Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2199171_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 27-05-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPJBR
Sagsnr.: 2006233
Dok. nr.: 1212102
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. april 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1003 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1003:
”Vil
ministeren vedrørende evaluering af forsøgsordning om medicinsk cannabis
sende udvalget referatet af ministeriets evalueringsmøde med de erhvervsrettede
producenter i januar og de skriftlige bidrag fra patientforeningerne, lægeforenin-
gerne og apotekerne samt status for de 5 forskningsprojekter på området?
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet inddrager som led i evalueringen af forsøgsordningen
med medicinsk cannabis relevante interessentgrupper.
Ministeriet og Lægemiddelstyrelsen arrangerede evalueringsmøder med henholdsvis
erhvervsrettede interessenter, patientforeninger, lægeforeninger, apoteker og grossi-
ster til afholdelse i januar, februar og marts 2020. Mødet med de erhvervsrettede in-
teressenter blev afholdt den 30. januar 2020. Til mødet gennemgik ministeriet og Læ-
gemiddelstyrelsen de punkter og problemstillinger, som flere af interessenterne
havde fremhævet i indsendte skriftlige input. Der blev ikke taget referat til evalue-
ringsmødet, hvilket blev oplyst inden mødets start. Som følge af COVID-19 blev evalu-
eringsmøderne med patientforeningerne, lægeforeningerne, apotekerne og grossi-
sterne aflyst. Der vil ikke blive afholdt erstatningsmøder.
Både erhvervsrettede interessenter, patientforeninger, lægeforeninger, apoteker og
grossister har fået mulighed for at indsende skriftlige input med deres oplevelser af
forsøgsordningen samt forslag til forbedringer. De modtagne skriftlige input er ved-
lagt som bilag 1, 2, 3 og 4.
Fem forskningsprojekter har fået tildelt puljemidler til forskning og
erfaringsopsamling med medicinsk cannabis. Et af forskningsprojekterne har den 14.
maj 2020 indsendt den færdige rapport til Sundheds- og Ældreministeriet. Rapporten
kan findes her:
http://www.ouh.dk/wm495817.
De fire resterende forskningsprojekter skulle oprindeligt have afrapporteret til Sund-
heds- og Ældreministeriet den 1. maj 2020, men har som følge af forsinkelser ansøgt
om forlængelse. Projekterne forventes at afrapportere endeligt den 1. januar 2021.
En foreløbig status for projekterne vil indgå i evalueringen.
Med venlig hilsen
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1003: Spm., om evaluering af forsøgsordning om medicinsk cannabis, til sundheds- og ældreministeren
Magnus Heunicke
/
Julie Broholm
Side 2