Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2115843_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 8010
Doknr.
163089
Dato
29-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 1. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 91 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mira Issa Bloch (ALT).
Spørgsmål nr. 91:
”Ministeren
bedes oplyse om, hvorvidt borgere med progressive sygdomsforløb lovligt
kan afslå yderligere visitationer, uden at dette medfører afslag på den fornødne hjælp?
Der henvises til kronikken "Kommunernes overvågning af borgere med handicap er
indgribende og ydmygende", bragt på Information.dk den 25. oktober 2019.”
Svar:
Kommunen skal respektere, hvis en borger ikke ønsker at medvirke personligt til yder-
ligere oplysning af sin sag. I sådanne tilfælde skal kommunen træffe afgørelse om
hjælp på det foreliggende grundlag.
Det kan derfor ikke udelukkes, at kommunen vil give afslag på yderligere hjælp eller
finde det nødvendigt at ændre på den allerede tilkendte hjælp, hvis de oplysninger,
som er nødvendige for at kunne vurdere det fremtidige hjælpebehov, ikke kan tilveje-
bringes på anden måde end ved borgerens personlige medvirken ved sagsoplysningen.
I sådanne tilfælde skal kommunen naturligvis sikre sig, at borgeren ikke efterlades
med et udækket hjælpebehov.
Det skal dog understreges, at en del oplysninger kan tilvejebringes uden borgerens
personlige medvirken, hvilket jeg går ud fra, at kommunerne er særligt opmærksom-
me på i forhold til borgere i progredierende sygdomsforløb. Her befinder borgeren og
dennes pårørende sig i en særligt sårbar situation med hurtigt stigende hjælpebehov
og sorg over udsigten til en afslutning på livet inden for en nær fremtid.
Med venlig hilsen
Astrid Krag