Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 8010
Doknr.
163089
Dato
29-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 1. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 89 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mira Issa Bloch (ALT).
Spørgsmål nr. 89:
”Ministeren
bedes vurdere, hvilke ændringer der er sket i gældende lovgivning, som
har ført til øget kommunal overvågning i eget hjem forud for bevilling af hjælp, når
denne overvågning ikke tidligere blev anset for at være nødvendig, og om den øgede
overvågning giver anledning til lovændringer i forhold til a) forenkling af lovgivningen,
b) præcisering af borgeres og pårørendes rettigheder og c) eventuel ændret placering
af bevillingskompetence i større og mere specialiserede enheder end kommunerne?
Der henvises til kronikken "Kommunernes overvågning af borgere med handicap er
indgribende og ydmygende", bragt på Information.dk den 25. oktober 2019.”
Svar:
Der er ikke sket nogen ændringer i gældende lovgivning omkring sagsoplysning, her-
under tilvejebringelse af oplysninger forud for bevilling af hjælp, som kan begrunde
den i kronikken beskrevne oplevelse af øget brug af observationer i borgernes hjem
som led i oplysningen af sagerne.
Men hvis borgerne oplever, at de bliver mistænkeliggjort omkring konsekvenserne af
deres funktionsnedsættelse af det system, der skal yde den nødvendige hjælp, er det
meget alvorligt og noget, som der skal tages hånd om.
Jeg vil derfor som led i det arbejde, som jeg har sat mig i spidsen for, omkring styrkel-
se af borgernes retssikkerhed, forsøge at få belyst problemets omfang. Og hvis det
viser sig, at der er tale om et generelt problem, vil jeg sørge for at få det løst.
For det er selvfølgelig ikke acceptabelt, hvis det kommunale system mistænkeliggør de
borgere, som det er sat i verden for at hjælpe. Derfor er jeg, som det også fremgår af
min samtidige besvarelse af SOU alm. del spørgsmål nr. 84, meget optaget af, at vi får
genoprettet den tillid mellem borgere og kommuner, som er så afgørende for udviklin-
gen af vores velfærdssamfund. I mit arbejde med at styrke tilliden vil jeg derfor også
se på, om der er behov for at gentænke rammerne for de behovsvurderinger, som lig-
ger til grund for de kommunale afgørelser.
Med venlig hilsen
Astrid Krag