Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 9662
Doknr.
328053
Dato
22-12-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 5. oktober 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 791 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares ende-
ligt.
Spørgsmål nr. 791:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen i SOU alm. del bilag 389? Vil ministeren
samtidig redegøre for, hvilke klagemuligheder en borger har, i forhold til om folke-
tingsvalgloven overholdes, herunder også mellem valg?”
Svar:
1.
Grundlovens § 33 bestemmer, at Folketinget selv afgør gyldigheden af sine medlem-
mers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed.
Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse er der således tillagt Folketinget en
enekompetence til at træffe afgørelse om gyldigheden af valg og fortabelse af valgbar-
hed. Folketingets afgørelser af valgenes gyldighed er en judiciel akt, og Folketinget er
ved afgørelsen heraf bundet af gældende ret, herunder bestemmelserne i folketings-
valgloven.
Folketingsvalglovens § 88, stk. 1, bestemmer, at enhver vælger kan klage over folke-
tingsvalg. Klager skal stiles til Folketinget og sendes til social- og indenrigsministeren.
Klager skal være social- og indenrigsministeren i hænde senest ugedagen efter valgda-
gen.
Efter nyvalg foretager Folketinget af egen drift den almindelige prøvelse af valgene,
som er nødvendig for, at Folketinget kan træde i funktion. Reglerne herom findes i for-
retningsordenens § 1. I Folketingets første møde vælges der under forsæde af det med-
lem, som længst har haft sæde i Folketinget, en midlertidig formand til at lede for-
handlingerne, indtil den almindelige prøvelse af valgene har fundet sted. Derefter ned-
sætter Folketinget et foreløbigt udvalg på 21 medlemmer til prøvelse af valgene. Når
det foreløbige udvalg har afsluttet sin prøvelse af valgene, afgiver det indstilling til Fol-
ketinget.
Ved hver folketingssamlings begyndelse nedsætter Folketinget det stående Udvalg til
Valgs Prøvelse, jf. forretningsordenens § 7, stk. 1. Det stående Udvalg til Valgs Prøvelse
foretager prøvelse af valg, der ikke inden udvalgets nedsættelse er godkendt, fordi Fol-
ketinget ved den almindelige prøvelse af valgene har besluttet, at godkendelsen skulle
udsættes. Det stående Udvalg til Valgs Prøvelse foretager endvidere prøvelse af klager
vedrørende allerede godkendte valg og behandler spørgsmål om fortabelse af valgbar-
hed.