Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2187240_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-05-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 2006213
Dok. nr.: 1196203
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. april 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1005 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 1005:
”Ministeren
bedes redegøre for retningslinjerne for forbuddet mod forsamlinger på
over 10 personer, samt om at to grupperinger på eksempelvis 8 personer, hvor grup-
peringerne holder tre meters afstand til hinanden, er et brud på dette forbud.”
Svar:
Det er efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 445 af 19. april 2020 om forbud mod
større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i for-
bindelse med håndtering af covid-19 forbudt at afholde og deltage i indendørs og
udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere
end 10 personer til stede. Efter stk. 2 gælder forbuddet ikke i private boliger.
Med bestemmelsen fastsættes et generelt forbud mod arrangementer mv. med flere
end 10 deltagere, f.eks. koncerter og festivaler men også mindre forsamlinger med
flere end 10 personer, f.eks. fødselsdage og fester i parker m.v.
Politiet kan derudover efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, påbyde personer at forlade
et offentligt tilgængeligt sted, hvis flere end 10 personer
uden at forholdet er om-
fattet af forbuddet mod forsamlinger med flere end 10 personer
befinder sig sam-
men på en måde, som efter politiets skøn udgør en særlig fare for smitte med
covid-19.
Jeg skal understrege, at det efter § 14, stk. 1, i førnævnte bekendtgørelse er politiet,
der varetager sundheds- og ældreministerens beføjelser efter bekendtgørelsen. Det
er således også politiet, der i den enkelte situation foretager en konkret vurdering af,
hvorvidt en forsamling er omfattet af forbuddet, eller om der er grundlag for at på-
byde personer at forlade stedet. I sidste ende vil det være op til domstolene at vur-
dere, om en konkret adfærd udgør en overtrædelse af f.eks. forbuddet mod forsam-
linger på flere end 10 personer, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Frederik Rechenback Enelund