Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 7970
Doknr.
161929
Dato
28-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 1. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 82 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Sikandar Siddique (ALT).
Spørgsmål nr. 82:
”Kan
ministeren redegøre for, hvilken hjælp en voldsudøver af vold i nære relationer,
der begår partnervold, kan blive tilbudt
og af hvilke myndigheder?”
Svar:
Indsatser specifikt målrettet udøvere af vold i nære relationer er ikke reguleret i den
sociale lovgivning, og det er derfor ikke muligt at give en udtømmende oversigt over,
hvilken hjælp en person, der udøver vold i nære relationer, kan få.
Kommunerne skal efter serviceloven stille gratis rådgivning til rådighed for alle borge-
re, der har behov for rådgivning. Rådgivningen skal tilrettelægges sådan, at der kan
rådgives om, hvilke støttemuligheder der er inden for andre sektorer. Hertil kommer,
at kommunerne skal sørge for tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.
Rådgivningsforpligtelsen er ikke begrænset til borgeren med nedsat funktionsevne
eller særlige sociale problemer, men omfatter også en forpligtelse til at rådgive den
pågældendes pårørende, f.eks. ægtefælle, forældre eller andre pårørende, der indgår i
den pågældendes nære sociale netværk.
Hertil kommer, at der, alt efter de konkrete omstændigheder, kan være mulighed for
at iværksætte yderligere indsatser efter serviceloven, såfremt kriterierne herfor er op-
fyldt.
Endelig er der tilbud, som varetages af private organisationer, der enten kan være
leverandør til kommunerne eller som på egen hånd tilbyder indsatser målrettet udøve-
re af vold i nære relationer. En central aktør på området er Dialog Mod Vold, som er et
ambulant tilbud til voldsudøvere og deres pårørende. Dialog Mod Vold er en del af
Handlingsplanen til bekæmpelse af fysisk og psykisk vold i nære relationer,
som blev
finansieret ved aftale om satspuljen for 2019.
Med venlig hilsen
Astrid Krag