Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2203099_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-06-2020
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPJJJ
Sagsnr.: 2007555
Dok. nr.: 1232644
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1033 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 1033:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvorfor man ikke fra starten har sikret fuldstændig
gennemsigtighed ift. de tal og beregninger, der ligger bag udregningen af
smittetrykket i Danmark?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet og de faglige styrelser har oplevet stor og voksende
interesse for data til forskning i COVID-19 og arbejder ud fra et væsentligt princip om
åbenhed og gennemsigtighed. Det skal være tydeligt, hvilke beregninger, antagelser
og modeller, som det politiske beslutningsgrundlag baserer sig på.
Dette skal dog altid foregå på en måde, der overholder gældende lovgivning, bl.a. da-
tabeskyttelsesforordningen (GDPR), databeskyttelsesloven og sundhedsloven, og på
en måde, der værner om sikkerheden for data om borgerne.
Sundhedsmyndighederne offentliggør hele tiden nye data, der belyser COVID-19-epi-
demiens udbredelse. Således offentliggør Statens Serum Institut løbende oplysninger
om antallet af nyindlæggelser for patienter med laboratoriebekræftet COVID-19 for-
delt på indlæggelsesdato, lige som udviklingen i antallet af patienter med bekræftet
COVID-19 fordelt på de enkelte regioner og smittede på kommuneniveau fremgår.
I tillæg til de løbende offentliggørelser af data om COVID-19, udgiver myndighederne
derudover vurderinger af smittetrykket i Danmark. Den. 5 maj 2020 offentliggjorde
Statens Serum Institut eksempelvis en detaljeret beskrivelse af, hvordan smittetryk-
ket beregnes.
Forskere har endvidere mulighed for at ansøge om adgang til data fra overvågning af
COVID-19 og data fra de nationale sundhedsregistre, der er nødvendige til brug for
statistiske og videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning.
Statens Serum Institut og Forskerservice i Sundhedsdatastyrelsen har fra den 5. maj
2020 etableret en fælles løsning til serviceringen af forskere, som har behov for CO-
VID-19 data til deres forskning. Aktuelt hastebehandles ansøgninger om data til CO-
VID-19-relateret forskning.
Ekspertgruppen under Statens Serum Institut, som laver modelberegninger af forven-
tede konsekvenser af kritisk sygehusfunktion, har offentliggjort kildekoden, der lå til
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1035: Spm. om der er andre beregningsmetoder fra myndighederne eller ministeriets side i relation til COVID19, som myndighederne eller ministeriet har fået henvendelser fra forskere om, som heller ikke møder fuld gennemsigtighed, til sundheds- og ældreministeren
grund for beregningerne, der blev præsenteret i rapporterne i starten af april i forbin-
delse med første fase af genåbningen og senest kildekoden til rapporterne i maj i for-
bindelse med anden fase af genåbningen.
Ekspertgruppen anvender forskellige datakilder til beregningerne, herunder datakil-
der, der indeholder følsomme personoplysninger. Her er bl.a. tale om oplysninger om
indlagte patienter med COVID-19, personer testet for COVID-19 og personer der har
kontaktet 1813. Disse data indeholder personoplysninger, og kan ikke offentliggøres
på individniveau. For at sikre åbenhed om, hvilke data, der behandles af ekspertgrup-
pen, har Statens Serum Institut på sin hjemmeside offentliggjort en liste over de data,
der aktuelt behandles i projektet.
Derudover anvendes forskellige aggregerede datasæt, der ikke indeholder personop-
lysninger omfattet af databeskyttelsesreglerne. Statens Serum Institut arbejder på at
gøre de aggregerede datasæt offentligt tilgængelig.
Epidemien udvikler sig hele tiden og særligt i starten af epidemien har der også været
en tidsmæssig begrænsning og afvejning mellem tiden til at forstå epidemien og ud-
vikle modeller og beregninger på den ene side og på den anden side tiden til doku-
mentere og lægge data og beregninger frem. I takt med at myndighederne får bedre
kendskab til epidemiens udvikling og konsolideret beregninger og modeller, skal data
og dokumentation naturligvis lægges frem inden for lovens rammer.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Jakob Jans Johansen
Side 2