Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2115845_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 8010
Doknr.
163089
Dato
29-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 1. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 90 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mira Issa Bloch (ALT).
Spørgsmål nr. 90:
”Ministeren
bedes redegøre for, om den i kronikken beskrevne praksis er i overens-
stemmelse med reglerne, og hvorvidt ministeren påtænker at iværksætte initiativer,
som styrker borgerens retssikkerhed?
Der henvises til kronikken "Kommunernes overvågning af borgere med handicap er
indgribende og ydmygende", bragt på Information.dk den 25. oktober 2019.”
Svar:
For en beskrivelse af reglerne om sagsoplysning, herunder rammerne for anvendelse
af observationer i borgerens hjem som led i sagsoplysningen, henvises til min samtidi-
ge besvarelse af SOU alm. del spørgsmål nr. 85.
Det er ikke muligt for mig ud fra omtalen i kronikken at vurdere, om den beskrevne
praksis er i overensstemmelse med reglerne om sagsoplysning, da det vil bero på en
konkret og individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde, om observationer i hjemmet er
nødvendige, eller de ønskede oplysninger kan tilvejebringes på en mindre indgribende
måde.
I forhold til eventuelle initiativer til styrkelse af borgernes retssikkerhed i relation til
den her nævnte problematik henviser jeg i det hele til min samtidige besvarelse af SOU
alm. del spørgsmål nr. 89.
Herudover vil jeg i mit arbejde med at følge op på regeringens handicappolitiske mål-
sætninger se på, om der er behov for at gentænke rammerne for de behovsvurderinger,
som ligger til grund for de kommunale afgørelser.
Med venlig hilsen
Astrid Krag