Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 9652
Doknr.
319128
Dato
02-11-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 5. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 788 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 788:
Vil ministeren oplyse, hvilket beløb der er tildelt hver kommune til at afholde udgifter
ifbm. tilbud om 10 timers gratis psykologhjælp, og hvilke beregninger der ligger til
grund herfor? Tallene bedes opgjort både med og uden statslig refusion. Spørgsmålet
stilles som opfølgning på svar på SOU alm. del spørgsmål nr. 194.
Svar:
Der er i besvarelsen forudsat, at spørgeren henviser til svar på FIU L 206 spørgsmål
nr. 194.
Lov om psykologbehandling til kvinder, der får ophold på krisecenter efter servicelo-
vens § 109, blev vedtaget af Folketinget den 25. juni 2020 med ikrafttrædelse 1. juli
2020 (Lov nr. 1058 af 30. juni 2020). De samlede økonomiske konsekvenser af lovæn-
dringen udgør 10,3 mio. kr. årligt i 2021 og frem (2020-pl). Som følge af halvårseffekt,
da loven trådte i kraft 1. juli 2020, udgør de økonomiske konsekvenser i alt 5,2 mio. kr.
i 2020 (2020-pl).
Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til tilbud efter §§ 109 og 110. Den
kommunale andel af udgifterne (netto) samt kompensation af øget administrationsbe-
hov i kommunerne udgør dermed 2,6 mio. kr. i 2020 (2020-pl) og 5,4 mio. kr. fra
2021 og frem (2021-pl). Midlerne er overført til det kommunale bloktilskud,
jf. akt 233
af 25. juni 2020.
Fordelingen af den statslige refusion sker efter kommunernes afholdte udgifter. Forde-
lingen af den statslige refusion for 2020 og 2021 kendes ikke på nuværende tidspunkt.
Bloktilskuddet er statens samlede, årlige tilskud til kommunerne. Bloktilskuddet regu-
leres hvert år bl.a. for nye initiativer, der medfører kommunale merudgifter. Fordelin-
gen af midler gennem det generelle tilskuds- og udligningssystem som bloktilskud
følger som udgangspunkt indbyggertallet i den enkelte kommune. Den kommunale
merudgift har samtidig betydning for udligningen mellem kommunerne, hvor udlig-
ningen øges.