Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2199173_0001.png
Forening/selskab/andet:
DASAIM
Forsøgsordningen med medicinsk cannabis
Hvad er jeres indtryk af dialogen mellem læge og patient om mulig behandling med
medicinsk cannabis (med produkter i forsøgsordningen)?
En del læger har ikke ønsket at engagere sig i forsøgsordningen fordi de har ment at
opgaven var for eksperimentel og de ikke ville udsætte patienterne for dette.
Det er vores opfattelse at dialogen som ved anden rådgivning omkring anden behandling
har været faglig og professionel orienteret.
Ikke alle læger ønsker at ordinere medicinsk cannabis (produkter i forsøgsordningen).
Hvad vurderer I, er den/de primære årsag(er) hertil?
Manglende evidens og manglende sikkerhed ift. produkterne
Lægemiddelstyrelsen har udarbejdet en vejledning om lægers behandling af patienter
med medicinsk cannabis omfattet af forsøgsordningen. Link til vejledningen
her.
På hvilke måder er vejledningen en hjælp?
Rimelig god vejledning i et svært område – god og overskuelig systematik.
Hvad kan vejledningen ikke hjælpe med?
Den usikkerhed ved produkterne som Lægemiddelstyrelsen også gav udtryk for initialt.
Her særligt, at der mangler studier som viser at smerter kan behandles effektivt og
risikofrit med produkterne.
Evt. forbedringsforslag?
At iværksætte kliniske kontrollerede studier som det kræves af al anden godkendt medicin
Lægerne skal ordinere medicinsk cannabis (produkter i forsøgsordningen) elektronisk
Hvad fungerer godt?
Acceptabelt men noget besværligt trods de værste udfordringer blev løst.
Hvilke udfordringer har der været?
Det tog en del tid før systemerne fungerede – der var diskrepans mellem det læger og
apoteker blev oplyst om. Dette især i overgangsfasen mellem papir og elektronik.
Side 2
2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1003: Spm., om evaluering af forsøgsordning om medicinsk cannabis, til sundheds- og ældreministeren
Hvad er efter jeres opfattelse den/de vigtigste grunde til, at behandling med medicinsk
cannabis (produkter i forsøgsordningen) seponeres?
Manglende effekt, høje udgifter, kørselsrestriktion og sjældnere bivirkninger.
I hvilket omfang har behandling med medicinsk cannabis (produkter i forsøgsordningen)
påvirket patienternes øvrige medicinske behandling?
Hvad fungerer godt?
Enkelte gange (sjældent) har det været muligt at reducere eller seponere anden medicin
Hvilke udfordringer har der været?
Viden om forløbet. Lægen har selvstændigt skulle indhente oplysninger fra diverse
hjemmesider. I forhold til at det er en forsøgsordning har der været ”rimelig mangel” på
kommunikation.
Inden for forsøgsordningens nuværende ramme: Har I særlige positive elementer, I vil
fremhæve, eller har I forbedringsforslag?
Forbedring:
Organisering af en systematisk analyse af potentialet for produkterne mhp. at finde
målgruppe(r), hvor denne behandling begunstiger samt belyse risici for de behandlede
bedre.
Side 3
3
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1003: Spm., om evaluering af forsøgsordning om medicinsk cannabis, til sundheds- og ældreministeren
2199173_0003.png
Læge iddelstyrelse
Su dheds- og Ældre i isteriet
Styrelse for Patie tsikkerhed
. april
DSAM’s kommentarer til Evaluering af forsøgsordningen om
medicinsk cannabis
Tak for i vitatio e til at ko
e
ed ko
e tarer til ove ståe de.
Pga. COVID- 9-situatio e lev det pla lagte evalueri gs øde aflyst, e vi opfor-
dres fortsat til at ko
e ed skriftlige ko
e tarer i de de tidligere fastlagte
deadli e . april
.
I DSAM har vi – af sa
e årsag – ikke ulighed for at give et detaljeret eller fyldest-
gøre de høri gssvar, og vi forve ter at der liver lavet e ege tlig evalueri g, år vi
er på de a de side af pa de ie .
Hvis a påtæ ker at videreføre forsøgsord i ge , har vi dog følge de u iddel are
og overord ede ko
e tarer:
Det er æppe Læge iddelstyrelse u eke dt, at vi i DSAM har fu det hele forsøgs-
ord i ge svært pro le atisk og uhe sigts æssig.
De praktisere de læger lev, selv o de skulle være øgleperso er i udskriv i ge af
produkter e, ikke i ddraget i forsøgsord i ge s tilrettelæggelse. Til ge gæld lev
la dets praktisere de læger udpeget so de , der ude eha dli gsvejled i g og
ude forsøgsprotokol skulle udskrive let forar ejdede a a isprodukter ed la -
det i dhold, so ku få har erfari ger ed, og hvor evide sgru dlaget er spi kelt og
af tvivlso kvalitet. På de aggru d frarådede DSAM si e edle
er at udskrive
a a is-produkter.
Vi vil derfor kraftigt a efale, at a stopper de uvære de forsøgsord i g. Hvis
a ø sker at oprette et ege tligt forsøg, der ka resultere i y vide , stiller vi os
i DSAM til rådighed ed idéer og ko takter til vores al e edi i ske forsk i gs-
iljø, der vil ku e hjælpe ed releva te forsøgsdesig s.
Stockholmsgade 55
2100 København Ø
T: 7070 7431
[email protected]
www.dsam.dk
1
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1003: Spm., om evaluering af forsøgsordning om medicinsk cannabis, til sundheds- og ældreministeren
2199173_0004.png
Side /
Vi vil a efale, at e forsøgsord i g lev et protokolleret forsøg, sa let på færre læ-
ger e d de .
, der lige u ka udskrive edi i sk a a is, og at a i dledte
ed at stille de praktiske og vide ska elige spørgs ål, so vi sav er svar på. På de
åde ville de releva te patie ter ku e live i for eret o hyggeligt so frivillige
forsøgsperso er af færre læger ed særlig vide og i teresse. De ville ku e svare
edst uligt på de spørgs ål, patie ter e åtte have. Sa tidig ville patie ter e på
aggru d af det kvalifi erede i for erede sa tykke selv ku e tage eda svar for
at deltage i et forsøg.
Med ve lig hilse
A ders Bei h
For a d, DSAM
2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1003: Spm., om evaluering af forsøgsordning om medicinsk cannabis, til sundheds- og ældreministeren
2199173_0005.png
Forening/selskab/andet
:
Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM)
Forsøgsordningen med medicinsk cannabis
Hvad er jeres indtryk af dialogen mellem læge og patient om mulig behandling med
medicinsk cannabis (med produkter i forsøgsordningen)?
Bestyrelsens indtryk er, at de fleste medlemmer har henholdt sig til selskabets
holdningspapir fra marts 2017:
http://www.palliativmedicin.dk/files/arkiv_2017/moeder%20og%20kurser/2017/medicins
k%20cannabis.pdf
Vores indtryk er endvidere, at mange patienter og familier har udvist forståelse herfor, og
de som ikke har, har søgt hjælp til behandling med medicinsk cannabis hos andre læger fx
praktiserende læge eller smerteklinikker med særlig interesse (også økonomisk) for
medicinsk cannabis.
Ikke alle læger ønsker at ordinere medicinsk cannabis (produkter i forsøgsordningen).
Hvad vurderer I, er den/de primære årsag(er) hertil?
Her henviser vi venligst til bestyrelsens holdningspapir fra marts 2017. Derudover er der
de senere år fremkommet yderligere evidens i form af meta-analyser og systematiske
oversigtsartikler, som ret overbevisende påpeger, at cannabis produkternes skadelige
effekter overstiger de gavnlige. En af de vigtigste indikationer for medicinsk cannabis er
smerter, og her er stigende evidens for, at produkterne har meget ringe effekt ved
forskellige typer kroniske smerter, og at bivirkningerne er betydelige (Stockings et al., Pain
2018; Mücke et al., Cochrane Database Syst Rev. 2018). Når vi ser på de andre indikationer
i ”forsøgsord i ge ”, a gler der i gravere de grad sa
e lig e de studier ed a dre
produkter på markedet, og det er fortsat usikkert, om de positive effekter kan opveje
bivirkninger og komplikationer. Vi formoder, at mange danske læger er begyndt at
erhverve sig denne viden.
Lægemiddelstyrelsen har udarbejdet en vejledning om lægers behandling af patienter
med medicinsk cannabis omfattet af forsøgsordningen. Link til vejledningen
her.
På hvilke måder er vejledningen en hjælp?
Selskabet finder, at vejledningen gør alt for lidt ud af psykologisk afhængighed. Vi forstår
godt de praktiserende læger, og vi forstår godt deres frygt for, at deres patienter kan
udvikle afhængighed af cannabis produkter. Vi har igennem de sidste 20-30 år haft et
stigende morfika og sovemedicinforbrug hos især kroniske smertepatienter i store dele af
den vestlige verden. Kroniske smertepatienter og andre patienter med behov for lindring
kan være sårbare og udvikle afhængighed. Der eksisterer en lang række risikofaktorer for
udvikling af misbrug, som blandt andet omfatter ung alder, personlighedsforstyrrelser,
sociale og genetiske forhold, angst og depression samt brug af andre
Side 2
2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1003: Spm., om evaluering af forsøgsordning om medicinsk cannabis, til sundheds- og ældreministeren
2199173_0006.png
afhængighedsskabende stoffer. De praktiserende læger kender kun alt for godt disse
misbrugere fra deres praksis. Vi vil i denne forbindelse henlede opmærksomheden på de
misbrugsproblemer man har i lande, hvor cannabisprodukter er tilgængelige (Israel, USA
og Holland).
Hvad kan vejledningen ikke hjælpe med?
Så læ ge a har de uhe sigts æssige ”forsøgsord i g”, so foregår på lavest
tænkelige evidensniveau med risiko for ulykker og skader på befolkningen (især hvis den
gennemføres permanent), er man naturligvis nødsaget til at have vejledninger. Vi mener
ikke som nævnt ovenfor, at nærværende vejledning er balanceret, hvad angår skadelige
virkninger
herunder afhængighed.
Evt. forbedringsforslag?
Se ovenfor.
Lægerne skal ordinere medicinsk cannabis (produkter i forsøgsordningen) elektronisk
Hvad fungerer godt?
Vi har som bestyrelse ikke detaljeret kendskab til de enkelte medlemmernes eventuelle
erfaringer med produkterne i forsøgsordningen, og kan derfor vanskeligt byde ind med
mere i forhold til spørgsmålet.
Hvilke udfordringer har der været?
Som ovenfor.
Hvad er efter jeres opfattelse den/de vigtigste grunde til, at behandling med medicinsk
cannabis (produkter i forsøgsordningen) seponeres?
Hyppige og alvorlige bivirkninger og følgetilstande, som kan ses ud af forholdet mellem
”Nu ber Needed to Treat” og ”Nu ber Needed to Har ” i litteraturen
(Stockings et al.,
Pain 2018; Mücke et al., Cochrane Database Syst Rev. 2018). Derudover er der en
skræmmende mangel på undersøgelser af langtidseffekter af cannabis behandling
og her
er det især intellektuelle forstyrrelser og afhængighed, der kommer i fokus.
Imidlertid er der erfaringsopsamling fra lande, hvor cannabisprodukter både bruges
rekreationelt og medicinsk. Ifølge National Institute on Drug Abuse (NIDA) har Californien,
som både har indført en lempelig lovgivning, hvad angår cannabis til medicinsk brug og
som nydelsesmiddel, registreret eskalerende misbrugsproblemer og et stort behov for
behandlingsprogrammer for misbrugere.
En del medlemmer af DSPaM har fra klinikken rapporteret om bivirkninger til medicinsk
cannabis i form af somnolens. Der rapporteres også om vanskeligheder med at opnå god
smertelindring, hvor mistanken går på interaktion med vores vanlige analgetiske
præparater. Hos nogle patienter er der rapporteret om abstinens-lignende tilstande, når
behandlingen fx i hospice-regi ikke har kunnet videreføres.
Side 3
3
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1003: Spm., om evaluering af forsøgsordning om medicinsk cannabis, til sundheds- og ældreministeren
2199173_0007.png
I hvilket omfang har behandling med medicinsk cannabis (produkter i forsøgsordningen)
påvirket patienternes øvrige medicinske behandling?
Vi har igennem de sidste 20-30 år haft et stigende morfika og sovemedicinforbrug hos især
kroniske smertepatienter i store dele af den vestlige verden. Nogle patienter har
naturligvis gavn af behandlingen, men i USA har der udviklet sig til en sand morfika
epidemi af misbrug, social deroute, menneskelig ulykke og død. Denne epidemi har været
understøttet af en ukontrolleret medicinindustri og læger, der har været drevet af både
idealistiske og økonomiske motiver.
Lanceringen af medicinsk cannabis og den nye lovgivning indeholder på mange måder de
samme motiver og elementer, som lanceringen af morfika i sin tid gjorde. Men der er dog
også en række betydelige afvigelser. Lighederne er de kortsigtede økonomiske
incitamenter, som prægede den tidligere regering, Landbrug og Fødevarer, forretningsfolk
og en håndfuld speciallæger. En af forskellene er, at lovgivningen har været drevet frem af
en populistisk bølge og en lemfældig omgang for fakta og data. Resultatet vil for kroniske
smertepatienter blive yderligere et præparat med få og små positive effekter, som vil
bidrage til den samlede bivirkningsprofil af kognitive forstyrrelser, konfusion og psykoser.
Hvad fungerer godt?
?
Hvilke udfordringer har der været?
?
Inden for forsøgsordningens nuværende ramme: Har I særlige positive elementer, I vil
fremhæve, eller har I forbedringsforslag?
Selskabet finder generelt,
at ”forsøgsord i ge ” er egativ og be ærker,
at spørgsmålet
ikke sigter på de udfalds ulighed. Selve det store ”befolk i gsforsøg”, so de ye
lovgivning har sat i gang i 2018, foregår på lavest tænkelige evidensniveau og med
usystematisk dataindsamling og betydelig bias i en eventuel fortolkning. Medicinsk
cannabis har tiltrukket sig uforholdsmæssigt meget opmærksomhed, som i et
resurseknapt sundhedsvæsen, går fra andre mere perspektivrige projekter og opgaver.
Dansk Selskab for Palliativ Medicin finder det således yderst tvivlsomt, om den nye
lovgivning på lidt længere sigt medfører mindre sygelighed og bedre lindring for vores
patienter.
Side 4
4
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1003: Spm., om evaluering af forsøgsordning om medicinsk cannabis, til sundheds- og ældreministeren
2199173_0008.png
Odense 23. Marts 2020
Att: Marie-Louise Christensen <[email protected]>
Smertecenter Syd OUH
Forsøgsordningen med medicinsk cannabis
Hvad er jeres indtryk af dialogen mellem læge og patient om mulig behandling med medicinsk cannabis (med
produkter i forsøgsordningen)?
For behandlinger med cannabis generelt gælder at kommunikationen er præget af lægernes manglende viden om
cannabis og behandlinger med cannabis. Patienterne lades alene med deres overvejelser fordi lægerne, i deres
usikkerhed, lukker ned for dialogen.
Ikke alle læger ønsker at ordinere medicinsk cannabis (produkter i forsøgsordningen). Hvad vurderer I, er den/de
primære årsag(er) hertil?
Manglende evidens og faglig usikkerhed om cannabis som behandling generelt
Lægemiddelstyrelsen har udarbejdet en vejledning om lægers behandling af patienter med medicinsk cannabis
omfattet af forsøgsordningen. Link til vejledningen
her.
På hvilke måder er vejledningen en hjælp?
Vejledningen giver en kort og klart overblik over den nuværende videnskabelige evidens og giver anbefalinger til
hvilke stoffer der kan benyttes til hvilke indikationer.
Hvad kan vejledningen ikke hjælpe med?
Fra politisk side var et af de primære argumenter for at starte forsøgsordningen at man ville tilbyde patienter, der
selvmedicinerede med cannabis, mulighed for lovligt at få cannabis udskrevet. Der er i vejledningen ingenting om
denne ”politiske indikation” og hvordan patienternes forventninger til at ”blive lovliggjort” skal håndteres.
En omregning af de enheder patienterne ofte bruger, nemlig doser i dråber og styrker i procenter. Vejledningen
fortæller intet om f.eks. hvor mange dråber der går på en milliliter olie.
Evt. forbedringsforslag?
Så længe vi ikke har bedre evidens er der næppe mere vi kan ønske os af vejledningen
Lægerne skal ordinere medicinsk cannabis (produkter i forsøgsordningen) elektronisk
Hvad fungerer godt?
FMK-online har fungeret fint
Hvilke udfordringer har der været?
Ingen, bortset fra restordre-situationen.
1
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1003: Spm., om evaluering af forsøgsordning om medicinsk cannabis, til sundheds- og ældreministeren
Hvad er efter jeres opfattelse den/de vigtigste grunde til, at behandling med medicinsk cannabis (produkter i
forsøgsordningen) seponeres?
I prioriteret rækkefølge:
Manglende effekt
Høje priser
Restordre i lange perioder
Kørselsregler
At patientens praktiserende læge ikke ønsker at udskrive cannabis
Bivirkninger
I hvilket omfang har behandling med medicinsk cannabis (produkter i forsøgsordningen) påvirket patienternes
øvrige medicinske behandling?
Hvad fungerer godt?
Hvilke udfordringer har der været?
I det store hele har behandling med cannabis ikke påvirket patienternes øvrige medicinske behandlinger. Vi har
opmuntret patienterne til at afprøve sekundære analgetika inden de eventuelt blev ordineret cannabis, men de
patienter, der var meget opsatte på at få cannabis, ønskede ikke sekundære analgetika.
Nogle patienter har kunnet trappe ned eller ud af opioider efter at være startet cannabis. Vi har på den anden side, i
årevis, trappet patienter ned og ud af opioider uden at omlægge til cannabis.
Inden for forsøgsordningens nuværende ramme: Har I særlige positive elementer, I vil fremhæve, eller har I
forbedringsforslag?
Angående kørselsregler: Der er diskrepans i mellem hvad lovgivningen åbner mulighed for, nemlig at man under givne
omstændigheder må køre bil med cannabis i blodet og at Styrelsen for patientsikkerhed anbefaler at vi giver
kørselsforbud. Mere klare retningslinjer på dette område ville have været en stor hjælp.
Med venlig hilsen
Gitte Handberg
2