Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2115834_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 8010
Doknr.
163089
Dato
29-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 1. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 86 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mira Issa Bloch (ALT).
Spørgsmål nr. 86:
”Ministeren
bedes oplyse, om det er en tilstrækkelig begrundelse for individuel over-
vågning af borgere i eget hjem, at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at
gennemføre generelle besparelser i forhold til at bevilge hjælp efter for eksempel ser-
vicelovens §§ 95 og 96?
Der henvises til kronikken "Kommunernes overvågning af borgere med handicap er
indgribende og ydmygende", bragt på Information.dk den 25. oktober 2019.”
Svar:
En beslutning i en kommunalbestyrelse om at gennemføre generelle besparelser på et
område, f.eks. hjælperordningerne i servicelovens §§ 95 og 96, kan aldrig i sig selv
udgøre en tilstrækkelig begrundelse for at give afslag på hjælp eller reducere en tidli-
gere bevilget hjælp. Der skal altid foretages en konkret og individuel vurdering af den
enkelte borgers hjælpebehov som grundlag for tildeling af og ændringer i hjælp efter
serviceloven.
Som følge heraf kan en beslutning i kommunalbestyrelsen om generelle besparelser på
et område heller ikke udgøre en tilstrækkelig begrundelse for som led i sagsoplysnin-
gen at foretage observationer af borgeren i dagligdagssituationer i eget hjem.
Med venlig hilsen
Astrid Krag