Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Christiansborg
23. oktober 2020
Svar på Social- og Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 775 (Alm.
del) af 29. september stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V)
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en tabel over satspuljeinitiativer, hvis bevilling udløber
med udgangen af 2020? Vil ministeren opgøre det med angivelse af paragraf, initi-
ativtitel, i hvilket ministerium initiativet er forankret, og hvad bevillingen er i 2020.
Herudover bedes ministeren oversende et bilag med de enkelte initiativers respek-
tive indehold.
Svar
Med Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk op-
sparing for overførselsmodtagere af 30. november 2018 blev den tidligere regering
(VLAK) og Dansk Folkeparti enige om at opsige forliget om satspuljen. De øvrige
partier fra det daværende satspuljeforlig har efterfølgende tilsluttet sig aftalen.
Det fremgår af aftalen, at:
”Ovenstående indebærer, at den aktuelle satspuljeforligsbinding
på eksisterende satspuljebevillinger ophører. Som følge heraf
–
og for at forenkle den nuværende
omfattende administration af satspuljen
–
føres der ikke særskilt, løbende status for de eksiste-
rende
over 700 satspuljeprojekter.”
Eftersom der ikke længere føres særskilt, løbende status for de tidligere satspulje-
projekter, foreligger der ikke en opdateret oversigt over udløb af tidligere satspul-
jebevillinger.
I forlængelse af Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 blev der imidlertid
udarbejdet en projektoversigt, som afspejler indbudgetteringen af projekter i sats-
puljen på finansloven for 2019.
Der er med udgangspunkt i projektoversigten for 2019 udarbejdet en oversigt
over bevillinger afsat i regi af den tidligere satspuljeordning, som udløber i 2020.
Et udløb i 2020 betyder, at der er bevilling til initiativet eller delinitiativet i finans-
året 2020, men at bevillingen ophører med udgangen af 2020.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk