Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2163209_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 6363
Doknr.
164167
Dato
13-03-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 25. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 92 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 92:
"Vil ministeren oplyse, om det er lovligt og i overensstemmelse med god forvaltning-
skik og f.eks. servicelovens § 1, stk. 2, om blandt andet at fremme den enkeltes mulig-
hed for at udvikle sig og klare sig selv, servicelovens § 10 om kommunens rådgivning
og retssikkerhedslovens formål, når en kommune rådgiver en social klient til at søge et
kviklån for at medfinansiere en nødvendig tandlægebehandling, som betyder, at de
forbundne renteudgifter fører til, at klienten sættes i yderligere gæld og ender med at
betale f.eks. 28.000 kroner tilbage for et oprindeligt lån på 15.000 kr., og vurderer mi-
nisteren, at denne form for rådgivning i sidste instans kan gøre kommunen erstat-
ningspligtig, jf. f.eks. dommen i UfR 1983.1096 V?”
Svar:
Lad mig starte med at slå fast, at jeg mener, at der længe har været behov for at gøre
kviklånsmarkedet mere anstændigt. Vi ved, at en række forbrugere har det svært på
markedet for de mindre, kortfristede forbrugslån, og vi har set en del eksempler på, at
især udsatte borgere er kommet i klemme på markedet med deraf følgende store
gældssætninger. Det kan vi som samfund ikke være tjent med. Det er derfor bundsolid
socialpolitik at gribe ind over for de aggressive kviklån, der rammer skævt og gør soci-
alt udsatte mere udsatte.
Erhvervsministeren har den 19. december 2019 indgået en bred politisk aftale, der
bl.a. sætter loft for de årlige omkostninger ved optagelse af bl.a. kviklån samt indfører
et markedsføringsforbud, hvis man udbyder dyre forbrugslån. Derudover tilføres der
med aftalen yderligere fem mio. kr. til den nationale vidensfunktion for økonomi- og
gældsrådgivning, der supplerer midlerne afsat i aftalen om udmøntning af reserven for
2020-2023 til en styrket frivillig økonomi- og gældsrådgivning, som skal hjælpe de
mennesker, der allerede er kommet i økonomiske vanskeligheder. Desuden sættes der
øget fokus på undervisning i privatøkonomi i de danske folkeskoler og ungdomsud-
dannelser. Der er således fokus på både at forebygge, at man ender i uoverstigelig gæld
med de sociale følger, det kan indebære, og at hjælpe dem, der allerede er endt der.
Jeg ved, at spørgsmålet har baggrund i en konkret sag fra en kommune, hvor en borger
oplever, at kommunen har opfordret borgeren til at tage et kviklån. Kommunen har i
en pressemeddelelse afvist, at det skulle være tilfældet.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om kommentar til henvendelsen om børn født af rugemødre, til social- og indenrigsministeren
2163209_0002.png
Jeg kan ikke forholde mig til den konkrete sag. Oplever en borger manglende eller
mangelfuld rådgivning og vejledning i forbindelse med en sag i kommunen, vil det ef-
ter omstændighederne kunne påklages til Ankestyrelsen, mens Ankestyrelsen som led
i det kommunale og regionale tilsyn vil kunne behandle lovligheden af en kommunes
eller kommuners retningslinjer eller generelle praksis.
Jeg vil dog gerne generelt belyse de gældende regler på området. Syddjurs Kommune,
som den konkrete sag handler om, har også spurgt mit ministerium og Beskæftigelses-
ministeriet om forståelsen af lovgivningen på området i forhold til at inddrage kvik-
lånsmuligheder i dialogen om borgerens mulighed for selv at kunne finansiere sin del
af en udgift.
Da reglerne om at yde hjælp til tandbehandling hører under Beskæftigelsesministeriet,
har jeg indhentet følgende bidrag:
"Der er i dag flere muligheder for at yde hjælp til tandbehandling efter lov om aktiv so-
cialpolitik. Dels er der et rettighedsbaseret tilskud, jf. lov om aktiv socialpolitik § 82 a,
som omfatter blandt andre kontanthjælpsmodtagere, dels kan der ydes et trangsbe-
stemt tilskud, jf. lov om aktiv socialpolitik § 82, til personer, der modtager hjælp i kon-
tanthjælpssystemet, studerende og andre lavindkomstgrupper til egenbetalingen. Det
trangsbestemte tilskud efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik ydes efter en individuel
konkret vurdering, dels af nødvendigheden af afholdelse af udgiften og dels den enkel-
tes økonomiske forhold.
Lov om aktiv socialpolitik giver således mulighed for, at kommunerne kan yde tilskud
til tandbehandling og -pleje, idet begge bestemmelser alene ydes til den del af udgif-
ten, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning. I den forbindelse skal kommunerne
vurdere, om borgeren selv har mulighed for at betale udgiften, eventuelt ved at optage
et lån. Det fremgår ikke af reglerne, hvilke typer af lån kommunerne kan opfordre bor-
gerne til at tage, herunder eksempelvis et kviklån.
Når en person søger om den trangsbestemte hjælp til tandbehandling, skal kommunen
foretage en konkret vurdering af, om ansøgeren selv har økonomisk mulighed for at
betale for tandbehandlingen. Ved denne vurdering skal der lægges vægt på ansøgerens
individuelle økonomiske forhold, herunder rådighedsbeløb og eventuelle formue. Rå-
dighedsbeløbet fastsættes med udgangspunkt i de månedlige nettoindtægter fratruk-
ket de rimelige og nødvendige faste udgifter.
Efter praksis kan kommunen ikke uden videre lægge til grund, at borgeren kan optage
et lån eller opnå en afdragsordning. Det er en del af sagens oplysning, og kommunen
skal derfor indhente oplysninger fra borgeren, om borgeren har lånemuligheder. Hvis
borgeren i det konkrete tilfælde kan betale udgiften ved hjælp af et lån eller en afdrags-
ordning, kan kommunen ikke yde trangsbestemt hjælp. Efter praksis er det dog en be-
tingelse, at det er realistisk, at ansøgeren kan betale de løbende afdrag og øvrige om-
kostninger ved lånet/afdragsordningen. I vurderingen af, om en afdragsordning, kre-
dit- eller lånemulighed er realistisk, skal det indgå, om borgeren kan afholde kredit- og
låneomkostningerne samt betale afdragene. Den tidsmæssige udstrækning og beløbets
størrelse, sammenholdt med den pågældendes økonomi skal også indgå i vurderin-
gen.”
Det er retstillingen efter de gældende regler. Det er min klare forhåbning, at udmønt-
ningen af den nye aftale vedr. kviklån vil dæmme op for, at flere udsatte bliver lokket i
2
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om kommentar til henvendelsen om børn født af rugemødre, til social- og indenrigsministeren
2163209_0003.png
uoverstigelig gæld, der kan føre til hjemløshed og andre sociale problemer. Det er for
mig endnu et vigtigt skridt i retning mod et mere retfærdigt Danmark.
Jeg kan endelig for en god ordens skyld oplyse, at spørgsmålet om en kommunes evt.
erstatningsansvar i sidste ende henhører under domstolene.
Jeg har sammen med beskæftigelsesministeren sendt kopi af dette svar til Syddjurs
Kommune, da Syddjurs Kommune over for ministeriet som nævnt har stillet spørgs-
mål om forståelsen af de gældende regler på området.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
3