Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2187202_0001.png
BOLIGMINISTEREN
7. maj 2020
2020 - 4530
Sundheds- og Ældreudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Sundheds- og Ældreudvalget har i brev af 4. maj 2020 stillet mig følgende
spørgsmål (SUU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 1020:
Vil ministeren redegøre for, om det er muligt for landets kommuner at fravige
plejeboliggarantien under corona-krisen, og i bekræftende fald redegøre for,
hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at en kommune kan fravige pleje-
boliggarantien?
Svar:
Efter § 54 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. skal kommunalbestyrelsen til-
byde ældre, der har særlig behov for en almen plejebolig eller en plejehjems-
plads, en sådan bolig eller plads senest 2 måneder efter optagelse på en venteli-
ste (plejeboliggarantien).
Efter
bekendtgørelse nr. 244 af 19. marts 2020 om kommuners tilpasning af
ventetider til en plejebolig med henblik på håndtering af Coronavirussygdom
2019 (COVID-19)
(benævnt bekendtgørelsen nedenfor) er der fastsat regler om,
at kommunalbestyrelsen kan fravige plejeboliggarantien.
Efter bekendtgørelsen kan kommunalbestyrelsen i en midlertidig periode se
bort fra fristen på 2 måneder, når det på baggrund af en vurdering af kommu-
nens samlede pleje- og personalekapacitet er nødvendigt i forbindelse med
håndteringen af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), og plejeboliggarantien
efter kommunalbestyrelsens vurdering anses for at være af mere underordnet
betydning i forhold til behovet for pleje- og personalekapacitet.
Kommunalbestyrelsen skal anvende den pleje- og personalemæssige kapacitet,
der frigøres i almene plejeboliger, til borgere med livsnødvendige, kritiske og
akutte behov, herunder borgere med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
Kommunalbestyrelsen skal løbende vurdere nødvendigheden af beslutningen,
og om betingelserne fortsat er opfyldt.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1020: Spm., om det er muligt for landets kommuner at fravige plejeboliggarantien under corona-krisen, til boligministeren
2187202_0002.png
Side 2/2
Kommunalbestyrelsen skal informere den enkelte berørte borger individuelt
om, at borgeren ikke vil få tilbud om en almen plejebolig eller en plejehjems-
plads inden for en periode af 2 måneder, og i forbindelse hermed oplyse borge-
ren om, hvornår kommunen forventer at kunne tilbyde borgeren en plejebolig
eller plejehjemsplads.
Uanset kommunalbestyrelsen har besluttet at fravige fristen på 2 måneder, skal
den foretage en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov
for en plejebolig med henblik på at sikre, at borgere med det største behov for
behandling, pleje og omsorg prioriteres ved anvisning til en plejebolig.
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek