Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2189724_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-05-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPBMA
Sagsnr.: 2006347
Dok. nr.: 1199386
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1007 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Spørgsmål nr. 1007:
”Er
der ifølge ministeren sundhedsmæssigt belæg for at antage, at nogle mennesker
kan være særligt udsatte for at blive smittet med covid-19 på grund af deres etnici-
tet?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har Sundheds- og Ældreministeriet indhentet bidrag fra Sund-
hedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:
”Nye tal offe tliggjort af State s Seru I stitut i 7. aj 2020 viser, at la gt størstede-
len af COVID-19-tilfælde (78%) blandt personer smittet i Danmark er af dansk oprin-
delse. Denne andel er lidt lavere end deres andel af befolkningen (86%).
Men befolkningsgrupper med ikke-vestlig baggrund har samlet set en højere incidens
af COVID-19 i forhold til personer af danske oprindelse og personer med anden vestlig
baggrund. Incidens defineres som antal nye tilfælde/100.000 personer i den givne
gruppe.
Dette gælder især for personer fra dele af Mellemøsten (fraset Syrien) og det indiske
subkontinent. På den anden side er forekomsten blandt for eksempel kinesiske, syri-
ske, polske og rumænske medborgere lavere end forekomsten blandt personer med
dansk oprindelse.
Tabel 1
Incidens pr. 100.000 af COVID-19-smittede i Danmark
Alder
(år)
0-17
18-64
65+
I alt
Anm.:
-
Vestlige lande
Ikkevestlige lande
Efter-
Efter-
Dan-
indvandrere
kom-
Indvandrere
kom-
I alt
mark
mere
mere
24
33
18
54
81
33
151
175
128
103
213
112
241
138
85
331
474
315
499
0
240
163
183
141
Kilde:Statens Serum Institut: Trend og Fokus rapport COVID-19, 7. maj 2020
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1007: MFU spm. om der er sundhedsmæssigt belæg for at antage, at nogle mennesker kan være særligt udsatte for at blive smittet med covid-19 på grund af deres etnicitet, til sundheds- og ældreministeren
2189724_0002.png
Efterhånden som epidemien har udviklet sig, ses et billede hvor der er øget smittefo-
rekomst i kommuner med mange borgere med anden etnisk baggrund end dansk,
samt større andel af personer med lav indkomst og lavt uddannelsesniveau. Særligt
de københavnske vestegns kommuner oplever høj forekomst.
https://files.ssi.dk/An-
tal-covid19-tilfaelde-per-kommune- 04052020-sl67
.
Serum Instituttet finder ligeledes i omtalte rapport, at den geografiske fordeling af
ikke-vestlige personer med COVID-19 er centreret om Københavnsområdet, og især
vestegnskommunerne, fx Ishøj, Albertslund, Hvidovre og Glostrup, men også kommu-
ner som Egedal og Gladsaxe er blandt kommuner med højst forekomst.
Dette billede skyldes formentlig både kommunernes socioøkonomiske profil, såvel
som indbyggernes etniske sammensætning.
Mulige årsager til øget smitteforekomst blandt personer med ikke-vestlig baggrund
Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt undersøgelser, der giver anledning til at
antage at bestemte etniciteter i sig selv øger eller mindsker risikoen for smitte med
COVID-19, fx af genetiske årsager, som det kan ses ved andre sygdomme (se fx Pareek
et al. Lancet: vol 395; 2 May 2020; p1421-1422). Der kan dog være forhold af socio-
økonomisk, adfærdsmæssig eller kulturel karakter, der knytter sig til etnisk baggrund
som enten øger eller mindsker risikoen for smitte.
Således vil en betydelig del af den øgede smitteforekomst, der observeres blandt etni-
ske minoriteter formentlig kunne tilskrives sociale determinanter som fx uddannelse,
famliestørrelse og boligforhold (beboelsestæthed). Serum Instituttet finder i trendrap-
porten fra 7. maj 2020, at en højere andel af CO-VID positive med ikke-vestlig bag-
grund bor i husstande med flere smittede. At flere i denne gruppe arbejder i jobs, hvor
hjemmearbejde ikke er en mulighed, kan også være en medvirkende forklarende fak-
tor.
Dertil kommer den del der knytter sig direkte til etnicitet. Det kan være manglende
danskkundskaber og andre mønstre for informationssøgning og alternative kilder til
viden om sundhed, forebyggelse og smitte, som kan føre til manglende eller faktuel
forkert viden om coronasmitte og smitteforebyggelse. Endvidere kan manglende
sundhedskompetencer fx viden om egen krop, mikroorganismer, smitteveje mv samt
viden om, hvordan man navigerer i sundhedsvæsnet også i en situation som den nu-
værende. Endelig kan der være forskelle i sundhedsopfattelser, risikovurdering og tro
på mulighed for at ændre på egen situation, der er kulturelt betinget, og som kan
have betydning for adfærd.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Bertil Moesgaard Andersen
Side 2