Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1053
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
13.05.2020
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Tirsdag d. 12. maj kl. 14.15, Sundheds- og Ældreudvalget (Landstingssalen)
Samrådsspørgsmål BA
Vil ministeren redegøre for, hvorfor der gik næsten fire uger fra seruminstituttets advarsel
om, at smittede personer kan smitte videre, før de selv har symptomer, til myndighederne
ændrede strategi, samt hvilke konsekvenser det har haft for bekæmpelsen af covid-19 i
Danmark?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF)
[Indledning]
Regeringen og sundhedsmyndighederne i Danmark har fra
de første tilfælde af ny coronavirus blev kendt i provinsen
Wuhan i Kina fulgt udviklingen tæt.
Sundhedsstyrelsen, som står bag retningslinjerne til blandt
andet sundhedspersonalet, har på baggrund af
risikovurderinger fra Statens Serum Institut, European
Center for Disease Prevention and Control (ECDC) og WHO
gradvist justeret sin strategi i overensstemmelse med
udviklingen.
Sundhedsstyrelsen har endvidere løbende og systematisk
inddraget relevante fagpersoner i forhold til udviklingen og
håndteringen af COVID-19, ligesom Sundhedsstyrelsen har
haft stort fokus på løbende information til befolkningen og
sundhedspersonalet på pressemøder, via nyhedstekster mv.
1
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1025: Spm. om, hvornår ministeren blev bekendt med at coronasmittede personer uden symptomer kan smitte, til sundheds- og ældreministeren
Det er en strategi, der blandt andet har ført til, at vi i
Danmark har kunnet undgå en fuldstændig nedlukning af
vores samfund, som vi har set i andre lande.
Og det er en strategi, der har ført til, at vi på nuværende
tidspunkt har fået kontrol over epidemien uden at have set
samme overdødelighed, som andre lande desværre har
oplevet.
Det betyder ikke, at der ikke er noget, der kunne have været
gjort bedre eller hurtigere, hvis vi havde haft den viden og
den kapacitet på test- og værnemiddelområdet, som vi har i
dag. Bestemt ikke – der er mange ting vi kan og mange ting
vi skal lære af.
Men det betyder, at der er handlet hurtigt, effektivt og resolut
fra de danske myndigheder og fra regeringens side. Og det
betyder, at vi i Danmark er et sted, hvor vi nu gradvist kan
genåbne vores samfund.
***
[Retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen]
D. 15. januar 2020
– og dermed inden der var dokumenteret
menneske-til-menneske smitte i Kina – varslede
Sundhedsstyrelsen første gang regionernes beredskab om det
ny virus. Der blev også udmeldt retningslinjer for
håndteringen af det nye virus til sundhedsvæsenet.
Side 2
2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1025: Spm. om, hvornår ministeren blev bekendt med at coronasmittede personer uden symptomer kan smitte, til sundheds- og ældreministeren
De retningslinjer er siden blevet opdateret
17 gange.
Ligesom Sundhedsstyrelsen har udgivet en lang række andre
retningslinjer, vejledninger mv. målrettet øvrige dele af
samfundet.
Retningslinjer, der alle opdateres og justeres løbende på
bagrund af den nyeste viden om virus. Og det er udvalget
bekendt, at den viden udvikler sig i takt med, at forskerne
bliver klogere på virus.
Som jeg også har redegjort for tidligere over for udvalget og
i Folketingssalen, gjorde Sundhedsstyrelsen i sin offentligt
tilgængelige faglige retningslinje af
5. februar 2020
opmærksom på potentiel smitte uden symptomer.
Blot
8 dage
efter Statens Serum Institut, som forestår
risikovurderingen i Danmark, i en mail af 28. januar 2020
gjorde Sundhedsstyrelsen opmærksomme på, at der var tegn
på milde tilfælde af smitte før symptomdebut, og
dagen
efter,
man havde drøftet emnet på et møde med Statens
Serum Institut d. 4. februar.
Der fremgår blandt andet følgende af retningslinjen af 5.
februar, og jeg citerer:
Side 3
3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1025: Spm. om, hvornår ministeren blev bekendt med at coronasmittede personer uden symptomer kan smitte, til sundheds- og ældreministeren
”Person-til-person smitte er påvist ved tæt kontakt til
smittede, herunder sundhedspersonale eller
familiemedlemmer. Af de tilgængelige rapporter fremgår, at
en stor del af tilfældene i Kina ikke har haft kendt kontakt til
syge mennesker eller markeder, så den konkrete eksposition
er som oftest ukendt. […]
Der er set eksempler på person-
til-person smitte før symptomdebut, men WHO vurderer at
smitte hovedsageligt sker fra patienter med symptomer.”
Sundhedsstyrelsen har desuden til brug for
samrådsbesvarelsen fremhævet, at det fremgik af Styrelsen
for Patientsikkerheds Standard Operating Procedure (SOP)
d. 29. januar, at nære kontakter ud fra et forsigtighedsprincip
blev udvidet til at omfatte personer, der havde haft kontakt
med bekræftede eller mistænkte tilfælde indtil 48 timer før
symptomdebut, som led i Styrelsen for Patientsikkerheds
håndtering allerede d. 29. januar – dagen efter at oplysningen
om symptomfri smitte kom frem.
Jeg citerer her fra proceduren af d. 29. januar fra Styrelsen
for Patientsikkerhed.
Side 4
4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1025: Spm. om, hvornår ministeren blev bekendt med at coronasmittede personer uden symptomer kan smitte, til sundheds- og ældreministeren
”En
nær kontakt defineres som en person, der har haft mere
end 15 minutters ansigt- til-ansigt kontakt (< 1 meter) med
en symptomatisk patient med enten mistænkt eller bekræftet
2019-nCoV-infektion.
Da det er lidt uklart om en patient
smitter et par dage før symptomdebut, skal der også
indhentes oplysninger om nære kontakter 2 dage før
symptomdebut.”
Citat slut fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som står og stod
for smitteopsporingen.
I versionen af Styrelsen for Patientsikkerheds Standard
Operating Procedure d. 5. februar fremgår ”Man
defineres
som kontakt, hvis man har haft kontakt med den syge fra 2
dage før symptomdebut og frem.”
Det vil sige myndighederne handlede i overensstemmelse
med den daværende viden om smitte. Og her vil jeg lige gøre
opmærksom på, at der endnu ikke var testet nogen personer
positive i Danmark, det skete først som bekendt sidst i
februar. Vi er her i slut januar og start februar, hvor
myndighederne altså lagde de her ting frem.
Sundhedsstyrelsen oplyser desuden som bidrag til besvarelse
af samrådsspørgsmålet, og jeg citerer igen:
Side 5
5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1025: Spm. om, hvornår ministeren blev bekendt med at coronasmittede personer uden symptomer kan smitte, til sundheds- og ældreministeren
”Aktuelt er det fortsat Sundhedsstyrelsens vurdering, at
personer der udviser symptomer er væsentligt mere
smitsomme end smittede personer, der ikke udviser
symptomer. I en situation med betydelig transmission af
smitte i et samfund, dvs. under en egentlig epidemi, må
smitte fra asymptomatiske imidlertid forventes at kunne
bidrage ikke ubetydeligt til det samlede smittetryk.
Konkret betyder det, at selvom smitterisikoen fra den enkelte
asymptomatiske person er meget lille, og det kræver meget
tæt kontakt for, at personen overfører smitte til en anden fx
at de står ansigt til ansigt med en anden person i længere
tid, så kan det, at der er mange asymptomatiske
smittebærere i samfundet, med mange potentielle kontakter,
samlet set godt give stor smittespredning i befolkningen.
Dette er netop baggrunden for, at nogle af de
allervæsentligste initiativer i den nuværende situation er
forholdsregler og massiv oplysning af befolkningen ift.
afstandskrav, ift. at begrænse antal kontakter, forbud mod
større forsamlinger samt hygiejne herunder hyppig håndvask
og rengøring mv.”
Man kan således ikke se viden om asymptomatisk smitte
isoleret. Det skal ses i sammenhæng med den øvrige
rådgivning Sundhedsstyrelsen modtager, herunder om hvor
vi befinder os i epidemien.
Side 6
6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1025: Spm. om, hvornår ministeren blev bekendt med at coronasmittede personer uden symptomer kan smitte, til sundheds- og ældreministeren
Det er også det, der lægger til grund for den løbende
revidering og opdatering af retningslinjerne fra
Sundhedsstyrelsen, som altså er blevet opdateret 17 gange.
***
[Strategiskifte]
Der spørges også i samrådsspørgsmålet til tidspunktet for
myndighedernes strategiskifte samt konsekvenserne heraf.
Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse oplyst følgende:
Og jeg citerer:
”I forhold til det strategiskifte fra inddæmning til
afbødningsstrategi, som Sundhedsstyrelsen udmeldte d. 12.
marts, så skal det understreges, at baggrunden for dette
strategiskifte ikke skyldes forhold omkring præsymptomatisk
smitte, men væsentligst var begrundet i en formodning om, at
der på det aktuelle tidspunkt var samfundssmitte i Danmark,
og at derfor ikke længere var holdbart at forfølge en
inddæmningsstrategi.
Det centrale i strategiskiftet medio marts, var således, at
man forlod en opsporings- og inddæmningsstrategi, der som
centralt omdrejningspunkt anvendte geografiske kriterier og
havde som hovedfokus at opspore importerede tilfælde og
forebygge videresmitte fra disse. Skiftet skete til fordel for en
afbødningsstrategi, i erkendelse af at en epidemi i Danmark
på dette tidspunkt var uundgåelig.
Side 7
7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1025: Spm. om, hvornår ministeren blev bekendt med at coronasmittede personer uden symptomer kan smitte, til sundheds- og ældreministeren
En overgang på dette tidspunkt var således helt naturlig og i
fuld overensstemmelse med internationale anbefalinger.
Overgang fra inddæmning til afbødning på et tidligere
tidspunkt ville ikke have været hensigtsmæssig, idet
inddæmningsstrategien må forventes at have forhalet en
egentlig epidemi i Danmark med det resultat, at
sundhedsvæsnet var godt rustet til håndteringen, da
epidemien ramte. Forud for skiftet af opsporingskriterier
havde Sundhedsstyrelsen allerede den første uge af marts
udmeldt anbefalinger om fysisk afstand, at undgå håndtryk,
kindskys og kram samt styrke håndhygiejne og hosteetikette.
Baggrunden for dette var bl.a. formodningen på daværende
tidspunkt om, at der var etableret samfundssmitte i
Danmark, og at både dråbe- og kontaktsmitte skulle
forebygges ift. at forhindre yderligere epidemiudvikling.
I lyset af at det efterfølgende er blevet bekræftet af
epidemiologiske data, at den danske epidemi med
samfundssmitte startede primo marts, ville det ikke have
været rimeligt at indføre disse ganske omfattende tiltag
tidligere end dette tidspunkt, hvor man fortsat forfulgte en
inddæmningsstrategi med fokus på importerede tilfælde.”
***
[Hvornår og hvordan har ministeren ageret på oplysninger
om smitte uden symptomer]
Side 8
8
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1025: Spm. om, hvornår ministeren blev bekendt med at coronasmittede personer uden symptomer kan smitte, til sundheds- og ældreministeren
Udvalget interesserer sig også for, hvornår jeg som minister
blev bekendt med viden om smitte uden symptomer.
I slutningen af januar omtales i en række danske og
internationale medier første og dengang foreløbige studier,
herunder et tysk studie og en videnskabelig artikel i The
Lancet, der viser tegn på, at coronavirus også kan smitte
uden – og før – symptomer.
Det er jeg også blevet orienteret om. I et statusnotat af d. 29.
januar, som ministeriet modtager fra Sundhedsstyrelsen,
fremgår fx:
”Det forlyder fra de kinesiske myndigheder, at der kan ske
smitte før symptomdebut. Der er endnu ikke stærke data, der
understøtter dette. Hvis der kan ske smitte før symptomdebut
vil det også give udfordringer i forhold til inddæmningen af
smitte i forhold til fx SARS og MERS- CoV.”
Sundhedsstyrelsen har til brug for besvarelse af
samrådsspørgsmålet oplyst følgende om det videnskabelige
grundlag:
Side 9
9
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1025: Spm. om, hvornår ministeren blev bekendt med at coronasmittede personer uden symptomer kan smitte, til sundheds- og ældreministeren
”Der
er tale om, at der løbende i februar og marts
offentliggøres videnskabelige studier med dokumentation for
mulig asymptomatisk og præsymptomatisk smitte. Det
bemærkes at WHO i ’situation report’ nr. 73 fra den 2. april
2020 første gang laver en samlet og tydelig gennemgang af
dokumentationen på området, hvor WHO bemærker at ”..
pre-symptomatic transmission has been documented” med
henvisning til fem videnskabelige studier, hvoraf de første er
fra d. 18. februar 2020, men at WHO samtidigt bemærker at
”There are few reports of laboratory-confirmed cases who
are truly asymptomatic, and to date, there has been no
documented asymptomatic transmission.”
Som jeg allerede har redegjort for, har
sundhedsmyndighederne i Danmark fra starten fulgt–
udviklingen tæt og opdaterede løbende deres retningslinjer,
informationskampagner mv. i overensstemmelse hermed.
Herunder i forhold til viden om smitte uden symptomer.
Sundhedsmyndighederne – og jeg selv - har på flere
pressemøder understreget vigtigheden af at holde afstand,
nyse i ærmet, god hygiejne mv.
I takt med at epidemien udspiller sig og forskerne får mere
viden om virus, herunder om immunitet og vaccine, så vil
der komme flere retningslinjer og flere opdateringer. Både i
Danmark og i udlandet.
[Afslutning]
Side 10
10
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1025: Spm. om, hvornår ministeren blev bekendt med at coronasmittede personer uden symptomer kan smitte, til sundheds- og ældreministeren
Regeringen har sammen med et enigt Folketinget handlet
hurtigt og effektivt for at komme epidemien til livs.
Vi har opjusteret testkapaciteten markant, og vi er lykkes
med at komme igennem første del af epidemien uden stor
overdødelighed og uden en fuldstændig nedlukning af vores
samfund.
Det gør, at vi nu på en kontrolleret måde kan begynde at
genåbne de dele samfundet, der har været lukket ned. Og i
den forbindelse skal vi selvfølgelig tage de nødvendige
forholdsregler, for at undgå at epidemien spredes igen.
Side 11
11