) i regi af Rigspolitiet, og styrelsen har ved møde i NOST
forlede orienteret de øvrige beredskabsmyndigheder om situationen. Mandag d. 27. juni har
Sundhedsstyrelsen afholdt møde i styrelsens epidemigruppe, der har meget bred repræsenta-
tion fra alle relevante sektorer og aktører ift. smittehåndtering og generel information.
Sundhedsstyrelsen koordinerer tæt sammen med Statens Serum Institut for at sikre en lø-
bende, opdateret, tydelig og klar kommunikation til både offentlighed, sundhedsvæsen og øv-
rige myndigheder om udbruddet, risikovurdering, håndtering ved mistænkt smitte samt hand-
lingsanvisning og rejseanbefalinger til borgere. Sundhedsstyrelsen samarbejder endvidere tæt
med Udenrigsministeriet ift. information til og om danske borgere i det berørte område.
5