SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvilke forvaltningsmæssige krav og øvrig lovgivning en kommune skal følge, inden kommunen kan træffe afgørelse om, at et anbragt barn skal hjemtages til biologisk familie, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2018 - 214

Doknr.

18968

Dato

01-11-2019

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 4. oktober 2019 stillet følgende spørgs-

mål nr. 8 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 8:

”Vil

ministeren redegøre for, hvilke forvaltningsmæssige krav og øvrig lovgivning en

kommune skal følge, inden kommunen kan træffe afgørelse om, at et anbragt barn skal

hjemtages til biologisk familie?”

Svar:

En anbringelse uden for hjemmet skal som andre støtteforanstaltninger ophøre, når

formålet med foranstaltningen er opnået, når foranstaltningen ikke længere er for-

målstjenlig, eller når den unge fylder 18 år, jf. § 68 i lov om social service. Kommunen

skal således løbende påse, om anbringelsen fortsat opfylder sit formål, eller om der

grundlag for justere indsatsen eller hjemgive barnet eller den unge til forældremyn-

dighedsindehaveren. En anbringelse kan ophøre enten på initiativ af kommunen eller

på initiativ af forældremyndighedsindehaveren eller den anbragte unge, der er fyldt 15

år.

Hvis kommunen ikke længere finder, at der er grundlag for en anbringelse af barnet

eller den unge enten med eller uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver, skal

kommunen træffe en afgørelse om at hjemgive barnet eller den unge, og som altover-

vejende udgangspunkt samtidig fastsætte en hjemgivelsesperiode.

Hjemgivelsesperioden er en overgangsperiode, hvor barnet eller den unge fortsat er

anbragt, før barnet eller den unge faktisk overdrages til forældremyndighedsindehave-

ren. Formålet er at hindre, at en hjemgivelse sker pludseligt og uden forberedelse, så

den er til skade for barnets eller den unges trivsel og udvikling.

Perioden kan vare op til seks måneder, og længden skal fastsættes under hensyn til

bl.a. at sikre, at barnet eller den unge får en skånsom og planlagt hjemgivelse, og at der

er mulighed for at forberede eventuel fremadrettet støtte til barnet eller den unge eller

forældrene. Kommunen kan alene undlade at fastsætte en hjemgivelsesperiode i særli-

ge tilfælde, hvilket for eksempel kan være, hvis plejeforældrene flytter eller siger op

samtidig med, at barnet eller den unge af andre årsager skal hjemgives.

Kommunen skal altid tilbyde barnet eller den unge en samtale, før der træffes afgørel-

se om hjemgivelse, så barnet eller den unge får mulighed for at give sin holdning til

hjemgivelsen til kende. Kommunen skal endvidere også indhente en udtalelse fra an-

bringelsesstedet til belysning af sagen.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvilke forvaltningsmæssige krav og øvrig lovgivning en kommune skal følge, inden kommunen kan træffe afgørelse om, at et anbragt barn skal hjemtages til biologisk familie, til social- og indenrigsministeren

Derudover gælder forvaltningslovens regler, når kommunen skal træffe en afgørelse

om hjemgivelse. Det betyder bl.a., at parterne i afgørelsessagen har en række partsbe-

føjelser, f.eks. ret til partsaktindsigt og partshøring, og der stilles en række krav til

selve afgørelsen, f.eks. krav om begrundelse og klagevejledning.

Endelig skal kommunen forud for hjemgivelsen revidere barnets eller den unges hand-

leplan, og angive den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen.

Kommunens afgørelse om henholdsvis hjemgivelse og fastsættelse af en hjemgivelses-

periode kan påklages til Ankestyrelsen af forældremyndighedsindehaver og barnet

eller den unge, der er fyldt 12 år.

Med venlig hilsen

Astrid Krag