Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
01.05.2020
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Torsdag den 30. april kl. 15, Sundheds- og Ældreudvalget (Landstingssalen)
Samrådsspørgsmål AÅ
Vil ministeren redegøre for, hvordan sundheds- og plejepersonalets sikkerhed og
arbejdsmiljø sikres under håndteringen af covid-19, herunder med værnemidler og tests
m.m., samt redegøre for, om der under den aktuelle situation mangler personale og hænder
i plejeomsorgssektoren og på sygehusene?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF)
[Indledning]
Tak for spørgsmålet.
Coronavirus har sat Danmark og vores danske
sundhedsvæsen på en hidtil uset prøve. Det gælder ikke
mindst vores dygtige sundheds- og plejepersonale, og det
gælder selvfølgelig også vores ældrepleje.
Jeg er dybt imponeret over, hvor hurtigt og dygtigt
medarbejderne i både sundhedsvæsenet og ældreplejen har
omstillet sig til denne helt usædvanlige situation.
[Arbejdsmiljø og sikkerhed for personalet]
For regeringen og for alle os er det afgørende, at der er gode
arbejdsvilkår for personalet. Det gælder i særdeleshed i en
krise som denne. Både af hensyn til den enkelte medarbejder
og dennes familie, men også af hensyn til sikkerheden for
patienter, for beboere og for pårørende.
Regeringen har derfor fra start af epidemien haft stort fokus
på sikkerheden for personalet.
1
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1006: Spm., om talepapir fra samråd den 30/4-20 om, hvordan sundheds- og plejepersonalets sikkerhed og arbejdsmiljø sikres under håndteringen af COVID-19, til sundheds- og ældreministeren
Sundhedsstyrelsen udgiver løbende retningslinjer målrettet
personalet i sundhedsvæsenet og i ældreplejen (det samme
som i andre steder i samfundet i takt med genåbning).
Retningslinjerne bliver løbende opdateret og præciseret i takt
med, at vi bliver klogere på virus og epidemiens udvikling.
Det er arbejdsgiverens ansvar, dvs. regioner og kommuner,
at der er et sikkert og sundt både fysisk og psykisk
arbejdsmiljø og at iværksætte de nødvendige initiativer for at
sikre dette på baggrund af retningslinjer fra myndighederne.
Regeringen har hele vejen igennem været i dialog med
regioner og kommuner om ressourcer blandt andet for at
kunne sikre dette.
***
[Teststrategi]
En væsentlig del af at sikre de bedste forhold for vores
dygtige og hårdtarbejdende pleje- og sundhedspersonale her
i COVID-19 epidemien er test. Det er også en del af det, som
spørgsmålet her handler om.
Test er en vigtig forudsætning for genåbningen af Danmark -
hvor vi skal balancere genoptagelse af aktiviteter i samfundet
med fortsat at holde epidemien i skak. Vi skal sikre de mest
sårbare en særlig beskyttelse - og ikke mindst passe på vores
pleje- og sundhedspersonale.
Det er derfor laver vi en samlet teststrategi – som aftalt med
alle Folketingets partier i forbindelse med forhandlinger om
udvidelse af genåbningens første fase.
Side 2
2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1006: Spm., om talepapir fra samråd den 30/4-20 om, hvordan sundheds- og plejepersonalets sikkerhed og arbejdsmiljø sikres under håndteringen af COVID-19, til sundheds- og ældreministeren
Der er arbejdet hårdt på at øge testkapaciteten væsentligt - de
sidste par dage har det samlede antal af dagligt testede været
på lidt over 13.000, og nu er vi i alt oppe på at have testet
193.000 personer i Danmark.
Og vi er allerede i gang med næste ryk på kapaciteten.
Nemlig Testcenter Danmark, og det bygger på et tæt
samarbejde mellem Statens Serum Institut, Novo Nordisk og
Novo Nordisk Fonden – som har udviklet på testteknologien,
så man på Statens Serum Institut kan analysere mange
prøver uden at konkurrere med regionernes laboratorier om
de knappe ressourcer.
De hvide telte vil løbende blive taget i brug i takt med, at
mandskab og logistik er på plads.
Fx skal vi teste personale og beboere uden symptomer på fx
plejehjem, når der er konstateret smitte, for at forebygge
yderligere smitte. Der arbejdes også på at kunne tilbyde
regelmæssig test af personale uden symptomer, der arbejder
med sårbare borgere eller patienter fx på ældreområdet.
Test skal suppleres med effektiv opsporing og isolation.
Konkret skal den COVID-19 smittede isoleres. Kontakter til
den smittede opspores og testes regelmæssigt – alt sammen
så smitten ikke spreder sig. Sundhedsmyndighederne
arbejder lige nu på en konkret plan for effektiv
smitteopsporing, og hvordan det konkret skal håndteres.
Også i forhold til at bruge nye teknologi.
Side 3
3
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1006: Spm., om talepapir fra samråd den 30/4-20 om, hvordan sundheds- og plejepersonalets sikkerhed og arbejdsmiljø sikres under håndteringen af COVID-19, til sundheds- og ældreministeren
Sideløbende arbejdes der med antistof tests på Statens Serum
Institut og i vores regioner. Statens Serum Institut har oplyst,
at instituttet på nuværende tidspunkt har kendskab til tre
forsøg og undersøgelser med antistof test i Danmark. I
Testcenter Danmark arbejdes der samtidig på, at udvalgte
personalegrupper, og på sigt også udvalgte borgere, vil
kunne få adgang til disse antistof tests.
***
[Værnemidler]
Der bliver spurgt til værnemidler i sundhedssektoren og i
ældreplejen.
Jeg vil godt understrege til en start, at det er helt afgørende
for regeringen, at vores medarbejdere på sygehusene og på
plejecentrene kan føle sig trygge, når de går på arbejde, og at
vi sikrer, at de har adgang til de værnemidler, der skal bruge.
Derfor har der været stor opmærksomhed på anskaffelse,
beholdningen og behovet for værnemidler.
Det er det statslige krisestyringsorgan, der koordinerer
arbejdet med at sikre den nødvendige forsyning og
produktion af kritiske værnemidler og udstyr mellem
myndigheder, virksomheder og brancheorganisationer. Det
som i daglig tale kaldes for NOST.
Side 4
4
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1006: Spm., om talepapir fra samråd den 30/4-20 om, hvordan sundheds- og plejepersonalets sikkerhed og arbejdsmiljø sikres under håndteringen af COVID-19, til sundheds- og ældreministeren
Indkøb af værnemidler og kritisk udstyr til det nationale
lager foretages i udgangspunktet af Region Hovedstaden –
og så er det Aarhus Kommune, der koordinerer den samlede
behovsopgørelse på vegne af alle kommuner. Der er blandt
andet etableret en luftbro til sikring af disse forsyninger.
De aktuelle meldinger viser, at lagerbeholdningen af
værnemidler er blevet synligt større. Det var der også behov
for. Så derfor er det glædeligt.
Men vi skal alle være opmærksomme på, og det er man
både i regeringen, men selvfølgelig også hos vores regioner
og KL, at det kan blive en udfordring, hvis der bliver en
meget stor efterspørgsel, og vi følger som nævnt udviklingen
dag for dag. Der er et enormt forbrug og det er der jo også
behov for.
Jeg kan forstå, at der kører en debat om regionernes
fællesindkøb af værnemidler og udstyr, hvor der er indkøbt
for 1 mia. kr. Jeg også se, at formanden for Region
Hovedstaden, som står for regionernes fællesindkøb, har
udtalt, at indkøbet skal kunne fordeles til alle sektorer,
herunder sygehuse, kommuner, praktiserende læger mv,
samt at der indkøbes til lagre for 6 måneder.
I forhold til hvilke værnemidler personalet i
sundhedssektoren og ældreplejen skal bruge, så fremgår der
følgende af Sundhedsstyrelsens retningslinjer:
Jeg citerer:
Side 5
5
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1006: Spm., om talepapir fra samråd den 30/4-20 om, hvordan sundheds- og plejepersonalets sikkerhed og arbejdsmiljø sikres under håndteringen af COVID-19, til sundheds- og ældreministeren
”Hvis der er mistanke om eller påvist COVID-19 hos
patienter/borgere skal følgende værnemidler anvendes ved
tæt kontakt (indenfor 1-2 meter):
Handsker
Væskeafvisende, langærmet overtrækskittel eller
plastforklæde med lange ærmer
Kirurgisk maske type II og øjenbeskyttelse eller
alternativt ansigtsdækkende visir”
Og herudover, at, igen citat:
”I dele af sundheds- og ældresektoren, f.eks. på plejecentre
eller sygehusafdelinger med immun-svækkede patienter,
hvor der både kan være tale om øget smittetryk, øget
modtagelighed og stor sårbarhed i persongrupperne, skal der
bæres ansigtsvisir eller maske, hvor opgavevaretagelsen
indebærer langvarige eller hyppige tætte og uundgåelige
ansigt-til-ansigt kontakter mellem personale og
borgere/patienter.
Det er et ledelsesmæssigt ansvar at sikre, at de ansatte er
udstyret med nødvendige værnemidler, barrierer m.v.
Side 6
6
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1006: Spm., om talepapir fra samråd den 30/4-20 om, hvordan sundheds- og plejepersonalets sikkerhed og arbejdsmiljø sikres under håndteringen af COVID-19, til sundheds- og ældreministeren
Håndhygiejne og rengøring af kontaktpunkter er dog stadig
de vigtigste midler til at hindre smitte fra asymptomatiske
personer, da smitte i denne sammenhæng primært antages at
ske via kontakts-mitte. Det er væsentligt at sikre, at
visirer/ansigtsmasker bruges korrekt og i kombination med
korrekt håndhygiejne, rengøring og afstand, så de ikke giver
falsk tryghed og selv udgør en smitterisiko, fx hvis man
piller ved masken og dermed ansigtet med forurenede
fingre.”
Citat slut fra Sundhedsstyrelsen.
***
[Personale og ressourcer]
Endelig er det af afgørende betydning for regeringen, at der
er tiltrækkeligt med sundheds- og plejepersonale. Personalet
er centralt for, at vi kan levere behandling, omsorg og pleje
af høj kvalitet på vores hospitaler og i vores ældrepleje.
I finansloven har vi taget skridt til at øge antallet af
medarbejdere. Der er afsat midler til, at der kan ansættes
1.000 flere sygeplejersker på sygehusene frem mod 2021.
Yderligere er der nedsat en task force for social- og
sundhedsmedarbejdere sammen med KL og Danske
Regioner, som skal komme med anbefalinger bl.a. om
uddannelse og ansættelse af flere social- og
sundhedsmedarbejdere, at flere får mulighed for at gå op i tid
og nedbringelse af sygefravær.
Side 7
7
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1006: Spm., om talepapir fra samråd den 30/4-20 om, hvordan sundheds- og plejepersonalets sikkerhed og arbejdsmiljø sikres under håndteringen af COVID-19, til sundheds- og ældreministeren
Men håndteringen af COVID-19 har – uden tvivl – medført
et særligt behov for hænder – som vi hidtil ikke har oplevet.
Sundheds- og plejepersonalet har fået vendt op og ned på
deres vante hverdag på arbejdet. Mange har fået nye
arbejdsopgaver, forholdsregler og arbejdsgange, mange har
nok også haft nogle længere arbejdsdage. For der har været –
og er fortsat - behov for, at alle hjælper til og er fleksible for
at få det hele til at gå op.
Jeg har også fået meldinger på, at der i nogle kommuner har
været problemer med sygefravær i ældreplejen på grund af
mistanke om COVID-19 blandt ansatte. Derfor er det så
vigtigt, at vi får testet personalet også ved milde symptomer
For at sikre tilstrækkeligt personale har regionerne oprettet
jobbanker, hvor studerende, ledige eller pensionerede
sygeplejersker, læge eller andet sundhedsfagligt personale
har kunne melde sig til at give en hånd med. Det samme
gælder også for en række kommuner. Jeg synes, der er tale
om et virkelig godt initiativ, som viser, hvordan der lokalt
tænkes kreativt for at løse udfordringerne. Og jeg har
opfattelsen af, at mange danskere har tilbudt deres hjælp af
den vej.
Når det er sagt, så vil jeg gerne fremhæve, at det med det
nuværende antal indlagte på sygehusene og prognoserne for
udviklingen ikke ser ud til, at sygehusene vil blive
overbelastet. Det er ekstremt glædeligt. Vi er i den grønne
kurve, og sundhedsvæsenet har derfor kapacitet til at
håndtere både patienter med COVID-19 og andre patienter.
Side 8
8
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1006: Spm., om talepapir fra samråd den 30/4-20 om, hvordan sundheds- og plejepersonalets sikkerhed og arbejdsmiljø sikres under håndteringen af COVID-19, til sundheds- og ældreministeren
Og netop fordi vi har fået COVID-19 under kontrol, kan vi
nu begynde i højere grad at modtage og behandle patienter
med andre sygdomme end COVID-19 og andre kritisk syge.
Regeringen er sammen med Danske Regioner, KL og
Praktiserende Lægers Organisation enige om at igangsætte
denne øgede aktivitet.
Jeg er helt klar over, at mange danskere har oplevet, at deres
behandling eller operationer er blevet udskudt. Derfor vil der
være behov for en ekstra indsats for at komme i bund med
ventelisterne.
Det er vigtigt for mig at understrege, at regeringen er
opmærksom på denne udfordring, og derfor vil vi drøfte med
KL og Danske Regioner, hvordan vi får behandlet patienter
og borgere samtidig med, at vi håndterer patienter med
COVID-19.
Det er vigtigt, at COVID-19 ikke fører til en udhuling af
vores velfærd.
Tak for ordet.
Side 9
9