Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 9419
Doknr.
313366
Dato
26-10-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 28. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 767 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 767:
”Hvordan
vurderer Familieretshuset i en sag, at der ikke er tale om falske
beskyldninger mod en af parterne i sagen, og hvordan sikres det, at der ikke foregår
forsøg på forældrefremmedgørelse i sagerne?”
Svar:
Indledningsvis skal jeg bemærke, at der er tale om komplekse sager, når der
fremkommer påstande om alvorlige risikofaktorer som f.eks. vold, misbrug eller
overgreb. Det er sager, hvor Familieretshuset og familieretten
–
når der træffes
afgørelser om f.eks. samvær
–
skal have fokus på at medvirke til at sikre barnets trivsel
og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade
eller fare, herunder at være vidne til vold. Systemet skal på den anden side også gribe
ind overfor samarbejdschikane og hindre, at samværsforælderens forbindelse med
barnet afbrydes og ødelægges på grund af chikanøse beskyldninger, der ikke har hold i
virkeligheden.
Jeg har indhentet et bidrag fra Familieretshuset til brug for besvarelse af spørgsmålet.
Familieretshuset oplyser, at hver enkelt sag behandles på baggrund af de oplysninger,
der er i sagen. Sagsbehandlingen tilrettelægges i forhold til, hvad der er bedst for det
enkelte barn i den konkrete situation og med de udfordringer, der er i familien.
Familieretshuset oplyser videre, at der i de komplekse sager, hvor der er oplysninger
og påstande om risikofaktorer, og hvor der kan være et højt konfliktniveau, er fokus på
beskyttelsen af barnet og afdækningen af barnets perspektiv. Det afgørende for
Familieretshuset er derfor at belyse, hvordan risikofaktorer og forældrenes konflikt
påvirker barnet både aktuelt og på sigt, så der kan arbejdes for at finde holdbare
løsninger for barnet samt sikre, at familieretten får et tilstrækkeligt grundlag at afsige
dom i sagen på.
Belysningen af sagen sker på forskellig vis, herunder ved forældrenes egne oplysninger
og oplysninger fra andre myndigheder eller institutioner, som har kendskab til
familien. Der kan også gennemføres børnesagkyndige undersøgelser og indhentes
sagkyndige erklæringer om forældrene, herunder i sager om samarbejdschikane, hvor
Familieretshuset efter en konkret vurdering kan indhente en sagkyndig erklæring om
den forælder, der udøver samarbejdschikane. Barnets perspektiv kan også belyses ved
direkte inddragelse af barnet ved en børnesamtale, ligesom der kan fastsættes
overvåget samvær som et led i oplysningen af sagen.